Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1747320_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om ministeren kan redegøre for fremgangsmåden ved udslusning af indsatte fra fængsel eller arresthus til bopælskommune, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 491 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for fremgangsmåden ved udslus-
ning af indsatte fra fængsel eller arresthus til bopælskommune
med fokus på boligplacering i kommunerne, hvis den indsatte
efter endt afsoning ikke har tag over hovedet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminalfor-
sorgen i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 44 skal vejlede
og bistå en indsat med hensyn til den pågældendes arbejds-
mæssige, uddannelsesmæssige, sociale og personlige forhold.
Kriminalforsorgen skal i forbindelse med dette arbejde formid-
le kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter
anden lovgivning kan yde bistand.
Ovennævnte indebærer, at kriminalforsorgen vil støtte og vej-
lede den indsatte i at tage kontakt til kommunen, når den ind-
satte efter endt afsoning har udsigt til at blive løsladt uden bo-
lig eller andet passende ophold. Herudover vil kriminalforsor-
gen i nogle tilfælde hjælpe den indsatte med at blive skrevet op
i boligselskaber og/eller at finde en bolig på det private bolig-
marked, ligesom kriminalforsorgen eventuelt
med samtykke
fra den indsatte
vil kontakte den pågældendes kommune for-
ud for løsladelsen med henblik på at hjælpe med at skaffe bo-
lig.
I nogle tilfælde er der opstillet procedurer for behandling af
boligspørgsmålet i samarbejdsaftaler indgået mellem kriminal-
forsorgen og
kommunerne i forbindelse med projektet ”God
Løsladelse”.
I givet fald vil kriminalforsorgen følge disse pro-
cedurer.
Hvis der ikke er en bolig til rådighed, kan den indsatte i for-
bindelse med prøveløsladelse efter en konkret vurdering af bo-
ligsituationen blive løsladt til familie, venner, forsorgshjem
el.lign. Hvis det heller ikke er muligt at sikre den indsatte pas-
sende ophold på denne måde, vil den pågældende ikke kunne
prøveløslades. Efter endt straf vil løsladelse ske, selv om der
ikke er fundet en bolig eller andet passende ophold.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere
anmodet om at modtage en udtalelse fra KL, som imidlertid har oplyst, at
det ikke er muligt at besvare anmodningen inden for den fastsatte frist.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 491: Spm. om ministeren kan redegøre for fremgangsmåden ved udslusning af indsatte fra fængsel eller arresthus til bopælskommune, til justitsministeren
Justitsministeriet vil vende tilbage med eventuelle supplerende oplysnin-
ger, som måtte blive modtaget fra KL.
3