Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1747300_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om at anklagemyndigheden til brug for almindelig borgeroplysning ikke kan levere basal information om, hvilke sider på internettet der er ulovlige, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 489 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at anklagemyndigheden til brug for
almindelig borgeroplysning ikke kan levere basal information
om, hvilke sider på internettet der er ulovlige, og at offentlige
myndigheder dermed er ude af stand til at guide og vejlede
borgere i deres digitale færden på internettet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Jeg
har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet (SØIK), som har oplyst følgende:
”Det
kan oplyses, at SØIK deltog i Kontants ud-
sendelse på DR1 om såkaldte ”fupbutikker” på in-
ternettet den 12. januar 2017. Formålet med udsen-
delsen var at sætte fokus på mistænkelige hjemme-
sider, hvor danske forbrugere blev narret til at købe
kopier af kendte brands.
SØIK har afholdt dialogmøde med Rigspolitiets
Nationale Cyber Crime Center (NC3), E-mærket
og TÆNK med henblik på at iværksætte forebyg-
gende tiltag i relation til borgernes færden på inter-
nettet. I forlængelse af dette møde bragte TÆNK
en artikel i deres magasin nr. 174, hvor de gav go-
de råd til forbrugerne om falske hjemmesider, her-
under at mistænkelige hjemmesider kunne anmel-
des til SØIK. Artiklen har affødt et stort antal hen-
vendelser fra borgere om mistænkelige hjemmesi-
der, som SØIK for de flestes vedkommende efter-
følgende har fået beslaglagt.
SØIK vejleder desuden borgere, der retter henven-
delse om mistænkelige hjemmesider, om bl.a. mu-
ligheden for via deres bank at få tilbageført beløb,
der er betalt i forbindelse med køb af kopivarer på
internettet.””
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Kulturministeri-
et, der har oplyst følgende:
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om at anklagemyndigheden til brug for almindelig borgeroplysning ikke kan levere basal information om, hvilke sider på internettet der er ulovlige, til justitsministeren
1747300_0003.png
”Når værker mv., der nyder beskyttelse efter ophavsretsloven,
gøres tilgængelige for almenheden på internettet, skal dette
som hovedregel ske på baggrund af aftale herom med rettig-
hedshaverne, med mindre tilgængeliggørelsen er omfattet af en
af undtagelsesbestemmelserne i loven.
Såfremt der er tale om materiale beskyttet af ophavsret, har ret-
tighedshaverne mulighed for at starte en civil retssag eller - i
visse tilfælde - at begære anklagemyndigheden om at påtale
krænkelser.
Kulturministeriet kan oplyse, at der fra privat og offentlig side
er iværksat tiltag, der skal gøre det nemmere for forbrugere at
finde de lovlige tjenester, og som har til formål at belyse kon-
sekvenserne af at anvende de ulovlige tjenester. Et eksempel
herpå er samarbejdet ShareWithCare, der er udviklet i et sam-
arbejde mellem Rettighedsalliancen, Dansk Industri, Teleindu-
strien og Kulturministeriet. På hjemmesiden ShareWithCare.dk
kan der således findes mere end 80 lovlige tjenester inden for
forskellige kategorier af kreative værker, herunder film, bøger
og musik.
Der kan også nævnes kampagnen ”Os der elsker film”, som er
udviklet af bl.a. den danske filmbranche m.fl. På hjemmesiden
http://osderelskerfilm.dk/
kan der findes oplysning om konse-
kvenserne af ulovlig streaming af film, samt undervisningsma-
teriale herom, der kan bruges af lærere og elever i folkesko-
len.”
Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Erhvervsministeri-
et, der har oplyst følgende:
”Forbrugerne
kan også finde information og vejledning på bl.a.
www.forbrug.dk,
www.forbrugereuropa.dk
og
www.stoppiratkopiering.dk.
Hjemmesiderne indeholder bl.a.
vejledning om, hvordan man undgår kopivarer på nettet.
www.stoppiratkopiering.dk
drives af de 12 myndigheder i Mi-
nisteriernes Netværk mod IPR-krænkelser, som samarbejder
tæt om at bekæmpe IPR-kriminalitet.
Derudover åbnede ”Hotline om kopivarer” hos Patent-
og Va-
remærkestyrelsen pr. 1. januar 2017. Hotlinen yder information
og vejledning
bl.a. til forbrugere
om piratkopiering i relati-
on til varemærker, designs, patenter og brugsmodeller. Forbru-
gerne har desuden mulighed for at henvende sig til Forbruger-
ombudsmanden med spørgsmål eller klager.”
Justitsministeriet har endelig indhentet en udtalelse fra Finansministeriet,
der har oplyst følgende:
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om at anklagemyndigheden til brug for almindelig borgeroplysning ikke kan levere basal information om, hvilke sider på internettet der er ulovlige, til justitsministeren
”Digitaliseringsstyrelsen
under Finansministeriet har oplyst, at
en del af visionen i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi
2016-2020 er at fastholde tilliden til det digitale samfund. In-
formationssikkerheden skal generelt højnes i den offentlige
sektor - og borgernes og virksomhedernes digitale kompeten-
cer skal styrkes.
Digitaliseringsstyrelsen har siden 2011 publiceret informati-
onsmateriale og e-læringslektioner til borgerne på borger.dk
om sikker adfærd på nettet, herunder sikker selvbetjening, pri-
vatliv på nettet og identitetstyveri. Derudover har Digitalise-
ringsstyrelsen gennemført borgerrettede informationskampag-
ner i 2015 og 2016 (Sikker på nettet), der indeholdt film, test
og PR-indsats om god informationssikkerhed.
Målet med kampagnerne har været at øge danskernes be-
vidsthed om sikkerhed på nettet, men også at give borgerne
gode, konkrete og eksekverbare råd, så de kan uddanne sig selv
til en mere sikker adfærd på nettet, indenfor emner som
phishing, stærke adgangskoder og sikker brug af mobile enhe-
der.”
4