REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Samrådsspørgsmål AL:

”Vil ministeren – på baggrund af svarene fra nordiske

/europæiske lande i svar på REU alm. del spørgsmål

696 (2015-16) - arbejde for at finde en løsning for, at

danske statsborgere med fødested i udlandet kan få an-

givet det sted, de kan dokumentere er deres fødested,

f.eks. Palæstina eller et af de palæstinensiske territorier

Gaza, Vestbredden eller Østjerusalem, som fødselsregi-

streringssted i deres pas, uagtet fødestedets nuværende

officielle navn, eller at de i det mindste alle får tilbudt

»Udlandet« som muligt fødselsregistreringssted i deres

pas?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL)

og Rasmus Nordqvist (ALT).

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

[Indledning]

Samrådet i dag omhandler angivelsen af fødselsregi-

streringssted i danske pas.

Særligt peges der i samrådsspørgsmålene på, at perso-

ner med palæstinensisk baggrund ikke har mulighed for

at få angivet et andet fødselsregistreringssted end Mel-

lemøsten og Israel.

Da spørgsmålene emnemæssigt ligger tæt på hinanden,

vil jeg tillade mig at besvare dem samlet.

Som jeg forstår spørgsmålene, er det spørgernes øn-

ske, at der skal være yderligere valgmuligheder i for-

hold til angivelsen af fødselsregistreringssted i danske

pas.

Som det er udvalget bekendt, har dette spørgsmål været

behandlet flere gange tidligere i forbindelse med

spørgsmål fra udvalget.

Blandt andet var min forgænger Søren Pind i samråd

om spørgsmålet i juni sidste år efter ønske fra hr. Ras-

mus Nordqvist og hr. Christian Juul, som også har stillet

de samrådsspørgsmål, som vi i dag skal drøfte.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

Lad mig derfor også starte med at slå fast, at jeg mener

det samme om den her sag som min forgænger Søren

Pind.

For mig er det afgørende, at der er størst mulig sikker-

hed omkring legitimationsdokumenter og en ensartethed

i vores systemer.

Jeg mener derfor ikke, at der bør ske en ændring af de

retningslinjer for angivelse af fødselsregistreringssted i

danske pas, som blev indført i 2012 og har været gæl-

dende siden.

[Generelle retningslinjer og bagvedliggende hensyn]

Inden jeg uddyber baggrunden for min holdning, vil

jeg redegøre for indholdet af de nuværende regler, her-

under baggrunden herfor, sådan som udvalget har an-

modet mig om i samrådsspørgsmål AK.

Der vil i vid udstrækning være tale om gentagelse af

det, som min forgænger sagde på samrådet i juni sidste

år, men jeg tænker, at det kan være nyttigt kort at få op-

summeret disse forhold.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

Det er efter paslovgivningen Rigspolitiet, der kan fast-

sætte retningslinjer vedrørende ekspeditionsmæssige

forhold for kommunernes behandling af pasansøgnin-

ger. Disse retningslinjer er nærmere beskrevet i pasma-

nualen.

Af pasmanualen fremgår det bl.a., at oplysninger om

pasansøgerens fødselsregistreringssted automatisk hen-

tes fra Det Centrale Personregister (CPR).

I passet anvendes således de data, som fremgår af feltet

”fødselsregistreringssted” i CPR.

Denne ordning blev indført 1. januar 2012 på foranled-

ning af Rigspolitiet. Hensynene bag var bl.a.

(1)

at an-

føre oplysninger ens på tværs af forskellige systemer og

(2)

at nedsætte risikoen for manuelle fejl.

Der er dog fortsat mulighed for at angive et fødselsregi-

streringssted i passet, som er forskelligt fra oplysninger-

ne i CPR.

Det kan ske, hvis kommunen vurderer, at angivelse af et

bestemt fødselsregistreringssted kan medføre, at den på-

gældende ikke kan rejse eller risikerer at blive tilbage-

holdt.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

Ændringer i fødselsregistreringsstedet i passet vil bort-

set fra denne undtagelse kræve en ændring i CPR, der –

som jeg også nævnte indledningsvis – er med til at un-

derstøtte ensartethed i de offentlige it-systemer.

Økonomi- og Indenrigsministeriet, som administrerer

CPR, har oplyst, at personer født i udlandet – som det

helt klare udgangspunkt – får registreret landet, hvor

fødslen har fundet sted.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere oplyst,

at stedbetegnelsen for fødselsregistreringsstedet ved re-

gistreringer i CPR, f.eks. i forbindelse med indrejse, er

den på registreringstidspunktet aktuelle betegnelse for

det sted, hvor registreringsmyndigheden befinder sig.

Det er altså ikke det sted, der gjaldt på fødselsregistre-

ringstidspunktet.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har dog oplyst, at

kommunen kan tilbyde i stedet i CPR at registrere en

større geografisk enhed end et land, f.eks. en verdens-

del. Flere personer har eksempelvis fået angivet Melle-

møsten.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet har endelig oplyst, at

et land efter den praksis, der gælder i dag for angivelse

af fødselsregistreringsstedet i CPR, skal anerkendes

som stat af Danmark for at kunne angives som fødsels-

registreringssted.

Udenrigsministeriet har i den forbindelse oplyst, at

Palæstina ikke er anerkendt som stat af Danmark, men

at Danmark har som politisk mål, at Palæstina bliver en

selvstændig stat som led i en to-statsløsning med Israel.

Jeg skal dog oplyse, at Økonomi- og Indenrigsministeri-

et har bedt mig viderebringe en korrektion.

Til brug for daværende justitsminister Søren Pinds del-

tagelse i førnævnte samråd i juni 2016 og dennes besva-

relse af spørgsmål BT-BU, oplyste det daværende Soci-

al- og Indenrigsministerium, at et land for at have en

kode i CPR-systemet skal være anerkendt af Danmark –

uden samtidig at tilkendegive, at dette var udtryk for

den praksis for oprettelse af myndighedskoder, der i dag

gælder for angivelse af fødselsregistreringsstedet i CPR.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere bedt

mig oplyse, at Taiwan – som folkeretligt ikke er aner-

kendt af Danmark – har været oprettet med en kode i

CPR siden 1978 og således har været anvendt som fød-

selsregistreringssted i CPR siden denne dato. Tilsvaren-

de gælder enkelte oversøiske områder, f.eks. De Briti-

ske Jomfruøer, der blev oprettet i CPR i 1990.

Sammenfattende kan ordningen i dag opsummeres

således, at angivelsen af fødselsregistreringsstedet i pas-

set stemmer overens med oplysningerne i CPR, med-

mindre den pågældende vurderes at blive forhindret i at

rejse eller risikerer at blive tilbageholdt, hvis oplysnin-

gerne fra CPR gengives i passet.

Udenrigsministeriet har i den forbindelse oplyst, at der

ikke er nogen ambassader – herunder ambassaderne i

Mellemøsten og Nordafrika – der har kendskab til pro-

blemer i relation til at rejse med pas, hvor Mellemøsten

er angivet som fødselsregistreringssted.

[Ændring af angivelse af fødselsregistreringssted]

Som jeg sagde indledningsvist, mener jeg ikke, at der

bør ske en ændring af de retningslinjer for angivelse af

fødselsregistreringssted i danske pas, som blev indført i

2012 og har været gældende siden.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

Jeg anerkender, at det er et spørgsmål, der kan vække

stærke følelser i nogle mennesker.

Men for mig som justitsminister er det imidlertid afgø-

rende, at der er størst mulig sikkerhed om legitimations-

dokumenter og deres anvendelse.

Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, hvad

formålet med et pas egentlig er, nemlig:

(1)

at myndig-

hederne kan sikre sig identiteten på personen, der an-

vender passet, og

(2)

at oplysningerne i passet er kor-

rekte og nøjagtige.

Rigspolitiet har oplyst mig om, at det er deres faglige

vurdering, at indførelse af yderligere valgmuligheder i

forhold til angivelse af fødselsregistreringssted særskilt

på pasområdet vil være forbundet med en række ulem-

per.

Bl.a. vil en sådan ordning indebære, at fødselsregistre-

ringsstedet ikke er ens på tværs de offentlige it-syste-

mer.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

Når de samme oplysninger således ikke fremgår ens på

tværs af de forskellige systemer, vil det kunne give an-

ledning til tvivl om rigtigheden af de opdaterede oplys-

ninger.

Der kan også opstå tvivl om, hvorvidt borgeren er den

person, som den pågældende udgiver sig for at være.

I yderste konsekvens kan det betyde, at en borger med

forskellig angivelse af fødselsregistreringssted i sine do-

kumenter kan blive tilbageholdt i udlandet, hvis der op-

står tvivl om borgerens identitet.

Rigspolitiet har endvidere oplyst, at en ændring af den

nuværende ordning vil betyde, at pasproducenten – som

er en privat virksomhed – manuelt skal foretage ændrin-

ger.

Det finder Rigspolitiet vil være uhensigtsmæssigt, da

Rigspolitiet anser det for et sikkerhedsmæssigt problem,

at en privat ansat skal have adgang til manuelt at ændre

oplysninger i et myndighedsdokument.

Rigspolitiet oplyser desuden, at manuelle opdateringer

vil indebære øget risiko for fejlregistrering.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

Dernæst vil jeg henvise til, at den ordning, som vi har

i Danmark, er i overensstemmelse med den måde, som

vi i øvrigt har indrettet vores personregistrering på i

Danmark.

Som jeg var inde på før, bygger oplysninger i danske

pas på de registreringer, der er foretaget i Det Centrale

Personregister, som – foruden på pasområdet – under-

støtter en lang række offentlige myndigheder og private

virksomheders behov for korrekte og nøjagtige oplys-

ninger om personer.

Endelig vil jeg sige, at man ikke skal glemme, at der al-

lerede er valgmuligheder i den nuværende ordning.

Personer med palæstinensisk baggrund er således ikke

tvunget til at få Israel anført som fødselsregistrerings-

sted i deres pas, hvad jeg i og for sig godt forstå, at de

kan have indvendinger imod i lyset af den mangeårige

konflikt i området.

Men som jeg var inde på før, giver CPR-systemet mu-

lighed for, at de pågældende kan få registreret en større

geografisk enhed – f.eks. Mellemøsten – i stedet. Og en

sådan registrering gælder CPR generelt og er således

ikke kun begrænset til oplysninger til passet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

Spørgerne henviser i samrådsspørgsmålene til besva-

relsen af spørgsmål 696 (Alm. del) fra udvalget, hvor en

række europæiske landes praksis for angivelse af fød-

selsregistreringssted gengives.

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at man skal

være varsom med at sammenligne ordninger på tværs af

de forskellige lande, herunder tro, at en ordning, der er

rigtig i et land, også vil være den rigtige i et andet land.

Landene kan således have indrettet sig meget forskelligt

i forhold til personregistrering, offentlige it-systemer og

lignende, og samtidig have tradition for at vægte de in-

volverede hensyn til f.eks. korrekte og nøjagtige data

forskelligt.

Disse forhold kan alle have indflydelse på, hvordan ord-

ningerne er indrettet i de forskellige lande.

På baggrund af besvarelsen af spørgsmål 696 kan jeg da

også konstatere, at der er en række forskelle på, hvordan

de enkelte lande registrerer fødselsregistreringsstedet i

pas.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

Nogle lande registrerer eksempelvis kun fødestedet og

ikke landet. Andre registrerer betegnelsen på fødetids-

punktet og ikke den aktuelle betegnelse. Derudover har

en række af landene undtagelser til den almindelige re-

gistrering, som også er forskellige.

Når man skal forholde sig til spørgsmålene, som vi

drøfter i dag, er det i lyset heraf efter min opfattelse af-

gørende, at man tager udgangspunkt i den måde, som vi

har indrettet os på her i landet.

Oplysningerne om andre landes forskellige ordninger

giver mig således ikke særskilt anledning til at ændring

af den danske ordning.

[Opsummering]

Hvis jeg kort skal opsummere, så er der tale om en

afvejning mellem hensynet til sikkerhed og hensynet til

flere valgmuligheder.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vores legitimationsdoku-

menter er sikre, og at myndighederne har de bedst tæn-

kelige arbejdsvilkår i forhold til at sikre sig f.eks. identi-

teten på indehaveren af danske pas.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 478: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. marts 2017 om fødselsregistreringssted i pas, til justitsministeren

Det er Rigspolitiets faglige vurdering, at den nuværende

ordning understøtter dette, mens en ændret ordning med

flere valgmuligheder, som kun gælder på pasområdet,

vil være forbundet med en række ulemper.

Den nuværende ordning er endvidere i overensstemmel-

se med den måde, som vi i øvrigt har indrettet vores

personregistrering på i Danmark med Det Centrale Per-

sonregister.

Endeligt har personer med palæstinensisk baggrund al-

lerede valgmuligheder, og de kan således undgå at få

registreret fødselsstedet som Israel, hvis de måtte ønske

det.

Som sagt er der derfor efter min opfattelse ikke behov

for ændringer på området.

Tak for ordet.