REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om det er lovligt at diskutere gennemførelsen af angreb mod bestemte befolkningsgrupper, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 477 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan

ministeren med henblik på et eventuelt kommende sam-

råd oplyse, om det er lovligt at diskutere gennemførelsen af

angreb mod bestemte befolkningsgrupper, f.eks. som i debatten

den 13.-14. marts 2017 i den åbne Facebook-gruppe

”JA

TIL

FRIHED - NEJ TIL ISLAM” jf. REU alm. del - bilag 223 (for-

troligt), og vil ministeren redegøre for, hvad politiet og PET

gør i denne forbindelse, og hvilke initiativer ministeren even-

tuelt agter at iværksætte for at dæmme op for denne type akti-

viteter?”

Svar:

Jeg tager skarpt afstand fra tilkendegivelser som dem, der fremgår af de

opslag fra Facebook-gruppen

”JA TIL FRIHED – NEJ TIL ISLAM”,

som

fremgår af REU alm. del

–

bilag 223. Det er for mig vigtigt, at der sættes

ind over for hadforbrydelser. Det gælder både den forebyggende indsats,

men også den retshåndhævende indsats. Det er i den forbindelse vigtigt, at

politiet griber ind, hvis der opstår mistanke om, at der planlægges krimina-

litet.

Justitsministeriet har om politiets indsats på området indhentet en udtalelse

fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan oplyse, at det fremgår af retsplejelovens §

742, stk. 2, at politiet efter anmeldelse eller af egen drift iværk-

sætter efterforskning, når der er rimelig formodning om, at et

strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. Po-

litiet har således

–

uanset om der er modtaget en anmeldelse el-

ler ej

–

pligt til at iværksætte efterforskning, når der er rimelig

formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det of-

fentlige, er begået.

Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at der findes en ræk-

ke bestemmelser i straffeloven, som efter omstændighederne

vil kunne finde anvendelse i forhold til den type ytringer,

spørgsmålet omhandler. Som eksempler herpå kan nævnes §

114, stk. 3 (om trusler om at begå terrorisme), § 136, stk. 1

(om offentlig tilskyndelse til en forbrydelse), § 266 (om trus-

ler), § 266 a (om udtalelser, der tilstræber at fremkalde volds-

handlinger eller hærværk) og § 266 b (den såkaldte racismepa-

ragraf).

Ud fra en søgning i politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

kan det oplyses, at der er blevet oprettet en række sager hos

flere politikredse om Facebook-siden

”JA TIL FRIHED –

NEJ

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om det er lovligt at diskutere gennemførelsen af angreb mod bestemte befolkningsgrupper, til justitsministeren

TIL ISLAM”. I én af sagerne er der rejst tiltale for overtrædel-

se af straffelovens § 140 (blasfemiparagraffen). I en anden af

sagerne, som vedrører straffelovens § 266 b om trusler, er det

blevet meddelt anmelderen, at man ikke har fundet grundlag

for at indlede efterforskning, jf. retsplejeloven § 749, stk. 1.

Politiet er i gang med at behandle de øvrige sager.

Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at der i Rigsadvo-

katmeddelelsens afsnit om hadforbrydelser (afsnit 2 om politi-

ets efterforskning og sagsbehandling) er fastsat retningslinjer

for politiets efterforskning og behandling af sager om overtræ-

delse af straffelovens § 266 b. Heraf fremgår bl.a., at i sager,

hvor politiet modtager en anmeldelse om overtrædelse af straf-

felovens § 266 b, skal der som udgangspunkt indledes efter-

forskning. Det fremgår desuden, at der således bl.a. for at klar-

lægge formålet med og baggrunden for udtalelsen mv. som alt-

overvejende hovedregel bør foretages afhøring af den person,

som har fremsat udtalelsen eller meddelelsen, ligesom der bør

ske afhøring af den forurettede (anmelder) i sagen.

Der er ikke udarbejdet særlige nationale retningslinjer om ef-

terforskning af sager om overtrædelse af de øvrige nævnte be-

stemmelser i straffeloven, men politiet vil i overensstemmelse

med retsplejelovens regler iværksætte efterforskning, når der er

rimelig formodning om, at de pågældende bestemmelser er

blevet overtrådt.

Hvis politiet i forbindelse med efterforskningen af strafbare

forhold bliver opmærksom på forhold, der hører under Politiets

Efterretningstjeneste (PET), underretter politiet PET herom.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at Rigspolitiet siden novem-

ber 2015 har haft en såkaldt moniteringsordning på hadforbry-

delsesområdet. Ordningen blev etableret med henblik på at

styrke politiets fokus på bekæmpelse af hadforbrydelser, at til-

vejebringe mere viden om problemets reelle omfang og udvik-

ling samt at sikre den rigtige håndtering af sagerne. Ordningen

sikrer endvidere, at det løbende er muligt at have et overblik

over antallet af hadforbrydelser og deres fordeling geografisk

–

men også på forskellige motivtyper, kriminalitetstyper, ger-

ningssteder mv. Ordningen omfatter også sager om såkaldt

”hate speech” (hadefuld tale), der foregår på internettet.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at Rigspolitiet udbyder ud-

dannelse vedrørende håndtering af sager om hadforbrydelser til

medarbejderne i politikredsene, ligesom Rigspolitiet deltager i

flere europæiske og internationale mødefora vedrørende fore-

byggelse og bekæmpelse

af hadforbrydelser, herunder ”hate

speech”.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 477: Spm. om det er lovligt at diskutere gennemførelsen af angreb mod bestemte befolkningsgrupper, til justitsministeren

Rigspolitiet kan herudover om politiets tilstedeværelse i cyber-

space oplyse, at politiet har en række medarbejdere, der er be-

skæftiget med efterforskning og indsamling af efterretninger

på internettet, og som til daglig beskæftiger sig med at frem-

finde og indsamle offentligt tilgængelige oplysninger i efter-

retningsøjemed (såkaldt ”open source intelligence” (OSINT))

og som led i efterforskningen af konkrete sager.

Der arbejdes i øjeblikket på at udvikle politiets kompetencer

inden for OSINT og efterforskning på internettet. Det sker bl.a.

gennem en national cybercrime-uddannelse bestående af to E-

læringsmoduler efterfulgt af et tilstedeværelsesmodul. E-

læringsmodulet følges op af et kursus i videregående OSINT,

hvor efterforskere og analytikere lærer, hvordan man kan be-

nytte offentligt tilgængelige kilder som efterretnings- og efter-

forskningsværktøj. Rigspolitiet er desuden i øjeblikket i gang

med at udarbejde en strategi og vision for politiets brug af

OSINT samt en vejledning til politikredsene om brugen af

OSINT.

Endelig kan det oplyses, at der i Rigspolitiets Nationale Efter-

forskningscenter (NEC) i perioder oprettes såkaldte efterret-

ningsceller med et specifikt fokus såsom f.eks. migrantsituati-

onen. I efterretningscellerne moniterer man bl.a. hjemmesider

og debatfora på internettet, som relaterer sig til fokusområdet.

Hvis en efterretningscelle herved bliver opmærksom på f.eks.

ytringer af strafbar karakter, vil efterretningscellen sørge for at

sikre bevis herfor og derefter sende sagen til den relevante po-

litikreds, som herefter vil iværksætte efterforskning af forhol-

det.”

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det vil være op til politiet og ankla-

gemyndigheden at vurdere, om der på baggrund af de nærmere omstæn-

digheder i den konkrete sag er grundlag for at indlede efterforskning eller

at rejse sigtelse eller tiltale for overtrædelse af relevante bestemmelser i

straffeloven, herunder i forhold til udtalelser fremsat via sociale medier.