REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 476: Spm., om det er lovligt – og i givet fald under hvilke omstændigheder – at viderebringe informationer om personer bosat i Danmark til fremmede landes regeringer, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 476 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes, jf. artiklen »Ekspert afviser ambassades ter-

ror-forklaring: Stikkeri er stadig strafbart« fra Berlingske.dk

den 22. marts 2017, at redegøre for, om det er lovligt

–

og i gi-

vet fald under hvilke omstændigheder

–

at viderebringe infor-

mationer om personer bosat i Danmark til fremmede landes re-

geringer?”

Svar:

Man skal lade konflikter fra sit tidligere hjemland blive i hjemlandet, når

man er i Danmark. Trusler og anden kriminalitet her i landet hører ingen

steder hjemme. Politiet skal tage anmeldelser om politisk eller religiøst

motiveret kriminalitet meget alvorligt og gøre, hvad de kan for at få stillet

de ansvarlige gerningsmænd til ansvar, i det omfang der er begået noget

strafbart. Det har jeg også en klar forventning om, at politiet gør.

I den artikel, der henvises til i spørgsmålet, omtales straffelovens § 108,

stk. 1. Efter bestemmelsen, straffes den, som foretager sig noget, hvorved

en udenlandsk efterretningstjeneste sættes i stand til eller hjælpes til at

virke inden for den danske stats område, med fængsel indtil 6 år.

Justitsministeriet har den 30. august 2016 ved vedlagte besvarelse af

spørgsmål S 1355 fra medlem af Folketinget Peter Kofod Poulsen (DF)

redegjort nærmere for bestemmelsens anvendelsesområde.

Som det bl.a. fremgår af besvarelsen, omfatter straffelovens § 108, stk. 1,

efter omstændighederne bl.a. overladelse af informationer til brug for en

udenlandsk efterretningstjeneste vedrørende herværende enkeltpersoner

eller grupper af personer. Bestemmelsen retter sig typisk mod den hemme-

lige, systematiske tilvejebringelse eller sammenstilling af oplysninger til

brug for en udenlandsk efterretningstjeneste, som kan være til fare for dan-

ske eller udenlandske stats- eller samfundsinteresser eller herværende en-

keltpersoners liv eller sikkerhed. Bestemmelsens ordlyd udelukker imidler-

tid ikke, at ansvar kan pådrages for enkeltstående handlinger, men der bør

formentlig ikke i almindelighed rejses tiltale i anledning af enkeltstående

mere tilfældige udtalelser til repræsentanter for et fremmed efterretnings-

væsen.

Det kan herudover oplyses, at det ikke er en betingelse for strafbarhed ef-

ter straffelovens § 108, stk. 1, at den, oplysningerne er bestemt for, står i

en fremmed stats tjeneste. Det er tilstrækkeligt at føre bevis for, at oplys-

ningerne er bestemt for en fremmed organisation. Der henvises nærmere til

Kommenteret Straffelov, speciel del, 10. omarbejdede udgave, 2012, side

21-24.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det altid vil være en konkret vurde-

ring af den enkelte sag, om der er grundlag for at indlede efterforskning for

overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1, eller eventuelle andre strafbe-

stemmelser, som efter sagens konkrete omstændigheder måtte finde an-

vendelse afhængigt af, om der f.eks. er fremsat trusler i tilknytning til vi-

deregivelsen af informationer.

Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Københavns Politi har tilkendegi-

vet, at de vil genbesøge de anmeldelser, de har modtaget om videregivelse

af informationer om personer bosat i Danmark til de tyrkiske myndighe-

der. Politiets Efterretningstjeneste (PET) har endvidere oplyst, at tjenesten

har modtaget nogle sager fra Københavns Politi i den forbindelse.