REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 475: MFU spm., om der efter den pædofildømte og forvaringsanbragte persons flugt generelt vurderes at være behov for at ændre betingelserne for udgang fra Kriminalforsorgens institutioner, herunder for forvaringsdømte, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 464 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler, der gælder for ud-

gang til personer, der er idømt forvaringsstraf, og vil ministe-

ren konkret oplyse – eventuelt i fortrolig form – hvordan Kri-

minalforsorgen håndterede sagen da en forvaringsdømt pædofil

seksualforbryder under udgang fra fængslet stak af den 9.

marts 2017, jf. artiklen "Forvaringsdømt stak af fra fængsels-

personale i Herlev" fra Ritzau.dk, og finder ministeren det be-

tryggende, at en pædofil forbryder, der endda er idømt lovens

strengeste straf – forvaring – kan stikke af under udgang – og

dermed potentielt begå den kriminalitet for hvilken vedkom-

mende er idømt lovens strengeste straf og hvordan forestiller

ministeren sig at lignende tilfælde kan undgås i fremtiden her-

under hvorvidt det overhovedet er rimeligt at forvaringsdømte

får ret til udgang med henblik på at handle i Herlev Bymidte?”

Svar:

Der er i spørgsmålet henvist til en artikel bragt på Ritzau.dk den 9. marts

2017, hvoraf fremgår, at Tim Henrik Bruun Hansen, som er idømt forva-

ring, samme dag undveg under en ledsaget udgang til Herlev Bymidte.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”1. Forvaring er en tidsubestemt foranstaltning, og det påhviler

anklagemyndigheden efter straffelovens § 72, stk. 1, at påse, at

forvaring ikke opretholdes i længere tid og i videre omfang end

nødvendigt. Når en forvaringsdømt har været anbragt 3 år i

forvaring, påhviler det kriminalforsorgsområdet årligt at vurde-

re, om der er grundlag for at rejse en sag om prøveudskrivning.

I denne vurdering indgår bl.a., hvordan en forvaringsdømt be-

går sig under eventuel udgang.

Reglerne om udgang fremgår bl.a. af straffuldbyrdelseslovens

§§ 46-50 og af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1034 af

23. juni 2016 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf

eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbe-

kendtgørelsen).

Ifølge straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, kan en indsat få til-

ladelse til udgang, når udgangsformålet er rimeligt begrundet i

uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige,

familiemæssige eller andre personlige hensyn. Tilladelse til ud-

gang forudsætter, at der ikke er bestemte grunde til at antage,

at den indsatte vil misbruge udgangstilladelsen, og at hensynet

til retshåndhævelsen ikke taler imod udgangstilladelsen. Tilla-

delse til udgang kan bl.a. betinges af, at den indsatte under ud-

gangen ledsages af personale fra institutionen, jf. straffuldbyr-

delseslovens § 48.

Det fremgår af udgangsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 4, at

spørgsmålet om udgang til forvaringsdømte skal tages op til

overvejelse, når den forvaringsdømte har været anbragt i forva-

ring i to år. Hvis den forvaringsdømte får afslag på udgang,

skal spørgsmålet tages op til fornyet overvejelse efter 6 måne-

der, jf. § 24, stk. 4.

Der går typisk 4-5 år, før en forvaringsdømt får tilladelse til

ledsaget udgang. Forinden der gives tilladelse til udgang, skal

der ske høring af politidirektøren/vedkommende statsadvokat.

Der skal ske høring på ny, hvis der senere gives tilladelse til

udgang, der vil medføre yderligere lempelser i afsoningsforlø-

bet. Til brug for vurderingen af misbrugsrisikoen i forbindelse

med stillingtagen til spørgsmålet om tilladelse til regelmæssig

udgang til indsatte, der udstår forvaring, indhentes endvidere

en erklæring fra speciallæge i psykiatri eller efter omstændig-

hederne fra autoriseret psykolog.

Spørgsmålet om udgang afgøres altid på baggrund af en helt

konkret og individuel vurdering i den enkelte sag.

Om den konkrete sag nævnt i spørgsmålet kan det oplyses,

at den pågældende indsatte, der undveg fra en ledsaget udgang

den 9. marts 2017, var anbragt i forvaring og flere gange tidli-

gere havde været på ledsaget udgang uden problemer.

Den indsatte var under udgangen ledsaget af én fængselsbe-

tjent, som kort efter den indsattes undvigelse i butikscenteret

Herlev Bymidte kontaktede Herstedvester Fængsel samt politi-

et med en efterlysning. Den indsatte blev anholdt af politiet ef-

ter ca. 10 timer, hvorefter han blev kørt til Herstedvester

Fængsel til fortsat afsoning.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har iværksat en undersøgel-

se af det nærmere forløb i den konkrete sag, herunder af hvor-

dan undvigelsen skete, og om der er begået personalefejl. Di-

rektoratet vil herefter vurdere, om der er behov for at ændre

vilkår og procedurer ved udgang for personer, der er idømt for-

varing.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 1, er det en forudsæt-

ning for at opnå tilladelse til udgang, at der ikke skønnes at

være risiko for misbrug forbundet med tilladelsen til udgang.

På grund af forvaringsdømtes farlighed udvises der særlig for-

sigtighed ved vurderingen af lempelser i straffuldbyrdelsen,

herunder eksempelvis i forbindelse med stillingtagen til ud-

gang.

Der er et tæt samarbejde mellem Herstedvester Fængsel,

statsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen om lem-

pelser i afsoningsforløbet for forvaringsdømte. Lempelser i af-

soningsforløbet sker som alt overvejende hovedregel kun i de

sager, hvor der er enighed mellem statsadvokaten og kriminal-

forsorgen, og altid på baggrund af en konkret og individuel

vurdering i den enkelte sag.

Udgang er med til at sikre, at kriminalforsorgen får et indtryk

af den forvaringsdømtes personlighed og ageren med andre

mennesker i det offentlige rum. Dette er vigtigt i forhold til, at

der kan laves en nuanceret vurdering af, hvordan forvarings-

dømte kan udsluses uden risiko for tilbagefald til personfarlig

kriminalitet. Udsigten til en eventuel udgang sikrer ligeledes

muligheden for at arbejde med den forvaringsdømtes motiva-

tion for at ændre på sin situation, ligesom en positiv relation til

den forvaringsdømte også har betydning for sikkerheden på

Herstedvester Fængsel.”

Det er efter min opfattelse en meget alvorlig sag, at en forvaringsdømt

person er undveget fra en ledsaget udgang, særlig når der er tale om ud-

gang til en bymidte, hvor mange mennesker befinder sig.

Jeg har dog samtidig noteret mig, at der blev reageret hurtigt, og at politiet

anholdte den pågældende efter ca. 10 timer.

Det sker heldigvis sjældent, at indsatte, særligt forvaringsdømte indsatte,

undviger fra ledsaget udgang, men når det sker, skal man selvfølgelig tage

det meget alvorligt og vurdere, om der kan være forhold eller procedurer,

hvor der er behov for at stramme op.

Derfor er jeg tilfreds med, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har iværk-

sat en undersøgelse af det nærmere forløb i sagen, herunder om der er be-

gået personalefejl, eller om der er behov for at ændre vilkår og procedurer

ved udgang for personer, der er idømt forvaring.

Når undersøgelsen er afsluttet, vil jeg orientere Folketingets Retsudvalg

om resultatet heraf.