Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1741038_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om ministeren kan oplyse, om der indgik militær "særlig hjælp" til politiet i den omfattende politiaktion i og omkring København den 14.-15. februar 2015 i anledning af skudepisoderne ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 465 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren oplyse, om der indgik militær "særlig hjælp"
til politiet i den omfattende politiaktion i og omkring Køben-
havn den 14.-15. februar 2015 i anledning af skudepisoderne
ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade, og var der i den
forbindelse afgivet bemyndigelse fra Justitsministeren via
Rigspolitichefen og godkendelse fra forsvarsministeren, sådan
som det er beskrevet i svar på REU alm. del spørgsmål nr. 163
(2009-10)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst føl-
gende:
”PET
kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse
oplyse, hvilke opgaver, der har givet PET anledning til at an-
mode om assistance fra forsvaret, eller hvordan sådan assi-
stance bliver tilrettelagt, idet sådanne oplysninger kan virke af-
slørende i forhold til PET’s arbejdsmetoder.
PET kan således hverken be- eller afkræfte, om forsvaret på
PET’s foranledning har ydet særlig hjælp i forbindelse med
terrorangrebene i København den 14.-15. februar 2015.”
Justitsministeriet kan af samme årsag ikke be- eller afkræfte, om der i for-
bindelse med den konkrete politiaktion blev givet bemyndigelse til, at der
kunne fremsættes anmodning om særlig hjælp fra forsvaret.
2