REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om ministeren kan redegøre for, om det er op til ledelsen i de enkelte politikredse at beslutte, hvilke sager der skal efterforskes og hvilke, der kan henlægges, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 457 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan

ministeren redegøre for, om det er op til ledelsen i de en-

kelte politikredse at beslutte, hvilke sager der skal efterforskes

og hvilke, der kan henlægges og i bekræftende fald, hvilke kri-

terier kan ledelsen anvende i de vurderinger?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”De overordnede rammer og prioriteringer for politiet og an-

klagemyndigheden fastlægges blandt andet i flerårsaftalen for

politiet og anklagemyndigheden samt i de årlige mål- og resul-

tatplaner, herunder i de enkelte politikredses mål- og resultat-

planer. Herudover kan der i øvrigt fra centralt hold

–

fra Rigs-

advokaten, de regionale statsadvokater og Rigspolitiet

–

være

fastsat nærmere generelle retningslinjer og prioriteringer for

politikredsenes straffesagsbehandling.

Inden for disse overordnede rammer er det som udgangspunkt

ledelsen i den enkelte politikreds, der har ansvaret for opgave-

løsningen i kredsen og i den forbindelse for den bedst mulige

anvendelse af politikredsens ressourcer til de forskellige opga-

ver, herunder behandlingen af straffesager. Politikredsen kan i

den forbindelse også inddrage blandt andet lokale prioriterin-

ger af særlige kriminalitetsproblemer mv.

Vurderingen af, om politiet skal indlede eller fortsætte en efter-

forskning af en konkret sag, skal desuden ske inden for de ret-

lige rammer, som følger af reglerne i retsplejeloven om politi-

ets efterforskning.

Politiet iværksætter en efterforskning efter anmeldelse eller på

eget initiativ, når der er rimelig formodning om, at der er begå-

et et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Det står i

retsplejelovens § 742.

Hvis der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, afvi-

ser politiet anmeldelsen. Politiet kan også standse en allerede

iværksat efterforskning, hvor der ikke er rejst sigtelse, hvis der

ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen. Det står i

retsplejelovens § 749.

Det betyder, at politiet ikke skal iværksætte en efterforskning i

anledning af samtlige anmeldelser til politiet eller alle forhold,

der muligvis kan være strafbare. Politiet skal i hver enkelt sag

foretage en konkret vurdering af sagen, herunder om det ud fra

de foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en

efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en el-

ler flere personer bliver sigtet. Der må ved denne vurdering

blandt andet også lægges vægt på sagens karakter, grovhed og

omfang.

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at der også kan lægges vægt

på hensynet til den mest hensigtsmæssige anvendelse af politi-

ets ressourcer, og om sagens gennemførelse vil medføre van-

skeligheder, omkostninger eller sagsbehandlingstider, som ik-

ke står i et rimeligt forhold til sagens betydning og den straf,

der i givet fald kan forventes idømt. I de tilfælde, hvor der er

rejst sigtelse mod en person, fremgår dette udtrykkeligt af rets-

plejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, om mulighederne for at opgive

påtale.

Ikke mindst hvis der er tale om et relativt mindre alvorligt for-

hold, hvor der i givet fald alene kan forventes idømt en for-

holdsvis mild sanktion, kan det således indgå ved vurderingen,

om sagen kan forventes opklaret med en efterforskningsind-

sats, der står i rimeligt forhold til sagens karakter og alvor. Det

vil efter omstændighederne også kunne indgå i vurderingen,

om sagen er opstået hos politiet på baggrund af en anmeldelse

med en direkte forurettet i sagen, eller om sagen er opstået på

politiets eget initiativ og uden en forurettet i sagen. Der er

imidlertid i alle tilfælde tale om en samlet vurdering af de kon-

krete omstændigheder i den enkelte sag, når der skal tages stil-

ling til, om der skal indledes en efterforskning, eller om en ef-

terforskning senere skal standses.

Jeg kan tilføje, at politikredsenes løbende prioritering selvsagt

er helt central i den nuværende situation, hvor der har været og

fortsat er et stort ressourcetræk i politikredsene til bevogtnings-

og grænsekontrolopgaver. De regionale statsadvokater følger

løbende udviklingen i politikredsenes sagsbeholdning mv. og

er i dialog med politikredsene med henblik på at sikre, at der

sker en reel prioritering af sagerne, og at der er et strategisk og

dagligt ledelsesmæssigt fokus på, at der sker den rigtige priori-

tering og visitation

af sagerne.”