Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1760439_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 452: Spm. om regel- eller praksisændringer i forbindelse med afhøringer af politifolk, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 452 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren indhente en udtalelse fra Den Uafhængige Po-
litiklagemyndighed (DUP) om, hvad der efter DUP’s mening
kan foretages af regel- eller praksisændringer for at løse det
problem, at afhøringer af politifolk ofte trækker ud, fordi poli-
tifolkene typisk ønsker forsvarere valgt i en snæver kreds af
advokater, hvis kalendere ofte er fyldt et stykke ud i fremtiden,
jf. DUP’s årsberetning for 2016, side 12?”
Svar:
Justitsministeriet besvarede spørgsmålet foreløbigt den 4. april 2017, hvor-
af det fremgik, at Justitsministeriet ville anmode Rigsadvokaten om en
udtalelse om, hvordan politikredsene håndterer af, at de polititjeneste-
mænd, som er involveret i en sag om dødsfald eller alvorlig tilskadekomst,
ikke får lejlighed til at drøfte sagen med hinanden, inden Politiklagemyn-
digheden kommer til stede og overtager efterforskningen.
Justitsministeriet har modtaget en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har
oplyst følgende:
”Til
brug for udtalelsen har Rigsadvokaten indhentet udtalelser
fra politikredsene og fra de regionale statsadvokater. Heraf
fremgår det bl.a., at politikredsene generelt har udtalt, at der er
opmærksomhed på, at de polititjenestemænd, som er involveret
i en sag om dødsfald eller alvorlig tilskadekomst, ikke får lej-
lighed til at drøfte sagen med hinanden, inden Politiklagemyn-
digheden kommer til stede og overtager efterforskningen. Det
fremgår endvidere, at flere politikredse har fastsat retningslin-
jer herfor eller agter at gøre det. Det bemærkes, at en enkelt
politikreds alene har udtalt, at det er hensigtsmæssigt, at politi-
tjenestemændenes forklaringer afgives hurtigst muligt og uden
at være påvirket af andres forklaringer.
På baggrund af det anførte vil Rigsadvokaten henvende sig til
Rigspolitiet med henblik på, at det kan overvejes, om der er
behov for yderligere initiativer for at sikre, at politiet har til-
strækkeligt fokus på den omtalte problemstilling.”
2