REU, Alm.del - 2016-17 - Foreløbigt svar på spørgsmål 452: Spm. om regel- eller praksisændringer i forbindelse med afhøringer af politifolk, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 452 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren indhente en udtalelse fra Den Uafhængige Po-

litiklagemyndighed (DUP) om, hvad der efter DUP’s mening

kan foretages af regel- eller praksisændringer for at løse det

problem, at afhøringer af politifolk ofte trækker ud, fordi poli-

tifolkene typisk ønsker forsvarere valgt i en snæver kreds af

advokater, hvis kalendere ofte er fyldt et stykke ud i fremtiden,

jf. DUP’s årsberetning for 2016, side 12?”

Svar:

Justitsministeriet kan indledningsvist oplyse, at der i retsplejelovens kapi-

tel 93 c er fastsat nærmere regler for behandlingen af straffesager mod

politipersonale.

Det fremgår således af retsplejelovens § 1020 g, at retten beskikker en

forsvarer for den polititjenestemand, som sagen drejer sig om, hvis det

følger af bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 66 (§§ 729-741) eller

særlige grunde taler derfor. Der skal således som minimum beskikkes en

forsvarer for den pågældende i de tilfælde, hvor dette følger af de alminde-

lige regler i retsplejelovens kapitel 66 om sigtede og dennes forsvar, her-

under i sager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde. Der kan

herudover beskikkes en forsvarer, hvis særlige grunde taler derfor. Der vil

i den forbindelse også kunne beskikkes en forsvarer, selvom der ikke er

rejst sigtelse mod polititjenestemanden.

Efter retsplejelovens § 730, stk. 1, har den, der sigtes for en forbrydelse,

ret til at vælge den forsvarer, som skal bistå den pågældende under sagen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det tillige følger af Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra c, bl.a., at enhver,

der er anklaget for en lovovertrædelse, skal have ret til at forsvare sig ved

bistand af en forsvarer, som han selv har valgt. Retten til at lade sig bistå

af en forsvarer, som man selv har valgt, er dog ikke absolut og kan således

undergives saglige og nødvendige begrænsninger.

Efter retsplejelovens § 733, stk. 2, kan retten nægte at beskikke den advo-

kat, som en sigtet ønsker som forsvarer, hvis dennes medvirken vil medfø-

re en forsinkelse af betydning for sagens fremme, eller der er påviselig

risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens opklaring.

REU, Alm.del - 2016-17 - Foreløbigt svar på spørgsmål 452: Spm. om regel- eller praksisændringer i forbindelse med afhøringer af politifolk, til justitsministeren

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Den Uafhængige Politianklagemyndighed, der

har oplyst følgende:

”Det

påhviler Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politi-

klagemyndigheden) efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, at

iværksætte efterforskning, når en person er afgået ved døden

eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets ind-

griben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Politiklagemyndighedens undersøgelse i disse sager er til-

bundsgående og iværksættes uanset, om der er mistanke imod

politipersonalet.

Det påhviler herunder Politiklagemyndigheden at foretage de

skridt, der med rimelighed kan forventes og med den fornødne

hurtighed med henblik på at sikre beviser og tilvejebringe en

tilfredsstillende og overbevisende forklaring på begivenheds-

forløbet.

Generelt oplever Politiklagemyndigheden et godt samarbejde

med politikredsene i disse sager og har løbende dialog med po-

litikredsenes ledelse og lokale politiforening. Imidlertid møder

Politiklagemyndigheden ind imellem visse udfordringer.

Det har bl.a. i flere sager vist sig vanskeligt at få adgang til

hurtigt at afhøre det involverede politipersonale inden for rime-

lig tid. Baggrunden herfor har i disse sager typisk været, at de

involverede polititjenestemænd ikke har ønsket at lade sig af-

høre uden forsvarer, og at den ønskede forsvarer først har kun-

net deltage i afhøringen på et senere tidspunkt.

Højesteret udtalte i den såkaldte ”Løgstør-sag”, at

det var egnet

til at svække offentlighedens tillid til statsadvokatens undersø-

gelse, at de implicerede politiassistenter havde mulighed for at

samstemme deres forklaringer, inden de blev afhørt dagen efter

et dødsfald, og at vurderingen af forklaringerne derfor måtte

ske i lyset deraf. Højesteret har herudover i den såkaldte ”Tilst-

sag” udtalt, at den blotte mulighed for, at politiassistenterne i

nogle få timer kunne samstemme deres forklaringer, inden de

blev afhørt, var uheldig.

Politiklagemyndigheden har løbende siden myndighedens op-

start i 2012 drøftet problemstillingen med politikredsenes le-

delse og politiforeningerne. Efter Politiklagemyndighedens op-

fattelse bør der i politikredsene fortsat være opmærksomhed

på, at de polititjenestemænd, som er involveret i en sag om

dødsfald eller alvorlig tilskadekomst, ikke får lejlighed til at

drøfte sagen med hinanden, inden Politiklagemyndigheden

kommer til stede og overtager efterforskningen. Der bør her-

REU, Alm.del - 2016-17 - Foreløbigt svar på spørgsmål 452: Spm. om regel- eller praksisændringer i forbindelse med afhøringer af politifolk, til justitsministeren

under være mulighed for medvirken fra flere advokaters side

med henblik på at sikre, at afhøringer af de involverede politi-

tjenestemænd gennemføres umiddelbart efter, at episoden har

fundet

sted.”

I lyset af det af Den Uafhængige Politiklagemyndighed anførte om, at der i

politikredsene fortsat bør være fokus på, at de polititjenestemænd, som er

involveret i en sag om dødsfald eller alvorlig tilskadekomst, ikke får lej-

lighed til at drøfte sagen med hinanden, inden Politiklagemyndigheden

kommer til stede og overtager efterforskningen, har Justitsministeriet end-

videre anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse om politikredsenes håndte-

ring af dette spørgsmål.

Når Rigsadvokatens udtalelse foreligger, vil Justitsministeriet vende tilba-

ge til sagen.