Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1740236_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om ministeren kan redegøre for, hvad der er baggrunden for denne ændring, og herunder oplyse, om vægten af de beslaglagte planter skønnes strafferetligt og dermed registreringsmæssigt irrelevant, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 444 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det
fremgår af svaret på REU alm. del spørgsmål 324, at
Rigspolitiet har planer om at ændre på opgørelsesformen mht.
beslaglagte hampplanter, så de fremover kun registreres i antal
planter og ikke længere i vægtenheder. Vil ministeren redegøre
for, hvad der er baggrunden for denne ændring, og herunder
oplyse, om vægten af de beslaglagte planter skønnes strafferet-
ligt og dermed registreringsmæssigt irrelevant?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Rigspolitiets register over beslag-
lagte euforiserende stoffer primært har til formål at danne
grundlag for udarbejdelsen af statistik over mængden af be-
slaglagte euforiserende stoffer. Registeret har således ikke til
formål at understøtte behandlingen af konkrete straffesager.
Den opgørelsesmetode, som anvendes i forbindelse med regi-
strering af oplysninger i registeret, behøver derfor ikke nød-
vendigvis at følge den opgørelsesmetode, som anvendes i for-
bindelse med behandlingen af konkrete straffesager.
Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om narkoti-
ka (pkt. 2.4.2 om beregning af skønnet marihuanaudbytte), at
det skønnede marihuanaudbytte i sager om produktion af can-
nabisplanter (skunk) i væksthuse skal beregnes på baggrund af
politiets optælling af det samlede antal cannabisplanter
høstmodne og ikke-høstmodne planter samt stiklinger
i
væksthuset.
På den baggrund og idet en stor mængde af de hampplanter,
som beslaglægges af politiet, stammer fra skunkvæksthuse, har
Rigspolitiet besluttet, at det fremover kun skal være muligt at
registrere mængden af beslaglagte hampplanter i registeret i
antal planter. Derved sikres også fremadrettet et mere entydigt
sammenligningsgrundlag, idet bemærkes, at en lang række an-
dre europæiske lande ligeledes opgør mængden af beslaglagte
hampplanter i statistisk øjemed i antal planter.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 444: Spm. om ministeren kan redegøre for, hvad der er baggrunden for denne ændring, og herunder oplyse, om vægten af de beslaglagte planter skønnes strafferetligt og dermed registreringsmæssigt irrelevant, til justitsministeren
Det bemærkes afslutningsvis, at det anførte ovenfor naturligvis
ikke ændrer på, at det i politiets sagsbehandlingssystem (POL-
SAS) i forbindelse med behandlingen af konkrete straffesager
f.eks. hvis sagen vedrører beslaglæggelser af hampplanter,
der ikke er dyrket i et væksthus
kan være nødvendigt at op-
gøre mængden af beslaglagte hampplanter i antal gram eller
eventuelt både i antal gram og antal planter.
Ændringen af opgørelsesmetoden i Rigspolitiets register over
beslaglagte euforiserende stoffer har således ikke betydning for
opgørelsen i forbindelse med behandlingen af konkrete straffe-
sager.”
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Mængden
af narkotika i sager om overtrædelse af narkotika-
lovgivningen opgøres typisk i vægt. Vægten af eksempelvis
beslaglagt hash eller tørrede dele af hampplanter (marihuana)
har således betydning for, hvordan sagen strafferetligt behand-
les, herunder f.eks. i forhold til den mængde narkotika, der rej-
ses sigtelse/tiltale for, og hvilken strafpåstand der nedlægges.
For så vidt angår sager om skunkvæksthuse, dvs. hvor der er
tale om dyrkning af hampplanter i typisk større omfang, opgø-
res den samlede mængde af narkotika (hash) på baggrund af
det skønnede udbytte pr. plante. I disse sager tages der derfor
udgangspunkt i antallet af planter for at kunne beregne mæng-
den af narkotika. De nærmere retningslinjer for beregningen
fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om narkotika,
pkt. 2.4.”
3