Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1740603_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der gælder en særligt restriktiv praksis, evt. på linje med den, der gælder for personer med rocker- eller bandetilknytning, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 443 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på REU alm. del
spørgsmål 332 redegøre for, om der gælder en særligt restriktiv
praksis, evt. på linje med den, der gælder for personer med
rocker- eller bandetilknytning, med hensyn til ledsaget og
uledsaget udgang for personer, der er dømt efter straffelovens
kapitel 12 eller 13?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der bl.a. har oplyst føl-
gende:
”Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der som ud-
gangspunkt gælder en særligt restriktiv praksis for udgang til
indsatte, der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel
12 eller 13. Dette skyldes, at der foreligger særlige retshånd-
hævelseshensyn i disse sager på grund af kriminalitetens meget
alvorlige karakter. Desuden foretages der en særligt skærpet
misbrugsvurdering, herunder især af risikoen for ny ligeartet
kriminalitet. Endvidere kan det oplyses, at kompetencen til at
give tilladelse til udgang til indsatte, der er dømt for overtræ-
delse af straffelovens kapitel 12 eller 13, i alle tilfælde ligger i
Direktoratet for Kriminalforsorgen og ikke i kriminalforsorgs-
områderne.
Inden der gives tilladelse til udgang, skal der i disse sager altid
indhentes en udtalelse fra den politidirektør, der har behandlet
straffesagen. Udtalelsen har til formål at sikre, at kriminalfor-
sorgen får kendskab til eventuelle oplysninger om, at der fore-
ligger en særlig risiko for misbrug af udgang og/eller, at ud-
gang vil stride mod hensynet til retshåndhævelsen.
Derudover gælder det særlige i disse sager, at politidirektøren i
forbindelse med ovennævnte høring skal indhente en udtalelse
fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Formålet med denne
høring er ligeledes at indhente oplysninger om en eventuel
misbrugsrisiko og om, hvorvidt hensynet til retshåndhævelsen
taler imod udgang.
Afgørelsen om udgang træffes efter en samlet konkret og indi-
viduel vurdering af alle sagens momenter, herunder formålet
med udgangen, risikoen for misbrug, hensynet til retshåndhæ-
velsen, udgangsadressens beliggenhed i forhold til gernings-
stedet, om den indsatte tidligere er straffet, hvor langt den ind-
satte er i sit afsoningsforløb, hvordan afsoningen er forløbet,
om den indsatte deltager aktivt i et forløb, der skal modvirke
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 443: Spm. om ministeren vil redegøre for, om der gælder en særligt restriktiv praksis, evt. på linje med den, der gælder for personer med rocker- eller bandetilknytning, til justitsministeren
tilbagefald til ligeartet kriminalitet, samt politidirektørens og
PETs udtalelse i sagen.
I de få sager, der har været om udgang til indsatte, som er dømt
for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, har direk-
toratet ikke givet tilladelse til udgang, hvis politiet og/eller
PET har udtalt sig herimod.
Indsatte, der er dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel
12 eller 13, vil som en konsekvens af den mere restriktive
praksis typisk først kunne påbegynde et udgangsforløb på et
noget senere tidspunkt end normalt.
Det bemærkes herudover, at den beskrevne praksis er baseret
på ganske få sager. Endvidere bemærkes, at besvarelsen ikke
omfatter udvisningsdømte, der kan udsendes, idet disse er om-
fattet af særlige regler.
3