Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1769085_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. februar 2017
Politikontoret
Pernille Østergaard
2017-0032/14-0015
2185007
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 83 (Alm. del), som Folketin-
gets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 10. januar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Helga Lund Laursen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 438: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Pape skal forklare: Politiet fredede betjent i kæmpe Nazi-sag til justitsministeren
Spørgsmål nr. 83 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:
”I forlængelse af svar på KUU alm. del - spørgsmål 38, hvori
rigsarkivaren nu oplyser, at alle stjålne arkivalier måske ikke er
genfundet, kan ministeren da redegøre for, hvorfor Køben-
havns Politi ikke kontinuerligt har fortsat efterforskning og
retsforfølgelse af sagen om tyveri fra Rigsarkivet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”I Kulturministeriets svar af 28. november 2016 på spørgsmål
38 henvises der til, at Rigsarkivet den 6. februar 2015 på ny
sendte en tyverianmeldelse til Københavns Politi, og at sagen
blev henlagt den 23. april 2015.
Københavns Politi kan i den anledning oplyse, at sagen blev
henlagt i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 1.
Det følger af retsplejelovens § 749, stk. 1, at politiet afviser en
indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indle-
de efterforskningen.
Baggrunden for Københavns Politis afgørelse var, at en efter-
forskning af sagen ikke kunne forventes at bringe sådanne be-
viser til veje, at en konkret person kunne sigtes for tyveri af ef-
fekter fra Rigsarkivet.
Københavns Politi lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at det
af anmeldelsen fremgik, at gerningstidspunktet ikke kunne
fastlægges nærmere, herunder om tyveriet af de nu konstatere-
de manglende effekter var sket før eller samtidig med tyveriet
fra Rigsarkivet, som blev pådømt ved Københavns Byrets dom
af 17. maj 2013. Københavns Politi lagde endvidere vægt på,
at efterforskningen i forbindelse med den tidligere sag ikke
kunne afdække yderligere tyverier, samt at der ikke sås at være
nye efterforskningsmuligheder i sagen.
Det skal i den forbindelse nævnes, at såfremt der fremkommer
nye oplysninger i sagen, kan efterforskningen genoptages.”
2