Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1740339_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om der er identificeret ét eller flere dræbende skud under politiaktionen i Tårnby den 1. september 2016, til justistministeren
Spørgsmål nr. 432 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan
ministeren oplyse, om der er identificeret ét eller flere
dræbende skud under politiaktionen i Tårnby den 1. september
2016, og er det eller de dræbende skud affyret af en polititjene-
stemand eller af et medlem af Frømandskorpset, jf. artiklen
»Elitesoldater i rodet affære efter Christiania-drab« fra
www.Radio24syv.dk?”
Svar:
Justitsministeriet skal indledningsvist oplyse, at ministeriet ikke inden for
rammerne af en folketingsbesvarelse kan oplyse, hvilke konkrete opgaver,
der har givet PET anledning til at anmode om assistance fra forsvaret, eller
hvordan sådan assistance bliver tilrettelagt, idet sådanne oplysninger kan
virke afslørende i forhold til PET’s arbejdsmetoder.
Justitsministeriet kan
derfor hverken be- eller afkræfte, om personel fra forsvaret deltog i politi-
aktionen ved Vinkelhusene på Amager den 1. september 2016.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 409 (alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg den 23. marts 2017 i fortrolig form over-
sendt Den Uafhængige Politiklagemyndigheds redegørelse af 23. decem-
ber 2016 angående den pågældende skudepisode på Amager og Statsadvo-
katen i Københavns afgørelse af 15. februar 2017 angående tiltalespørgs-
målet i sagen til Retsudvalget.
For så vidt angår de nærmere omstændigheder omkring skudafgivelsen
henvises således til besvarelsen af spørgsmål 409 (alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg.
2