Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1736193_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. februar 2017
Politikontoret
Eva Spangsberg Boesen
2017-0030-5147
2181949
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 212 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvor mange bødesager og sigtelser der har været rejst mod henholdsvis udenlandske og danske hjemløse i hvert af årene 2015, 2016 og 2017 i henholdsvis Københavns Politikreds og øvrige politikredse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 212 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren enig med politikommissær Kjeld Farcinsen,
Københavns Politi, i, at en dom af 11. juni 2014 fra Retten på
Frederiksberg indebærer, at politiet er magtesløst over for etab-
leringen af hjemløselejre, og vil ministeren i givet fald begrun-
de dette nærmere (der henvises til artiklen ”Politiet er magtes-
løst over for romalejre i gaderne”, fra jyllands-posten.dk den 5.
august2016http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8898483/po-
litiet-er-magtesloest-over-for-romalejre-i-gaderne/)?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har indhentet en udtalelse fra Københavns Politi,
som under henvisning til politikredsenes tidligere udtalelse til
brug for Justitsministeriets besvarelse af 2. september 2016 af
spørgsmål nr. 790 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- In-
tegrations- og Boligudvalg mere generelt har oplyst, at de nu-
værende regler giver mulighed for at gribe ind over for uønsket
overnatning i det offentlige rum, hvis dette ifølge de ordensbe-
stemmelser, som er bekendtgjort ved opslag det pågældende
sted, ikke er tilladt, jf. ordensbekendtgørelsens § 16. Herud-
over giver naturbeskyttelsesloven mulighed for at rejse sigtelse
i tilfælde, hvor personer overnatter på grønne arealer (parker,
skove og lignende), og hvor opholdet giver anledning til op-
hobning af affald, miljøsvineri, manglende oprydning m.v.
Det er således ifølge Københavns Politi i dag i en række tilfæl-
de ikke muligt at gribe ind over for uønsket utryghedsskabende
overnatning. Det kan f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor få per-
soner tager ophold/slår lejr under en bro eller lignende steder
og alene medbringer sovepose, liggeunderlag og diverse per-
sonlige effekter. Dertil kommer, at de ”lejre”, som politikred-
sen hidtil har set i bl.a. parker, har været meget forskelligartede
i størrelse, etableringsgrad og karakter i øvrigt og således ikke
i alle tilfælde har givet grundlag for at rejse sigtelse for over-
trædelse af naturbeskyttelsesloven.
Københavns Politi gennemfører løbende en tryghedsskabende
indsats på steder, hvor der er almindelig offentlig adgang. Ind-
satsen retter sig dels mod generel forstyrrelse af den offentlige
orden, herunder også mod personer, der sover i det offentlige
rum, hvor overnatningen enten er i strid med lokale bestem-
melser, er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller med-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvor mange bødesager og sigtelser der har været rejst mod henholdsvis udenlandske og danske hjemløse i hvert af årene 2015, 2016 og 2017 i henholdsvis Københavns Politikreds og øvrige politikredse, til justitsministeren
fører ulempe for andre, eksempelvis fordi en større person-
kreds har samlet sig for at sove og i den anledning har etableret
opholds- og sovefaciliteter.
Københavns Politis udlændingekontrolsektion, hvis primære
indsats retter sig mod ikke herboende kriminelle udlændinge,
modtager således løbende anmeldelser om udlændinge, som
overnatter i det offentlige rum.
Hvis politiet antræffer en person, som overnatter på gaden,
herunder i offentlige anlæg, hvor dette ifølge de ordensbestem-
melser, som er bekendtgjort ved opslag det pågældende sted,
ikke er tilladt, sigtes den pågældende for overtrædelse af or-
densbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 16.
I de tilfælde, hvor udlændinge overnatter på grønne arealer
(Amager Fælled, skove og lignende), og hvor opholdet giver
anledning til affald, miljøsvineri, manglende oprydning mv.,
vil der endvidere være grundlag for at rejse sigtelse for over-
trædelse af naturbeskyttelsesloven.
De pågældende sager om overtrædelse af ordensbekendtgørel-
sen eller naturbeskyttelsesloven afgøres med en advarsel eller
bødestraf. Vedrører sagen en ikke herboende udlænding, afgø-
res den typisk ved en bødevedtagelse straks, hvis den pågæl-
dende kan erkende forholdet. Sager vedrørende danske hjemlø-
se behandles som almindelige bødesager og afgøres således ik-
ke på stedet.
Hvis udlændinge, herunder også EU-borgere, gentagne gange
overtræder bestemmelserne efter ordensbekendtgørelsen og na-
turbeskyttelsesloven, forelægges sagen for Udlændingestyrel-
sen med henblik på styrelsens vurdering af, om betingelserne
for administrativ udvisning af Danmark er opfyldt.
Københavns Politi har ikke kunnet identificere den i spørgsmå-
let nævnte dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 11. juni
2014.
Københavns Politis antager dog, at der rettelig sigtes til en
kendelse afsagt den 7. juni 2014 af Retten på Frederiksberg.
Denne sag drejede sig om en EU-statsborger, der blev fremstil-
let i grundlovsforhør med henblik på frihedsberøvelse efter ud-
lændingelovens regler for at sikre muligheden for en admini-
strativ udvisning. Den pågældende var sigtet for tre overtræ-
delser af ordensbekendtgørelsen ved at opholde sig og overnat-
te forskellige stedet i det offentlige rum, herunder for overtræ-
delse af ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, ved
den 5. juni 2014 at have overnattet på Rådhuspladsen i Køben-
havn på en varmerist ved nogle bænke, hvilket var egnet til at
forstyrre den offentlige orden.
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 426: Spm. om, hvor mange bødesager og sigtelser der har været rejst mod henholdsvis udenlandske og danske hjemløse i hvert af årene 2015, 2016 og 2017 i henholdsvis Københavns Politikreds og øvrige politikredse, til justitsministeren
Retten på Frederiksberg tog i kendelsen alene stilling til, hvor-
vidt der i udlændingeloven og i direktiv 2004/38/EF af 29.
april 2004 (opholdsdirektivet) i den konkrete sag var hjemmel
til administrativ udvisning af den pågældende EU-borger og
afgjorde således ikke spørgsmålet om, hvorvidt EU-borgeren
ved sine handlinger havde overtrådt ordensbekendtgørelsens §
18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1.
Sagen blev den 27. juni 2014 afgjort med en påtaleopgivelse i
medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, idet det at sove på
gaden ikke i sig selv udgør en overtrædelse af ordensbekendt-
gørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og idet det ikke på det på-
gældende tidspunkt ved skiltning på Rådhuspladsen var tilken-
degivet, at overnatning var forbudt på det pågældende sted,
hvorfor forholdet heller ikke kunne anses for omfattet af or-
densbekendtgørelsens § 16.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 2. september 2016
af spørgsmål nr. 790 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- Integrations-
og Boligudvalg.
2.
Som det fremgår af regeringens udspil ”Et stærkere Danmark – styr på
flygtningestrømmen” er det afgørende for regeringen, at borgerne kan færdes
trygt i det offentlige rum.
Med den foreslåede ændring af ordensbekendtgø-
relsen vil regeringen sikre, at politiet har effektive redskaber til at gribe ind
over for utryghedsskabende lejre i det offentlige rum.
4