Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1738864_0001.png
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om, hvilke redskaber ministeren har iværksat for at nedbringe antallet af indbrud i private hjem, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 420 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, hvilke redskaber ministeren har iværk-
sat for at nedbringe antallet af indbrud i private hjem?”
Svar:
Regeringen fremlagde den 20. februar 2017 tre nye tiltag, som skal styrke
indsatsen mod indbrud.
Det første tiltag indebærer indsættelse af en helt ny indbrudsparagraf i
straffeloven. Indsættelsen af en selvstændig bestemmelse om indbrudsty-
veri i straffeloven vil betyde, at alle former for indbrudstyveri, der tidligere
skulle straffes efter straffelovens § 276, efter lovændringen vil skulle straf-
fes efter den nye selvstændige bestemmelse om indbrudstyveri. Herved
markeres det i straffeloven, at indbrudstyveri er noget markant andet end
andre former for tyveri.
Det andet tiltag indebærer, at straffen skærpes med en tredjedel for de kri-
minelle, der med fuldt overlæg vælger at begå indbrud, mens der er nogen
hjemme. Lovforslaget forventes fremsat i næste folketingssamling.
Det tredje tiltag handler om, at indbrud fortsat skal være et prioriteret fo-
kusområde hos politiet.
Rigspolitiet er i den forbindelse ved at udarbejde en strategi for indsatsen
mod indbrud i private hjem. Målet er, at antallet af indbrud i privat beboel-
se skal reduceres med otte procent frem mod 2020, og at flere sager om
indbrud skal opklares. Samtidig skal politiets muligheder for at finde og
retsforfølge hælere styrkes.
Rigspolitiet er desuden i færd med at udarbejde en strategi om omrejsende
kriminelle grupper. Strategien skal for det første skabe et bedre datagrund-
lag for analyse og en øget viden om omrejsende kriminelle grupper og
deres fremgangsmåder. For det andet skal strategien medvirke til at styrke
politiets efterforskningsmæssige kompetencer i forhold til omrejsende
kriminelle grupper. Og for det tredje skal strategien forbedre politiets mu-
ligheder for at finde de herboende personer, der hjælper de omrejsende
kriminelle udlændinge.
Derudover er der i politiet pr. 1. januar 2017
i forlængelse af erfaringer-
ne fra de tidligere taskforces
etableret to nye særlige efterforskningsfæl-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om, hvilke redskaber ministeren har iværksat for at nedbringe antallet af indbrud i private hjem, til justitsministeren
lesskaber i henholdsvis det østlige og vestlige Danmark. Særligt i forhold
til bekæmpelsen af indbrud vil efterforskningsfællesskaberne betyde, at
politiet bedre kan bekæmpe den organiserede indbrudskriminalitet, der går
på tværs af kredsene. Det vil også betyde, at der kan sættes hårdere ind
over for de omrejsende kriminelle, der begår indbrud og skaber utryghed
lokalt.
For så vidt angår politiets forebyggende indsats på indbrudsområdet plan-
lægger Rigspolitiet at etablere en kort uddannelse og introduktion til emnet
”indbrudsforebyggelse” for derved at sikre, at udvalgte polititjenestemænd
fra politikredsene bliver i stand til at udføre en grundlæggende sikringsvej-
ledning af borgere, herunder boligejere, mindre erhverv og kommunale
institutioner, med hensyn til forebyggelse af tyveri ved indbrud.
Rigspolitiet har desuden iværksat et samarbejde med auktionshuse og net-
baserede handelssteder, da efterforskning har vist, at platforme for afsæt-
ning af brugte genstande i et ikke ubetydeligt omfang også benyttes af
kriminelle til at sælge effekter, der stammer fra indbrud eller anden beri-
gelseskriminalitet.
Rigspolitiet indgår herudover i flere samarbejder med Det Kriminalpræ-
ventive Råd, bl.a. om en hælerikampagne, der blev lanceret den 19. januar
2017. Formålet med kampagnen er
via en tydeliggørelse af den direkte
forbindelse mellem indbrud og hælervarer
at få borgerne til at forholde
sig mere kritisk til sælgerne, når de handler brugte varer online. Kampag-
nen har overordnet to gode råd, når man handler brugt online: at man får
sælger til at validere sig via NemID, og at man betaler med MobilePay.
Politiet er ambassadør for Nabohjælp, der er forankret i Det Kriminalpræ-
ventive Råd og Trygfonden. Nabohjælp er et formaliseret netværk af bor-
gere i et lokalområde, som bl.a. ved hjælp af tekniske hjælpemidler kan
holde hinanden opdaterede på ferierejser og mistænkelige forhold i nabo-
laget. Sammen med skiltning og inddragelse af grundejer- og boligfor-
eninger giver Nabohjælp borgerne en legitim årsag til at holde øje med,
hvad der foregår i byens rum og anmelde mistænkelig forhold til politiet.
Endelig tilbyder politiet genbesøg hos borgere, der har været udsat for me-
re end ét indbrud i løbet af et år. Formålet med genbesøget er at vejlede
borgerne om teknisk og taktisk sikring af boligen i form af eksempelvis
indbrudshæmmende døre og vinduer, omtanke i forhold til indretning af
have, bevoksning, belysning, adgangsveje til boligen mv. Besøget udføres
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om, hvilke redskaber ministeren har iværksat for at nedbringe antallet af indbrud i private hjem, til justitsministeren
af politipersonale, der har viden om teknisk og taktisk sikring. Borgeren
inddrages og rådgives om mulige initiativer til beskyttelse af egne værdier
for derved at reducere risikoen for igen at blive udsat for indbrud.
Derudover iværksætter landets politikredse løbende en række forskelligar-
tede initiativer som led i indbrudsindsatsen. Politikredse vil ofte vælge at
styrke disse initiativer i perioder, hvor der erfaringsmæssigt begås mange
indbrud. Flere af landets politikredse styrker således navnlig deres fore-
byggende indsats mod indbrud omkring juletid.
Som eksempler på lokale initiativer kan Rigspolitiet bl.a. pege på politi-
kredsens informationskampagner, hvor politikredsene gennem forskellige
informationskanaler giver gode råd om indbrudssikring. Det sker f.eks. via
sociale medier (Facebook og Twitter), via pressen (f.eks. gennem inter-
views i lokale medier eller gennem pressemeddelelser) og gennem direkte
dialog med borgerne (f.eks. på S-togsstationer, i storcentre eller på bor-
germøder, hvor politiet både udleverer informationsmateriale og
tænd/sluk-ure til borgerne). Derudover kan også nævnes målrettet patrulje-
ring i særligt udsatte områder eller over for særligt udsatte husstande, hvor
politiet vælger at uddele tænd/sluk-ure til særligt udsatte borgere, f.eks.
borgere der ikke har indbrudssikret deres huse tilstrækkeligt eller bor i
områder i politikredsene, der erfaringsmæssigt ofte udsættes for indbrud.
Endvidere sætter flere politikredse fokus på Nabohjælpsordningen om-
kring jul.
4