Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1731658_0001.png
Side 1 af 8
Talemanuskript til brug for besvarelse af REU alm. del
samrådsspørgsmål AF og AG på åbent samråd om udsatte boligområder
d. 2. marts 2017 sammen med justitsministeren.
Samrådsspørgsmål AF
Vil ministeren redegøre for status for fremlæggelse af planen til at
forbedre indsatsen i områderne på regeringens ghettoliste samt
oplyse, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte for at forbedre
indsatsen i områderne, herunder nedbringe kriminaliteten blandt
unge med anden etnisk baggrund samt sikre en vellykket integration
og nedbryde parallelsamfund?
Samrådsspørgsmål AG
Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete initiativer ministeren vil
iværksætte for at sikre, at bandemiljøet ikke overtager kontrollen i
boligområder, som det er sket i Vollsmose, herunder muligheden for at
hårdkogte kriminelle bliver smidt ud af boligområdet?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S) og Kaare
Dybvad (S).
[Indledning]
Tak for ordet til justitsministeren.
Jeg svarer nu på spørgsmålene AF og AG, hvad angår de
elementer, som vedrører de udsatte almene boligområder, idet
de politimæssige aspekter i spørgsmålene er besvaret af
justitsministeren.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. marts 2017 om udsatte boligområder m.m., til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 2 af 8
[Status
for fremlæggelse af plan til forbedring af indsatserne i
ghettoområder]
I Danmark har vi i det store hele en velfungerende almen
boligsektor, men der er nogle boligområder, som er udfordret.
Det er de boligområder, som dels er fysisk isolerede fra de
omkringliggende byer og dels huser mange beboere med sociale
problemer. Disse områder fremtræder lukkede, ligger tit i
udkanten af byen og har en dårlig infrastruktur. Beboerne her
har ingen uddannelse, mange er arbejdsløse og børn og unges
risiko for at blive involveret i kriminalitet er stor. Det er et
alvorligt problem, som der skal gøres en særlig indsats for at
løse. Og det er mange boligorganisationer og kommuner også
allerede godt i gang med.
Der er en række redskaber, som kommuner og
boligorganisationer kan bruge i sammenhæng til at arbejde
målrettet og helhedsorienteret for at fremme en positiv
udvikling i de udsatte boligområder. Det drejer sig både om
lovgivning og om økonomi til fysiske og sociale indsatser.
Med boligaftalen fra 2014 er sat en ramme for anvendelsen af
Landsbyggefondens midler frem til 2018.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. marts 2017 om udsatte boligområder m.m., til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 3 af 8
Der er i aftalen lagt vægt på, at kommunerne står i spidsen for
en strategisk helhedsorienteret indsats, som kombinerer
strukturelle fysiske forbedringer med sociale indsatser. Og som
koordinerer de kommunale kerneydelser med boligsociale
indsatser i boligorganisationernes helhedsplaner.
I aftalen er afsat 465 mio. kr. om året fra 2015-2018 til
boligsociale indsatser og huslejenedsættelser. Minimum
halvdelen af puljen skal bruges til boligsociale indsatser, og de
skal prioriteres til helhedsplaner, der:
bryder negativ social arv,
sikrer tryghed og
fremmer entydig ledelse af indsatserne.
Derudover er der afsat i alt 18 mia. kr. i Landsbyggefonden fra
2015 til 2020 til at støtte renoveringer, ligesom der er afsat en
pulje 160 mio. kr. om året til infrastrukturforandringer i samme
periode.
Hertil kommer en række udlejningsregler, som giver mulighed
for at styrke beboersammensætningen, ved fx at give fortrinsret
til ressourcestærke boligsøgende, yde flyttehjælp og forhindre,
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. marts 2017 om udsatte boligområder m.m., til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 4 af 8
at nye beboere i de udsatte boligområder er uden for
arbejdsmarkedet.
Endelig er der prioriteret satspuljemidler til at støtte
kommunerne økonomisk i deres koordinering af indsatser i nye
ghettoområder, ligesom der i den seneste satspuljeaftale blev
afsat penge til et forsøg med et samarbejde mellem
boligorganisationer og jobcentre om at bringe
kontanthjælpsmodtagere i ghettoområder i arbejde.
Som sagt gør mange af de kommuner og boligområder, som er
udfordrede, også brug af de mange redskaber der tilbydes. Fx er
Høje Taastrup og Aarhus Kommuner gode eksempler på,
hvordan kommunerne med udgangspunkt i viden om, hvad der
virker, tager ansvar for at iværksætte de nødvendige
forandringer, der kan ændre ghettoområderne.
[Eksempler
Gellerup, Tåstrupgård og Vollsmose]
Et af de mest markante eksempler er Gellerupparken i Aarhus,
som i disse år gennemgår en stor forandring. Boligblokke er
revet ned, og der er blevet plads til ny vejføring ud og ind af
området. Der er ved at blive etableret handelsstrøg og
boligområdet bliver med tiden opdelt i flere mindre kvarterer.
Målet er at reducere andelen af almene boliger og udfylde de
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. marts 2017 om udsatte boligområder m.m., til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 5 af 8
åbne arealer ved bl.a. at bygge nye ejerboliger mellem blokkene
og ved at etablere penthouselejligheder og gavlhuse.
Det nye byområde skal i højere grad tiltrække borgere fra resten
af Aarhus ved at etablere attraktive aktivitetstilbud og
arbejdspladser. Boligorganisationen har allerede solgt
byggegrunde til erhverv og kommunen er i gang med at opføre
et nyt kommunalt kontordomicil til 1.000 medarbejdere midt i
Gellerup.
Høje Taastrup Kommune og KAB har lanceret en plan for en
forandring af Tåstrupgård. Beboerne har givet grønt lys til, at
kommunen og boligorganisationen kan gå videre med
nedrivninger, som skal give plads til en ny skole og nye
ejerboliger.
Også i Vollsmose i Odense er der iværksat en større forandring
af infrastrukturen, som skal bidrage til at integrere bydelen med
resten af byen samtidig med, at en ny boligsocial helhedsplan
skal skabe tryghed og forbedre beboernes mulighed for at klare
sig selv.
Fælles for planerne er, at de skal føre til udviklingen af nye og
mere attraktive bydele med en mere gennemsnitlig
beboersammensætning.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. marts 2017 om udsatte boligområder m.m., til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 6 af 8
Jeg mener, at vi nu skal give de indsatser, der er sat i værk, en
chance for at gøre en forskel, før vi sætter nye planer i søen.
Regeringen har derfor ingen planer om at komme med en ny
ghettoplan, men vi arbejder i stedet på skabe et kvalificeret
grundlag for de kommende boligforhandlinger og en ny
boligaftale, der jo som bekendt skal være klar allerede i 2018.
[Besvarelse
af spørgsmål AG: Opretholdelse af god husorden]
I forhold til de konkrete forhold i Vollsmose er det min og
regeringens holdning, at det skal være trygt for alle, at færdes
der, hvor de bor.
Og et trygt boligområde er kendetegnet ved et godt socialt liv og
et naboskab baseret på tillid og gensidig respekt.
Derfor er det, udover de forebyggende boligsociale indsatser og
politiets arbejde med at bekæmpe kriminalitet og
bandeaktivitet, afgørende, at husordenen håndhæves. Det
gælder generelt i alle boligområder – og selvfølgelig også i
Vollsmose.
Der skal gribes konsekvent og hurtigt ind over for de få
uroskabende lejere, der kan skabe utryghed for de mange helt
almindelige og ganske fredelige beboere.
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. marts 2017 om udsatte boligområder m.m., til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 7 af 8
Når en lejer eller medlemmer af lejerens husstand overtræder
husordenen ved trusler, vold, eller chikane, så har
boligorganisationen forskellige muligheder for at reagere
afhængigt af overtrædelsens grovhed.
Helt konkret skal boligorganisationen sikre, at overtrædelser af
husordenen hører op ved brug af påtale, advarsel eller i grove
tilfælde opsigelse eller ophævelse.
Med ændringen af almenboligloven tilbage i 2013 er der indført
en mulighed for, at politiet kan oplyse boligorganisationer om
domme og andre strafferetlige afgørelser om forhold, som en
beboer har begået.
Det kan være forhold, som er begået inden for eller med
virkning i det boligområde, som den pågældende bor i.
Det er en betingelse for at videregive oplysninger fra politiet, at
det sker som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i
boligområdet.
Denne ændring gør det muligt for boligorganisationen at
benytte strafferetssagen til at bevise grove overtrædelser af
husordenen i Boligretten.
[Afrunding]
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om talepapir fra samrådet den 2. marts 2017 om udsatte boligområder m.m., til transport-, bygnings- og boligministeren
Side 8 af 8
Jeg mener, at boligorganisationerne i dag har gode muligheder
for at tvinge en lejer ud, der groft og åbenbart har tilsidesat god
skik og orden.
Det er et vigtigt redskab, som skal anvendes, når det er
nødvendigt og muligt, så det sammen med de forebyggende
indsatser og bekæmpelse af kriminalitet kan gøre alle de almene
boligområder trygge og sikre for de mennesker, der bor der.