Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1734826_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. marts 2017
Strafferetskontoret
Christian Nikolaj Søberg
2017-0030-5358
2237042
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 412 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. februar 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse af 21/2 2017 fra Retshjælpen Rusk, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 412 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 21. februar 2017
fra Retshjælpen Rusk om frivillige retshjælpere kan fungere
som forsvarere i bødestrafsager i byretten, jf. REU alm. del –
bilag 182?”
Svar:
1.
I den henvendelse, der er nævnt i spørgsmålet, oplyser Retshjælpen
Rusk, at retshjælpen i en lang række tilfælde har bistået borgere med bøde-
sager.
I henvendelsen anfører retshjælpen bl.a., at det ikke er rimeligt, at der i
bødesager som udgangspunkt ikke er mulighed for at få beskikket en for-
svarsadvokat, og at den tiltalte derfor enten er overladt til selv at vælge og
betale for en forsvarer, der er advokat, eller forsvare sig selv.
Desuden anfører retshjælpen, at det er ulogisk, at der i retsplejelovens §
897, stk. 4, er hjemmel til i bødesager at tillade, at der for tiltalte møder en
person, der har skriftlig fuldmagt fra tiltalte, og som kan afgive forklarin-
ger og erklæringer på vegne af den tiltalte, men at der ikke samtidig er
hjemmel til, at en person kan møde sammen med den tiltalte og være til-
lagt samme beføjelser som en valgt forsvarer.
Retshjælpen foreslår derfor, at der indføres lovhjemmel til, at frivillige
retshjælpere, der som minimum har en juridisk bacheloreksamen, og som
er tilknyttet et retshjælpskontor godkendt af Civilstyrelsen, kan fungere
som forsvarere i bødesager i byretten.
2.
Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at den, der sigtes for en
forbrydelse, er berettiget til at vælge en forsvarer til at bistå sig, jf. retsple-
jelovens § 730, stk. 1.
Derudover har en sigtet i en række tilfælde krav på, at der bliver beskikket
en forsvarer, såfremt den sigtede ikke selv har valgt en forsvarer.
I bødesager beskikkes der som udgangspunkt ikke en offentlig forsvarer
for en sigtet person. Dog kan der, såvel før som efter at tiltale er rejst, be-
skikkes sigtede en offentlig forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed,
sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt, og
2
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse af 21/2 2017 fra Retshjælpen Rusk, til justitsministeren
sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer, jf. retsplejelovens
§ 732, stk. 1.
Som udgangspunkt er det kun advokater, der kan vælges som forsvarere,
jf. retsplejelovens § 730, stk. 2, 1. pkt. Retten kan dog undtagelsesvis tilla-
de, at andre uberygtede personer over 18 år benyttes som forsvarere, jf.
retsplejelovens § 730, stk. 2, 3. pkt.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 897, stk. 4, at hvis der i en sag,
hvor der ikke er spørgsmål om højere straf end bøde, for tiltalte møder en
person, der har skriftlig fuldmagt fra tiltalte og er villig til at meddele de
nødvendige oplysninger, kan retten modtage den mødtes forklaringer og
erklæringer og lægge dem til grund for afgørelsen, som om de var afgivet
af tiltalte selv.
3.
Justitsministeriet er enig i, at en tiltalt også i en bødesag efter omstæn-
dighederne kan have behov for bistand under straffesagens behandling ved
domstolene.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det dog af afgørende betydning, at
den person, der tillades at varetage opgaven som forsvarer i en straffesag,
bl.a. har de tilstrækkelige kvalifikationer og en særlig viden om retssyste-
met. Dette sikres efter ministeriets opfattelse bedst ved at fastholde kravet
om, at det generelt kun er advokater, der kan fungere som forsvarere i
straffesager.
Det bemærkes i den forbindelse, at advokaters egnethed generelt sikres af
de regler i retsplejeloven, som stiller krav til advokaternes kvalifikationer
og adfærd og tilsynet med advokater.
Justitsministeriet finder på det foreliggende grundlag derfor ikke, at der
bør indføres en generel ordning, hvorefter en person, der ikke er advokat, i
bestemte sagstyper kan varetage opgaven som forsvarer. Derimod bør det
ligesom i dag være overladt til domstolene at vurdere – ud fra en helt kon-
kret vurdering i den enkelte sag – om en person, der ikke er advokat, skal
tillades benyttet som forsvarer, jf. retsplejelovens § 730, stk. 2, 3. pkt.
Det bemærkes hertil, at den såkaldte fuldmagtsordning efter retsplejelo-
vens § 897, stk. 4, alene har til formål at muliggøre, at den tiltalte kan af-
give ønskede udtalelser mv. under bødesagens behandling ved domstolene
3
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om ministeren vil kommentere henvendelse af 21/2 2017 fra Retshjælpen Rusk, til justitsministeren
i situationer, hvor den tiltalte enten ikke kan eller ikke ønsker selv at give
møde.
Det anførte ændrer ikke på, at en retshjælper i forbindelse med en bødesag
fortsat vil kunne yde rådgivning til en tiltalt eller på anden måde bistå den
pågældende i forbindelse med bødesagens behandling ved domstolene mv.
4