Spørgsmål nr. 411 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om lande helt uden for Europol
har nogen adgang til at søge i Europols databaser?”
Svar:
1.
Det fremgår af artikel 13 i Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettel-
se af Den Europæiske Politienhed (Europol), at retten til at foretage søg-
ning i Europols Informations System (EIS) er forbeholdt de nationale en-
heder, forbindelsesofficererne, Europols direktør, vicedirektører og be-
myndigede medlemmer af Europols personale. De kompetente myndighe-
der, som medlemsstaterne har udpeget, kan dog også søge i EIS. Resultatet
af de kompetente myndigheders søgning vil imidlertid kun vise, om de
ønskede oplysninger er lagret i informationssystemet, og nærmere oplys-
ninger vil skulle indhentes fra den nationale enhed.
Tredjelande har således ikke adgang til at foretage direkte søgninger i EIS.
Tredjelande, der har indgået en operationel samarbejdsaftale med Europol,
som giver adgang til udveksling af personoplysninger, kan dog via Euro-
pols Informationsudvekslingssystem (SIENA) sende forespørgsler om op-
lysninger til Europol. Europols personale kan i disse tilfælde foretage en
eventuel søgning i EIS.
2.
Rådets afgørelse af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Poli-
tienhed (Europol) erstattes den 1. maj 2017 af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur
for Retshåndhævelse (Europol).
Det følger af forordningens artikel 20, at medlemsstaterne har direkte ad-
gang til oplysninger, som Europol er meddelt, når oplysningerne er med-
delt til brug for enten krydstjek eller analyser af strategiske og tematiske
art.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at medlemsstaterne har indirekte
adgang baseret på et hit/no hit-system til oplysninger meddelt til brug for
operationelle analyser i konkrete tilfælde. De tilknyttede person- eller
sagsoplysninger udleveres kun efter en separat opfølgende procedure.
Endvidere har Europols ansatte, som er bemyndiget hertil af Europols ad-
ministrerede direktør, adgang til de oplysninger, som Europol behandler i
det omfang, det er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver.
2