Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1734846_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. marts 2017
Politikontoret
Sidsel Bøndergaard
2017-0030-5351
2233068
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 404 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. februar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om hvor mange udrykninger, Fyns Politi har haft til Vollsmose hvert år i årene 2012, 2013, 2014, 2015 samt 2016, til justitsministeren
1734846_0002.png
Spørgsmål nr. 404 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren redegøre for, hvor mange udrykninger, her-
under antallet af patruljevogne pr. udrykning, Fyns Politi har
haft til Vollsmose hvert år i årene 2012, 2013, 2014, 2015 samt
2016?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Fyns Politi, der har oplyst, at politikredsen på baggrund af en
søgning i politiets systemer på hændelser, der knytter sig til
adresser i Vollsmose, har fremfundet de hændelser, der er op-
dateret med en dispositionskode om, at der er sendt en patrulje
til stedet.
Fyns Politi har ligeledes pr. år opgjort det samlede antal sendte
patruljer til adresser i Vollsmose.
Det er imidlertid ikke uden en ressourcekrævende, manuel
gennemgang muligt at angive, hvor mange patruljer der er
sendt til den enkelte konkrete hændelse, men tallet spænder fra
1 til 13 patruljer pr. hændelse.
Årstal
Hændelser
(unikke sager)
739
844
682
768
765
(698)
(798)
(646)
(718)
(724)
Samlet antal
sendte pa-
truljer
1023
1150
942
1115
1163
2012
2013
2014
2015
2016
Fyns Politi har oplyst, at de unikke sager beskriver den situati-
on, hvor en hændelse alene har krævet patrulje til stedet én
gang. Således har der i 2012 har været 41 sager (739 fratrukket
698), hvor der har været sendt patrulje/patruljer til stedet mere
end én gang vedr. samme hændelse.
Fyns Politi har endelig oplyst, at der ved opgørelsen ikke er ta-
get højde for den situation, hvor en patrulje bliver kontaktet af
en borger på gaden og derefter kører til Vollsmose uden at
melde det til vagtcentralen.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om hvor mange udrykninger, Fyns Politi har haft til Vollsmose hvert år i årene 2012, 2013, 2014, 2015 samt 2016, til justitsministeren
Det bemærkes, at opgørelsen er afhængig af, at de pågældende
hændelser er opdateret korrekt i POLSAS med adresse og dato,
herunder at den enkelte hændelse er opdateret med en disposi-
tionskode om, at der er sendt politi til stedet.
Rigspolitiet skal afsluttende oplyse, at Fyns Politi har en politi-
station i Vollsmose, og at denne er bemandet alle ugens dage i
tidsrummet fra kl. 7.00 – 23.00.”
3