Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1734809_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
21. marts 2017
Enheden for Internationalt
Politisamarbejde
Sagsbeh: Sofie Anne Marner
Sagsnr.: 2017-0030-5345
Dok.:
2229738
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 399 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. februar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at det ikke er muligt for passagerer, der ankommer til Danmark via et Schengenland at smide deres pas m.v. ud, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 399 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren, i forlængelse af samrådet den 2. februar 2017
om kritik af grænsekontrollen i Københavns Lufthavn, redegø-
re for, hvad ministeren vil gøre for at det ikke er muligt for
passagerer, der ankommer til Danmark via et Schengenland at
smide deres pas m.v. ud, hvilket gør det svært for myndighe-
derne at bevise, hvor passageren sidst kom fra, og om den pro-
blemstilling kunne løses ved fremskudte paskontroller, når
man forlader flyet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Politiet kan som følge af Danmarks deltagelse i Schengen-
samarbejdet ikke foretage systematisk indrejsekontrol i forhold
til personer, der indrejser fra et andet Schengen-land.
Schengengrænsekodekset giver imidlertid mulighed for, at der
kan gennemføres stikprøvekontroller De nærmere regler herom
er fastsat ved lov nr. 271 af 25. marts 2015 og bekendtgørelse
nr. 640 af 12. maj 2015.
Det er dog ikke Rigspolitiets opfattelse, at en øget anvendelse
af sådanne fremskudte kontroller vil være egnet til at forhindre
tilrejsende udlændinge i at skille sig af med deres dokumenter.
Således vil de pågældende på anden vis, f.eks. efter at de på-
gældende er gået igennem gatecheck i afrejselandet, eller efter
de er steget ombord på flyet kunne skille sig af med de pågæl-
dende dokumenter.
Hvis politiet under en sådan kontrol antræffer en udlænding
uden rejselegitimation, vil politiet dog selvsagt kende den på-
gældendes afrejsedestination. Det bemærkes, at det i forhold til
en Dublin-overførsel ikke i sig selv har betydning, om den på-
gældende har krydset indre Schengen-grænser og i givet fald
hvilke(n). Der henvises i øvrigt til Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 400 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg af 21. februar 2017.”
For så vidt angår politiets tilrettelæggelse af de fremskudte kontroller i
Københavns Lufthavn henvises til Justitsministeriets besvarelse af 8. marts
2017 af spørgsmål nr. 360 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 399: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at det ikke er muligt for passagerer, der ankommer til Danmark via et Schengenland at smide deres pas m.v. ud, til justitsministeren
Det kan i øvrigt oplyses, at det fremgår af udlændingelovens § 39, stk. 1, at
en udlænding ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse skal
være i besiddelse af pas eller anden gyldig rejselegitimation.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at en ud-
lænding skal meddele bl.a. de oplysninger, som er nødvendige til bedøm-
melse af, om udlændingen opholder sig lovligt her i landet
Overtrædelse af udlændingelovens § 39, stk. 1, og § 40, stk. 1, 1. pkt.,
straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 1 år, jf. udlændingelovens § 60, stk. 1.
Vedrørende frihedsberøvelse fremgår det af udlændingelovens § 36, stk. 1,
1. pkt., at, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige
for at sikre muligheden for afvisning af en udlænding, skal udlændingen så
vidt muligt frihedsberøves. Efter udlændingelovens § 36, stk. 1, 2. pkt.,
kan en udlænding frihedsberøves med henblik på afvisning eller overførsel
efter Dublin-reglerne, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågælden-
de ellers forsvinder og mindre indgribende foranstaltninger ikke vurderes
at være tilstrækkelige.
Politiet kan endvidere efter udlændingelovens § 36, stk. 1, 5. pkt., be-
stemme, at en udlænding, som søger om asyl, skal frihedsberøves i forbin-
delse med indrejsen med henblik på bl.a. at fastlægge udlændingens identi-
tet.
3