REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om initiativer der har til formål at hjælpe ofre for grove forbrydelser videre, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Spørgsmål nr. 386 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for sin holdning til følgende initiati-

ver, der alle har til formål at bidrage til at hjælpe ofre for grove

forbrydelser videre:

• Tilbud om regionalbetalte

psykologsessioner til ofre for vold,

røveri, voldtægt og stalking,

• Kvalitetssikring af landets Offerrådgivninger,

• Mulighed for personlig konsultation ved alle landets Offer-

rådgivninger,

• Krav om årlig undervisning for politiet i psykisk førstehjælp,

•

Krav om opfølgende samtale mellem sagsbehandleren i poli-

tiet og offeret inden sagen sendes videre til advokaturen,

•

Inkludering af kriminalpræventive tiltag i konfliktråd og

• Mulighed for gennemførsel af møder mellem fagpersoner

(politi, ambulancereddere m.v.), ofre, vidner m.v. uden ger-

ningsmandens medvirken?”

Svar:

Denne regering er altid på ofrenes side. Det er på alle måder forfærdende

og modbydeligt at blive udsat for en forbrydelse, og vi har pligt til at tage

ordentlig hånd om ofrene. Jeg er derfor altid meget åben over for at se på,

hvordan vi bedst muligt kan hjælpe ofre for forbrydelser videre.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet udtalelser fra

sundheds- og ældreministeren og Rigspolitiet.

Sundheds- og ældreministeren har oplyst følgende:

”Jeg kan oplyse, at ofre for røveri, vold eller voldtægt

er én af

målgrupperne for tilskudsordningen til psykologbehandling i

praksissektoren for særligt udsatte persongrupper jf. bekendt-

gørelse nr. 413 af 4. maj 2016. Ofre for røveri, vold eller vold-

tægt kan dermed få tilskud til behandling hos en praktiserende

psykolog svarende til 60 %. Der gives tilskud, såfremt perso-

nen er henvist fra sin alment praktiserende læge, og tilskuddet

dækker op til 12 psykologkonsultationer.

Sundhedsstyrelsen udgav i 2015

”

Evaluering og perspektive-

ring af tilskudsordningen til psykologbehandling i praksissek-

toren for særligt udsatte persongrupper

”.

Heraf fremgår det, at

”de nuværende 12 konsultationer på en henvisning vil således

være tilstrækkelige for en stor del af de personer, der henvises

til psykologbehandling, og nogle vil kunne klare sig med min-

dre”. Jeg mener derfor, at den nuværende tilskudsordning er

velfungerende og giver en god mulighed for, at ofre for røveri,

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om initiativer der har til formål at hjælpe ofre for grove forbrydelser videre, til justitsministeren

vold eller voldtægt kan modtage behandling hos en praktise-

rende psykolog.

Det vigtigt at være opmærksom på, at praktiserende psykolog-

behandling ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt specialiseret for

alle ofre for røveri, vold eller voldtægt. Sundhedsstyrelsen

skriver i ovennævnte evaluering, at der er en generel ”enighed

om, at korttidsbehandling har en væsentlig effekt på flertallet,

og at personer, som ikke bliver hjulpet af korttidsbehandling,

er belastede af

komplekse psykiske lidelser”.

Således er det nødvendigt at tilbyde mere specialiserede tilbud

til nogle ofre for røveri, vold eller voldtægt. Derfor er det vig-

tigt

–

som det sker i dag

–

at en alment praktiserende læge vur-

derer den enkelte person, der henvises til psykolog eller specia-

liserede behandlingstilbud.

Det fremgår af ovennævnte evaluering, at især personer, som

har været ofre for voldtægt, kan have brug for et mere speciali-

seret tilbud end konsultationer hos praktiserende psykolog. Det

sker primært på centre for voldtægtsofre, som er fordelt på

landets større hospitaler, og der er minimum et center i hver

region. Centrene tilbyder også samtaler med psykolog. Sund-

hedsstyrelsen vurderer i evalueringen, ”at voldtægtsofre bør

behandles i de regionale centre i den akutte fase, men at der

kan være et behov for opfølgning og behandling, som kan va-

retages af praktiserende psykologer”, og ”at ofre for vold og

røveri kan have brug for psykologbehandling, samt at disse

personer kan varetages af praktiserende psykologer.”

På baggrund af Sundhedsstyrelsens evaluering er det min

holdning, at der på nuværende tidspunkt tilbydes relevante be-

handlingstilbud til ofre for røveri, vold eller voldtægt enten via

tilskudsordningen eller mere specialiserede behandlingstilbud i

regi af regionerne.”

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”1)

Rigspolitiet kan i forhold til initiativet om kvalitetssikring

af landets offerrådgivninger indledningsvis oplyse, at Rigspoli-

tiet har det overordnede ansvar for, at der findes et offerråd-

givningstilbud i alle politikredse. Rigspolitiet har endvidere

ansvaret for, at der løbende

–

og efter behov

–

uddannes nye

offerrådgivere. Grunduddannelsen har en varighed af seks da-

ge.

Offerrådgivningen i Danmark (OID), der er en paraplyorgani-

sation for politikredsenes offerrådgivninger, arbejder målrettet

på at udvikle, styrke og kvalitetssikre det lokale offerrådgiv-

ningsarbejde i politikredsene. Dette foregår i tæt samarbejde

med politikredsenes koordinatorer og de lokale offerrådgivere.

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om initiativer der har til formål at hjælpe ofre for grove forbrydelser videre, til justitsministeren

OID udarbejder således løbende handleplaner, hvor der sættes

fokus på videreudvikling, kvalitetssikring og styrkelse af offer-

rådgivningerne lokalt og landsdækkende. Derudover afholder

OID løbende temadage, kurser og efteruddannelse for landets

offerrådgivninger bl.a. med henblik på opkvalificering af kom-

petencer hos offerrådgiverne.

Det kan endvidere oplyses, at OID og Rigspolitiet i 2015 udar-

bejdede anbefalinger for samarbejdet mellem de enkelte politi-

kredse og de lokale offerrådgivninger (”Kvalitetspapir i sam-

arbejdet mellem politikredse og de lokale offerrådgivninger”).

Det fremgår bl.a. af anbefalingerne

–

der fortsat er gældende

–

at der jævnligt bør afholdes møder mellem de lokale offerråd-

givere og politikredsens koordinatorer for at kvalitetssikre råd-

givningsarbejdet og med henblik på erfaringsudveksling offer-

rådgiverne imellem.

2) Rigspolitiet kan i forhold til initiativet om mulighed for per-

sonlig konsultation ved alle landets offerrådgivninger oplyse,

at det allerede er muligt at få en personlig samtale med en of-

ferrådgiver i alle politikredses offerrådgivninger.

Det kan endvidere oplyses, at det altid er muligt at komme i te-

lefonisk kontakt med en offerrådgiver. I ni politikredse kan of-

ferrådgivningen kontaktes telefonisk døgnet rundt alle årets

dage. I tre politikredse er offerrådgivningens telefon ikke

døgnåben, men ”landstelefonen” vil i disse tidsrum sikre, at al-

le henvendelser bliver besvaret døgnet rundt.

3) Rigspolitiet kan i forhold til initiativet vedrørende krav om

årlig undervisning for politiet i psykisk førstehjælp oplyse, at

psykisk førstehjælp allerede er en meget vigtig del af politiets

uddannelser.

De politistuderende undervises således fra første semester i

principperne for psykisk førstehjælp og psykiske reaktioner på

tilskadekomst og traumatiske kriser, ligesom de gennem case-

baserede øvelser træner håndtering af psykisk førstehjælp.

Herudover bliver de politistuderende introduceret til kriseteori-

er, traume og sorg samt naturlige og patologiske reaktioner på

voldsomme hændelser, ligesom de gennem casebaserede øvel-

ser træner håndtering af voldsomme hændelser, herunder un-

derretningssituationer i forbindelse med død eller tilskade-

komst og komplekse krisereaktioner i arbejdet med efterladte

og pårørende. Endelig lærer de politistuderende en række tek-

nikker til at håndtere psykisk ustabile personer. De studerende

anvender herefter de grundlæggende teorier og teknikker ved-

rørende psykisk førstehjælp gennem resten af basisuddannel-

sen

–

dels i praksis i praktikperioden, dels på senere forløb på

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om initiativer der har til formål at hjælpe ofre for grove forbrydelser videre, til justitsministeren

basisuddannelsen, hvor de bl.a. lærer at håndtere særligt udsat-

te og sårbare grupper af borgere.

Efter endt basisuddannelse er de politistuderende således godt

rustet til at yde psykisk førstehjælp, og denne evne vedligehol-

des gennem praktisk øvelse

–

f.eks. i forbindelse med patrulje-

tjeneste i beredskabet.

I forbindelse med efter- og videreuddannelser i politiet indgår

skånsom og etisk forsvarlig behandling af borgerne som en na-

turlig del af uddannelserne. Således indgår skånsom behand-

ling og herunder psykisk førstehjælp af f.eks. ofre for vold og

andre voldsomme hændelser som en naturlig del af politiets

beredskabsfaglige uddannelser, afhøringsuddannelser, uddan-

nelse vedrørende videoafhøring af børn mv.

4) Rigspolitiet kan i forhold til initiativet om krav om opføl-

gende samtale mellem sagsbehandleren i politiet og offeret, in-

den sagen sendes videre til advokaturen, oplyse, at politiet og

anklagemyndigheden vejleder ofre for forbrydelser om deres

retsstilling og om sagens forventede forløb, herunder om afhø-

ring, efterforskning og eventuel oversendelse af sagen til an-

klagemyndigheden med henblik på tiltalerejsning. Politiet vej-

leder endvidere løbende offeret om sagens gang.

I sager om grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold,

trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og ved sæ-

delighedsforbrydelser skal der ifølge bekendtgørelse nr. 1108

af 21. september 2007 om politiets og anklagemyndighedens

pligt til at vejlede og orientere forurettede i straffesager udpe-

ges en kontaktperson for forurettede hos politi eller anklage-

myndighed, hvis forurettede forventes at skulle afgive forkla-

ring som vidne i retten.

Forud for den første afhøring vejleder politiet tillige offeret om

muligheden for at anmode om beskikkelse af en bistandsadvo-

kat, som kan varetage offerets interesser under hele straffesa-

gen. Har offeret været udsat for voldtægt eller lignende alvor-

lig seksualforbrydelse, får offeret automatisk en bistandsadvo-

kat, medmindre den pågældende ikke ønsker det. Politiets vej-

ledningsforpligtelse vedrørende bistandsadvokatordningen

fremgår af retsplejelovens § 741 b.

Hertil kommer, at offeret orienteres om muligheden for at kon-

takte offerrådgivningen, som yder personlig og telefonisk råd-

givning til ofre for bl.a. kriminalitet.

Offeret tilbydes endvidere i sager, hvor det er relevant, skriftlig

vejledning i form af anklagemyndighedens pjecer ”Råd og vej-

ledning til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb,

vold eller anden personfarlig kriminalitet”, ligesom offeret i

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om initiativer der har til formål at hjælpe ofre for grove forbrydelser videre, til justitsministeren

forbindelse med vidneindkaldelse modtager anklagemyndighe-

dens pjece

”Om at vidne i retten”, som også er tilgængelig på

anklagemyndighedens

hjemmeside

www.anklagemyndigheden.dk,

hvor der findes råd og vejled-

ning til ofre, vidner og tiltalte i straffesager.

5) Rigspolitiet kan i forhold til initiativet vedrørende inklude-

ring af kriminalpræventive tiltag i konfliktråd indledningsvis

oplyse, at afholdelse af konfliktråd

–

i anledning af en strafbar

handling samt i sager omfattet af lov om tilhold, opholdsforbud

og bortvisning

–

giver den forurettede mulighed for at komme

til orde over for gerningsmanden og give udtryk for, hvordan

vedkommende har oplevet den strafbare handling, og hvilke

konsekvenser handlingen har haft. Konfliktråd kan således

medvirke til, at forurettede får bearbejdet den vrede og angst,

som den kriminelle handling kan have medført, og være med

til at give forurettede en følelse af større tryghed i hverdagen.

Endvidere giver konfliktråd gerningsmanden mulighed for at

se og forholde sig til de menneskelige følger af den strafbare

handling og for i direkte kontakt med den forurettede at påtage

sig ansvar for handlingen.

Justitsministeriets Forskningskontor gennemførte i 2016 en

evaluering af den kriminalpræventive effekt i forhold til ger-

ningsmandens deltagelse i konfliktråd. Evalueringen viste, at

den danske konfliktrådsordning ikke havde nogen påviselig

kriminalpræventiv effekt i forhold til gerningsmanden.

I sensommeren 2016 blev der afholdt et møde mellem Justits-

ministeriets Forskningskontor, Aarhus Universitet, Rigspolitiet

og University of Cambridge, hvor de gode udenlandske erfa-

ringer med brug af inkluderende konfliktråd (conferences) blev

drøftet. I disse inkluderende konfliktråd er deltagelse af ger-

ningsmandens netværk en del af metoden til at opnå en krimi-

nalpræventiv effekt.

Efterfølgende er det blevet besluttet at forsøge at skaffe midler

til gennemførelse af et forsøg med inkluderende konfliktråd i

Danmark. Såfremt det er muligt at skaffe midler til projektet,

forventes dette at blive iværksat i løbet af 2017.

6) Rigspolitiet har forstået initiativet om gennemførsel af mø-

der mellem fagpersoner (politi, ambulancereddere m.v.), ofre,

vidner m.v. uden gerningsmandens medvirken som en mulig-

hed for psykologisk debriefing i forhold til offeret.

En sådan formel ordning om, at ofre kan mødes med en række

parter, der har været til stede eller involveret i en konkret hæn-

delse/forbrydelse, tilbydes ikke i Danmark. Rigspolitiet skal

imidlertid henlede opmærksomheden på de øvrige tilbud, som

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 386: Spm. om initiativer der har til formål at hjælpe ofre for grove forbrydelser videre, til justitsministeren

findes i forhold til ofre, herunder bl.a. i forhold til at håndtere

voldsomme hændelser. Der henvises i den forbindelse til punkt

4 oven for, hvor bl.a. ordningen med offerrådgivningen, mu-

ligheden for beskikkelse af bistandsadvokat og deltagelse i

konfliktråd er nærmere beskrevet.”

Det kan endvidere oplyses, at Justitsministeriets Forskningskontor er i

gang med en undersøgelse af betydningen af deltagelse i konfliktråd for

ofrene. Undersøgelsen forventes afsluttet omkring årsskiftet.