Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1732855_0001.png
Styrings- og Ressourceafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
14. marts 2017
Kontor:
Økonomikontoret
Sagsbeh: Andreas Højmark Ander-
sen
Sagsnr.: 2017-0030-5299
Dok.:
2223233
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 378 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. februar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om ministeren kan oplyse antallet af anmeldelser af IT-kriminalitet for årene 2010 – 2016 (opgjort pr. år), til justitsministeren
1732855_0002.png
Spørgsmål nr. 378 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse antallet af anmeldelser af IT-
kriminalitet for årene 2010 – 2016 (opgjort pr. år)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at IT-kriminalitet
er et begreb, som omfatter mange forskelligartede kriminali-
tetsformer. IT-kriminalitet kan inddeles i kriminalitet, der ret-
ter sig
mod
IT-systemer, og kriminalitet der foregår med IT
som hjælpemiddel,
men hvor kriminaliteten efter omstændig-
hederne også kunne have fundet sted uden anvendelsen af IT.
Sager vedrørende IT-kriminalitet har ikke selvstændige ger-
ningskoder i politiets sagsstyringssystem (POLSAS), men op-
rettes ved brug af samme journalkoder som andre, tilsvarende
sager, hvor der ikke er anvendt IT. Det er på den baggrund ik-
ke muligt ud fra politiets systemer at oplyse det nøjagtige om-
fang af de forskellige typer IT-kriminalitet.
Rigspolitiet har udarbejdet følgende figur, der viser udviklin-
gen i antallet af sager i perioden fra 2009 til og med 2016, hvor
søgeord, der er relateret til IT, er anført i sagens resumé i
POLSAS. Det skal bemærkes, at der ved brugen af søgeord er
knyttet væsentlige usikkerheder, idet det forudsætter, at de
valgte søgeord er anført i sagens resumefelt, ligesom der ikke
er sket en manuel gennemgang af de omhandlede sager.
Figur 1: Udvikling (indekseret) i sager registreret med IT-
relaterede ord (2009 = indeks 100)
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om ministeren kan oplyse antallet af anmeldelser af IT-kriminalitet for årene 2010 – 2016 (opgjort pr. år), til justitsministeren
Som det fremgår af figuren, er der i perioden sket en væsentlig
stigning i antallet af sager, hvor IT må antages at være
anvendt. Det er Rigspolitiets vurdering, at tendensen vil
fortsætte også i 2017.
Rigspolitiet overvejer løbende, hvordan sager om IT-
kriminalitet håndteres mest effektivt, og hvordan
datakvaliteten på området kan forbedres. Rigspolitiet er således
bl.a. på området for økonomisk IT-kriminalitet i færd med at se
nærmere på, hvordan en effektiv behandling af sagerne
understøttes bedst muligt, herunder ved en øget specialisering i
politikredsene.”
3