REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om ministeren vil redegøre for hvad baggrunden er for, at det er muligt at starte enkeltmandsvirksomheder op på trods af flere forudgående konkurser, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. marts 2013

Procesretskontoret

Christina Hjeresen

2013-0037-0028

699859

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om

ændring

konkursloven,

retsplejeloven

retsafgiftsloven

(Konkurskarantæne) (L 131), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 22. februar 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Tom Behnke (KF).

Morten Bødskov

Nanna Fischer

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om ministeren vil redegøre for hvad baggrunden er for, at det er muligt at starte enkeltmandsvirksomheder op på trods af flere forudgående konkurser, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af

konkursloven, retsplejeloven og retsafgiftsloven (Konkurskarantæne)

(L 131):

”Vil ministeren oplyse, hvorfor det skal være muligt at starte

egen virksomhed, når man har fået konkurskarantæne?”

Svar:

Konkursrådet har overvejet, om det overordnede formål med regler om

konkurskarantæne bør være at forhindre, at en karantæneramt person i det

hele taget driver erhvervsmæssig virksomhed, eller om det kun bør være at

forhindre, at den pågældende driver erhvervsmæssig virksomhed uden at

hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Til støtte for den første mulighed fremhæver Konkursrådet, at

hovedbetingelsen om, at konkurskarantæne pålægges efter, at den

pågældende ved groft uforsvarlig forretningsførelse med konkurs til følge

ofte har påført andre betydelige tab, taler for, at karantænen omfatter alle

former for erhvervsvirksomhed. I den forbindelse fremhæves det, at

formålet med en karantæne er at forebygge fremtidige tab, og at der på

trods af, at den pågældende hæfter personligt, stadig vil være en sådan

risiko.

Omvendt henviser Konkursrådet til den karantæneramte persons hæftelse

for virksomhedens forpligtelser, og til at den pågældende skal kunne opnå

et indtægtsgrundlag, som i visse brancher kan være vanskeligt at opnå som

almindelig lønmodtager, hvis freelancearbejde (som selvstændig) er det

almindelige i branchen.

På den baggrund er det Konkursrådets samlede vurdering, at en

konkurskarantæne som udgangspunkt kun bør indebære et forbud mod at

deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, hvori den pågældende ikke

hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Konkursrådet har dog samtidig fundet, at en overtrædelse af en

konkurskarantæne efter omstændighederne bør føre til, at den pågældende

får forbud mod at deltage i ledelsen af alle former for erhvervsvirksomhed.

Der henvises til betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne kapitel 5.1.

Justitsministeriet er enig i Konkursrådets synspunkter og forslag om

rækkevidden af det forbud, som en konkurskarantæne bør indebære, og

forslaget til konkurslovens § 159 er udformet i overensstemmelse med

rådets lovudkast på dette punkt.

Justitsministeriet har herved bl.a. lagt vægt på, at indførelse af regler om

konkurskarantæne navnlig har til formål at bekæmpe såkaldt

konkursmisbrug og -rytteri, som typisk udføres ved udnyttelse af reglerne

om selskabers begrænsede hæftelse. Endvidere finder Justitsministeriet, at

personlig og ubegrænset hæftelse for en virksomheds forpligtelser i sig

selv må antages at tilskynde til at undgå groft uforsvarlig

forretningsførelse. Den karantæneramte person vil således i

karantæneperioden ikke længere risikofrit kunne ”gemme sig” bag en

begrænset hæftelse, men vil derimod (så vidt muligt) selv skulle opfylde

sine forpligtelser over for kommende kunder, kreditorer m.fl.

Hertil kommer, at konkurskarantæne kan pålægges en person, uden at den

pågældende er dømt for strafbart forhold, og at forbuddet på den baggrund

ikke bør udstrækkes længere end nødvendigt. Det må således kræve meget

stærke grunde at forbyde en person at drive lovlig erhvervsvirksomhed

eller at drive den i visse former, før der foreligger dom for strafbart

forhold.

Det er samlet Justitsministeriets opfattelse, at det er udtryk for en passende

balance mellem ovennævnte forskellige hensyn til skyldnerens mulighed

for at opnå et indtægtsgrundlag mv. og til kommende kunder, kreditorer

m.fl., at konkurskarantæne som udgangspunkt ikke udelukker

vedkommende fra at drive egen virksomhed (med personlig hæftelse).

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Der kan om

rækkevidden af en konkurskarantæne også henvises til den samtidige

besvarelse af spørgsmål 2 vedrørende lovforslaget.

Justitsministeriet har i øvrigt med lovforslaget lagt op til, at ministeriet,

efter at de foreslåede regler om konkurskarantæne i givet fald har været i

kraft i fem år, vil foretage en evaluering af ordningen, herunder om der er

behov for justeringer af reglerne. En sådan evaluering vil bl.a. kunne

berøre spørgsmålet om udstrækningen af forbuddet mod at deltage i

ledelsen af en erhvervsvirksomhed.