Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1729423_0001.png
Civilafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. marts 2017
Insolvensretskontoret
Mikkel Astrup Saugmann
2017-0030-5288
2217921
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 373 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om ministeren vil redegøre for hvad baggrunden er for, at det er muligt at starte enkeltmandsvirksomheder op på trods af flere forudgående konkurser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 373 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren, i forlængelse af samrådet den 7. februar 2017
om bedrageri på internettet, redegøre for hvad baggrunden er
for, at det er muligt at starte enkeltmandsvirksomheder op på
trods af flere forudgående konkurser, og vil ministeren tage
initiativ til at lukke dette hul, så man undgår at der startes nye
internetvirksomheder, som typisk er enkeltmandsvirksomhe-
der, som bevidst går konkurs gang efter gang og dermed be-
drager kunderne?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at konkurslovens kapitel 19, der trådte i
kraft den 1. januar 2014, indeholder regler om såkaldt konkurskarantæne.
Det følger af disse regler, at en person, som er gået konkurs med en virk-
somhed, og som på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet
til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, kan få forbud mod i en
periode at drive visse former for erhvervsvirksomhed (konkurskarantæne).
Det følger således af konkurslovens § 159, 1. pkt., at den, der er pålagt
konkurskarantæne, ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed
uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
En konkurskarantæne udelukker som udgangspunkt ikke, at den pågæl-
dende kan drive (tage del i ledelsen af) egen virksomhed med personlig og
ubegrænset hæftelse.
Det følger imidlertid af konkurslovens § 159, 2. pkt., at der i tilfælde af
overtrædelse af en konkurskarantæne – under nærmere fastsatte betingelser
– vil skulle pålægges en såkaldt udvidet konkurskarantæne, hvorefter den
pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed
med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser.
Bestemmelsen omfatter også egen virksomhed.
2.
Spørgsmålet om, hvorvidt en konkurskarantæne som udgangspunkt bur-
de forhindre, at en karantæneramt person i det hele taget driver erhvervs-
mæssig virksomhed – og ikke som udgangspunkt ”kun” erhvervsmæssig
virksomhed uden personlig og ubegrænset hæftelse, jf. ovenfor under pkt.
1 om den gældende bestemmelse i konkurslovens § 159 – blev overvejet i
forbindelse med udarbejdelsen af reglerne om konkurskarantæne (lov-
forslag nr. L 131 af 30. januar 2013 om ændring af konkursloven, retsple-
jeloven og retsafgiftsloven (Konkurskarantæne)). Justitsministeriets og
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om ministeren vil redegøre for hvad baggrunden er for, at det er muligt at starte enkeltmandsvirksomheder op på trods af flere forudgående konkurser, til justitsministeren
Konkursrådets overvejelser herom er således bl.a. beskrevet i Justitsmini-
steriets svar på spørgsmål nr. 3 vedrørende lovforslaget.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det – som det også fremgår af den
nævnte besvarelse – samlet set udtryk for en passende balance mellem på
den ene side hensynet til skyldnerens mulighed for at opnå et indtægts-
grundlag mv. og på den anden side hensynet til kommende kunder, kredi-
torer m.fl., at konkurskarantæne som udgangspunkt ikke udelukker ved-
kommende fra at drive egen virksomhed (med personlig hæftelse). Hertil
kan føjes, at et sådant udvidet forbud netop er muligt ved overtrædelse af
en konkurskarantæne, jf. nærmere ovenfor under pkt. 1 om konkurslovens
§ 159, 2. pkt.
Det tilføjes i øvrigt, at reglerne om konkurskarantæne er undergivet lov-
overvågning, således at der fem år efter lovens ikrafttræden – den 1. januar
2014 – skal foretages en evaluering af reglerne. En sådan evaluering vil
bl.a. kunne berøre spørgsmålet om udstrækningen af forbuddet mod at
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
3