REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om ministeren vil redegøre for status for de initiativer, der er igangsat med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Administrationsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. februar 2016

Økonomikontoret

Louise Ikjær Algren

2016-0030-4069

1840498

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 166 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. januar 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Jesper Roest Pedersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om ministeren vil redegøre for status for de initiativer, der er igangsat med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 166 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, som opfølgning på spørgsmål 35, REU Alm. del, 2014-15

(2. samling), redegøre for udviklingen (opgjort kvartalsmæssigt fra første

kvartal 2012 og til de nyeste tal på området) i Erstatningsnævnets

sagsbehandlingstider, herunder oplyse hvor mange dage der i gennemsnit

går, inden der træffes en afgørelse om erstatning i Erstatningsnævnet, og

kommentere, om ministeren finder dem tilfredsstillende?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:

”1. Erstatningsnævnet kan indledningsvis mere generelt

bemærke, at personskader kan være af meget varierende

karakter og spænde over hændelser, der kun har meget beskedne

følger, til hændelser der har varige følger. Når der er tale om de

mest alvorlige tilfælde, vil der uvægerligt gå en vis tid, før det

står klart, om der i det hele taget er tale om varige følger,

ligesom der vil gå tid, før det står klart, hvad skadens endelige

omfang er. Sådanne skader kræver nemlig som oftest langstrakte

behandlingsmæssige

arbejdsmæssige/kommunale

afklaringsforløb. Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid er ikke

opgjort, som den tid der går fra forbrydelsen sker/skaden

indtræder, til offerets tilstand i sidste ende kan siges at være

endeligt afklaret/erstatningsspørgsmålet kan endeligt afsluttes.

Det skyldes, at varigheden af dette forløb afhænger af andre

faktorer end Erstatningsnævnets sagsbehandling.

Når Erstatningsnævnet modtager en ansøgning om erstatning fra

et offer, opretter nævnet en konkret sag vedrørende den

pågældende ansøgning. Nævnet behandler herefter den

fremsendte ansøgning og træffer en afgørelse vedrørende de

krav, der er indeholdt i ansøgningen. Afgørelsen kan bestå i

henholdsvis en tilkendelse af det ansøgte, en anmodning om

yderligere dokumentation, et afslag på erstatning eller en

kombination af nævnte muligheder. Når nævnet har truffet en

afgørelse vedrørende de fremsendte krav, afsluttes sagen i

nævnet. Det skyldes, at sagen herefter ikke afventer yderligere

fra nævnet. Såfremt offeret efterfølgende vender tilbage i sagen

med den anmodede dokumentation eller med nye krav, åbner

nævnet sagen på ny og træffer en ny afgørelse. Dette kan i de

alvorligere sager gentage sig adskillige gange. Nævnets

sagsbehandlingstid er opgjort, som tiden der går, fra

Erstatningsnævnet har modtaget en ansøgning/genåbnet en sag,

og til nævnet har truffet afgørelse i sagen.

Hvis en sag er af en så alvorlig karakter, at der fremsættes krav

om godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for tab af

erhvervsevne, består nævnets behandling af sagen i første

omgang i at vurdere, om der er grundlag for at forelægge sagen

for Arbejdsskadestyrelsen. Baggrunden herfor er, at

Arbejdsskadestyrelsen til brug for Erstatningsnævnets afgørelse

vedrørende sådanne krav afgiver en vejledende udtalelse om den

eventuelle méngrad og erhvervsevnetabsprocent. Hvis

Erstatningsnævnet finder, at der er grundlag for at forelægge

sagen for Arbejdsskadestyrelsen, må nævnet derfor i givet fald

afvente Arbejdsskadestyrelsens udtalelse, før nævnet kan træffe

afgørelse vedrørende disse krav. Selv om nævnet er uden

indflydelse på, hvor hurtigt Arbejdsskadestyrelsen behandler

sagen, indgår Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstid i

opgørelsen af Erstatningsnævnets sagsbehandlingstid.

Erstatningsnævnet har udarbejdet vedlagte skema over de

gennemsnitlige sagsbehandlingstider i nævnet fra 2012 til

november 2015.

Nævnet bestræber sig til stadighed på at behandle nævnets sager

så hurtigt som muligt, herunder at træffe delafgørelser, når der

er grundlag herfor. Det er i den forbindelse en særlig prioritet

for nævnet, at den første afgørelse i nye sager træffes hurtigt, og

det bekræftes da også af oplysningerne i skemaet. Det fremgår

således heraf, at nævnet i

2014

i 50 % af

førstegangsafgørelserne traf afgørelse inden for 36 dage og i

2015

(indtil den 30-11-2015) inden for 30 dage.

Skemaet viser også (baseret på en manuel gennemgang), hvilken

indvirkning Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstid havde

på nævnets sagsbehandlingstider i 2014.”

Justitsministeriet kan i tilknytning hertil oplyse, at Erstatningsnævnets

sagsbehandlingstider opgøres elektronisk fra et års start til udgangen

af hver måned. Det er således ikke muligt at opgøre nævnets

sagsbehandlingstider for 2., 3. og 4. kvartal isoleret (bortset fra i 2014

og 2015, hvor en sådan opgørelse dog forudsætter en manuel

gennemgang af de enkelte afgørelser). Vedlagte skema viser derfor de

gennemsnitlige sagsbehandlingstider for 1. kvartal samt perioderne fra

et års start til udgangen af årets henholdsvis 2., 3. og 4. kvartal.

Særligt for så vidt angår sagsbehandlingstider i 2015 har

Erstatningsnævnet i bidraget oplyst følgende:

”Erstatningsnævnet havde i 2015 lejlighed til at udtale sig om

nævnets sagsbehandlingstider i forbindelse med nævnets bidrag

til brug for besvarelsen af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål

nr. 536 (Alm. del, 2014-15 (1. samling)). Nævnet anførte i den

forbindelse følgende:

”Desværre er det uagtet styrkelsen af Erstatningsnævnets

sekretariat i 2013 ikke lykkedes nævnet at realisere en

produktionsfremgang, som det også var formålet med

styrkelsen. Baggrunden herfor må efter nævnets

opfattelse hovedsageligt tilskrives personalemæssige

forhold, herunder særligt at sekretariatets ledelse er

skiftet pr. henholdsvis 01-01-2014 og 01-07-2014, samt

at der til stadighed er fokus på at styrke kvaliteten i

afgørelserne. Det er endvidere nævnets fornemmelse –

uden dog at have statistiske oplysninger herom – at der

over de senere år i de enkelte ansøgninger fremsættes

flere og flere krav. Mange af disse krav er fuldt

berettigede, men en stadig større del af kravene giver

imidlertid – helt eller delvist – ikke grundlag for

tilkendelse af erstatning eller godtgørelse. Dette findes

efter nævnets opfattelse tillige at have betydning for

tidsforbruget forbundet med behandlingen af sagerne.

Det ændrer imidlertid selvsagt ikke på, at den manglende

produktionsfremgang er klart utilfredsstillende.

Nævnet er derfor også meget opmærksomt på at sikre en

øget sagsproduktion. Nævnet har i den forbindelse

iværksat forskellige sagsbehandlingsmæssige initiativer,

som skal bidrage til en mere effektiv sagsbehandling og

dermed øget produktivitet på lidt længere sigt.

Civilstyrelsen har endvidere tilført personalemæssige

ressourcer til nævnets sekretariat, ligesom der er iværksat

en merarbejdsordning i sekretariatet, som forventes at

kunne øge produktionen på kortere sigt. Nævnet arbejder

endvidere med ugentlige måltal og synliggørelse af

udviklingen i sagsmængden, så der til stadighed er fokus

på produktionen.

Det er endvidere fastsat som et resultatmål i 2015, at

Erstatningsnævnets sekretariat overgår til fuld elektronisk

journalisering af offererstatningssager. Dette forventes

også

bidrage

til

effektivisering

opgavevaretagelsen.”

Som det fremgår af oplysningerne i vedlagte skema, er det

desværre fortsat ikke – på trods af en målrettet indsats og stor

opmærksomhed herpå – lykkedes Erstatningsnævnet at realisere

en produktionsfremgang.

Som baggrund herfor kan nævnet fortsat pege på, at der til

stadighed er stor fokus på at sikre en høj kvalitet i afgørelserne,

og at det er nævnets fornemmelse – uden dog at have statistiske

oplysninger herom – at der over de senere år i de enkelte

ansøgninger fremsættes flere og flere krav, jf. det nærmere

anførte herom ovenfor.

Nævnet har endvidere prioriteret at træffe førstegangsafgørelser

særlig hurtigt, men har derudover som udgangspunkt behandlet

sagerne i den rækkefølge, de er modtaget.

Hertil kommer endvidere fortsat personalemæssige forhold. Med

henblik på at øge produktiviteten i Erstatningsnævnet har

Civilstyrelsen tilført Erstatningsnævnets sekretariat betydelige

personalemæssige ressourcer. En sådan personalemæssig

styrkelse af sekretariatet vil inden for en vis periode medføre en

øget produktion. Inden dette sker, er der imidlertid uvægerligt et

produktionstab, bl.a. som følge af at rutinerede medarbejdere i

en periode bruger tid på oplæring. Dette skal ses i sammenhæng

med den naturlige afgang/tilgang, der løbende er i sekretariatet,

idet sagsbehandlerne i sekretariatet er turnusfuldmægtige.

Erstatningsnævnets sekretariat er som udgangspunkt normeret til

11 juridiske fuldmægtige. Der er i 2015 startet 13 nye

fuldmægtige (hvoraf fire også er fratrådt igen i 2015).

Derudover er der i sekretariatet i 2015 startet tre jurister, som

har/har haft en/to dages ugentlig tjeneste i sekretariatet, ligesom

der er startet tre juridiske studentermedhjælpere. Det er

Erstatningsnævnets opfattelse, at resultatet af Civilstyrelsens

tilføring af personalemæssige ressourcer til sekretariatet endnu

ikke slået igennem, men at det isoleret set må forventes at ske i

løbet af 2016.

Herudover overgik Erstatningsnævnet som planlagt til fuld

elektronisk journalisering af nævnets sager den 19-10-2015.

Dette forventes på sigt at bidrage til en vis effektivisering af

opgavevaretagelsen. Forberedelsen og opstarten af fuld

elektronisk journalisering var og er imidlertid tillige forbundet

med anvendelse af tidsmæssige ressourcer.

Hertil kommer den effekt, som regeringens beslutning om at

udflytte Civilstyrelsen, herunder Erstatningsnævnets sekretariat,

til Viborg har haft og må forventes at få i relation til bl.a.

fastholdelse af medarbejdere, motivation og kompetencer.

Erstatningsnævnet vil dog selvsagt arbejde målrettet på, at

udflytningen forløber på den bedst mulige måde.

Endelig har den omstændighed, at Erstatningsnævnet i 2014

reviderede sin praksis i sager, hvor plejepersonale mv. kommer

til skade i arbejdstiden i forbindelse med en forbrydelse, også

haft indvirkning på nævnets produktivitet, idet der er medgået

betydelige tidsmæssige ressourcer til varetagelse af opgaver på

dette område i forbindelse med politisk og mediemæssig

bevågenhed samt til håndtering af retssager anlagt mod nævnet i

7 konkrete sager.

Selv om Erstatningsnævnet således kan pege på en række

faktorer, der har haft – og som i et vist omfang også fortsat vil

have – betydning for produktiviteten i Erstatningsnævnet,

ændrer det ikke på, at den nuværende sagsbehandlingstid også i

nævnets øjne er klart utilfredsstillende.

Nævnet vil derfor bevare det store fokus på området og vil til

stadighed arbejde på at sikre en øget produktivitet og dermed

kortere sagsbehandlingstider. Nævnet kan i den forbindelse pege

på, at nævnet – som også anført ovenfor – forventer, at tilførslen

af personalemæssige ressourcer isoleret set slår igennem i

produktiviteten i 2016, ligesom nævnet netop har igangsat

overvejelser om mere grundlæggende ændringer af sagsgangene

i kontoret.”

Justitsministeriet kan tilslutte sig Erstatningsnævnets opfattelse af, at den

nuværende sagsbehandlingstid er utilfredsstillende. Som beskrevet af

nævnet har der været og er der fortsat stor fokus på området, og det er

forventningen, at bl.a. indførelsen af fuld elektronisk journalisering og

tilførelsen af ressourcer vil bidrage til en kortere gennemsnitlig

sagsbehandlingstid.

For så vidt angår flytningen af Civilstyrelsen til Viborg i løbet af 2017

bemærkes, at Civilstyrelsen i udflytningsperioden vil arbejde målrettet på,

at udflytningen får så lille en effekt på sagsbehandlingstiderne som muligt.