Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1730493_0001.png
Styrings- og Ressourceafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. marts 2017
Koncernstyringskontoret
Sara Stensgård
2017-0030-5306
2222592
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 368 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Tobias Holmstrup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om ministeren vil redegøre for status for de initiativer, der er igangsat med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 368 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del –
spørgsmål 870 og 871 (2015-16) redegøre for status for de ini-
tiativer, der er igangsat med henblik på at nedbringe sagsbe-
handlingstiden i Erstatningsnævnet og hvilken effekt, de
igangsatte initiativer har haft?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:
”Erstatningsnævnet har stort fokus på, at nævnets sekretariats opga-
vevaretagelse gør det muligt at nedbringe nævnets sagsbehandlings-
tid.
Indledningsvist kan der henvises til besvarelse af Folketingets Rets-
udvalgs spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af den 4. februar 2016 samt
besvarelse af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr. 647 (Alm. del)
af den 24. juni 2016, hvor der fremgår en række igangsatte initiativer
med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden, herunder bl.a. til-
førsel af ressourcer til Erstatningsnævnets sekretariat og indførelsen
af elektronisk journalisering.
I første del af 2016 foretog nævnets sekretariat endvidere en grund-
læggende omstrukturering af den interne fordeling af sager til be-
handling, således at sagerne ikke længere indledningsvist fordeles til
de enkelte medarbejdere, men derimod "trækkes" fra en fælles pulje.
På denne måde sikres blandt andet muligheden for fokus på, hvilke
sager der skal prioriteres, og hvilke sager der er ældst, ligesom der er
mulighed for at opnå en vis synergieffekt i sagsbehandlingen ved at
fordele sager til medarbejderne efter sagstype. I den forbindelse blev
der endvidere igangsat en tavlestyringsordning, ligesom der fast fo-
retages udmeldinger om produktion og måltal.
I sidste del af 2016 og ind i 2017 er initiativerne fortsat. Der er øget
fokus på at træffe flere førstegangsafgørelser og delafgørelser, når
der vurderes at være grundlag herfor. I 2016 blev der i 50 % af før-
stegangsafgørelserne truffet afgørelse inden for 47 dage. Der er på
sekretariatsniveau åbnet for højere grad af intern mundtlig forelæg-
gelse og overreferering. Der er endvidere taget initiativ til, at opga-
ven med den telefoniske vejledning, som gives til erstatningsansøge-
re, flyttes fra nævnets sekretariat til Civilstyrelsens administrative
medarbejdere. Denne vejledningsopgave er og har været en tidskræ-
vende opgave for sekretariatet. Endelig er der indgået aftale med en
revisor om at yde sekretariatet konsulentbistand i de mest tidskræ-
vende sager med udregning af tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsev-
netab.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 368: Spm. om ministeren vil redegøre for status for de initiativer, der er igangsat med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet, til justitsministeren
Erstatningsnævnets sekretariat vil iværksætte yderligere initiativer i
løbet af 2017. De iværksatte initiativer har endnu ikke vist effekt,
men det er sekretariatets opfattelse, at når de mange initiativer har
haft mulighed for at slå igennem, vil de bidrage til at nedbringe
sagsbehandlingstiden.
Der vil dog fortsat være sager, hvor nævnet og nævnets sekretariat
fortsat ikke har indflydelse på i hvert fald en del af den sagsbehand-
lingstid, der samlet forløber. Det gælder for eksempel sager, hvor der
fremsættes krav om godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for
tab af erhvervsevne, og hvor der grundlag for at forelægge sagen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I disse sager må nævnet afvente
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse, før nævnet kan træffe
afgørelse vedrørende disse krav. Baggrunden herfor er, at Erstat-
ningsnævnets sekretariat ikke besidder sagkundskaben til selvstæn-
digt at fastsætte en eventuel méngrad eller erhvervsevnetabsprocent
eller for eksempel har behov for en vurdering af mulige konkurre-
rende skadesårsager. Selv om nævnet er uden indflydelse på, hvor
hurtigt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler sagen, indgår
sagsbehandlingstiden her i opgørelsen af Erstatningsnævnets sagsbe-
handlingstid.
Der har i 2016 og der vil fortsat i 2017 være omstændigheder, som
virker forsinkende på effekten af de iværksatte initiativer, og som
påvirker sagsbehandlingstiden. Det drejer sig særligt om udflytnin-
gen af Civilstyrelsen til Viborg med de implikationer, dette har. Se-
kretariatet vil imidlertid selvsagt arbejde på, at disse omstændigheder
får mindst mulig betydning for Erstatningsnævnets arbejde, herunder
nævnets sagsbehandlingstid.”
Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at der i Civilstyrelsens
mål- og resultatplan for 2017 er fast mål om, at der i 2016 skal træffes
3.850 afgørelser i offererstatningssager. Dette svarer til en fremgang på ca.
10 pct. i forhold til 2016, og skal ses i lyset af, at nedbringelsen af sagsbe-
handlingstiden i offererstatningssager er en af de vigtigste prioriteter for
Civilstyrelsen. Hertil kommer, at der i 2017 skal træffes første afgørelse i
halvdelen af sagerne om offererstatning inden for 50 dage.
Justitsministeriets kan supplerende oplyse, at der i forlængelse af tidligere
initiativer for at forberede sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet er
truffet beslutning om, at nævnet skal udvides med en ekstra næstformand,
yderligere medlemmer samt suppleanter i Erstatningsnævnet med henblik
på at nedbringe sagsbehandlingstiderne i nævnet.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 365
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3