Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1730555_0001.png
Styrings- og Ressourceafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. marts 2017
Koncernstyringskontoret
Sara Stensgård
2017-0030-5304
2222574
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 366 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. februar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Tobias Holmstrup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 366: Spm. om formålet med udredningsforløb, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 366 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af Erstatningsnævnets udtalelse i
REU alm. del – svar på spørgsmål 872 (2015-16) oplyse, om
formålet med, at borgeren skal igennem et udredningsforløb og
en erhvervsafklaring, netop er at fremskaffe ”sådanne nye op-
lysninger i sagen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil væ-
re i stand til at komme ansøgerens endelige, varige erhvervs-
evnetab nærmere” og vil ministeren oplyse, hvilken myndig-
hed der anmoder om og beslutter, at borgeren skal igennem et
udredningsforløb og en erhvervsafklaring, jf. svar på REU alm.
del – spørgsmål 873 (2015-16)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Erstatningsnævnet, der har oplyst følgende:
”Erstatningsnævnet kan henvise til det i nævnets bidrag til
brug for justitsministerens besvarelse af Folketingets Retsud-
valgs spørgsmål nr. 872 (Alm. del. (2015-2016)) anførte om, at
det nævnte udredningsforløb og erhvervsafklaring sker i kom-
munalt regi. Sådanne forløb hører under Beskæftigelsesmini-
steriets ressort. Formålet hermed er ikke at fremskaffe sådanne
nye oplysninger i sagen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
vil være i stand til at komme ansøgerens endelige, varige er-
hvervsevnetab nærmere, men at afklare i hvilket omfang den
pågældende kan stå til rådighed for det ordinære eller rumme-
lige arbejdsmarked samt hvilke sociale ydelser, den pågælden-
de er berettiget til. Som anført i nævnets bidrag til justitsmini-
sterens besvarelse af Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr.
872 (Alm. del. (2015-2016)) er det afgørende i relation til sa-
gens videre forløb ikke et nærmere defineret ”udredningsfor-
løb” eller ”erhvervsafklaring”, men at der fremkommer sådan-
ne nye oplysninger i sagen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring vil være i stand til komme ansøgerens endelige, varige er-
hvervsevnetab nærmere. Den kommunale vurdering af, i hvil-
ket omfang ansøgeren er i stand til at stå til rådighed for ar-
bejdsmarkedet, kan være en sådan oplysning.”
2