Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1729807_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
23. januar 2015
Politikontoret
Rebekka Høj-Jørgensen
2014-0030-2789
1395655
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. november
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om vejledende beløbsgrænser for anmeldelser af berigelseskriminalitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om der i nogen af de tolv politikredse
sker henlæggelse af efterforskning af tyverisager på baggrund
af et beløbsmæssigt kriterium, forstået på den måde at beløbet
kan fungere som ét ud af flere kriterier, og såfremt dette er
tilfældet, vil ministeren da oplyse, hvilke beløbsgrænser der er
tale om, og hvilken holdning ministeren har til, at der findes
sådanne beløbsgrænser?”
Svar:
1.
Som det fremgår af besvarelsen af 11. november 2014 af spørgsmål nr.
1616 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, har jeg en meget klar
forventning om, at politiet håndterer alle henvendelser på en ordentlig
måde, og at det sker ud fra en samlet, politifaglig vurdering – uanset
sagens værdi.
Som det ligeledes fremgår af besvarelsen, har Rigspolitiet over for
Justitsministeriet oplyst, at der ikke i nogen af de 12 politikredse sker
henlæggelse alene på baggrund af beløbsmæssige kriterier. Og som det
fremgår af nedenstående udtalelse fra Rigspolitiet, indgår der heller ikke i
øvrigt beløbsgrænser i politikredsenes vurdering af, hvorvidt en sag skal
henlægges.
Af den nævnte besvarelse af spørgsmål nr. 1616 (Alm. del) fra
Retsudvalget fremgår bl.a. også, at Københavns Politi for så vidt angår
anmeldelser af navnlig tyverisager opererer med en vejledende
beløbsgrænse til brug for afgørelsen af,
hvem
der skal håndtere en indgået
anmeldelse, hvilket jeg ikke finder betænkeligt.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra alle landets politikredse med undtagelse af Københavns
Politi, idet der for så vidt angår denne politikreds henvises til
Justitsministeriets besvarelse af 30. september 2014 af
spørgsmål nr. 1361 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
samt Justitsministeriets besvarelse af 11. november 2014 af
spørgsmål nr. 1616 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som det ligeledes fremgår af besvarelsen af 11. november
2014 af spørgsmål nr. 1616 (Alm. del) fra Folketinget
Retsudvalg, sker der ikke i nogen af de 12 politikredse
2
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om vejledende beløbsgrænser for anmeldelser af berigelseskriminalitet, til justitsministeren
henlæggelse af sager alene på baggrund af beløbsmæssige
kriterier.
Rigspolitiet kan på baggrund af den fornyede høring
supplerende oplyse, at ingen af de 11 hørte politikredse har
fastsat
en
beløbsgrænse
i
relation
til
den
efterforskningsmæssige behandling af tyverisager, ligesom
beløbsgrænser ikke indgår som en del af flere kriterier, ved
beslutningen om hvorvidt en sag skal henlægges. Der foretages
således i alle kredse en konkret vurdering af, hvorvidt den
enkelte sag ses at rumme efterforskningsmuligheder, der kan
føre til en opklaring af sagen.
Vedrørende den generelle anvendelse af retsplejelovens § 749
har Rigsadvokaten bemærket følgende: ”Anmeldelser om
strafbare forhold indgives til politiet, og politiet iværksætter
herefter efterforskning, når der er rimelig formodning om, at
der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det
offentlige. Det står i retsplejelovens § 742.
Det fremgår af retsplejelovens § 749, stk. 1, at politiet afviser
en indgivet anmeldelse, hvis der ikke er grundlag for at indlede
efterforskning. Efter retsplejelovens § 749, stk. 2, kan politiet
endvidere indstille efterforskningen, hvis der ikke er grundlag
for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, og hvis der ikke
har været rejst sigtelse.
Dette indebærer, at politiet ikke skal iværksætte efterforskning
i anledning af samtlige modtagne anmeldelser. En
politianmeldelse kan således afvises, hvis der ikke er grundlag
for at indlede en efterforskning, jf. § 749, stk. 1, f.eks. fordi det
fremgår af anmeldelsen, at det anmeldte forhold ikke er
strafbart. Andre omstændigheder kan også begrunde en
afvisning. Politiet skal i hver enkelt sag foretage en konkret
vurdering af anmeldelsen, herunder om det ud fra de
foreliggende efterforskningsmuligheder er realistisk, at en
efterforskning vil kunne føre til opklaring af sagen og sigtelse
af en eller flere personer.
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at der i den forbindelse efter
omstændighederne også kan lægges en vis vægt på, om sagens
gennemførelse vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller
sagsbehandlingstider, som ikke står i rimeligt forhold til sagens
betydning og den straf, der i givet fald kan forventes idømt.
For så vidt angår tilfælde, hvor der er rejst sigtelse mod en
eller flere personer, fremgår det udtrykkeligt af retsplejelovens
§ 721, stk. 1, nr. 3, om mulighederne for at opgive påtale. Hvis
der således er tale om et relativt mindre alvorligt forhold, hvor
der i givet fald alene kan forventes idømt en forholdsvis mild
sanktion, kan det ved vurderingen indgå, om sagen kan
forventes opklaret med en efterforskningsindsats, der står i
3
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om vejledende beløbsgrænser for anmeldelser af berigelseskriminalitet, til justitsministeren
rimeligt forhold til sagens karakter og alvor. Det indebærer
eksempelvis, at der i sager om tyveri kan lægges vægt på
værdien af de formodede stjålne effekter, når omfanget af
sagens alvor skal vurderes. Der er imidlertid i alle tilfælde tale
om en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder,
herunder af efterforskningsmulighederne i sagen, og der kan i
den forbindelse ikke træffes afgørelse alene ud fra f.eks. faste
beløbsgrænser.”
4