Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1729806_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. marts 2017
Politikontoret
Pernille Østergaard
2017-0030-5278
2214775
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 345 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. februar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om vejledende beløbsgrænser for anmeldelser af berigelseskriminalitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 345 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, om man i én eller flere af landets
politikredse arbejder med vejledende beløbsgrænser for an-
meldelser af berigelseskriminalitet, og i bekræftende fald bedes
ministeren oplyse disse beløbsgrænser for de respektive politi-
kredse og ligeledes kommentere, om ministeren finder disse
grænser rimelige og tilfredsstillende for borgeres og virksom-
heders retssikkerhed?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til
en eventuel beløbsgrænse i forhold til, hvornår politikredsene
undlader at indlede efterforskning på baggrund af en anmeldel-
se om berigelseskriminalitet.
Rigspolitiet kan i den anledning oplyse, at det fremgår af rets-
plejelovens § 749, stk. 1, at politiet afviser en indgivet anmel-
delse, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforsk-
ning. Bestemmelsen indebærer, at politiet ikke nødvendigvis
skal iværksætte efterforskning i anledning af en modtaget an-
meldelse. En politianmeldelse kan således eksempelvis afvises,
hvis det anmeldte forhold ikke er strafbart. Politiet skal imid-
lertid i hver enkelt sag foretage en konkret vurdering af anmel-
delsen, herunder om det ud fra de foreliggende efterforsk-
ningsmuligheder er realistisk, at en efterforskning vil kunne fø-
re til opklaring af sagen eller sigtelse af en eller flere personer.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra samtlige politikredse, der samstemmende har oplyst, at der
ikke sker henlæggelse af sager om berigelseskriminalitet alene
på baggrund af beløbsstørrelse.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at Rigsrevisionen i maj 2015
afgav en beretning til Statsrevisorerne om politiets henlæggel-
se af straffesager, hvoraf bl.a. følgende fremgår: ”Undersøgel-
sen viser, at de 12 politikredses retningslinjer for, hvornår de
kan henlægge en sag, følger retsplejelovens bestemmelser. In-
gen af politikredsene har således opstillet yderligere kriterier
for at henlægge sager, herunder beløbsmæssige grænser. Poli-
tiet prioriterer i den forbindelse sagerne ud fra deres alvor.”
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets tidligere besvarelser
af 23. januar 2015 af spørgsmål nr. 191 (Alm. del), af 11. november 2014
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 345: Spm. om vejledende beløbsgrænser for anmeldelser af berigelseskriminalitet, til justitsministeren
af spørgsmål nr. 1616 (Alm. del) og af 30. september 2014 af spørgsmål
nr. 1361 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3