REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om, hvilke muligheder en person der har været varetægtsfængslet i længere tid, f.eks. op til et år eller længere, har for at få hjælp til at komme tilbage til sit tidligere liv med bolig, beskæftigelse m.m., til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. marts 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2017-0030-5283

2215201

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 344 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (DF).

Søren Pape Poulsen

Casper Grue Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om, hvilke muligheder en person der har været varetægtsfængslet i længere tid, f.eks. op til et år eller længere, har for at få hjælp til at komme tilbage til sit tidligere liv med bolig, beskæftigelse m.m., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 344 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren oplyse, hvilke muligheder en person der har

været varetægtsfængslet i længere tid, f.eks. op til et år eller

længere, har for at få hjælp til at komme tilbage til sit tidligere

liv med bolig, beskæftigelse m.m.?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-

talelser fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Beskæftigelsesministeriet

og Børne- og Socialministeriet.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende vedrørende krimi-

nalforsorgens vejledning og bistand til varetægtsarrestanter:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen skal indledningsvis be-

mærke, at en varetægtsarrestant efter afgørelse om løsladelse

fra varetægt truffet af retten eller politiet har ret til at forlade

stedet umiddelbart herefter. Kriminalforsorgens kontakt til den

pågældende ophører hermed i mange tilfælde. Forpligtelsen til

at yde støtte til varetægtsfængslede efter løsladelse påhviler

derfor den pågældendes bopælskommune efter gældende be-

stemmelser i serviceloven og beskæftigelseslovgivningen.

Kriminalforsorgen er i medfør af § 30 i bekendtgørelse nr.

1037 af 23/06/2016 om ophold i varetægt (varetægtsbekendt-

gørelsen) forpligtet til at yde vejledning og bistand til vare-

tægtsfængslede med henblik på at begrænse de erhvervsmæs-

sige, sociale og personlige ulemper, der følger af opholdet i va-

retægt, herunder formidle kontakt til relevante myndigheder og

personer, som efter anden lovgivning kan yde bistand.

Kriminalforsorgen har løbende fokus på målgruppen og koor-

dineringen mellem relevante myndigheder ved og under ind-

sættelsen, således at varetægtsfængslede i de tilfælde, hvor det

vurderes relevant, kan opnå støtte fra anden myndighed efter

løsladelsen.

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.

342 fra Folketingets Retsudvalg har kriminalforsorgen siden

2014 udarbejdet handleplaner for varetægtsfængslede. Krimi-

nalforsorgen er i den forbindelse forpligtet til at formidle kon-

takt til relevante myndigheder og personer, hvis der vurderes et

behov for støtte fra disse. Dette foregår i praksis bl.a. ved ud-

levering af kontaktoplysninger til relevante myndigheder som

nævnt i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 343 fra Fol-

ketingets Retsudvalg samt ved løbende vejledning og støtte til

kontakt til relevante myndigheder under indsættelsen.

Vejledning og støtte ydes med den pågældendes samtykke med

det formål at reducere de ulemper, som den varetægtsfængsle-

de ellers kunne opleve efter løsladelsen.

Som anført i Justitsministeriets besvarelse af 18. marts 2015 af

spørgsmål nr. 427 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg er

der lokalt iværksat tiltag, der skal forbedre varetægtsfængsle-

des situation ved løsladelsen. Der er som anført iværksat et

samarbejde mellem Ydelsesservice i Københavns Kommune

og Københavns Fængsler, som indebærer, at en ansat i kom-

munen regelmæssigt kommer ind i fængslet og bistår vare-

tægtsfængslede med eksempelvis at søge hjælp til betaling af

deres husleje under varetægtsfængslingen. Endvidere har der

gennem en længere årrække foregået et tilsvarende samarbejde

mellem jobcentret i Københavns Kommune og Københavns

Fængsler, hvor ansatte i kommunen besøger de varetægts-

fængslede i fængslet med henblik på udarbejdelse af job- og

uddannelsesplaner, således at der under indsættelsen sker en

forberedelse af tiden efter løsladelse. Tiltagene gælder alene

for borgere fra Københavns Kommune.

Direktoratet kan herudover oplyse, at kriminalforsorgen i peri-

oden 2016-2019 har fået midler fra Beskæftigelsesministeriets

satspulje til gennemførelse af pilotprojektet Håndholdt Inklusi-

on. Projektet, der sker i et samarbejde mellem kriminalforsor-

gen og kommunerne Horsens og Holbæk, skal udvikle metoder

til at forbedre myndighedssamarbejdet mellem kommunerne

og kriminalforsorgen med henblik på, at flere indsatte kommer

i uddannelse og arbejde efter indsættelsen.

Der er i projektet også fokus på de varetægtsfængslede og på,

hvordan myndighederne forbedrer samarbejdet om denne mål-

gruppe, herunder ikke mindst hvordan det i myndighedssamar-

bejdet kan sikres, at der sker den nødvendige koordinering af

myndighedernes indsats over for de problemer, som en længe-

revarende varetægtsfængsling kan indebære for den indsatte.

Direktoratet for Kriminalforsorgen forestår projektledelsen, og

der vil løbende ske formidling af resultater og metoder til øvri-

ge kommuner samt til det tværministerielle kontaktudvalg

nævnt i Justitsministeriets besvarelse af 18. marts 2015 af

spørgsmål nr. 427 fra Folketingets Retsudvalg.”

Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende vedrørende varetægtsarre-

stanters adgang til kontanthjælp, boligstøtte, pension mv.:

”Hjælp

i kontanthjælpssystemet

I § 29 i lov om aktiv socialpolitik og i bekendtgørelse nr. 1756

af 15. december 2015 om hjælp til personer, der er varetægts-

fængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arrest-

hus, er der fastlagt særlige regler for integrationsydelse, ud-

dannelses- og kontanthjælp mv. til varetægtsfængslede og af-

sonere i fængsel eller arresthus.

Personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i

fængsel eller arresthus, har ret til hjælp til dækning af en rime-

lig boligudgift, hvis pågældende ikke selv har indtægter eller

formue, der kan dække udgifterne. Varetægtsfængslede i fæng-

sel eller arresthus bør normalt have hjælp til boligudgifter, ind-

til der er faldet endelig dom i deres sag. For afsonere i fængsel

eller arresthus skal det konkret vurderes, om boligen skal beva-

res af hensyn til benyttelse under udgang, herunder samvær

med børn, og pågældendes situation ved eller efter løsladelsen.

Hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal

kommunen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dæk-

kes på anden måde end ved dækning af boligudgiften, f.eks.

ved fremleje eller ved, at der på anden måde sikres den indsatte

en bolig ved løsladelsen. Kommunen kan i tilfælde, hvor der

ikke ydes hjælp til dækning af boligudgiften, yde et beløb til

dækning af opbevaring af bohave, hvis der skønnes at være

behov herfor af hensyn til den indsattes tilværelse efter løsla-

delsen, og hvis betingelserne for hjælp i særlige tilfælde i § 81

i lov om aktiv socialpolitik i øvrigt er opfyldt. Der kan ikke

ydes kontanthjælp under varetægtsfængsling, da den fængslede

er forsørget af kriminalforsorgen.

Der kan ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der

er nødvendige for den indsattes tilværelse efter løsladelsen,

hvis betingelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldt.

Hvis der ydes hjælp til etablering af bolig, kan hjælpen efter en

konkret vurdering ydes op til 3 måneder før løsladelsen, når

det er nødvendigt for at sikre en bolig.

Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer,

indtil de har ret til en hel måneds integrationsydelse eller ud-

dannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøg-

ningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt integrations-

ydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. En person, der

skal løslades fra fængsel, kan anmode om, at kommunen senest

14 dage forud for løsladelsen træffer afgørelse om, hvorvidt

personen kan modtage engangshjælp ved løsladelsen. Kom-

munen skal foretage en konkret vurdering af, om personen for-

ventes at ville kunne opfylde betingelserne for at modtage en-

gangshjælp. Engangshjælpen skal udbetales til pågældende på

dagen for løsladelsen.

Hjælp efter boligstøtteloven

Retten til boligstøtte er bl.a. betinget af, at ansøgeren har fast

bopæl her i landet, og at ansøgeren benytter en bolig her i lan-

det til helårsbeboelse. Hvis der afsiges en dom, der vil medføre

frihedsberøvelse i mere end 6 måneder, vil den domfældte

normalt ikke kunne få boligstøtte, da brugen af lejligheden ik-

ke opfylder betingelsen om anvendelse til helårsbeboelse. Som

udgangspunkt bevares retten til boligstøtte under varetægts-

fængsling.

Personer, som ikke har modtaget boligstøtte under varetægts-

fængslingen, har efter løsladelsen samme muligheder som an-

dre borgere for at søge om f.eks. hjælp til betaling af boligud-

gifter eller beboerindskudslån efter lov om individuel bolig-

støtte. Ansøgning om boligstøtte skal indgives til Udbetaling

Danmark, der også udbetaler boligstøtte, hvis den bevilges,

mens ansøgning om lån til beboerindskud skal indgives til

kommunen, der yder lånet, hvis betingelserne i øvrigt er op-

fyldt.

Hjælp til folke- og førtidspensionister

En folke- eller førtidspensionist kan få udbetalt pension indtil

udgangen af den måned, hvor en varetægtsfængsling eller

strafafsoning påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet

fik udbetalt pension forud, betales pensionen indtil udgangen

af den måned, der følger efter måneden, hvor varetægtsfængs-

lingen eller strafafsoningen påbegyndes.

Hvis der er rimelig udsigt til, at en person, der inden en vare-

tægtsfængsling modtog folke- eller førtidspension, vil kunne

løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at

fængslingen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen træffe

afgørelse om, at den pågældende kan få udbetalt et beløb af

pensionen til dækning af udgifter til husleje og lign. Udbeta-

ling Danmark overfører beløbet til kommunen. Under vare-

tægtsfængsling kan 6-månders perioden forlænges.

Hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse,

og pensionisten løslades, efterbetales pensionen for perioden

med varetægtsfængsling, og pensionsudbetalingen genoptages.

Fængslet eller arresthuset skal give Udbetaling Danmark og

kommunen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for

den forventede løsladelse, hvis opholdet påregnes at vare læn-

gere end den periode, hvor der kan udbetales pension.

Når en person løslades, vil pensionen blive udbetalt igen med

virkning fra en måned før fængselsopholdets ophør. Hvis pen-

sionisten før opholdet fik udbetalt pension forud, genoptages

udbetalingen dog med virkning fra datoen for opholdets ophør.

Der kan ansøges om og tilkendes pension til personer, der er

indsat til strafafsoning eller varetægtsfængslet bl.a. med hen-

blik på, at pensionen kan udbetales fra den dag, hvor den på-

gældende løslades.

Som nævnt bevares boligstøtten – og dermed også boligydel-

sen – som udgangspunkt under varetægtsfængsling. Derimod

vil en pensionist, der under strafafsoning får inddraget sin pen-

sion efter pensionslovens regler herom, miste retten til bolig-

ydelse fra det tidspunkt, hvor pensionen inddrages. Pensioni-

sten bevarer dog retten til boligydelse, hvis der, efter at pensi-

onen er inddraget efter pensionsloven, udbetales et beløb til

dækning af husleje.

Når boligydelse og pension har været bortfaldet, skal udbeta-

ling af boligydelse genoptages fra samme dato som pensions-

udbetalingen uden fornyet ansøgning.

Hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Kommunen skal i samarbejde med kriminalforsorgen vurdere

behovet for mentorstøtte efter reglerne i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats, der kan tage over, når kriminalforsorgens

indsats stopper.

I øvrigt finder de almindelige regler i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats anvendelse over for en person, der løslades og

ikke har et job. Det betyder, at personen omfattes af et kontakt-

forløb og en vifte af tilbud, der skal understøtte vejen tilbage til

uddannelse eller arbejdsmarked.

De mulige tilbud er mentorstøtte, vejledning og opkvalificering

(uddannelse, kurser og danskuddannelse), virksomhedspraktik

og løntilskud.”

Børne- og Socialministeriet har oplyst følgende vedrørende varetægtsarre-

stanters adgang til hjælp efter serviceloven:

”Alle personer, der opfylder kravene til hjælp efter servicelo-

vens bestemmelser, kan få hjælp og støtte herefter. Behovet for

hjælp beror på en konkret vurdering på et givent tidspunkt, og

årsagen til behovet for hjælp er underordnet. Det gælder også

personer, der har været varetægtsfængslet i op til et år eller

længere.

Efter servicelovens afsnit V om voksne skal kommunen træffe

afgørelse om relevante tilbud. Det gælder eksempelvis midler-

tidigt (§ 107) eller længerevarende (§ 108) ophold i botilbud

samt bostøtte efter § 85.

Derudover tilbydes udarbejdelse af en handleplan til personer,

hvor kommunen vurderer, at der er behov herfor. I svære til-

fælde er kommunen forpligtet til at tilbyde at udarbejde en

handleplan. Handleplanen skal bl.a. angive forhold vedrørende

boform og beskæftigelse og skal bidrage til at sikre en koordi-

neret indsats mellem de kommunale myndigheder, botilbuds-

området mv. med henblik på at sammensætte den rette indsats

for den enkelte.”