REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om de såkaldte antifascister, også kendt under navnet »Antifascistisk Aktion«, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. marts 2017

Sikkerhedskontoret

Anders Malver

2017-0030-5254

2213689

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 328 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. februar 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Thomas Klyver

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om de såkaldte antifascister, også kendt under navnet »Antifascistisk Aktion«, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 328 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren be- eller afkræfte, at de såkaldte antifascister,

også kendt under navnet »Antifascistisk Aktion«, der med

jævne mellemrum optræder aggressivt og truende over for po-

litifolk og fredelige demonstranter i forbindelse med bl.a. »For

Friheds« demonstrationer, benytter Københavns kommunes

Ungdomshus til at træne voldelige aktioner, og hvad er mini-

sterens holdning, hvis et offentligt finansieret og drevet ung-

domshus benyttes til at træne voldelige sammenstød med lov-

lige demonstrationsoptog og politiet, der passer på de lovligt

anmeldte demonstrationer?”

Svar:

Offentligt ejede lokaler eller lokaler, som det offentlige yder økonomisk

støtte til, skal selvfølgelig ikke være et arnested for kriminalitet og ekstre-

mistiske grupper, og jeg har derfor også stor forståelse for spørgerens inte-

resse for emnet.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har oplyst, at der findes politisk eks-

tremistiske miljøer i Danmark, der er parate til at anvende vold for at

fremme deres dagsorden. Sådan ekstremistisk vold kan ifølge efterret-

ningstjenesten bl.a. være rettet mod politiske modstandere samt mod orga-

nisationer og virksomheder, som miljøerne tillægger symbolsk værdi.

PET er meget opmærksom på, at det venstreekstremistiske miljø i Dan-

mark har arrangeret en række moddemonstrationer mod f.eks. For Friheds

demonstrationer. PET kan dog ikke inden for rammerne af en folketings-

besvarelse give nærmere oplysninger om, hvilket kendskab efterretnings-

tjenesten måtte have til bestemte ekstremistiske gruppers aktiviteter, idet

sådanne oplysninger vil kunne medvirke til at kompromittere PET’s ar-

bejdsmetoder og kilder. Det håber jeg, at spørgeren har forståelse for.

Det er og skal fortsat være en central opgave for PET og det øvrige poli-

ti at overvåge og søge at forhindre, at f.eks. grupperinger på den yderste

højre- eller venstrefløj benytter ekstreme og udemokratiske metoder. Det

gælder ikke mindst, hvis grupperinger med voldelige midler eller andre

former for strafbare handlinger forsøger at forhindre andre personers ret til

at forsamles fredeligt for at tilkendegive deres synspunkter.

Jeg vil i den forbindelse henvise til, at det udtrykkeligt fremgår af politilo-

ven, at politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig,

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om de såkaldte antifascister, også kendt under navnet »Antifascistisk Aktion«, til justitsministeren

og det er også en opgave, som jeg ved, at politiet tager meget alvorligt.

Politiet er således bl.a. ofte massivt til stede ved demonstrationer for at

beskytte borgernes ret til at forsamles.

Jeg kan i den forbindelse også henvise til Justitsministeriets besvarelser af

17. januar 2017 af spørgsmål nr. 149 og 150 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg.

Men en politiindsats kan ikke stå alene. Der er behov for, at kommuner-

ne også gør en indsats mod bl.a. ekstremistiske grupper, herunder i forhold

til at afskære offentlig støtte til sådanne grupperinger, hvad enten det sker i

form af økonomisk tilskud, lån af lokaler eller lignende.

Med henblik på at sikre, at dette sker, vedtog Folketinget i december 2016

ændring af folkeoplysningsloven, som trådte i kraft den 1. januar 2017.

Lovændringen sikrer for det første, at foreninger, hvis formål eller adfærd

modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder ikke kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter fol-

keoplysningsloven eller på andet grundlag. De nye regler finder bl.a. an-

vendelse, hvis der i foreningens regi foregår aktiviteter med henblik på at

undertrykke andres ret til at ytre sig og forsamle sig fredeligt.

For det andet indskærper lovændringen, at kommunerne har pligt til at føre

tilsyn på området. Loven indebærer således, at kommunerne skal føre til-

syn med, at foreninger, der modtager kommunalt tilskud eller låner eller

lejer kommunale lokaler, ikke ved deres formål eller adfærd modarbejder

eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneske-

rettigheder. Kommunen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af

udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud helt eller delvis og fratage

retten til at benytte lånte eller lejede lokaler, hvis foreningerne ikke opfyl-

der ovennævnte betingelse.