Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1726400_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. februar 2017
Strafferetskontoret
Malene Dalgaard
2017-0030-5253
2211230
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 322 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. februar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Winther
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om antallet af anmeldte knivoverfald i Danmark de seneste 5 år, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 322 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse antallet af anmeldte knivoverfald i
Danmark de seneste 5 år, herunder hvor mange af disse anmel-
delser, der har ført til domfældelse?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet undersøgt mu-
ligheden for ved elektronisk udtræk fra politiets sagsstyrings-
system (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om antallet af
anmeldelser samt domfældelser for knivoverfald.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der
knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af-
slutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS indeholder imidlertid ikke en
særskilt gerningskode, der alene omhandler knivoverfald,
f.eks. vold begået med kniv. Det er derfor ikke muligt ved
elektronisk udtræk at tilvejebringe oplysninger om anmeldelser
og domfældelser på knivoverfald.
Jeg har derfor undersøgt muligheden for ved elektronisk ud-
træk fra POLSAS at tilvejebringe oplysninger om antallet af
personer, som er sigtet samtidig for et voldsforhold og et kniv-
forhold, og hvor mange sager med et voldsforhold og et kniv-
forhold der er afgjort med en fældende afgørelse for både
voldsforholdet og knivforholdet.
Det bemærkes, at der med ”voldsforhold” sigtes til forhold om-
fattet af straffelovens § 244 om simpel vold, § 245 om grov
vold eller § 246 om særlig grov vold samt drab efter straffelo-
vens § 237. Med ”knivforhold” sigtes til ulovlig besiddelse
mv. af knive efter knivloven eller efter den tidligere våbenlov
eller våbenbekendtgørelse.
Tabel 1 nedenfor angiver antallet af personer, der samtidig er
sigtet både for et voldsforhold og et knivforhold, jf. ovenfor.
Tabellen viser antallet af personer, der er sigtet for et voldsfor-
hold og et knivforhold på samme dato, og hvor forholdene er i
samme sagskompleks. Selvom sigtelserne for begge forhold er
sket samme dag, er det ikke ensbetydende med, at kniven har
været brugt i voldsforholdet, dvs. at volden og den ulovlige be-
siddelse af en kniv kan være to adskilte overtrædelser. Desu-
den vil en efterfølgende sigtelse for ulovlig besiddelse af en
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om antallet af anmeldte knivoverfald i Danmark de seneste 5 år, til justitsministeren
1726400_0003.png
kniv, som er direkte relateret til voldsforholdet, ikke fremgå af
opgørelsen, da sigtelserne ikke er sket samtidig.
Tabel 2 angiver, hvor mange sagskomplekser (en sag, hvor der
er sket samtidig sigtelse for et voldsforhold og et knivforhold),
der er afgjort med en dom, et bødeforelæg eller et tiltalefrafald
(en fældende afgørelse).
Tabel 1: Antallet af personer, der er sigtet samtidig for et
voldsforhold og et knivforhold
År
2012
86
2013
83
2014
67
2015
89
2016
90
Bemærkninger:
Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i POL-
SAS, hvorfor data for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måne-
der efter årets udgang.
Data er analyseret på baggrund af POLSAS, bearbejdet i QlikView efter
anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem. Der tages forbehold for
indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af
indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Sigtelser og
tiltaler er opgjort efter, hvilken gerningskode sigtelsen er sket efter. Afgø-
relser af bøder efter afgørelsestype 21 (bødeforelæg) sker på forholdsniveau
ved udsendelse af bødeforelæg. Når bøden endeligt vedtages, opdateres dis-
se samlet i afgørelsesregistret, hvorved der kan ske en periodemæssig for-
skydning af afgørelsesdatoerne. Vedtages bøden ikke, vil der være en større
periodemæssig forskydning af afgørelsesdatoerne, når sagen afgøres i ret-
ten, ligesom afgørelsen vil kunne ændres fra fældende til frifindende. Sig-
telser, tiltaler og afgørelser er opgjort efter, hvor mange personer pr. jour-
nalnummer der er blevet sigtet, tiltalt og afgjort. Der vil være en periodevis
forskydning af data, da f.eks. antallet af afgørelser i 2012 kan vedrøre sig-
telser rejst i 2011. Data er opdateret den 1. februar 2017.
Tabel 2: Antallet af sagskomplekser med en samtidig sigtelse
for et voldsforhold og et knivforhold, og hvor der er truffet en
fældende afgørelse for både voldsforholdet og knivforholdet
År
2012
74
2013
63
2014
61
2015
65
2016
71
Bemærkninger:
Samme som under tabel 1.
Tabellen viser antallet af sagskomplekser, hvor der er sigtet både for et
knivforhold og et voldsforhold på samme dato. Sagskomplekset kan inde-
holde andre forhold, men der skal indgå et voldsforhold og et knivsforhold,
og de skal begge være afgjort med en fældende afgørelse. De øvrige forhold
i sagskomplekset behøver ikke at være afgjort med fældende afgørelser.
3