Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1728658_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. marts 2017
Politikontoret
Morten Tønning
2017-0030-5249
2209941
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 318 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. februar 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om, hvor mange sigtelser eller tiltaler der er rejst specifikt for banderelaterede skyderier i København i 2016, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 318 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, i hvor mange af de 54 banderelatere-
de skyderier i 2016, der er rejst sigtelse eller tiltale?”
Svar:
1.
Danskerne skal kunne føle sig trygge overalt, hvor de bor og færdes. Det
er derfor fuldstændig uacceptabelt, når rocker- og bandemedlemmer ska-
ber fare og utryghed ved skyderier i det offentlige rum.
Regeringen vil sætte hårdt mod hårdt og har derfor fremlagt rocker- og
bandepakken ”Bander bag tremmer”.
Med pakken ”Bander bag tremmer” foreslår regeringen bl.a., at straffen for
skyderi i det offentlige rum skærpes, ligesom minimumsstraffen for besid-
delse af skydevåben fordobles.
Regeringen vil også styrke politiets operative efterforskningsenheder, så
enhederne bliver nye kraftcentre i kampen mod rockere og bander.
Jeg har desuden netop sendt et lovforslag i høring, som skal skabe et klart
retligt grundlag for politiets brug af en kommende analyseplatform. Plat-
formen vil bl.a. kunne hjælpe politiet i forhold til det konfliktscenarie, som
vi i øjeblikket oplever i bandemiljøet, hvor politiet ligger inde med store
mængder af data og oplysninger fra forskellige datakilder. Analyseplatfor-
men vil således kunne betyde, at politiet langt hurtigere end i dag vil kunne
konstatere relevante sammenhænge og mønstre mellem personer og aktivi-
teter i miljøerne.
2.
Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen af spørgsmålet oply-
se, at Rigspolitiet på baggrund af indberetninger fra landets po-
litikredse har registreret, at der i 2016 har været 54 skudepiso-
der i det offentlige rum, der vurderes at have relation til rocker-
og bandekonflikterne.
Rigspolitiet har på baggrund af disse indberetninger foretaget
en elektronisk søgning i politiets registre og kan herefter oply-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om, hvor mange sigtelser eller tiltaler der er rejst specifikt for banderelaterede skyderier i København i 2016, til justitsministeren
se, at der pr. 6. februar 2017 var rejst sigtelse i 15 af de 54 sa-
ger mod i alt 37 personer.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at 32 af de i alt 54 skudepiso-
der fandt sted i sidste kvartal af 2016. Der tages i den forbin-
delse forbehold for eventuelle manglende indberetninger, efter-
registreringer mv., der kan påvirke datakvaliteten.
De pågældende sager er endvidere særdeles vanskelige at efter-
forske, da sagerne relaterer sig til et meget lukket miljø, hvor
de involverede personer, herunder både vidner og forurettede,
ikke ønsker at udtale sig til politiet. Resultatet af efterforsknin-
gerne vil således i vidt omfang afhænge af, om der er brugbare
biologiske eller tekniske spor.”
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har anmodet de relevante politikredse om at
oplyse, i hvilket omfang der er rejst tiltale i de 15 sager, hvor
der er rejst sigtelse.
Det fremgår af oplysningerne fra politikredsene, at der er rejst
tiltale i 7 af de pågældende sager, mens der i 8 sager fortsat er
rejst sigtelse, idet efterforskningen stadig er i gang, eller fordi
anklagemyndigheden overvejer tiltalespørgsmålet.”
3.
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets samtidige besvarel-
se af spørgsmål nr. 319 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3