REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om ministerens kommentar til artiklen i Berlingske Tidende den 30/1-17: »Hævnporno kan opklares på et døgn: »Det her er ikke raket-videnskab«, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. marts 2017

Politikontoret

Morten Tønning

2017-0030-5246

2209276

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 316 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. februar 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Søren Pape Poulsen

Jesper Jarnit

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om ministerens kommentar til artiklen i Berlingske Tidende den 30/1-17: »Hævnporno kan opklares på et døgn: »Det her er ikke raket-videnskab«, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 316 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen i Berlingske Tidende

den 30. januar 2017: »Hævnporno kan opklares på et døgn:

»Det her er ikke raket-videnskab«, herunder redegøre for hvor-

for politiet tilsyneladende opgiver at finde frem til bagmænde-

ne, selvom det ifølge artiklen er nemt at identificere dem, som

spreder billedmaterialet?”

Svar:

Digitale sexkrænkelser er forbrydelser, der er fuldstændig uacceptable

og kan give ofrene langvarige ar på sjælen.

Regeringen har derfor netop præsenteret en pakke, der sætter ind med en

bred vifte af initiativer i kampen mod digitale sexkrænkelser.

Beviserne i sager om digitale sexkrænkelser er ofte flygtige, og det er der-

for vigtigt at få sikret beviserne, så der kan foretages effektiv efterforsk-

ning af lovovertrædelserne. Det er derfor også et af initiativerne i regerin-

gens pakke, at Rigspolitiet i samarbejde med Rigsadvokaten vil udarbejde

en vejledning til politikredsene om sikring af digitale beviser i sager om

digitale sexkrænkelser med henblik på at styrke muligheden for på et tid-

ligt tidspunkt at foretage den bevissikring, der er nødvendig for den videre

efterforskning og strafforfølgning.

Der vil desuden blive udarbejdet informationsmateriale, der bl.a. skal sikre

gennemsigtighed og bidrage til en ensartet behandling af sagerne hos poli-

tiet. Informationsmaterialet vil bl.a. også indeholde oplysninger om, hvad

man kan gøre som forurettet, hvis man har været udsat for digitale sex-

krænkelser.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere

indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet har styrket sin nationale

indsats på området for deling af krænkende billeder af seksuel

karakter. Den enhed i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime

Center (NC3), som tidligere alene har haft til opgave at vareta-

ge indsatsen i forhold til online seksuelt misbrug af børn, har

således nu tillige til opgave at varetage indsatsen mod alle

former for digitale sexkrænkelser på internettet. Rigspolitiet

har desuden i 2016 iværksat uddannelse af personalet i politiets

servicecentre, som har til formål at sætte det personale, der

modtager anmeldelser, bedre i stand til at håndtere anmeldelser

om it-kriminalitet generelt.

Rigspolitiet er derudover aktuelt i gang med – bl.a. på bag-

grund af regeringens initiativer vedrørende en skærpet indsats

mod digitale sexkrænkelser – at se nærmere på, hvordan man

yderligere kan styrke politikredsenes varetagelse af sager om

digitale sexkrænkelser, herunder bevissikringen.

Rigspolitiet kan for så vidt angår det i den i spørgsmålet nævn-

te artikel anførte oplyse, at efterforskning af digitale sexkræn-

kelser og anden it-kriminalitet i et vist omfang baserer sig på

grundlæggende efterforskningsarbejde. Der ses således ikke at

være efterforskningsmæssige hindringer i forbindelse med ef-

terforskning af digitale sexkrænkelser, som er særlige i forhold

til efterforskning af andre former for it-kriminalitet.

It-kriminalitet, herunder digitale sexkrænkelser, adskiller sig

derimod på visse punkter fra efterforskning af anden kriminali-

tet, idet ”spor” på internettet ikke nødvendigvis – som f.eks.

DNA-materiale og fingeraftryk – knytter sig entydigt til én

person.

Eksempelvis er det muligt at oprette en e-mailadresse eller en

Facebook-side i en anden persons navn, ligesom det er muligt

at benytte sig af en anden persons Facebook-profil, hvis denne

f.eks. har glemt at logge af en offentligt tilgængelig computer.

Efterforskningen af it-kriminalitet, herunder sager om digitale

sexkrænkelser, indebærer desuden identifikation af den rele-

vante digitale enhed (computer/tablet/telefon etc.), ligesom der

skal kunne føres bevis for, at der er sket overførsel af kræn-

kende materiale til internettet. Det kan i den forbindelse give

anledning til udfordringer, hvis digitale spor f.eks. er slettet el-

ler forsøgt slettet på tidspunktet for politiets undersøgelse af

enheden.

Det vil af samme årsag ofte være nødvendigt at rette henven-

delse til det sociale medie eller indehaveren af den server,

hvortil det krænkende materiale er overført, med henblik på at

afdække hvor materialet stammer fra. Hvorvidt sådanne infor-

mationer kan tilvejebringes, vil afhænge af, om det sociale

medie eller den pågældende serverejer er i besiddelse af histo-

riske oplysninger herom, ligesom det for så vidt angår sociale

medier og servere hjemmehørende i udlandet kan være nød-

vendigt at iagttage procedurerne for international retshjælp.

Det vil i forlængelse af de anførte efterforskningsskridt yder-

mere være nødvendigt på baggrund af en editionskendelse at få

udleveret konkrete kundeoplysninger fra en internetudbyder

med henblik på at få oplyst, hvilken kunde der har anvendt en

given IP-adresse på et specifikt tidspunkt. Endelig skal politiet

herudover kunne bevise, hvem på kundens bopæl der har an-

vendt den digitale enhed på det relevante tidspunkt, og at den-

ne person har haft fortsæt til at begå den pågældende strafbare

handling.

Iværksættelse af relevante og nødvendige efterforskningsskridt

sker altid ud fra en konkret politifaglig vurdering på baggrund

af de konkrete omstændigheder i de enkelte sager, der kan væ-

re meget forskellige både i omfang og kompleksitet.

Rigspolitiet kan afslutningsvist oplyse, at politiet ser med stor

alvor på sager om uberettiget digital deling af krænkende bil-

leder og derfor løbende vurderer, hvordan efterforskningsmu-

lighederne på området kan optimeres, herunder om der er be-

hov for at udvikle nye metoder og redskaber.”

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets tidligere be-

svarelse af 30. september 2016 af spørgsmål nr. 178 (Alm. del) fra

Folketingets Kulturudvalg, hvor bl.a. politiets arbejde på området for

digitale sexkrænkelser er nærmere beskrevet.