Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1733754_0001.png
Styrings- og Ressourceafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. marts 2017
Økonomikontoret
Majken Maul Leegaard
2017-0030-5241
2206642
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 313 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. januar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om ministeren kan redegøre for antallet af fængselsbetjente pr. indsat i henholdsvis Vestre Fængsel og i Institution Vridsløselille, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 313 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for antallet af fængselsbetjente pr.
indsat i henholdsvis Vestre Fængsel og i Institution Vridsløse-
lille, og vil ministeren redegøre for den eventuelle forskel i
bemandingen, og hvilke initiativer det evt. giver anledning
til?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1.
Vestre Fængsel er en del af Københavns Fængsler, og det
er ikke muligt at opgøre Vestre Fængsel separat i statistikken.
Det skyldes, at Københavns Fængsler i kriminalforsorgens per-
sonalesystem omfatter Vestre Fængsel, Blegdamsvejens Ar-
rest, Nytorv Fængsel og Politigårdens Fængsel samt den cen-
trale transportenhed.
Opgørelsen omfatter derfor det samlede antal fængselsbetjente
pr. indsat for hele Københavns Fængsler og ikke særskilt for
Vestre Fængsel.
Der var i 2016 i Københavns Fængsler i gennemsnit tilknyttet
450,8 fængselsbetjente til et gennemsnitligt belæg på 577,3
indsatte, hvilket giver 0,8 fængselsbetjente pr. indsat.
2.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan endvidere oplyse, at
Vridsløselille Fængsel blev lukket som afsoningsfængsel med
udgangen af 2015. I 2016 har institutionen stort set alene haft
belæg i form af frihedsberøvede asylansøgere.
Der var i 2016 i Institution Vridsløselille i gennemsnit tilknyt-
tet 93 fængselsbetjente til et gennemsnitligt belæg på ca. 45
frihedsberøvede asylansøgere. Umiddelbart er antallet af fæng-
selsbetjente pr. frihedsberøvet asylansøger i Vridsløselille så-
ledes ca. 2. Behovet for fængselsbetjente viste sig imidlertid i
løbet af året at være mindre end oprindeligt forudsat på grund
af det lave belæg, og derfor har der løbende været udlånt fæng-
selsbetjente til andre fængsler, især Nyborg Fængsel og Her-
stedvester Fængsel. Det faktiske antal fængselsbetjente pr. fri-
hedsberøvet asylansøgere i Vridsløselille har derfor i 2016 væ-
ret væsentligt mindre end 2. Den 20. januar 2017 var der såle-
des ifølge en manuel lokal optælling 50 tjenestegørende fæng-
selsbetjente i Vridsløselille.
3.
Direktoratet for Kriminalforsorgen bemærker, at der kan pe-
ges på en række forhold som medvirkende årsager til forskel-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om ministeren kan redegøre for antallet af fængselsbetjente pr. indsat i henholdsvis Vestre Fængsel og i Institution Vridsløselille, til justitsministeren
len i antallet af fængselsbetjente pr. indsat/frihedsberøvet asyl-
ansøger i Københavns Fængsler og Institution Vridsløselille.
Det er generelle forhold, der også gør sig gældende for de øv-
rige institutioner i kriminalforsorgen.
Det drejer sig om lokale forhold som eksempelvis bygnings-
massen, typen af indsatte og afdelingstyper, der har betydning
for, hvor mange fængselsbetjente der skal bruges på rundering,
cellekald og ind- og udlåsning. Der vil derfor altid være en va-
riation i forholdet mellem antallet af indsatte og antallet af
fængselsbetjente fra institution til institution. Hertil kommer, at
belægsprocenten for den enkelte institution samt fluktuationen
af denne hen over året har betydning”.
Justitsministeriet kan derudover henvise til ministeriets besvarelse af 21.
februar 2017 af spørgsmål nr. 430 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at Justitsministeriet i øje-
blikket overvejer det fremtidige behov for Vridsløselille Fængsel på grund
af nedgangen i asyl- og migranttilstrømningen kombineret med det lave
belæg i fængslet.
3