Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1683694_0001.png
Retsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 31 (Alm. del):
I brev af 12. oktober 2016 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Mette Gjerskov (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
”Vil ministeren, i forlængelse af samrådet den 11. oktober 2016 om of-
fentliggørelse af krænkende billeder, redegøre for, hvordan regeringen
kan tale om at intensivere arbejdet og specifikt rose Sex & Samfunds
arbejde med at forebygge seksuelle krænkelser f.eks. i Folkeskolen, mens
regeringen samtidig skærer voldsomt i deres bevilling på finansloven -
Her henvises specifikt til den opgradering af forebyggelsesarbejdet, som
har givet Sex & Samfund en bevilling på 5 mio. kr. i 2015 og 6 mio. kr. i
2016, som nu skæres helt væk fra finansloven for 2017?”
Svar:
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har i 2015 og 2016
tildelt Sex & Samfund et tilskud på 1 mio. kr. årligt til udarbejdelse af
undervisningsmaterialer, understøttelse af digital platform m.m. som led i
Sex og Samfunds årlige ”Uge Sex” kampagne.
Sex og Samfund er på finanslovsforslaget for 2017 fortsat nævnt blandt
tilskudsmodtagerne, og der er afsat et tilskud på 1 mio. kr. i 2017, som
Sex og Samfund kan anmode om at få udbetalt. Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling har derfor ikke justeret i det afsatte tilskud
til Sex og Samfund i forbindelse med finanslovsforslaget for 2017.
Jeg henviser derudover til sundheds- og ældreministerens svar på Sund-
heds- og Ældreudvalgets spørgsmål 640 (Alm. del) fsva. den særbevilling
til Sex og Samfund, som er blevet tildelt organisationen under Sundheds-
og Ældreministeriets ramme, og som udløber i 2017.
07-11-2016
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om, hvordan regeringen kan tale om at intensivere arbejdet og specifikt rose Sex & Samfunds arbejde med at forebygge seksuelle krænkelser f.eks. i Folkeskolen, mens regeringen samtidig skærer voldsomt i deres bevilling på finansloven, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby