Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
REU har efter ønske fra Annette Lind (S) bedt justitsmi-
nisteren og ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling redegøre for regeringens forebyggende initiativer
mod deling af krænkende billeder uden samtykke:
D: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen ag-
ter at tage for at sikre en bedre forebyggelse af deling af kræn-
kende billeder (overtrædelse af straffelovens § 264 d) blandt
børn og unge, herunder om ministeren vil udarbejde en handle-
plan for skolernes kamp mod unges kriminalitet på nettet?”
E: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan der samarbejdes med
de øvrige nordiske landes regeringer om udfordringerne med
hævnporno?”
Titel
Målgruppe
REU samrådsspørgsmål D-E
Retsudvalget (REU), Børne- og Undervisningsudvalget
(BUU) og Ligestillingsudvalget (LIU)
Retsudvalget
Ca. 10 minutter
11. oktober 2016 kl. 14-16 lokale S-092
Arrangør
Taletid
Tid og sted
1
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-16 om offentliggørelse af krænkende billeder, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1680584_0002.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Indledning
Ufrivillig deling af nøgenbilleder
Det er et ligestillingsproblem
De konkrete initiativer
Nordisk samarbejde mod hadytringer og sexisme
Lad os arbejde sammen!
1. Indledning
Som justitsministeren også sagde, så er det et emne, der ligger regeringen me-
get på sinde. Derfor er jeg glad for, at vi på dette samråd får lejlighed til at
drøfte det med udvalgene, og sætte fokus på hvad regeringen gør på området.
Jeg vil ligeledes besvare de to samrådsspørgsmål samlet.
2. Ufrivillig deling af nøgenbilleder
Problemstillingen om ufrivillig deling af nøgenbilleder er et problem, der opta-
ger mig meget. Deling af nøgenbilleder mod en persons vilje er en grov kræn-
kelse af det menneske, det går ud over.
Vi har desværre set eksempler på, at piger og unge kvinder oplever, at deres liv
er blevet ødelagt, fordi der florerer nøgenbilleder og seksuelle billeder af dem
på internettet imod deres vilje. For nogle kan det blive en udfordring bare at gå
uden for en dør, fordi de er bange for at møde personer, der har set billederne.
Andre oplever at blive kontaktet af fremmede mænd, der har set billeder af
dem, som forsøger at presse dem til seksuelle ydelser for ikke at dele billederne
yderligere.
Nogle gange deles billederne, fordi en ekskæreste er blevet vred og såret. An-
dre gange deles de bare fordi, nogle synes, at det er spændende at se almindeli-
ge unge, danske piger uden tøj på. Og fordi der næsten, som nogle af deunge
mænd har udtalt, er gået ”samlermani” i at have billeder.
Uanset årsagen er det uacceptabelt! Ingen skal opleve at få nøgenbilleder delt
mod deres vilje.
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-16 om offentliggørelse af krænkende billeder, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
3. Det er et ligestillingsproblem
Når unge ufrivilligt får delt nøgenbilleder, handler det både om at have magt,
om mobning og om en stærkt seksualiseret ungdomskultur. Der er desværre
også tale om et normskred, som især kommer til udtryk på de sociale medier og
derfor handler det her også meget om digital dannelse.
Meget tyder på, at især piger og unge kvinder er udsat for krænkende deling af
nøgenbilleder. Det rammer også drenge og mænd, men der er meget, der peger
på, at fænomenet rammer piger og kvinder hårdest. Det kan blandt andet hæn-
ge sammen med forventninger om, at unge kvinder både skal være seksuelt til-
trækkende
og
seksuelt uskyldige. Samtidig er der opstået et forventningspres
blandt piger og unge kvinder, som stræber efter at være perfekte og have kon-
trol.
Jeg mener, at vi er nødt til at tage en bredere dialog omkring de problemer og
det normskred, vi ser, og om den manglende respekt der er for hinanden. Lige-
stilling og digital dannelse er en dialog, vi er nødt til at tage med de unge, som
skal tage udgangspunkt i de udfordringer, vi er vidne til bl.a. på nettet, på ung-
domsuddannelserne og i nattelivet.
Derfor har jeg sat gang i flere initiativer, som skal medvirke til en sådan kul-
turændring.
4. De konkrete initiativer
Jeg har i foråret været i dialog med en bred kreds af aktørerne på området, her-
under Red Barnet, Børns Vilkår, Center for Digital Pædagogik, Everyday Se-
xism Project og Sex & Samfund om, hvad de hver især arbejder med, deres vi-
den og erfaringer er, og hvad de mener, der skal til for at nå de unge og få
vendt kulturen.
Blandt andet i forlængelse af det har Red Barnet og Det Kriminalpræventive
Råd – justitsministeren omtalte også ”Sikker Chat” – i samarbejde lavet en rig-
tig god hjemmeside, hvor børn og unge kan henvende sig, hvis de har brug for
rådgivning til, hvordan de får fjernet uønskede billeder fra nettet. Hjemmesiden
hedder SletDet.dk. Det er en del af den formidlingsindsats, der skal til, for at få
endnu flere unge gjort opmærksom på, at der er muligheder. Fordi vi ved, der
er mange, der har svært ved kontakten til de sociale medier, hvis det er én per-
son op mod de sociale medier, men hvis vi gør det i fællesskab, har det en an-
den effekt. Det er også noget af det, vi er begyndt at drøfte i nordisk sammen-
hæng – i forhold til, hvis det ikke bare er i Danmark, men der var noget, vi
3
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-16 om offentliggørelse af krænkende billeder, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kunne gøre fælles i nordisk sammenhæng. Jeg vil vende tilbage til det nordiske
perspektiv senere i min besvarelse.
I maj 2016 holdt jeg desuden et dialogmøde med centrale aktører fra ungdoms-
uddannelserne og udvalgte rektorer som opfølgning på de artikler om sexmob-
ning- og chikane, der havde været i pressen, og hvor fokus mere var på ung-
domsuddannelserne end på grunduddannelserne.
Der var på det møde bred enighed om, at det er et stort ansvar for rektor at gri-
be ind, hvis skoleblade, skoleradioer eller optagelsesritualer – eller andet – på
skolerne fremmer en seksualisering af eleverne, herunder de kvindelige elever.
Det er ikke acceptabelt, at det er en del af ungdomskulturen på vores uddannel-
sesinstitutioner.
På baggrund af det dialogmøde, har jeg også nedsat en arbejdsgruppe for etisk
kodeks mod deling af krænkende materiale på nettet. Arbejdsgruppen består af
elev, lærere- og lederorganisationer og andre aktører på ungdomsuddannelses-
området bredt set, og har arbejdet siden foråret.
Formålet med det etiske kodeks, som der er enighed om, er at sætte fokus på
deling af krænkende tekst, billeder og videoer på nettet og sikre, at vi sammen
påtager os et ansvar.. Det er ikke en læreropgave eller en lederopgave, eller en
forældreopgave eller en elevopgave, hver for sig. Der er sådan set behov for, at
man har den samme tilgang til, hvordan vi løser problemet. Det etiske kodeks
lanceres her i oktober måned. Det kommer bredt ud på ungdomsuddannelserne
og har bred opbakning fra sektoren. Det er ét konkret initiativ, vi tager for at
dæmme op for den ungdomskultur og de problemer, vi har set med delingen af
krænkende materiale.
Det giver også helt konkrete råd til, hvordan man kan håndtere problemet ude
på den enkelte ungdomsuddannelsesinstitution. Hvordan kan man tale om det,
og hvilke redskaber kan man bruge. Hvad er det, de forskellige grupper skal
være opmærksomme på.
Jeg forventer også i november måned at lancere en kampagne om digital dan-
nelse, der skal få de unge til at tænke sig om, før de trykker ”send” eller ”vide-
resend”.
Kampagnen skal give de unge viden om, hvilke konsekvenser det har for dem,
der får delt billeder mod deres vilje, og den skal oplyse om, at det i flere tilfæl-
de er strafbart at dele krænkende materiale af andre uden samtykke. Fordi vi
kan se, at der er rigtig mange unge, der ikke er bevidste om – som justitsmini-
steren også siger – at noget af det, de foretager sig er strafbart.
4
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-16 om offentliggørelse af krænkende billeder, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Som led i kampagnen laves der også to mindre film rettet mod forældrene. Og
der vil blive udviklet et inspirationsmateriale til skoleledelse, lærere og res-
sourcepersoner på skolerne. Det skal dels fungere som et beredskab til skoler-
ne, når den krænkende adfærd har fundet sted, og det skal bidrage til at fore-
bygge sexmobning og deling af krænkende billeder på nettet.
Desuden forventer jeg– som justitsministeren også omtalte – senere på året
sammen med justitsministeren at lancere et fælles udspil, der i endnu højere
grad skal sætte fokus på forebyggelse og bekæmpelse krænkende deling af ma-
teriale på nettet. Og det er vigtigt netop at have fokus på både den forebyggen-
de indsats og det, der knytter sig til retshåndhævelsen
I august lancerede jeg, som spørgeren også nævnte i sin motivation, en national
aktionsplan, som skal forebygge og bekæmpe mobning på 0-18 årsområdet.
Aktionsplanen adresserer også digital mobning, som har en række særlige ken-
detegn. Blandt andet er det karakteristisk for digital mobning, at det kan foregå
døgnet rundt, så dem, det går ud over, aldrig har fred. Dem, der chikanerer, kan
være anonyme, og man ved ikke, hvor mange der ser et krænkende billede, en
besked, en kommentar osv. Den uvished skaber endnu større utryghed, ubehag
og afmagt for de børn og unge, det går ud over.
I aktionsplanen er der konkrete anbefalinger til, hvordan elevråd, forældre, pæ-
dagoger, lærere og ledere kan være med til at forebygge digital mobning og de-
ling af krænkende billeder.
Fra ministeriets side støtter vi også op om Sex & Samfunds udvikling af en un-
dervisningsplatform og det løbende arbejde med at udvikle undervisningsmate-
riale, der blandt andet sætter fokus på unges digitale omgangsformer.
Vi skal grundlæggende have gjort op med den kultur, der eksisterer i nogle
ungdomsmiljøer, hvor unge slet ikke tænker over, at de begår en kriminel
handling ved at dele krænkende billeder af andre, og hvor ødelæggende det er,
for dem der får delt billeder af den type, vi har set. I forlængelse af gymnasie-
aftalen pågår der lige nu et arbejde med at få beskrevet digital dannelse og di-
gitale kompetencer i de nye læreplaner for alle de gymnasiale uddannelser.
Med gymnasieaftalen blev vi også enige om, at rektorernes adgang til at gribe
ind over for mobning på de sociale medier skal tydeliggøres – også i de tilfæl-
de, hvor det finder sted uden for skoletid, men stadig griber ind i undervisnin-
gen. Skolerne kan og skal gribe ind med bortvisning eller lignende, hvis de får
kendskab til elever, der deler nøgenbilleder uden samtykke. Så også dér sker
der nogle konkrete initiativer.
5
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-16 om offentliggørelse af krænkende billeder, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
5. Nordisk samarbejde mod hadytringer og sexisme
Under det danske formandskab af Nordisk Ministerråd sidste år satte vi fokus
på sexisme, hadytringer, hævnporno og unges opførsel på internettet..
Det finske formandskab valgte at følge op på den danske indsats under deres
formandskab i år, og det kommende norske formandskab har netop i sidste uge
på meddelt, at de også til næste år vil sætte yderligere fokus på emnet under
deres formandsskab.
Mit indtryk er, at vi på ministerrådsniveau er meget bevidste om problemerne,
og også ser muligheder for at samarbejde tættere, og har et ønske om at det ik-
ke blot var et emne under det danske formandskab. Men at det er et emne, der
bliver fulgt op på løbende, hvor vi får sat fokus både på behovet for viden, og
på hvor vi kan handle i fællesskab.
I november sidste år afholdt vi et nordisk seminar om hadytringer og sexisme
her i København. Der blev i den forbindelse lavet en opsamling, som blandt
andet viser, at mænd i lidt højere grad end kvinder udsættes for hadytringer. De
hadytringer, som kvinder udsættes for, har dog i langt højere grad seksuel og
sexistisk karakter. Herudover tyder forskningen på, at piger og unge kvinder
udsættes uforholdsmæssigt meget for hadytringer og sexisme.
Som led i opfølgningen på anbefalingerne satte vi blandt andet temaet på dags-
ordenen til FN’s Kvindekommissions samling i New York dette forår ved en
nordisk side event med paneldeltagelse af nordiske aktivister og eksperter på
området.
Efterfølgende har vi sat gang i en kortlægning af lovgivning og domme i de
nordiske lande. Kortlægningen skal redegøre for, hvilke rettigheder og mulig-
heder den enkelte har for eksempelvis at få fjernet billeder fra nettet og en
række andre ting. Med udgangspunkt i kortlægningen vil det kommende norske
formandskab få udarbejdet informationsmateriale målrettet især børn og unge i
Norden, og vi vil i det hele taget se på, hvordan vi kan samarbejde.
6. Lad os arbejde sammen!
Jeg er rigtig glad for, at vi med samrådet i dag og med de initiativer, vi har ta-
get gennem det seneste lille år, er med til at sætte fokus på dette område. Jeg
håber, vi sammen kan udnytte det momentum til i fællesskab at sætte gang i en
kulturændring. For det er der behov for. Initiativer som ”SletDet.dk” er et ek-
sempel på, hvordan det kan gribes an, og det etiske kodeks og en række andre
ting er konkrete eksempler på, hvordan vi kan skubbe på.
6
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om talepapir fra det åbne samråd den 11/10-16 om offentliggørelse af krænkende billeder, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Men der er behov for, at vi også her på Christiansborg, ude på uddannelsesin-
stitutionerne, i civilsamfundet og i familierne står sammen om, at der er behov
for en kulturændring. Vi ser desværre et normskred hos de unge, og der er be-
hov for kollektivt at sige fra, så der ikke opstår en misopfattelse af, at det er
normalt, det der foregår.
Det handler simpelthen om, at danske børn og unge ikke skal vokse op i en se-
xistisk, krænkende og seksualiseret ungdomskultur. De skal have respekt for
hinanden og respektere hinandens grænser også på de sociale medier. Det er
vigtigt, at vi også sætter grænserne, og siger klart, at der ikke er en grænseløs-
hed, bare fordi det foregår på nettet.
7