Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1763510_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
30. maj 2017
Enheden for Internationalt
Politisamarbejde
Sagsbeh: Anne Vibe Bengtsen
Sagsnr.: 2017-0030-5225
Dok.:
2269991
Dato:
Kontor:
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 294 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm. om, sende Europols svar på, hvordan kontrolinstanserne har reageret på oplysningerne om datalækket, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 294 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i forlængelse af samråd den 19. januar 2017
om datalæk i Europol, sende Europols svar på, hvordan kon-
trolinstanserne har reageret på oplysningerne om datalækket,
når ministeren modtager dette svar?”
Svar:
Justitsministeriet har via Rigspolitiet anmodet Europol om oplysninger til
brug for besvarelsen af spørgsmålet.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Europol, der i den forbindelse bl.a. har
oplyst, at Europols uafhængige kontrolorgan, Den Fælles Kon-
trolinstans, der bl.a. fører tilsyn med, at Europol efterlever kra-
vene til databeskyttelse, i slutningen af december 2016 anmo-
dede Europol om yderligere oplysninger om datalækagen.
Baggrunden for anmodningen er, at Den Fælles Kontrolinstans
ønsker at vurdere udstrækningen af datalækagen med henblik
på eventuelt at anbefale, at Europol iværksætter yderligere til-
tag efter de gældende regler for Europol.
Europol har desuden oplyst, at hverken Den Fælles Kontrolin-
stans eller Europols databeskyttelsesansvarlige har ansvaret for
at undersøge brud på datasikkerheden i henhold til den gæl-
dende regulering. De bistår derimod med at forbedre anvendel-
sen af de regler og procedurer, der gælder for behandling af da-
ta.
For så vidt angår underretning af Europa-Parlamentet, har Eu-
ropol oplyst, at Europol den 30. januar 2017 gav en detaljeret
(uklassificeret) redegørelse til Udvalget om Borgernes Ret-
tigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget).”
2