Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1740649_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. april 2017
Politikontoret
Sofie Nordskov Nielsen
2017-0030-5218
2201613
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 292 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. januar 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, hvor mange uopklarede mord-/drabssager, der pt. er i Danmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 292 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren
bedes oplyse, hvor mange uopklarede mord-/drabs-
sager, der pt. er i Danmark, og herunder oplyse, hvor mange af
disse sager, der ikke længere efterforskes?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at det ikke fra politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) eller ved anden elektronisk
sammenstilling af tilgængelige oplysninger i politiet er muligt
at foretage et udtræk over antallet af uopklarede drabssager,
herunder sager hvor der ikke aktuelt iværksættes nye
efterforskningsskridt.
Rigspolitiet har derfor til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra politikredsene, der har foretaget en manuel
optælling af uopklarede sager om overtrædelse af straffelovens
§ 237 vedrørende manddrab, herunder sager der ikke længere er
undergivet aktiv efterforskning.
Rigspolitiet har desuden i forbindelse med udarbejdelsen af
Strategisk Analyse 2017 foretaget en opgørelse over antallet af
anmeldelser om drab (efter straffelovens §§ 237 og 238) opgjort
pr. år i perioden fra 2009 til 2016. Opgørelsen er renset for de
anmeldelser, der efterfølgende har vist sig at være eksempelvis
vold med døden til følge efter straffelovens § 246, jf. § 245. Til
brug for denne besvarelse er opgørelsen endvidere blevet renset
for anmeldelser om barnedrab efter straffelovens § 238.
Rigspolitiet kan herefter på baggrund af oplysningerne fra
Strategisk Analyse 2017 og politikredsene oplyse følgende:
2
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, hvor mange uopklarede mord-/drabssager, der pt. er i Danmark, til justitsministeren
1740649_0003.png
År
Antal
anmeldelser
om drab
56
49
50
41
43
58
46
49
392
Antal
uopklarede
drab
3
3
1
6
2
3
6
9
33
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
I alt
Antal uopklarede
drab, der ikke pt. er
undergivet
aktiv
efterforskning
2
3
0
3
1
2
1
0
12
Datagrundlaget for antallet af anmeldelser om drab er opgjort på
baggrund af POLSAS datasæt låst den 1. januar 2017. Vedrørende
data i POLSAS tages der forbehold for indtastningsfejl, ligesom der
tages højde for efterfølgende ændringer i data på baggrund af rettelser
af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer mv.
For så vidt angår tidspunktet for, hvornår en drabssag betragtes som
opklaret, kan Rigspolitiet oplyse, at der som udgangspunkt først er tale
om en opklaret drabssag, når der er afsagt en fældende dom. Hvis en
tiltalt således bliver frifundet for et drab, vil sagen normalt anses som
uopklaret. Hvis den tiltalte i stedet bliver fundet skyldig i vold med
døden til følge eller lignende, vil sagen ikke længere være at betragte
som en drabssag efter straffelovens § 237 og vil dermed ikke længere
indgå i statistikken over uopklarede drabssager.
Der kan forekomme tilfælde, hvor en sag anses for opklaret, selv om
der ikke er afsagt en fældende dom, f.eks. hvor der foreligger
afgørende beviser for den formodede gerningsmands skyld, men hvor
pågældende har begået selvmord inden endelig dom og måske tillige
efterladt et afskedsbrev, hvor vedkommende erkender sin skyld.
Rigspolitiet skal bemærke, at strafansvaret for drab ikke forældes. Det
betyder, at politiet i en endnu uopklaret drabssag, hvor der ikke aktuelt
ses at være yderligere efterforskningsmuligheder, altid vil kunne
genoptage efterforskningen i sagen, hvis det vurderes, at der på ny
skulle være en mulighed for at komme videre med efterforskningen.
3
 REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, hvor mange uopklarede mord-/drabssager, der pt. er i Danmark, til justitsministeren
Politikredsene foretager således løbende en vurdering af
efterforskningsmulighederne i uopklarede drabssager, for eksempel
på baggrund af nye henvendelser i sagerne. Flere politikredse
tilknytter desuden en uopklaret drabssag en fast efterforsker, der
løbende gennemgår sagen i tilfælde af sådanne nye henvendelser,
således at de nye oplysninger bliver sammenholdt med de allerede
tilvejebragte oplysninger i sagen, ligesom det løbende vurderes, om
oplysninger fra andre sager kan have relevans for efterforskningen af
drabssagen.
Herudover er politikredsene
–
ikke mindst i drabssager
–
meget
opmærksomme på, om nye efterforskningsmetoder, herunder nye
tekniske efterforskningsmetoder, kan bringes i anvendelse, ligesom
der følges op på spor via Nationalt Kriminalteknisk Center, hvis der
for eksempel kommer et match på tilvejebragt DNA eller et
fingeraftryk, der har tilknytning til drabssagen.
Politikredsene benytter endvidere metoden ”peer review” i uopklarede
drabssager, hvor erfarne og uvildige efterforskere fra andre
politikredse gennemgår en sag på ny ”med friske øjne”.
Rigspolitiet skal endelig bemærke, at i tilfælde af nye beviser i en
drabssag, hvor efterforskningen på ny rettes mod en person, der
tidligere har været sigtet for drabet, men hvor sigtelsen efterfølgende
er opgivet, kan strafforfølgningen mod den pågældende fortsætte, hvis
meddelelse herom er forkyndt for den pågældende inden 2 måneder
fra afgørelsens dato, medmindre sigtedes forhold har forhindret
rettidig forkyndelse. Herudover kan efterforskningen mod en tidligere
sigtet i sagen fortsætte, hvis nye beviser af vægt kommer for dagen,
jf. retsplejelovens § 975.”
4