REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om ministeren vil indhente oplysninger fra Norge og Sverige om episoder vedrørende vold eller trusler mod fængselspersonale i og uden for fængslerne, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. februar 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Mia Schumacher

2017-0030-5229

2202167

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 287 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. januar 2017.

Søren Pape Poulsen

Casper Grue Jensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 287: Spm. om ministeren vil indhente oplysninger fra Norge og Sverige om episoder vedrørende vold eller trusler mod fængselspersonale i og uden for fængslerne, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 287 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren, i forlængelse af samrådet den 18. januar 2017

om bemanding i fængslerne, indhente oplysninger fra Norge

og Sverige om episoder vedrørende vold eller trusler mod

fængselspersonale i og uden for fængslerne og sætte oplysnin-

gerne i forhold til omfanget af overfald i Danmark, og i for-

længelse heraf redegøre for årsagerne til en eventuel forskel i

antallet af episoder, herunder om det kan skyldes forskellige

regler i de pågældende lande?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet de danske ambas-

sader i Oslo og Stockholm om at indhente oplysninger fra de relevante

myndigheder om vold og trusler mod fængselsbetjente i henholdsvis Nor-

ge og Sverige.

Den danske ambassade i Oslo har indhentet oplysninger fra det norske

Kriminalomsorgsdirektoratet, hvoraf det fremgår, at der i perioden fra den

1. januar til den 31. december 2016 er registreret 1366 tilfælde af uønskede

hændelser og situationer. I forhold til registreringspraksis har Krimina-

lomsorgsdirektoratet udtalt følgende:

”Kriminalomsorgens registreringssystem er et personlig av-

viksregistreringssystem der den enkelte ansatte kan registrere

uønskede hendelser og situasjoner, med den hensikt at enheten

(eksempelvis fengsel eller friomsorgskontor) aktivt skal søke å

finne årsaken og iverksette tiltak for å hindre gjentakelse eller

redusere konsekvens.

En utfordring med dette er at det kan registreres flere avvik på

en hendelse når det er flere ansatte involvert.

Dette, sammen med at vi i samme kategori registrerer vold

mellom innsatte og har noen feilregistreringer, innebærer at an-

tall avvik er ikke er sammenfallende med antall volds- og trus-

selhendelser mot ansatte.”

Den danske ambassade i Stockholm har på baggrund af oplysninger fra

den svenske Kriminalvård (svarende til Direktoratet for Kriminalforsor-

gen) og Kriminalvårdsanstalten Kumla oplyst følgende:

”De relevante tal for 2016 vedrørende vold og trusler indenfor

fængslerne er desværre endnu ikke blevet offentliggjort i Sve-

rige. Ambassaden har dog fundet ud af, at man i 2015 havde

548 sager om vold eller trusler mod fængselspersonale inden-

for fængslerne, som man forventer, vil være noget højere i

2016. Dette baserer man på foreløbige tal, som man fra svensk

side dog pointerer også kan skyldes, at der er kommet en bedre

registreringspraksis i fængslerne for denne slags sager. Den

endelige rapport for 2016 ventes først færdig i maj 2017.

I 2016 var der 18 registrerede sager med trusler mod fængsels-

personalet udenfor fængslerne. Der var i 2016 ingen sager med

vold.

Hvad angår regler og registreringspraksis i Sverige, så skal alle

sager med vold eller trusler mod fængselspersonale rapporteres

til Kriminalvårdens incidentrapporteringssystem (ISAP).

Ydermere kan Kriminalvårdens underrättelsetjänst (KUT) un-

derrettes, hvis det vurderes relevant. KUT arbejder med grup-

peringer inden for fængslet såsom bandetilhørsforhold mv.

Hvis en indsat truer eller er voldelig mod en fængselsbetjent,

anmeldes dette til politiet. Hvis politiet vælger ikke at gå vide-

re med sagen, er der fire valgmuligheder for fængslet:

1) Den indsatte kan få en advarsel.

2) Den indsatte kan få udsat sin løsladelsesdato. Som udgangs-

punkt løslades den indsatte efter at 2/3 af straffen er afsonet

med god opførsel, men dette kan udskydes i op til seks måne-

der ad gangen.

3) Den indsatte kan sættes i isolation, hvis denne vurderes at

være til fare for omgivelserne.

4) Den indsatte kan forflyttes til et andet fængsel eller afdeling

inden for samme.”

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 230 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg, har kriminalforsorgen i 2015 registreret

401 episoder vedrørende vold, trusler eller hærværk rettet mod i alt 533

medarbejdere, mens der i 2016 foreløbigt er registreret 619 episoder rettet

mod i alt 833 medarbejdere. Dette tal dækker både episoder i og uden for

fængslerne.

Det er umiddelbart vanskeligt at sammenligne eller forholde sig nærmere

til forskellene i antallet af registrerede episoder i de tre lande på baggrund

af de oplysninger, som er modtaget fra de norske og svenske myndigheder.

Som det fremgår af oplysningerne fra det norske Kriminalomsorgsdirekto-

ratet, er opgørelsen baseret på registreringer fra de enkelte medarbejdere

og omfatter endvidere vold og trusler mod andre indsatte. Det fremgår

endvidere ikke præcist af oplysningerne fra det norske Kriminalomsorgsdi-

rektoratet, hvilke typer adfærd der er omfattet af uønskede hændelser og

situationer.

Det fremgår endvidere af oplysningerne fra de svenske myndigheder, at

antallet af sager om vold eller trusler mod fængselsbetjente endnu ikke er

opgjort for 2016. Det bemærkes dog, at der i 2015 blev registreret næsten

det samme antal episoder som i Danmark, og at der – ligesom det har væ-

ret tilfældet i Danmark – forventes at være et noget højere antal registre-

ringer i 2016. Herudover bemærkes, at der er sket en styrkelse af registre-

ringspraksis, ligesom det også har været tilfældet i Danmark.

Der skal herudover tages forbehold for, at antallet af sager om vold og

trusler mod fængselsbetjente også vil skulle ses i forhold til bl.a. retnings-

linjer for registrering af episoder, antallet af indsatte og ansatte, indretning

af institutioner, rammer for afsoning mv.

Det bemærkes i øvrigt, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har forskelli-

ge samarbejdsfora med kriminalforsorgen i Norge og Sverige, herunder

årlige nordiske generaldirektørmøder, hvor man også udveksler erfaringer

om vold og trusler mod personalet. Disse erfaringer vil også indgå i arbej-

det i den task force, som er nedsat med henblik på at se på bl.a. sikkerhe-

den for personalet i landets fængsler.