Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1768925_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. juni 2017
Forebyggelseskontoret
Troels Sten Nielsen
2017-0030-5197
2310114
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 275 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. januar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 275: Spm. om, hvor stor en del af de våben, der omtales i svaret på REU alm. del spørgsmål 180, har ud fra politiets skøn, med udgangspunkt i politiets kendskab til gængse våbentyper hos statslige danske myndigheder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 275 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvor
stor en del af de våben, der omtales i svaret på REU
alm. del spørgsmål 180, har ud fra politiets skøn, med ud-
gangspunkt i politiets kendskab til gængse våbentyper hos
statslige danske myndigheder, deres oprindelse hos dansk mili-
tær, herunder hjemmeværn og dansk politi?”
Svar:
Som oplyst i Justitsministeriets foreløbige besvarelse af 9. februar 2017 af
spørgsmålet har Rigspolitiet foretaget en manuel gennemgang af de sager
om beslaglagte våben, som er omtalt i Justitsministeriets besvarelse af 17.
januar 2017 af spørgsmål nr. 180 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Rigspolitiet har i den anledning oplyst, at gennemgangen viser, at 3 af de
våben, som indgår i besvarelsen af spørgsmål 180, tidligere er stjålet fra
forsvaret.
Der henvises i øvrigt til den samtidige endelige besvarelse af spørgsmål nr.
274 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2