REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 270: Spm. om statsministeren kan oversende de 154 dokumenter, som Berlingske Tidende har søgt om aktindsigt i vedrørende placeringen af en ny politiskole, til statsministeren

Erik Lauritzen

Udgående

12-08-2015

Vs: Sender Sønderborg Kommunes bud på flytning af

statslige institutioner til Sønderborg. • Sendt til

samtlige ministre

Svar på henvendelse af 11.08.15

115505 4

Udgående

12-08-2015

115530

Erik Lauritzen

^ =

Aklens anlal vedhæftede dokumenter.

AKT 115471 == Dokument 1 == [ Sender Sønderborg Kommunes bud på flytning af statslige institutioner

Til:

Cc:

Statsministeriet ([email protected])

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]). Ministersekretariatet i

Undervisningsministeriet (minister@uv'm.dk), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]).

Ministersekretariatet i Uddannelses-og Forskningsministeriet ([email protected]), [email protected]

([email protected]). Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ([email protected]). Forsvarsministeriet

([email protected]). Justitsministeriet [email protected]), Energi-, Forsyning- og Klimaministeriet ([email protected]),

Simon Emil Ammitzbøll ([email protected]), Erhvervs- og Vækstministeriet ([email protected]).

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]). Kulturministeriet ([email protected]). Transport- og Bygningsministeriet

([email protected]), Udenrigsministeriet ([email protected]). Økonomi- og Indenrigsministeriet ([email protected]). Miljø- og

Fødevareministeriet ([email protected]). Kirkeministeriet ([email protected]). Sundheds- og Ældreministeriet ([email protected])

Sønderborg Kommune ([email protected])

Statslige styrelser og institutioner

11-08-2015 17:06:23

___

Statslige styrelser og institutioner.eml; Brev til statsministeren Lars Løkke.pdf; Politiskole I Sønderborg_2015.pdf;

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Denne email er sendt vha SEPO tunnel kiyptering til nedenstående modtagere i dit domæne.

Med venlig hilsen

[email protected] / Sønderborg kommune - Hovedpostkasse

Modtagere af email:

kum(@kum.dk

fVm(@fvm.dk

min(@skm.dk

jm(^m.dk

akt

115471 == Dokutneni 2 == [ Sender Sonderborg Kommunes bud på tlytning at statslige institutioner til So.-.. =

[email protected] (Statsministeriet)

[email protected] (Bertel Haarder), [email protected] (Bertel Haarder), [email protected] (Carl Holst), [email protected] (Claus Hjort

Frederiksen ([email protected])), [email protected] (Ellen Trane Nørby), [email protected] (Esben Lunde Larsen),

[email protected] (Eva Kjer Hansen), [email protected] (Hans Christian Schmidt), [email protected] (Inger Støjberg),

[email protected] (Jørn Neergaard Larsen ), [email protected] (Karen Ellemann), [email protected] (Karsten Lauritzen),

[email protected] (Kristian Jensen), [email protected] (Lars Christian Lilleholt), [email protected] (Sophie Løhde),

[email protected] (Søren Pind), [email protected] (Troels Lund Poulsen), [email protected] (Henrik Sass Larsen),

[email protected] (Jonas Dahl), [email protected] (Josephine Fock), [email protected] (Morten

Østergaard), [email protected] (Peter Skaarup), [email protected] (Simon Emil Ammitzbøll),

[email protected] (Stine Brix), [email protected] (Søren Gade), [email protected] (Søren Pape Poulsen)

Erik Lauritzen ([email protected])

Fra:

Titel: Statslige styrelser og institutioner

Sendt: 11-08-2015 17:06:34

Bilag: Politiskole i S0nderborg_2O15.pdf; Brev til statsministeren Lars Løkke.pdf;

Til:

Cc;

Kære statsminister Lars Løkke Rasmussen

Sønderborg Kommune sender dig her bud på, hvilke statslige styrelser og institutioner, der med fordel kan

udflyttes til Sønderborg. Se vedlagte brev og bilag.

Brevet er sendt i kopi til samtlige ministre og folketingspartiernes gruppeformænd.

Venlig hilsen

Sønderborg Kommune

Erik Lauritzen

Borgmester

T 88 72 50 00 - M 27 90 02 06

[email protected] - www.sonderborgkommune.dk

== AKT 11547 i -- Dokument 3 == { Sender Sonderborg Kommunes bud pa tlytning at statslige institutioner til So... -

Sønderborg den 11, august 2015

Sønderborg

Kære statsminister Lars Løkke Rasmussen

Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10

6400 Sønderborg

TIf. 88 72 64 00

I Sønderborg Kommune har vi med interesse lyttet til regeringens planer om en mere

jævn fordeling af statslige arbejdspladser i landet.

Vi bakker fuldt op om planerne, da Sønderborg Kommune har styrker og potentialer, som

vi er overbeviste om kan komme hele landet til gavn med en bedre udnyttelse. Derfor

sender vi her vores forslag til, hvilke statslige styrelser og institutioner der med fordel kan

placeres i Sønderborg.

Sønderborg er en progressiv kommune med verdensførende innovative virksomheder,

universitetsmiljø og dejlige bosætningsmuligheder ved skov og strand. Men vi er også

en kommune, der har tabt mange arbejdspladser som følge af den finansielle krise og

centralisering i den offentlige sektor. For at sikre fortsat vækst hos vores store industrivirk

somheder har vi hårdt brug for at skabe et bredere arbejdsmarked. Blandt andet har vi

efter lukningen af Sønderborg Sergentskole brug for nye statslige arbejdspladser, der kan

fungere som ægtefællejob for ansatte på vores store industrivirksomheder.

Placering af statslige styrelser og institutioner vil være en nødvendig og vigtig brik i at ska

be et bredere arbejdsmarked og dermed sikre private arbejdspladser, og samtidig mener

vi, at en flytning hertil faktisk kan fordre udvikling og nytænkning i statslige institutioner.

Samtidig har Sønderborg en størrelse og et niveau, hvor vi er i stand til at modtage stats

lige styrelser eller institutioner med succes. Vi er klar til at anvise såvel byggegrunde som

spændende bygninger til styrelserne, ligesom vi vil glæde os til at tage rigtigt godt imod

medarbejdere. Og så har Sønderborg en god infrastrukturel beliggenhed for en styrelse

med kun 35 minutter i fly til København.

Konkret peger vi på følgende seks styrelser og institutioner, der med fordel kan placeres i

Sønderborg:

• Energistyrelsen

• Kulturstyrelsen

• Naturstyrelsen

• Politiskolen

• Erhvervsstyrelsen

• Styrelsen for Forskning og Innovation

Side 1

Sønderborg

Brug for nye arbejdspladser

Sønderborg Kommune har siden 2008 haft et stort tab på 4.314 arbejdspladser i

både private og offentlige virksomheder - en tilbagegang på over 12 %. Værst ser

det ud i den private sektor, hvor der har været et fald på 3.653 arbejdspladser. For

statslige arbejdspladser har der været et fald på 281 arbejdspladser, og til dette tal

skal lægges 180 arbejdspladser fra nedlæggelsen af Sønderborg Kaserne, der ikke

er taget med i statistikken endnu.

Sønderborg har således mistet 461 statslige arbejdspladser fra 2008 og til i dag.

Herudover forventes en nedgang i antallet af regionale arbejdspladser, når funk

tioner fra Sønderborg Sygehus nedlægges, og op til 1.500 arbejdspladser overføres

til det nye supersygehus i Aabenraa.

Antal arbejdspladser i Sønderborg Kommune fordelt på sektorer

Arbejdssektor

Stat

Regioner

Kommuner

Sociale kasser og

fonde

Offentlige

virksomheder

Private virksomheder

Private non-profit

organisationer

2008

1.827

2009

1.914

1.980

6.799

294

20.655

701

32.346

2013

1.546

Udvikling

2006-2013

-281

2.122

6.776

196

23.779

649

35.353

2.111

6.300

280

20.126

673

31.039

-11

-476

-1

-3.653

•4.314

Alt i alt

Kilde: Danmarks Statistik, Ras305.

Efter kommunen og medlemmer af byrådet netop har holdt en møderække med

125 af kommunens industrivirksomheder, står det klart, at virksomhederne generelt

forventer vækst, men det er deres store udfordring at rekruttere kvalificerede

medarbejdere, og en afgørende hurdle ligger i at skaffe job til en medfølgende

ægtefælle. Flere virksomheder har fortalt, at de har haft kandidater, der trak sig

fra et jobtilbud eller søgte andet job kort tid efter ansættelse grundet ægtefællens

manglende mulighed for at få job.

Mens virksomhederne først og fremmest efterspørger specialiserede teknikere og

ingeniører, er der altså sideløbende brug for, at området kan tilbyde andre typer job

til ansøgernes ægtefæller, typisk inden for humanistiske, økonomiske og sund

hedsfaglige fag.

Side 2

Sønderborg

Potentiale i grøn teknologi

Sønderborg har 75.000 indbyggere og et højt kvalificeret erhvervsiiv med en række store

industrivirksomheder, der er landets førende inden for energiteknologi, energieffektivise

ring og styringer til maskiner af enhver art.

Her findes en af landets stærkeste klynger af virksomheder inden for grøn teknologi. Det

giver et helt særligt potentiale - ikke mindst i lyset af den nylige melding fra præsident

Obama i USA, som har sat klimaet og grøn omstilling højt på regeringens dagsorden.

Mange andre lande i Europa og verden efterspørger ligeledes grønne løsninger.

Derfor vil det være oplagt, at Energistyrelsen placeres i Sønderborg;

Energistyrelsen

Energistyrelsen kan med fordel placeres i Sønderborg.

Udflytning af styrelsen til Sønderborg vil være et godt match med Sønderborgs erhvervsliv,

uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked. Hvis der bliver valgt en løsning, hvor styrelsen

deles i to, kunne man med fordel placere sektorerne byggeri og energieffektivisering, kli

ma og byer, teknologi og internationale relationer i Sønderborg, da Sønderborg har særlige

kompetencer på disse områder.

Det vil samtidig give god synergi i forhold til Sønderborgs ambitiøse og konkrete arbejde

med at blive COj-neutral inden 2029 - 20 år før resten af Danmark.

Sønderborgs grønne omstilling handler også om vækst og jobskabelse - og tiltrækker

stor international opmærksomhed fra byer i hele verden, som inspireres og igangsætter

lignende by-drevne initiativer. Sønderborg har derfor styrket sine globale bynetværk og er i

dag en førende Climate Positive rollemodel i C40, medunderskriver af EU-Kina Urbanise

ringsaftalen i både 2012 og 2013 og en aktiv deltager i både EnergyCities og Covenant of

Mayors.

Fordele ved placering i Sønderborg:

Der er følgende årsager til, at denne offentlige institution vil være naturligt beliggende i

Sønderborg Kommune:

1. Sønderborg har med sit ProjectZero en stærk fælles vision om at blive COj neutral

i 2029. Omstillingen er dybt forankret i kommunens planlægning og processer og

drevet af et offentligt-privat samarbejde med aktiv deltagelse af bl.a. Danfoss og SE.

ProjectZero bygger på en kombineret klima og business-tænkning, som i stigende

grad vinder internationalt gehør - senest gennem The New Climate Economy, hvor

koblingen mellem klima og vækst balanceres sammen med en styrket by-tænkning og

med fokus på både områderne Climate Mitigation og Climate Adaptation. ProjectZero

er aktiv deltager i de fleste energiforskningsprojekter, som gennemføres i regi af DTU,

AAU, AU, KU, SBI, SDU

førende universiteter i Norge, Sverige, Finland og Island.

Allerede i 2010 blev Sønderborg tildelt EU’s Sustainable Energy Europe Award 2010

for sin førende rolle indenfor Sustainable Energy Communities.

2. Sønderborg har på få år etableret en ledende rolle inden for nybyggeri i høj energi

klasse og energirenovering af områdets boligmasse ved at inddrage både nøgleaktører

og community aktivt. Energieffektivisering har højeste prioritet i Sønderborgs Project-

2ero-omstilling, og indsatsen bakkes op med en dedikeret ressourceindsats fokuse

ret på borgere, virksomheder og offentlige aktører. Områdets virksomheder bakker

ambitiøst op med egne indsatser, og Syddansk Universitet understøtter omstillingen

gennem flere fakulteter. Indsatsen skaleres op regionalt gennem ProjectZero’s aktive

deltagelse i den regionale strategiske energiplanlægning og gennem deltagelse i EU

H2020-projekter.

Side 3

Sønderborg

Sønderborg har demonstreret og kommunikeret byernes mulige rolle i klima

udfordringen. Siden ProjectZero blev søsat i 2007, har Sønderborg reduceret sin

COj-udledning med 32 % og er dermed godt på vej mod næste milepæl, 50 % reduk

tion i 2020. En styrkelse af byernes rolle er kernen i C40’s klimatænkning og denne

tankegang vinder gehør overalt i verden, hvor borgmestre opfordres til at igangsætte

ProjectZero-lignende indsatser.

Innovative højteknologiske løsninger præger Sønderborg-områdets virksomheder,

hvoraf flertallet i deres teknologi-kerne har fokus på energieffektivitet og smarte løs

ninger - og markedsfører disse globalt som løsninger til bl.a. byernes klima-omstilling,

Syddansk Universitet og Erhvervsakademi SydVest understøtter lokalt virksomhederne

med de nødvendige kompetencer, men virksomhederne samarbejder også direkte

med andre førende universiteter i både Danmark og udland.

Sønderborgs omstilling er internationalt anerkendt i både EU, Kina og USA - og i

FN-systemet, hvor både SE4ALL/UNEP og UNIDO er vigtige samarbejdspartnere.

ProjectZero og Sønderborg Kommune har sammen opbygget stærke internationale

klima/by-netværk. Sønderborg er i dag en førende Climate Positive rollemodel i C40,

medunderskriver af EU-Kina Urbaniseringsaftalen i både 2012 (Bruxelles) og 2013

(Beijing) og en aktiv deltager i både EnergyCities og Covenant of Mayors. Omstillingen

tiltrækker mange besøgende til Sønderborgs ProjectZero-demonstratorier. Områdets

virksomheder træder aktivt ind i netværkene og skaber Bright Green Business gen

nem salg af løsninger til byernes omstillinger.

Indsatsen bakkes op af både industrien og rådgiverne, som ikke kun løser opgaver i

Danmark, men i stigende grad inddrages i Sønderborgs internationale by-netværk og

løser opgaver hos partnerne.

Placering af Energistyrelsen i Sønderborg vil skabe en stærk synergi med Sønder

borgs internationale virksomheder i forhold til at rekruttere fremtidige medarbejdere til

styrelsen, men også i forhold til at gøre arbejdsmarkedet bredere, hvorved virksomhe

derne får lettere ved,at henvise til ægtefællejob i området.

Sønderborg har omkring Alsion (partnerskab mellem Syddansk Universitet, Mads

Clausen Instituttet og Sønderborg Kommune) et unikt miljø, hvor forskning og højt

vidensniveau skaber den rette synergi for de bedst mulige arbejdsforhold. Klima og

energi er et centralt omdrejningspunkt for aktørerne på Alsion.

Sønderborg har gode infrastrukturelle muligheder, herunder 35 min. med fly til Kø

benhavn og under 2 timers kørsel til Hamborg Lufthavn. Fra begge byer er der direkte

flyforbindelser til den øvrige verden.

Sønderborg har flere attraktive muligheder for placering af Energistyrelsen i Sønder

borg by, bl.a. i tilknytning til nyt kontorbyggeri på Sønderborgs havnefront, tegnet

af den canadiske arkitekt Frank Gehry, og direkte ved motorvejen med udsigt over

Alssund. Alternativt kan der henvises til attraktive lokaler på Augustenborg Slot, der

tidligere husede et psykiatrisk hospital og nu ejes af statens ejendomsselskab Freja.

Slottet har i alt ca. 12.000 kvadratmeter, der er velegnede til kontorer.

Side 4

Sønderborg

Det er kendetegnende for Sønderborg, at vi har en speciel tilgang til, hvordan vi

udvikler området for at være en attraktiv kommune for virksomheder og indbyggere.

Kommunens grundfortælling lyden

Vi gør det i Sønderborg!

I Sønderborg gør vi plads til de store tanker, og så går vi i gang.

Vi er drevet af begejstring - ikke mindst over, hvordan teknologi og naturvidenskab

kan bruges til at skabe et bedre liv. En stor del af vores virksomheder er i fuld gang

med at udvikle ny teknologi til grøn energi, som hele verden sukker efter.

Mange rejser hertil for at se, hvordan vi som borgere, institutioner og virksomheder

i fællesskab omstiller os til en bæredygtig, CO^-neutral fremtid.

Vi smitter også gerne børn og unge med vores begejstring. De får særlige oplevelser

med natur og teknik i skolerne, og allerede fra børnehaven lærer de at færdes i en

verden med mange sprog og kulturer. Det er nemlig hverdagen på områdets globale

virksomheder, og det præger byen, at universitetet er landets mest internationale.

Universitetet indgår i et tæt samarbejde med erhvervslivet, forskerparker og en

iværksætterfabrik. Det har til huse i vores store kultur- og videnscenter Alsion, som

ligger ned til vandet midt i byen. Det er også her, at landsdelens symfoniorkester

har hjemsted i en førsteklasses koncertsal.

Den modsatte havnebred udvikles efter en plan af verdensarkitekten Frank Gehry

med innovative virksomheder, multikulturhus og konferencehotel, som også bliver

udstillingsvindue for byens grønne ansvarlighed. B>^eriet er igangsat og står fær

digt i 2018.

Havnen er et eksempel på. at når vi går i gang i Sønderborg, så går vi efter at skabe

det unikke. Samtidig er de nye mødesteder med til at gøre Sønderborg kendt som

en af landets mest ambitiøse og levende kulturbyer, I forvejen har vi et højt aktivi

tetsniveau med mindst én koncert eller teaterforestilling for hver dag i året, et stærkt

foreningsliv, talentudvikling og tophåndbold. Der findes muligheder for alle i kom

munens tætte netværk af byer og landsbyer.

Og så har vi med fem fyrsteslotte i området og den historiske slagmark på Dyb

bøl en betydningsfuld og spændende kulturarv, der også folder sig ud i et væld af

lokale traditioner.

Her - i porten til Europa - har blodige og skæbnesvangre slag udspillet sig. Men

hvor der før var krig og fjendskab, er vi i dag en model for fredelig sameksistens i

hele verden. Faktisk skaber samspillet I grænseregionen nu grobund for udvikling

på mange felter.

Det er blot én af de måder, vi overskrider grænser på i Sønderborg. VI gør det!

Side 5

Sønderborg

Høj livskvalitet tæt ved grænsen

Sønderborg-området har skønne omgivelser med 220 km kystlinje og kan tilbyde mange

attraktive boiig- og fritidsmuiigheder. Samtidig har Sønderborg i de seneste år markeret sig

i kraft af sit særdeles aktive kulturliv, der også er innovativt med samarbejde over grænsen

i Europas første internationale kulturregion,

Sønderborg Kommune har udvikling af kulturlivet højt på dagsordenen - også ud fra det

synspunkt, at et rigt kulturliv er et afgørende parameter for at opbygge det kreative miljø,

som gør området tiltrækkende for højtuddannet arbejdskraft.

Kulturstyrelsen

Den innovative og internationale tilgang, Sønderborg

Kommune allerede har til udvikling af kulturlivet, giver

el nyskabende og udviklende udgangspunkt for en ny

placering af Kulturstyrelsen.

Sønderborg-området er desuden beriget med en meget

stærk kulturarv som centrum i det tidligere hertugdømme

og med Dybbøl - slagmarken for et af danmarkshistoriens

mest betydningsfulde slag.

Vi er placeret i Porten til Europa, kun 35 minutter i luften

fra København og med kort vej fra lufthavnen til Sønder

borg by. Det er derfor muligt at holde fysiske møder med partnere i København inden for

normal arbejdstid.

Dele af Kulturstyrelsen, som j høj grad betjener partnere i hovedstadsområdet, såsom Le

delsessekretariatet, der har meget tæt samarbejde med f.eks. udenlandske ambassader.

Udenrigsministeriet og Kongehuset, vil kunne bibeholdes i København, mens den øvrige

styrelse fint kan være placeret i Sønderborg.

Fordele ved placering i Sønderborg:

1. Sønderborg markerer sig internationalt for sit arbejde med kultur. Arbejdet tager

blandt andet afsæt i ansøgningen til Europæisk Kulturhovedstad 2017. Aarhus blev i

2012 med det smallest mulige flertal i juryen valgt til kulturhovedstad, men Sønder

borg fortsætter arbejdet med visionen også i internationale sammenhænge.

Sønderborg er et knudepunkt for uddannelser i Syddanmark og har på Syddansk

Universitet landets mest internationale campus. Det giver et stort potentiale, og

Sønderborg Kommune er i fuld gang med udviklingen af et attraktivt miljø for og med

studerende og unge for at skabe nye mødesteder og bomuligheder.

Sønderborg har den fjerdestørste andel af den kreative klasse i Danmark, jf. rappor

ten "Den kreative klasses dynamik" fra CBS, 2007. Gruppen af kreative i Sønderborg

er dog i høj grad specialiseret på ingeniørområdet. Får området flere kreative med

baggrund i kunstneriske/humanistiske fag og i samfundsfag, vil det udgøre en kombi

nation, der er et spændende udgangspunkt for samarbejde om innovation, som kan

komme hele landet til gavn.

Sønderborg har omkring viden- og kulturcenteret Alsion (partnerskab mellem Syd

dansk Universitet, Mads Clausen Instituttet og Sønderborg Kommune) et unikt miljø,

hvor forskning, kultur og et højt vidensniveau skaber den rette synergi for de bedst

mulige arbejdsforhold.

Side 6

Sønderborg

Sønderborg har mange internationale virksomheder og et universitetsmiljø med højt

uddannet arbejdskraft, som skaber en stærk synergi med Kulturstyrelsen i forhold til

at tilbyde

ægtefætiejob

og rekruttering af fremtidige medarbejdere til styrelsen.

Har ledige arbejdskraftresurser indenfor styrelsens ressortområde.

Har gode infrastrukturelle muligheder, herunder 35 min, med fly til København og

under 2 timers kørsel til Hamborg Lufthavn. Fra begge byer er direkte flyforbindelser

til den øvrige verden.

Har flere attraktive muligheder for placering af Kulturstyrelsen i Sønderborg by, bl.a.

i tilknytning til nyt kontorbyggeri på Sønderborgs havnefront, tegnet af den canadiske

arkitekt Frank Gehry, eiler direkte ved motorvejen med udsigt over Alssund. Alternativt

kan der henvises til attraktive lokaler på Augustenborg Slot, der tidligere husede et

psykiatrisk hospital og nu ejes af statens ejendomsselskab Freja. Slottet har i alt ca.

12,000 kvadratmeter, der velegnede til kontorer.

Alsion rummer en koricertsal i verdensklasse, en forskerpark og en del af Syddansk Universilet,

Side?

Sønderborg

Naturstyrelsen

Naturstyrelsen er en institution, der med fordel kan placeres i Sønderborg.

Udflytning af styrelsen vil være et godt match til områdets virksomheder, og den vil med

virke til et bredere arbejdsmarked.

Fordele ved placering i Sønderborg:

Denne denne offentlige institution vil være naturligt beliggende i Sønderborg Kommune af

følgende årsagen

Sønderjylland har mange natur- og skovområder samt Nationalpark Vadehavet i nær

området af Sønderborg og Gråsten, hvor Naturstyrelsen Sønderjylland har kontor.

Sønderborg har omkring Alsion {partnerskab mellem Syddansk Universitet, Mads

Clausen Instituttet og Sønderborg Kommune) et unikt miljø, hvor forskning og højt

vidensniveau skaber den rette synergi for de bedst mulige arbejdsforhold.

Sønderborg har mange internationale virksomheder og universitetsmiljø med højtud

dannet arbejdskraft, som skaber en stærk synergi med Naturstyrelsen i forhold til at

tilbyde aegtefællejob og rekruttering af fremtidige medarbejdere til styrelsen.

Sønderborg har gode infrastrukturelle muligheder, herunder 35 min. med fly til Kø

benhavn og under to timers kørsel til Hamborg Lufthavn. Fra begge byer er direkte

flyforbindelser til den øvrige verden.

Sønderborg har flere attraktive muligheder for placering af Naturstyrelsen i Sønder

borg by, bl.a. i tilknytning til nyt kontorbyggeri på Sønderborgs havnefront,

tegnet af

den canadiske arkitekt Frank Gehry, eller direkte ved motorvejen med udsigt over

Alssund. Alternativt i Gråsten eller på Augustenborg Slot, der ejes af statens ejen

domsselskab Freja.

En søndag på /Ms - underholdning og koncert.

Side 8

Sønderborg

Politiskole

En ny politiskole i Jylland vil nemt og med store fordele kunne placeres i Sønderborg.

Sønderborg har med lukningen af sergentskolen i 2014 ledige kasernebygninger med en

attraktiv placering på havnen og med historisk betydning, da bygningerne er opført af

Kejser Wilhelm som marinestation i begyndelsen af 1900-tallet.

Sønderborg Kaserne er oplagt til etablering af en ny politiskole med tilhørende træningsba

ner/øvelsesterræn, forhindringsbaner og skydebane mv. Alle faciliteter til en politiskole er til

rådighed, herunder også hotelfaciliteter til betjente på efteruddannelse.

Fordele ved placering i Sønderborg:

Følgende årsager skal nævnes til, at netop denne offentlige institution vil være naturligt

beliggende I Sønderborg Kommune:

Sønderborg kan stille alle faciliteter til rådighed til en politiskole på den tidligere Søn

derborg kaserne, der nu ejes af Sønderborg Kommune. Bygninger, træningsbaner/

øvelsesterræn, nærkamphuse og skydebane er velegnede til formålet og kan umiddel

bart tages i brug.

Sønderborg og Sønderjylland har på mange områder tæt samarbejde med myndighe

der i Nordtyskland. Samarbejde, der med fordel kan udvides til at omfatte politiskolen

i Kiel og det grænseoverskridende politisamarbejde over den dansk-tyske landegræn

se. Politieleverne kan således få "hånds on" lige uden for politiskolen.

Sønderborg har et stort udbud af studieboliger, herunder I helt nyt kollegium, der

opføres på byens kreative havnefront, designet af den verdenskendte arkitekt Frank

Gehry.

Sønderborg har omkring Alsion {partnerskab mellem Syddansk Universitet, Mads

Clausen Instituttet og Sønderborg Kommune) et unikt miljø, hvor forskning og højt

vidensniveau skaber den rette synergi for de bedst mulige arbejdsforhold.

Sønderborg har mange internationale virksomheder og universitetsmiljø med højt

uddannet arbejdskraft, som skaber en stærk synergi med Politiskolen i forhold til at

tilbyde ægtefællejob og rekruttering af fremtidige medarbejdere til styrelsen.

Sønderborg har gode infrastrukturelle muligheder, herunder 35 min. med fly til

København og under 2 timers kørsel til Hamborg Lufthavn. Fra begge byer er direkte

flyforbindelser til den øvrige verden.

Sønderborg har flere attraktive muligheder for placering af Politiskolen i Sønderborg

by. Der er vedlagt bilag med beskrivelse af placering på den tidligere Sønderborg Ka

serne og på jomfruelig jord i byens udkant tæt på skydebane mv. Det tidligere militære

øvelsesterræn indeholder udover skydebane blandt andet nærkamphuse mv.

Side 9

Sønderborg Kaserne

Sønderborg

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen er en oplagt institution at placere i Sønderborg.

Udflytning af styrelsen til Sønderborg vil give et godt match med Sønderborgs erhvervsliv

og uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked. Styrelsen vil komme til at ligge tæt ved

store internationale produktionsvirksomheder, som styrelsen har til formål at fremme og

skabe gode rammebetingelser for.

Fordele ved placering i Sønderborg:

Denne offentlige institution vil være naturligt beliggende i Sønderborg Kommune af følgen

de årsagen

Sønderborg er en af Danmarks stærkeste produktionskommuner med knap 9.000

industriarbejdspladser på nogle af Danmarks største industrivirksomheder, som Dan-

foss. Linak, Siemens og en række andre.

Sønderborg har omkring Alsion (partnerskab mellem Syddansk Universitet, Mads

Clausen Instituttet og Sønderborg Kommune) et unikt miljø, hvor forskning og højt

vidensniveau skaber den rette synergi for de bedst mulige arbejdsforhold. Erhverv,

klima og energi er afgørende hjørnesten for aktørerne på Alsion.

Sønderborg har mange internationale virksomheder og universitetsmiljø med højtud

dannet

arbejdskraft, som

skaber en stærk synergi

med Erhvervsstyrelsen i forhold til

at tilbyde ægtefællejob og rekruttering af fremtidige medarbejdere til styrelsen.

Sønderborg har gode infrastrukturelle muligheder, herunder 35 min. med fly til

København og under 2 timers kørsel til Hamborg Lufthavn. Fra begge byer er direkte

flyforbindelser til den øvrige verden.

Sønderborg har flere attraktive muligheder for placering af Erhvervsstyrelsen i Søn

derborg by, bl.a. i tilknytning til nyt kontorbyggeri på Sønderborgs havnefront, tegnet

af den canadiske arkitekt Frank Gehry, eller direkte ved motorvejen med udsigt over

Alssund. Alternativt kan der henvises til attraktive lokaler på Augustenborg Slot, der

tidligere husede et psykiatrisk hospital og nu ejes af statens ejendomsselskab Freja.

Slottet har i alt ca. 12.000 kvadratmeter, der er velegnede til kontorer.

Oanfoss Universe A/S - science- og oplevelsespark.

Side 10

Sønderborg

Styrelsen for Forskning og Innovation

Styrelsen for Forskning og Innovation vil være oplagt at placere i Sønderborg.

Udflytning af styrelsen til Sønderborg vil give et godt match med områdets højteknologisk

og innovative virksomheder, universitet og arbejdsmarked.

Fordele ved placering i Sønderborg:

Styrelsen kan med fordel flyttes til området, da Sønderborg:

Har en stærk koncentration af innovative højteknologiske virksomheder.

Er internationalt anerkendt for sit arbejde med energirigtige løsninger og intelligent

energihåndtering, hvor virksomheder og kommune i partnerskab skaber bæredygtige

resultater.

("Sustainable Energy Europe Award 2010" under kategorien Sustainable Energy

Communilies).

Har omkring Alsion (partnerskab mellem Syddansk Universitet, Mads Clausen Institut

tet og Sønderborg Kommune) et unikt miljø, hvor forskning og højt vidensniveau ska

ber den rette synergi for de bedst mulige arbejdsforhold. Innovation, klima og energi

er en hjørnesten for aktørerne på Alsion.

Har mange internationale virksomheder og universitetsmiljø med højtuddannet

arbejdskraft, som vil skabe en stærk synergi med Styrelsen for Forskning og Innova

tion i forhold til at tilbyde ægtefællejob og rekruttering af fremtidige medarbejdere til

styrelsen.

Har gode infrastrukturelle muligheder, herunder 35 min. med fly til København og

under 2 timers kørsel til Hamborg Lufthavn. Fra begge byer er direkte flyforbindelser

til den øvrige verden.

Har flere attraktive muligheder for placering af Styrelsen for Forskning og Innovation

i Sønderborg by, bl.a. i tilknytning til nyt kontorbyggeri på Sønderborgs havnefront,

tegnet af den canadiske arkitekt Frank Gehry eller direkte ved motorvejen med udsigt

over Alssund. Alternativt kan der henvises til attraktive lokaler på Augustenborg Slot,

der tidligere husede et psykiatrisk hospital og nu ejes af statens ejendomsselskab

Freja. Slottet har i alt ca. 12.000 kvadratmeter, der er velegnede til kontorer.

Forskningens Døgn

Side 11

Sønderborg

Ovenstående styrelser og institutioner er dem, vi i Sønderborg Kommune umiddelbart kan

se store fordele i at placere i Sønderborg. Hvis der skulle være nogle vi har overset, set fra

Statsministeriets side, er vi naturligvis interesseret i at modtage alle de statslige arbejds

pladser, der kan være med til at skabe et bredere arbejdsmarked i Sønderborg.

Vi har her givet korte beskrivelser af egnede lokaliteter. Da vi igennem en længere pe

riode har arbejdet med en mulig placering af en politiskole i Sønderborg, har vi vedlagt

en udførlig beskrivelse for denne som bilag. Til de øvrige forslag kan vi hurtigt udarbejde

lignende mere konkrete og detaljerede oplæg. Vi stiller os gerne til rådighed for et møde

eller yderligere information.

Jeg håber, at vi med ovenstående har givet et klart billede af, al Sønderborg har attraktive

muligheder tor udflytninger, som vil gavne både delte oiniåde og landet som helhed.

Som kommune vil vi gøre alt for, at nye styrelser og institutioner vil få succes med deres

placering i Sønderborg.

Med venlig hilsen

Erik Lauritzen

Borgmester

Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10

6400 Sønderborg

TIf. 27 90 02 06

E-mail: [email protected]

Side 12

= AKT 115471 == Dokument 4 == (Sender Sønderborg Kommunes bud på flytning af statslige institutioner til Sønderborg. - Sendt til samtlige ministre

NY POLITISKOLE I SØNDERBORG

Politiskole i Sønderborg - præsentation af to mulige placeringer

Her præsenteres to mulige placeringer, dels i

eksisterende bygninger, dels nybyggeri.

En placering i Sønderborg

opfylder:

• Grænsenær placering med gode muligheder

for internationalt samarbejde

• Motorvej og jernbane lige til døren og 10

minutter til lufthavn

• Et godt studiemiljø med internationalt præg

• Placeringen i Jylland kan understøtte

rekrutteringen af nye betjente

NY POLITISKOLE I SØNDERBORG

MUll

Sønderborg Kaserne, Gerlachsgade 2 - Smukke rammer indrettet til uddannelse

Sønderborg Kaserne ligger på en 6 ha stor

grund ejet af Sønderborg Kommune. Der er

opført 12 bygninger med et samlet etageareal

på 21,184

Ejendommen ligger som en del af havneområ

det. tæt på Sønderborg bymidte og universitet.

Havneområdet er under omdannelse, og der

er allerede opført nye boliger og kontorfaci

liteter. I de kommende år vil der blive opført et

nyt højkvalitets hotelbyggeri med konference,

spa og restauranter samt et multikulturhus på

havnearealerne.

Der er god vejadgang til ejendommen, der lig

ger tæt ved motorvejen.

Sønderborg Lufthavn ligger kun 7 km væk, og

der er 4 km til skydebane.

Bygningen har indtil april 2014 været uddan

nelsesinstitution i form af Hærens Sergents

kole. I dag anvendes den midlertidigt som

asylcenter. Aftalen om asylcenter udløber

ultimo i 2016. Arealet er udlagt til offentlige

formål.

NY POLITISKOLE I SØNDERBORG

Sønderborg Nord, Ellehammervej - Nyt byggeri etableret til formålet

Det samlede areal ved Ellehammervej er på

11,3 ha og ejet af Sønderborg Kommune. Det

areal, der er indtegnet på kortet, er 6 ha., svar

ende til arealet på den nuværende politiskole.

Området ligger ud til omfartsvejen ved Sønder

borg, for enden af Sønderborg motorvejen, så

der er meget nem adgang til og fra området.

Vejadgang til arealet kan ske via Kær Bygade,

der leder til rundkørslen på omfartsvejen.

Området er udlagt som erhvervsområde og

endnu ikke bebygget. Der er derfor mulighed

for at etablere en ny og tidssvarende uddan

nelsesinstitution med 4 km. til lufthavn og sky

debane. Kær halvøen også rummer særdeles

gode træningsfaciliteter med direkte adgang til

store naturarealer og kystlinie.

:= AKT 115505 == Dokument 1 == [ Vs: Sender Sønderborg Kommunes bud på flytning af statslige institutioner til...

Til:

Fra:

Titel:

Erhvervs- og Vækstministeriet ([email protected])

Niki Kjær Saabye ([email protected])

Vs; Sender Sønderborg Kommunes bud på flytning af statslige institutioner til Sønderborg. - Sendt til samtlige

ministre

Sendt: 12-08-2015 10:37:37

Bilag: Statslige styrelser og institutioner.eml; Brev til statsministeren Lars Løkke.pdf; Politiskole i S0nderborg_2O15.pdf;

TVF. Der er aftalt, at det er Erhvervs- og Vækstministeren, der svarer på henvendelser vedr. udflytning af statslige

arbejdspladser. Afsender orienteres om oversendelse.

vh. Niki

Niki Kjær Saabye

Konsulent, Statsministeriet

Direkte telefon +45 33 92 22 43

Mobil +45 60 68 88 60

Personlig e-post [email protected]

Statsministeriet ([email protected])

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]).

Ministersekretariatet i Undervisningsministeriet ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] (Jonas.Dah)@ft.dk), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Ministersekretariatet i Uddannelses- og Forskningsministeriet

([email protected]), [email protected] ([email protected]), Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet ([email protected]). Forsvarsministeriet ([email protected]), Justitsministeriet ([email protected]). Energi-,

Forsyning- og Klimaministeriet ([email protected]), Eitivervs- og Vækstministeriet ([email protected]),

Beskæftigelsesministeriet ([email protected]). Kulturministeriet ([email protected]). Transport- og Bygningsministeriet

([email protected]). Udenrigsministeriet ([email protected]). Økonomi- og Indenrigsministeriet ([email protected]). Miljø- og

Fødevareministeriet ([email protected]). Kirkeministeriet ([email protected]). Sundheds- og Ældreministeriet

([email protected]), Simon Emil Ammitzbøll ([email protected])

Fra:

Erik Lauritzen ([email protected])

Sender Sønderborg Kommunes bud på flytning af statslige institutioner til Sønderborg. - Sendt til samtlige

Titel:

ministre

E-mailtitel: Statslige styrelser og institutioner

Sendt:

11-08-2015 1 7:06:23

Til:

Cc:

Denne email er sendt vha SEPO tunnel kryptering til nedenstående modtagere i dit domæne.

Med venlig hilsen

raadhus(^sonderborg.dk / Sønderborg kommune - Hovedpostkasse

Modtagere af email:

stm(gstm.dk

kum(^um.dk

min(@uftn.dk

= AKT 115530 == Dokument 1

( Svar på henvendelse af 11.08.15 ] =

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Erik Lauritzen ([email protected])

Statsministeriet ([email protected])

Svar på henvendelse af 11.08.15

12-08-2015 11:59:09

Svar på henvendelse af 11.08.1 S.docx;

akt

115530 == Dokument 2 == (Svar på henvendelse af 11.08.15 ] =

MINISTERSEKRETÆREN

København, den 12. august 2015

Sagsnr.: 2015 -4257

Erik Lauritzen

Kære Erik Lauritzen

På vegne af statsministeren vil jeg takke for din henvendelse af 11. august 2015,

som statsministeren har bedt mig besvare.

Da din henvendelse vedrører forhold, der hører under Erhvervs- og Vækstministeri

ets ansvarsområde, er din henvendelse videresendt hertil.

Med venlig hilsen

Thure Krarup

Ministersekretær

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 • Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokalionsnummer 5798000000032

Dato: II, november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Malene Dybdahl

Sagsnummer; 2015 - 4667

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Indgående 31-08-2015 Ønsker at der oprettes en politiskole i Jylland

118063

Malene Dybdahl

Udgående

31-08-2015

Vs: Ønsker at der oprettes en politiskole i

Jylland

118093

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

= AKT 118063 == Dokument 1 == [ Ønsker at der oprettes en politiskole i Jylland )

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Statsministeriet ([email protected])

Malene Dybdahl ([email protected])

..."Var det den politiskole vi kom fra?"

31-06-2015 13:18:56

Kære Lars Løkke

NU har du chancen!

Socialdemokraterne afviser ikke, Dansk Folkeparti vil juble og I kom

selv

med idéen! Det ser ud til, at alle har

forstået, hvor oplagt det er også at kunne udbyde politibetjentuddannelsen i Jylland. Ikke alene vil der helt

naturlig komme en bredere vifte at kvalificerede ansøgere, men der vil desuden også være nogle

færdiguddannede, som er klar til at varetage de opgaver der måtte finde sted i landets ydreområder, sor

man så pænt kalder de vestlige områderne i Jylland.. Der er brug for politiet i alle dele af landet (og det

gælder sådan set også sygehusvæsnet) for generelt set er det manglen på politi, sundhedsvæsen og til del

uddannelsesmuligheder, som affolker områderne.

Fra forskellige vennekredse kender jeg personligt en halv snes jyder og en enkelt fynbo på omtrent min egen

alder, som enten har politierhvervet som det eneste eksisterende drømmejob, eller som leger med tanken

om, at politierhvervet kunne være noget for dem. Det er ansvarsbevidste, ambitiøse unge mænd elle

kvinder med interesse for samfundet og et CV, der er spækket med toprelevante erfaringer. MEN

størstedelen af dem står i et dilemma: "Skal jeg så flytte til Københavh?

Én har en kæreste der læser i Aalborg, en anden en kæreste, der læser i Odense osv., og hver Især har de

et ønske om at holde fast i omgangskreds og foreningsarbejde. København er altså IKKE så attraktivtsær

ikke for folk som har eller er ved at bosætte sig (som mange har gjort, når de har den alder, poUtle

efterspørger)!

En politiskole I Jylland matcher både blå bloks ønsker om at øge politistyrken samt at skabe offentlig«

arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Hvor i Jylland? - det er underordnet. Terrænet er enestående

og Jylland bugner med velkvalificerede

mænd

og kvinder, som vil stå klar til at løfte politiets opgaver. J

håber, at jeg med dette brev har kunnet belyse behovet for en kommende politiskole I Jylland, og at det €

med til at skubbe gang i debatten.

Hvad angår finansieringen, så kan der pilles ved efterløn, vederlag osv. for politikere. Det kan give os all

sikkerhed og sundhed! Og socialdemokraterne kan ikke sige nej til det-)

Venlig hilsen

Malene Dybdahl

Stud.med. Syddansk Universitet

= AKT 118093 == Dokument 1 == ( Vs: Ønsker at der oprettes en politiskole i Jylland ] -

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Erhvervs- og Vækstministeriet ([email protected])

Niki Kjær Saabye ([email protected])

Vs: Ønsker at der oprettes en politiskole i Jylland

31-06-2015 14:14:30

TVF. Afsender orienteres om oversendelse.

vh. Niki

V-

Niki Kjær Saabye

Konsulent, Statsministeriet

Direkte telefon +45 33 92 22 43

Mobil +45 60 68 88 60

Personlig e-oost [email protected]

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Statsministeriet ([email protected])

Malene Dybdahl ([email protected])

Ønsker at der oprettes en politiskole i Jylland

..."Var det den politiskole vi kom fra?'

31-08-2015 13:18:56

Kære Lars Løkke

NU har du chancen!

Socialdemokraterne afviser ikke, Dansk Folkeparti vil juble og I kom se/v med idéen! Det ser ud til, at alle har

forstået, hvor oplagt det er også at kunne udbyde politibetjentuddannelsen i Jylland. Ikke alene vil der helt

naturlig komme en bredere vifte at kvalificerede ansøgere, men der vil desuden også være nogle

færdiguddannede, som er klar til at varetage de opgaver der måtte finde sted i landets ydreområder, sor

så pænt kalder de vestlige områderne I Jylland.. Der er brug for politiet i alle dele af landet (og det

man

gælder sådan set også sygehusvæsnet) for generelt set er det manglen på politi, sundhedsvæsen og til del

uddannelsesmuligheder, som affolker områderne.

Fra forskellige vennekredse kender jeg personligt en halv snes jyder og en enkelt fynbo på omtrent min egen

alder, som enten har politierhvervet som det eneste eksisterende drømmejob, eller som leger med tanken

, at politierhvervet kunne være noget for dem. Det er ansvarsbevidste, ambitiøse unge mænd elle

kvinder med interesse for samfundet og et CV, der er spækket med toprelevante erfaringer. MEN

størstedelen af dem står i et dilemma: "Skal jeg så flytte til Københavh?

Én har en kæreste der læser i Aalborg, en anden en kæreste, der læser i Odense osv., og hver især har de

et ønske om at holde fast i omgangskreds og foreningsarbejde. København er altså IKKE så attraktivtsær

ikke for folk som har eller er ved at bosætte sig (som mange har gjort, når de har den alder, politie

efterspørger)!

En politiskole i Jylland matcher både blå bloks ønsker om at øge politistyrken samt at skabe offentlig«

arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Hvor i Jylland? - det er underordnet. Terrænet er enestående

og Jylland bugner med velkvalificerede mænd og kvinder, som vil stå klar til at løfte politiets opga\/er.

håber, at jeg med dette brev har kunnet belyse behovet for en kommende politiskole i Jylland, og at det e

med til at skubbe gang i debatten.

Hvad angår finansieringen, så kan der pilles ved efterløn, vederlag osv. for politikere. Det kan give os all

sikkerhed og sundhed! Og socialdemokraterne kan ikke sige nej til det-)

Venlig hilsen

Malene Dybdahl

Stud.med. Syddansk Universitet

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 Kobenhava K

Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: 11. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Møde i styregruppen den 17.09.15

Sagsnummer: 2015 - 5112

Akt nr.

Type

Dato

Titel

VS; STG 17/9 2015: Bilag 3 Indhold ogokonomi for en

ny flerårsaflale for politiet og anklagemyndigheden

Akt ID

Parter

Kommentar

Intern

17-09-2015

120462

# =

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

= AKT

"\2QAf52

== Dokument 1 == l.VS: STG 17/9 2015- Rilag 5 IndhnIH on okonomi for en ny (lerårsaftale for poli... -

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Dorthe Vandal Pedersen ([email protected])

Tanja Franck ([email protected])

VS: STG 17/9 2015: Bilag 3 Indhold og økonomi foren ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden

17-09-2015 08:10:30

Bilag 3 Indhold og økonomi for en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden.pdf;

Fra: Helene Ystanes Føyn [mailto:[email protected]]

Sendt: 16. september 2015 19:55

TB: Tanja Franck; Bent Vestergaard; Anders TTtusgaard (DEP); Kenni Jørgensen (DBP); Sanne Henriksen (DEP); Jens

Brøchner, SKM; Christina Thode Hansen; Karina Kejser; Materiale

Emne: STG 17/9 2015: Bilag 3 Indhold og økonomi for en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden

Kære alle

Hermed bilag 3 til STG i morgen.

Venlig hilsen

Helene

FlNANSmiNISTGRieT

T. Helene Yetanee Føyn

Departementschefsekretær

T 3392 4109

M 2526 2753

E [email protected]

www.fmjlk

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00-Telefax 33 II 16 65

CVR-NR, 10-I0-39-40

EAN-lokalionsnummer 5798000000032

Daio: 11. november

2016

Aktoversigt

Sagstite]; Regeringsudspil "Bedre balance - statslige arbejdspladser tættere på

borgerne og virksomheder" (udflytning af statslige arbejdspladser)

Sagsnummer: 2015 - 5418

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

52 Indgående

15-09-2015

Materiale fra Finansministeriet - bla udflytning af

statslige institutioner

Materiale fra Finansministeriet • Udflytning af statslige

arbejdspladser

124771

Finansministeriet

(fm@fm,dk)

Indgående

22-09-2015

124773

Finansministeriet

Finansministeriet

Indgående 25-09-2015

Materiale fra finansministeriet bla Udflytning på

Skatteministeriets område

124760

# =

Aklens antal vedhæfiede dokumenter.

akt

12477'1 == Dokument 1 == [ Materiale tra Kinansministeriet - bla udflytning af statslige institutioner

:= AKT 124773 == DokuiViént 1 == ( Materiale fra Finansministeriet - Udflytning at statslige arbejdspladser ]

= AKT 124760 == Dokument 1 == ( Materiale fra finansministeriet bla Udflytning på Skatteministeriets område ] =

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokaiionsnummcr 5798000000032

Dato: 11. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Henv. fra Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i Randers

Byråd vedr regeringens udspil om udflytning af statslige arbejdspladser

Sagsnummer: 2015 - 5446

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Indgående 21-10-2015

Som opfølgning på henv. om udflytning af

statslige arbejdspladser skr. Randers

Kommune om mulighed for al placere en ny

politiskole i Randers

125984

Randers Kommune

Claus Omann Jensen

Socialdemokratiet i Randers

Byrid; Torben Hansen; Frank

Nørgaard

Intern

21-10-2015

Udkast til svar vedr. udflytning af statslige

arbejdspladser

125973 4

ft = Aklens aniaf vedhæftede dokumenter.

= AKT 125984 == Dokument 1 == ( Som opfølgning pa henv. om udflytniiiq af statslige arbejdspladser skr. Kande... =

Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Statsministeriet ([email protected])

[email protected] ([email protected]), Kim Christiansen ([email protected]),

'Rigspolitichefen' ([email protected]), Justitsministeriet ([email protected]), Michael Aastrup Jensen ([email protected])

Randers Kommune ([email protected])

Fra:

Titel:

Ny jysk Politiskole - henvendelse fra borgmester Claus Omann Jensen m.fl.

Sendt: 21-10-2015 14:13:01

Bilag: Ny jysk Politiskole - henvendelse fra Borgmester Claus Omann Jensen.docx;

Til:

Cc:

Til

statsminister Lars Lykke Rasmussen

Formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen

Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl

Vedhæftet fremsendes brev fra Claus Omann Jensen, Torben Hansen og Frank Nørgaard vedr. ny jysk politiskole.

Med venlig hilsen

Claus Omann Jensen

Borgmester

AKT 125984 == Dokument 2 == ( Som opfølgning på henv. om udflytning af statslige arbejdspladser skr. Rande... -

Randers

Kommune

Til

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen

Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl

Borgmesteren

Laksetorvet

DK-8900 Randers

Telefon +45 8915 1515

Direkte +45 8915 1000

www.randers.dk

Oktober 2015

Kære Lars, Mette og Kristian

Som opfølgning på den fælles henvendelse fra Venstre, Socialdemokratiet og Dansk

Folkeparti i Randers vil vi igen påpege, at vi ser meget positivt på initiativet til

udflytning af statslige arbejdspladser.

Vi finder det særdeles positivt, at der planlægges for placering af flere statslige

arbejdspladser i det østjyske område. Samtidigt er vi dog fortsat noget forundrede

over, at Randers er blevet forbigået i planerne.

På den baggrund vil vi gerne fokusere på muligheden for at en eventuel kommende

Politiskole i Jylland får til huse i Randers Kommune. Dette har vi også bekendtgjort

overfor Rigspolitischefen via brev tilbage i maj 2015.

Som I sikkert har noteret jer, er Randers inde i en god udvikling, og har rigtigt meget

at byde på. Randers ligger rigtig godt placeret direkte ved motorvej E45 og fungerer

som et centralt trafikknudepunkt mellem Aarhus, Grenå, Viborg og Aalborg.

Randers er forbundet med en velfungerende infrastruktur. Indenfor ca. 30 minutter

nås Viborg, Hobro og Aarhus i bil. Det opland, der kan nås på en time med Aalborg i

nord og Vejle i syd, tæller knapt 1 mio. indbyggere.

På en time er det faktisk også muligt at nå lufthavnene i Aarhus, Aalborg og Karup.

Herudover har vi en centralt beliggende rutebilsstation og banegård, der også giver

gode kollektive transportmuligheder.

Fremtidige studerende har således god og nem adgang til praktikstederne i det jyske

og undervisere fra ind- og udland har rig mulighed for at komme til og fra en ny

politiskole.

Randers Kommune er begunstiget af et varieret uddannelsesudbud, som udover to

almene gymnasier tæller eksempelvis VIA University College, erhvervsskolen Tradium

og erhvervsakademiet Dania. Der er således et solidt grundlag for at rekruttere

kvalificerede medarbejdere og studerende til en politiskole samt for at benytte

muligheder for uddannelsesmæssige synergieffekter med andre uddannelsessteder i

lokalområdet. Geografisk ligger Randers midt imellem to af landets største

universiteter, som også kan bidrage med yderligere kvalificeret arbejdskraft samt

generering og spredning af viden.

Randers Kommune har endvidere også en god og varieret boligmasse, som tæller en

række attraktive lejeboliger, som kan betales af studerende.

Sidst, men ikke mindst ligger Randers Kommune i naturskønne omgivelser, hvor

Gudenåen møder Randers Fjord og tilskynder til rekreative udfoldelser såsom løb,

cykling, sejlads samt jagt og sportsfiskeri - et attraktivt sted at bo og leve for de

aktive unge menneskersom studerer på politiskolen.

Alt i alt er Randers Kommune derfor et rigtig godt bud på politiskolens nye placering,

når der skal skabes et Danmark i bedre balance, samtidigt med at politiskolens tarv

også skal tilgodeses.

Randers Kommune deltager meget gerne i en eventuel videre afdækning af de

forskellige mulighedersom kommunen og lokalsamfundet kan byde på i forhold til

etablering afen ny politiskole.

Med venlig hilsen

Claus Omann Jensen

Borgmester

Venstre i Randers

Torben Hansen

Politisk ordfører

Socialdemokratiet

i Randers Byråd

Frank Nørgaard

Udvalgsformand Miljø og Teknik

Gruppeformand for Dansk

Folkeparti i Randers Byråd

Kopi til justitsministeren og rigspolitichefen

= AKT 125973 == Dokument 3 == [ Udkast til svar vedr. udflytning af statslige arbejdspladser 1 =

SOCIALDEMOKRATIET

Randers

VENSTRE

Randers

DANSK FOLKEPARTI

Randers

Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen

Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl

1. oktober 2015

Kære Lars, Mette og Kristian

I Randers Kommune står vi sammen, når det er svært. Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har

netop igen i budget forhandlingerne for det kommende år vist, at vi står sammen og løser udfordringerne.

Vi repræsenterer således tre partier, som lokalt har påtaget sig et stort ansvar ved at arbejde for at løse de

lokale udfordringer gennem vanskelige prioriteringer.

Kommunen er en af de kommuner, der har relativt få statslige arbejdspladser. I Randers er det således kun

5,1

af arbejdspladserne, der er statslige mod et landsgennemsnit på 7,7

Senest har staten flyttet en

del af SKAT fra kommunen, og statens ejendomsselskab står med betydelige ledige lokaler centralt

beliggende i byen klar til indflytning her og nu. Ledigheden i kommunen er heldigvis faldende, men den er

fortsat et stykke over niveauet i Region Midt og det østjyske område. Der er en effektiv infrastruktur i

området med nærhed til E45 og god kollektiv trafik.

På den baggrund er vi særdeles skuffede over, at det aktuelle udspil om udflytning af statslige

arbejdspladser ikke indeholder forslag om at placere sådanne arbejdspladser i Randers.

Vi anerkender, at det er positivt, at der er taget initiativ til at udflytte statslige arbejdspladser, og vi finder

det særdeles positivt, at der også er placeret sådanne arbejdspladser i det østjyske område. Tilbage står

dog, at vi finder det uforståeligt, at der ikke er planlagt udflytning af statslige arbejdspladser til Randers. Vi

finder det endvidere utilfredsstillende, at der ikke har været en inddragende dialog med de respektive

organisationer om, hvordan og ud fra hvilke kriterier en sådan udflytning skal besluttes.

Vi vil appellere til, at I sammen ser på mulighederne for at juster eller supplere det udspil som er blevet

fremlagt d.d. Randers Kommune har den 24. august 2015 sendt en henvendelse til regeringen med

angivelse af en række muligheder for en sådan udflytning. Endvidere har borgmesteren talt med Erhvervs-

og Udviklingsministeren om samme emne.

Vi indgår gerne I en dialog om, hvilke muligheder der fortsat kan være for at gennemføre en sådan

udflytning indenfor de områder, hvor der i Randers er relevante kompetencer og et stærkt fagligt netværk,

som kan understøtte en sådan udflytning.

Vi ser frem til at høre fra jer

Med venlig hilsen

Claus Omann Jensen

Borgmester

Venstre, Randers

Torben Hansen

Politisk ordfører

Socialdemokratiet

i Randers Byråd

Frank Nørgaard

Udvalgsformand Miljø og Teknik

Gruppeformand for Dansk

Folkeparti i Randers Byråd

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård II, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00-Telefax 33 II 16 65

CVR-NR. I0-10-39-40

EAN-Iokalionsnummer 5798000000032

Dato: 11. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Spørgetime med statsministeren den 03.11.15 - LLR

Sagsnummer: 2015 - 6211

Akt nr.

Type

Intern

Dato

02-11-2015

Titel

Beredskab: FL-forhandlinger

Beredskob til Spørgetimen ved finanslovsforhandlingeme

Aki ID

128280

Parter

Kommentar

Indgående 02-11-2015

127750

Finansministeriet

Indgående

17-11-2015

Beredskab vedr Togfonden - Forlig uden V - til

spørgetime d. 03.11.15

129773 2

Finansministeriet

# =

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

= AKT 127750 == Dokument 1 == ( Beredskab til Spørgetimen ved tinanslovsforhandlingeme ]

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Journalen ([email protected])

Bent Vestergaard ([email protected])

Spørgetimen

03-11-2015 16:00:37

FL-forhandlinger.docx;

Fra:

Simon Gravers Jacobsen [mailto:[email protected]]

Sendt:

2. november 2015 18:55

711: Bent

Vestergaard

Cc:

Kent Harnisch

Emne:

FL-forhandlinger.docx

Efter aftale med Kent. Lægges til Stig således.

Mvh. Simon

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Jergeos Gård 11,1218 KebenhavD K

Telefon 33 92 33 00-Telefax 33 11 16 65

CVR-NR, 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dalo: 18. december

2016

Aktoversigt

Sagstitel; Henv fra Jørgen Mads Clausen, Danfoss A/S vedr politiforliget

Sagsnummer: 2015 - 6493

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Indgående

17-11-2015

Skriver om politiforliget og foreslår ny

pulitiskole placeret i Sønderborg

129931

Jørgen Mads Clausen

Danfoss A/S

Udgående

18-11-2015

Anmodning om svarudkast i Justitsministeriet

Svarudkast til brug for besvarelse af

henvendelse om ny politiskole

Udkast til svar til Jørgen Mads Clausen vedr.

ny politiskoles placering i Sønderborg

130100

Indgående 25-1 1-2015

131027 4

Intern

25-1 1-2015

131059

# =

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

-AKT 129931 == Dokuinenti ==.[ Skriver om politiforliget og foreslår ny politiskole placeret i Sønderborg ] -

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Statsministeriet ([email protected])

Jørgen Mads Clausen ([email protected])

Politiforliget

17-11-2015 18:36:23

Kære Lars Løkke Rasmussen,

Tillykke med politiforliget. Nu mangler I blot at finde ud af hvor politiskolen i VestDanmark skal placeres.

Jeg er ikke sikker på at I er opmærksomme på at der ligger en anden politiskole i Kiel blot 90 km fra

Sønderborg.

Som du sikkert har fornemmet er der stærke kræfter på begge sider af grænsen som ønsker båndene

styrket. Danskerne er blevet et "hit" i Nordtyskland.

SDU og universitetet i Flensborg og Kiel har formaliseret uddannelser på tværs af grænsen. Danfoss er den

største industrivirksomhed i Slesvig Holsten såvel som i Sønderjylland.

Jeg håber at det samme stærke samarbejde kunne ske for en politiskole placeret i Sønderborg.

Jeg håber at du vil arbejde for det.

Best regards/Med venlig hilsen

Jørgen M. Clausen

Chairman of the Board

Danfoss A/S

A1107 DK-6430 Nordborg, Denmark

Tel:+4574882851

Mobile: +4540544040

Emall: [email protected]

httD://www.danfoss.com

:= AKT 130100 == nnkiiinent 1 == [Anmodning om svarudkast i Justitsministeriet ]

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Karina Kejser ([email protected])

Dorthe Vandal Pedersen ([email protected])

Anmodning om svarudkast i Justitsministeriet

18-11-2015 13:44:41

Kære Karina

Måtte jeg bede om et svarudkast - overordnet og kort.

Frist 1 uge fra d.d.

Mange hilsner

Dorthe

■<

Dorthe Vandfll Pedersen

\ Chefsekre(£cr, Statsministeriet

'-1 Direkte telefon +45 33

92 22

-yy Mobil 40 SO 36 69

/ Personlig e-pos( [email protected]

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtItel:

Sendt:

Statsministeriet ([email protected])

Clausen

Jorgen M ([email protected])

Skriver om politiforliget og foreslår ny politiskole piaceret i Sønderborg

Politifortiget

17-11-2015 18:36:23

Kære Lars Løkke Rasmussen,

Tillykke med politiforliget. Nu mangler I blot at finde ud af hvor politiskolen i VestDanmark skal placeres.

Jeg er ikke sikker på at I er opmærksomme på at der ligger en anden politiskole i Kiel blot 90 km fra

Sønderborg.

Som du sikkert har fornemmet er der stærke kræfter på begge sider af grænsen som ønsker båndene

styrket. Danskerne er blevet et "hit" I Nordtyskland.

SDU og universitetet i Flensborg og Kiel har formaliseret uddannelser på tværs af grænsen. Danfoss er den

største industrivirksomhed i Slesvig Holsten såvel som i Sønderjylland.

Jeg håber at det samme stærke samarbejde kunne ske for en politiskole placeret i Sønderborg.

Jeg håber at du vil arbejde for det.

Best regards/Med venlig hilsen

Jørgen M. Clausen

Chairman of the Board

Danfoss A/S

A1107 DK-6430 Nordborg, Denmark

Tel:+45 74882851

Mobile: +4540544040

Emaih [email protected]

httD://www.danfoss.com

= AKT 131027 == Dokument 1 == [ Svarudkast til brug for besvarelse at henvendelse om ny politiskole ]

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Dorthe Vandal Pedersen {[email protected])

Justitsministeriet ([email protected])

Svarudkast til brug for besvarelse af henvendelse om ny politiskole

25-11-2015 11:49:14

Svarudkast til brug for besvarelse af henvendelse om ny politiskole.eml; Bidrag til besvarelse af henvendels til SIM

om ny politiskole [DOK179912....docm; fesdPacket.xml;

Denne email er sendt vha SEPO tunnel kryptering til nedenstående modtagere i dit domæne.

Med venlig hilsen

[email protected] / Rigspolitiet - Anklagemyndighed - Certifikat

Modtagere af email:

= AKT 13’1U27 =- Dokument

2 --

[ ijvarudkast til brug tor besvarelse af henvendelse om ny politisknia ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

[email protected] (Dorthe Vandal Pedersen)

Casper Grue Jensen ([email protected])

Svarudkast til brug for besvarelse af henvendelse om ny politiskole

25-11-2015 11:49:14

fesdPacket.xml; Bidrag til besvarelse af henvendels til SIM om ny politiskole [DOK179912....docm; image001.gif;

Kære Dorthe

Vedhæftet sendes godkendt svarudkast til brug for statsministerens besvarelse af henvendelse fra Jørgen M.

Clausen vedrørende placeringen af en ny politiskole i det vestlige Danmark.

Jeg skal endvidere høre; om det er muligt at modtage en kopi af besvarelsen, når den er afsendt.

Med venlig hilsen

Casper Grue Jensen

Fuldmægtig

jusTiTSu<NisirRif:i

Økonomikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

TIf. direkte: 7226 8435

Tif.: 7226 8400

www.iustitsministeriet.dk

= AKT 131027 == Dokument 4 == | Svarudkast til bruc) for besvarélse af henvendelse um ny puliliskule ] --

Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet TesdPacket'.

= AKT 131059 == Dokument 1 == { Udkast til svar til Joigan Madv> Clausen vedt. ny pulitiskoles placering i Gonde... -

JM har oplyst, at de også har modtaget et enslydende brev som både er stillet til STMn og JMn. Efter aftale med CRP, så

besvarer JM henv. - også på vegne af statsministeren - hvilket jeg har oplyst dem om d.d. Vi gør ikke mere herfra. 26/11 -

15/dvp

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 1116 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Doio: 11. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Spørgetime med statsministeren i Folketinget d. 15.12.15 - med

nordatlantiske medlemmer

Sagsnummer: 2015 - 6629

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Indgående

03-12-2015

Justitsministeriets beredskaber til pressemøde og

Folketingets spørgetime den 15. december 2015

132351

# =

Aklens anial vedha/lede dokumenter.

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 11 16 65

CVR.NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummcr 5798000000032

Dato: 11- november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Spørgetime med statsministeren den 17.11.15 - LLR

Sagsnummer: 2015 - 6690

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Indgående

16-1 1-2015

Materiale vedr politiaftale • Udleveret til Dansk

Folkepanl. Konverative og Liberal Alliance

Beredskab til spørgetime vedr, FA15-aftalen

(flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens

økonomi i 2016-2019)

130077

Justitsministeriet

(jm(^m,dk)

Justitsministeriet

(jm@jm,dk)

Indgående

17-11-2015

129828

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

= AKT 130077 == DokumeiK 10 == ( Materiale vedr politiaftale - Udleveret til Dansk Folkeparti, Konverative og Li... =

Justitsministeriet

Finansministeriet

3. Etablering af en politiuddannelse i det vestlige Danmark og

revision af politiets uddannelsesforløb

2. november 2015

Politiets

uddannelsesbehov

ændres

løbende

som

følge

bl.a.

kriminalitetsudviklingen og tilpasningen af politiets strategiske fokus. For at

imødekomme poUdets fremtidige uddannelsesbehov og samtidig bidrage til øget

aktivitet i hele Danmark, vil der kunne gennemføres en samlet løsning vedrørende

politiets uddannelser bestående af følgende elementer;

1) Etablering af en ny politiuddannelse i det vestlige Danmark med både

grunduddannelse og efter- og videreuddannelse.

2) Et ændret uddannelsesforløb i politiet, hvor der lægges mere vægt på faglig

specialisering samt videre- og efteruddannelse, mens grunduddannelsen

forkortes fra 3 til 2 år.

1. Etablering afen politiuddannelse i det vestlige Danmark

I dag foregår politiets grunduddannelse på politiskolen i Brøndby, mens politiets

efter- og videreuddannelsesaktiviteter i vidt omfang er spredt over store dele af

landet på offentligt ejede lokaliteter samt forskellige hoteller og kursuscentre. Alle

politiets uddannelsesaktiviteter — dvs. både grunduddannelsen i Brøndby og

politiets efter- og videreuddannelsesaktiviteter - er organiseret under Rigspolitiets

Koncern HR og under samme centerchef.

For at imødekomme politiets fremtidige uddannelsesbehov og samtidig bidrage til

øget aktivitet i hele Danmark og en bedre balance mellem landsdelene foreslås det

at etablere en ny politiuddannelse i det vestlige Danmark som led i en samling af

politiets uddannelsesaktiviteter.

Forslaget indebærer, at politiskolens uddannelsesaktiviteter foregår i to

uddannelsescentre — et på den nuværende lokalitet i Brøndby og et i det vestlige

Danmark. På be^e uddannelsescentrene vil der blive afholdt både

grunduddannelse, mens efter- og videreuddannelse i videst muligt omfang vil blive

afholdt på det nye uddannelsescenter i det vestlige Danmark. Det vil således være

muligt at blive uddannet til politibetjent både i Brøndby og på politiskolen i det

vestlige Danmark.

Et stærkt samlet fagligt uddannelsesmiljø er nødvendigt for at sikre et højt

uddannelses- og kvalitetsniveau i politiet. Politiskolen

vil

derfor som i dag

organisatorisk være én enhed, men fremover med to geografisk adskilte

uddannelsescentre. Samtidig vil rekrutteringen af nye politistuderende fortsat blive

varetaget af Rigspolitiet i en ensartet landsdækkende proces.

Der vil blive afviklet fulde og ensartede grunduddannelser

uddannelsescentre, når det nye uddannelsescenter er etableret.

på

begge

Side 2 at 5

Polidets efter- og videreuddannelsesakdviteter, herunder lederuddannelser, vil i

\ddest muligt omfang blive afviklet på uddannelsescentret i det vestlige Danmark.

På den måde sikres maksimal udnyttelse af de særlige uddannelsesmæssige

faciliteter, som forventes etableret på uddannelsescentret i det vestlige Danmark.

Ved placering af uddannelsescentret i vestlige Danmark må en række kriterier

overvejes. Der bor i den forbindelse bl.a. lægges vægt på, at uddannelsescentret

placeres tæt på et større køreteknisk anlæg, da der \dl indgå køreteknik på en del af

kurserne på det nye uddannelsescenter. Placeringen bør endvidere være tæt på

hovedfærdselsårer og offentlig transport, da kursisterne på efter- og

videreuddannelserne kommer fra hele landet. Herudover vil det af hensyn til

opretholdelse af beredskabet i København være hensigtsmæssigt at begrænse

koreafstanden fra uddannelsescentret til København.

Det forventes at tage 2 år, før det nye uddannelsescenter i det vestlige Danmark

kan være fuldt etableret, og centrer skønnes at skabe arbejdspladser til

undervisning, drift, administration mv.

2. Revision af politiets uddannelsesforløb

3-årig

består

grunduddannelse

nuværende

Politiets

professionsbacheloruddannelse i politividenskab. Professionsbacheloruddannelsen

blev introduceret i slutningen af 2011, men er først blevet endeligt akkrediteret i

januar 2014. Uddannelsen skal genakkrediteres i 2018.

Etableringen af professionsbacheloruddannelsen har baggrund i Visionsudvalgets

rapport fra 2005, hvor der bl.a. blev anbefalet et kompetenceløft af de

politiuddannede, øget mulighed for specialisering og en tilnærmelse til det

offentlige uddannelsessystem bl.a. med mulighed for meritoverførsel.

Visionsudvalget pegede dog ikke eksplicit på, at der burde etableres en

professionsbacheloruddannelse.

På baggrund af erfaringerne med professionsbacheloruddannelsen og politiets

forventede strategiske fokus i de kommende år, \'urderes det, at den akkrediterede

professionsbacheloruddannelsc vil være vanskelig at tilpasse politiets fremtidige

uddannelsesbehov. Det skyldes primært, at der forudses et større behov for

differentiering og specialisering af kompetencerne i politiet, og at

akkrediteringskravene begrænser fleksibiliteten i forhold til løbende at tilpasse

uddannelsens indhold og antallet af optagne elever til de aktuelle behov og

prioriteringer i politiets opgavevaretagelse,

Der foreslås derfor en revision af politiets uddannelsesforlob, som sammentænkes

med etableringen af nyt uddannelsescenter i det vestlige Danmark. Det nye

uddannelsesforløb, som er

vist ifi^ur 1

nedenfor, tager udgangspunkt i følgende

primære designkriterier:

Kompetenceniveauet skal samlet set fastholdes,

sammentænkes med opgavespredningen i politiet.

men

højere

grad

Side 3 af 5

Uddannelsesforløbet frem til fastansættelse skal være kortere

understøtte muligheden for en hurtigere udvidelse af politistyrken.

for at

Uddannelsesprogrammet skal være smidigt, afspejle tydeligere karriereforløb

og give mulighed for udvikling både i form af faglig specialisering og egentlig

videreuddannelse.

Fi^ur 1.

Mo4ul

1 8 mdr pi

2-årig gnmdxiddannelse

Mudul 2 8 mdi ptikiiik Ij _

Modul

}

8 radt pi Politidiolc*

Fastansættelse

[owgotoBy

bogwtrt^snda •ftonogfvdngøKoldølaesudtennølw

r^’olitifagligcspccinludd. ^

som livvogtor, hunde

førere, MC m.v,

Fjglig spccidlisoring

pd uændret

Itcringsnivcau

Specialiserede uddannelser

inden for efterforskning,

forebyggelse, analyse.

lotcalpoliti m.fl.

Politiledcrudd.;

Førleder, PKog

VPl-nivcau

Vidcrcuddanncfsc pd

akkrediteret diplom-

niveau

Specialiserede faglige

uddannelser mden for IT-

^krim , analyse, brand m.fl.

Politilcdcfudd. pd

PI og CPl niveau

Videreuddannelse pd

akkrediteret master-

niveau

Overordnet bygger det nye uddannelsesforløb på et skift fra primært at fokusere

på grunduddannelsen som udgangspunkt for det generelle kompetenceløft i

politiet til i højere grad al sætte fokus på efter- og videreuddannelse, herunder især

specialiserede uddannelser på diplomniveau. Det nye uddannelsesforløb vil bestå

af følgende hovedelementer:

1. 2-årig grunduddannelse

Den 2-årge grunduddannelse vil være opby^et med 3 moduler å 8 måneder,

hvoraf to moduler gennemføres på politiskolen. Uddannelsen vil ikke være

akkrediteret pi bachelorniveau. De to skolemoduler vil indholdsmæssigt i

altovervejende grad svare til de to første skolemoduler på den nuværende

professionsbacheloruddannelse. Det forudsættes, at uddannelsen fortsat vil være

SU-beretdget.

2. Efter- og vedligeholdebesuddannehe

Der etableres et fast efter- og vedligeholdelsesuddannelsesprogram (PEVU), som

skal sikre, at politiuddannede fastholder deres kompetenceniveau i forhold til

operativ tjeneste. Programmet vil være obligatorisk for alle politiuddannede og

skal gennemføres efter centralt fastsatte intervaller og retningslinjer. Uddannelsen

gennemføres decentralt i de enkelte politikredse,

Side 4 af 5

3. PolUifaglig specialuddannelse

Den polidfaglige specialuddannelse er en videreførelse af polidets eksisterende

faglige specialuddannelser for bl.a. li\’^^agter, hundeførere, færdselsbetjente,

reakdonspatruljer mv. Specialuddannelserne vil være på samme læringsniveau som

grunduddannelsen, og det forventes at ca. 50 pct. af de poliduddannede \il

gennemgå en af disse uddannelser,

4. Specialiserede uddannelser på diplomnweau

På mere komplekse politifaglige områder som f.eks. specialiseret efterforskning,

Cyber crime, analyse og forebyggelse vil der blive udviklet og udbudt specialiserede

uddannelser på diplomniveau. Uddannelserne skal være akkrediterede og udbydes

i partnerskab med en eller flere professionshøjskoler. Det skønnes, at ca. 25 pct.

af de poliduddannede, som har gennemgået grunduddannelsen, skal have en

specialiseret uddannelse på diplomniveau.

5. Ijederuddannelse

De eksisterende lederuddannelser på diplom- og mastemiveau, \il blive videreført

i den nye uddannelsesstruktur.

Det nye uddannelsescenter i det vestlige Danmark vil, udover en del af

grunduddannelsen, i \ddest muligt omfang blive anvendt dl efter- og

videreuddannelse.

Den nye grunduddannelse kan indfases fra 2016, men vil først kunne være fuldt

implementeret i 2019, idet der i en overgangsperiode fra 2016-2018 både

være

studerende på professionsbacheloruddannelsen og den nye grunduddannelse. De

studerende, som er begyndt på professionsbacheloruddannelsen, vil få mulighed

for at gennemføre denne uddannelse.

Økonomi

Etablering af en ny politiuddannelse i det vestlige Danmark ^^l medføre

merudgifter dl erhvervelse af en passende ejendom, drift, flytning mv. Der

afsættes derfor en reser\^ på finansloven på 50 mio. kr. årligt i 2018 og 2019 til

formålet,^

/abel 1.

Tabeli

Etablering af politiuddannelse I det vestlige Danmark

Mlo. kr., (2016*pl)

Ialt

2016

2017

2018

2019

Der vil blive udmøntet midler fra reser\'en, når der på baggrund af en analyse er

fundet en passende og omkostningseffekdv løsning for etableringen af det nye

uddannelsescenter, der også skal huse polidets efter- og videreuddannelsesindsats.

Side 5 af 5

Mindreudgifterne ved at samle denne indsats — frem for som i dag at skulle leje

konferencecentre, hoteller mv. — vil medgå dl at finansiere driftsudgifterne til den

nye politiuddannelse i det vestlige Danmark.

= AKT 129828 == Dokument 3 == ( Beredskab til spørgetime vedr. FAl5-aftalen (flerårsaftalen for politiets og ank... -

>•’ ■ '

■

ustitsministeriet

Adminisirationsafdelingen

BEREDSKAB

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr:

Dok,;

16. november 2015

Økonomikontoret

Line Wagner

2015-0210-0028

1795179

Beredskab vedrørende flerårsaftalen for politiets og

anklagennyndighedens økonomi i 2016-2019

Baggrund

Derudover etableres en politiskole i det vestlige Danmark og

der sikres et øget optag af politistuderende.

Fremtidssikring afpolitiuddannelsen

Samtidig skal der

etableres en ny politiuddannelse i det vestlige Danmark som supple

ment til den nuværende politiskole i Brøndby.

Aftaleøkonomien

Overblik over aftaleøkonomien

Tabeli

IntUatIver og Ananeieringeelomentsr I ny flerirsaftale for politiet og anKlagemyndIgheden

Mio. kr. (2016-pl)

Initiativer I alt

1. Stvrfcet indsata mod terror

2. Stvrttet indsats til kontrol i Qraenseomrédeme

-HerafiSKAT

3. Etablering af en nv politluddannelBe i det veatHoe Danmark

4. Skræntopfyldnina: Videreferelse af inrtiativer fra flerÅraaftalen 2012-2015

mv.

- heraf indsats mod rocker- og bendenvljeet i Vestdenmerk

• heraf tværgående indbrudsenhed (TFI)

- heraf bande- og rockermljeets rekrutteringsbaseri SUB-områder

- herafmobi/ videoovervågning

2016

944

395

2017

1.386

503

2018

1.719

573

785

2019

1.939

560

Ialt

6.9S7

2.031

åZ

439

100

9S3

615

2.791

144

300

559

1.708

142

168

944

229

142

344

194

1.386

224

116

142

514

142

682

250

1.939

215

308

heraf øvrige initiativer

- øvrig skræntopfyldning

5. Ønet robuathed i oolitiel

Finansiering I alt

Allerede afsat reserve vedr. udløb af flerérseftale 2012-2015

6. Gennemført budgetanalyse af politietB kemeoDoaver

7. N ve analyser

Forudsat finansiering fra central terhandlinoareBerve I alt*

Bevillinasleft fra FL1S-nlveau

1.719

220

235

6.987

888

670

704

411

2£

1.020

546

£2

1.214

505

£2

1.366

469

4.303

1.93:

Anm.: *Af den forudsatte finansiering fra den centrale forhandlingsreserve tilføres 21-24 mio. kr. årligt til

SKAT, 4-14 mio. kr. årligt afsættes til SU til politistuderende. mens resien tilføres politiet og anklagemyndighe

den mv. Del afsættes herudover en reserve på 200 mio. kr. i 2016 til ekstraordinære indsatser i grænseområderne

mv., der ikke er afspejlet i tabellen.

Bevillingsprofil på finansloven for 2016

Tabel 2

økonomiske rammer for politiet og anklagemyndigheden

Mio. kr. 2016-pl

Bevilling på finansloven for 2016

2016

9.610

2017

9749

2018

9.704

2019

9.668

Anm.: Heri indglr en reserve pi SO mio. kr. Irligt i 201 Bog 2019 lil en ny politiskole

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jergens Gård 11,1218 Kobenhavo K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dalo; 11. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Henv. fra Sønderborg Kommunes borgmester vedr. placering af

politikskole

Sagsnummer: 2015 - 6730

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Indgående 30-11-2015 Skr. at Sonderborg er del oplagte sied al plocere en

ny politiskole i Jylland

131681

Sønderborg Kommune

(raadhus@$onderborg.dk);

Erik Laurilzen

Udgående

30-11-2015 Vs: Skr. al Sønderborg er del oplagte sicd at placere

en ny politiskole i Jylland

02-12-2015

Sv: Skr. at Sønderborg er det oplagte sled at placere

en ny politiskole i Jylland

SV: Skr. at Sønderborg er det oplagte sted al placere

en ny politiskole i Jylland/Økonomikonloret/LFA

VS: Sønderborg som hjemsted for politiskole

131759 3

Udgående

131969

Indgående

15-12-2015

133821

Udgående

15-12-2015

133822

U = Aktens antal vedhæfiede dokumenter.

= AKT 131681 == Dokument 1 == [ Skr, at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland ] =

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Statsministeriet ([email protected])

Sønderborg Kommune ([email protected])

Sønderborg som hjemsted for politiskole

30-11-2015 09:40:39

Sønderborg som hjemsted for politiskole.emi; Indlæg om politiskolen 1 .pdf;

Denne email er sendt vha SEPO tunnel kryptering til nedenstående modtagere i dit domæne.

Med venlig hilsen

[email protected] / Sønderborg kommune - Hovedpostkasse

Modtagere af email:

stm(^tm.dk

= AKT 131681 == DokLimenl 2 == [ $kr. al Sønderborg er det oplagte sled at placere en ny politiskole i Jylland ] -

Til:

[email protected] (Statsministeriet)

Erik Lauritzen ([email protected])

Fra:

Titel: Sønderborg som hjemsted for politiskole

Sendt: 30-11-2015 09:40:47

Bilag: Indlæg om politiskolen 1.pdf;

Kære Lars Løkke Rasmussen

Det er en vigtig og god beslutning partierne bag politiforliget har taget ved at placere en ekstra politiskole

I det vestlige Danmark. I Sønderborg har vi fulgt sagen tæt og har tidligere tilkendegivet, at byen har de

optimale faciliteter til at huse denne politiskole. Det vil vi gerne bekræfte og jeg er glad for at kunne

sende dig denne mail,

med et

stærkt indlæg for hvorfor Sønderborg er det oplagte valg med opbakning fra

alle dele af byen og Als. Sønderborg er en by i rivende udvikling og det er vi ikke mindst fordi alle parter

spiller sammen og bidrager, både vores store internationale virksomheder, kommunen, Sønderborg

Vækstråd, uddannelsesinstitutionerne og organisationerne. Jeg håber du vil læse indlægget og kontakte os

hvis du har spørgsmål. Du er også meget velkommen til at besøge os. Vi er kun 35 minutter væk fra

København - fem gange om dagen.

Venlig hilsen

Sønderborg Kommune

Erik Lauritzen

Borgmester

T 88 72 50 00 - M 27 90 02 06

[email protected] - www.sonderborgkommune.dk

= AK I

131681 == Uokumenl 3 == I Skr, at Sonderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland 1

Sønderborg er det oplagte valg

Med kasernen har Sønderborg allerede faciliteterne til den nye politiskole,

der skal placeres i det vestlige Danmark. Placeringen er også perfekt i

forhold til øvelser og samarbejde henover grænsen.

Af: Erik Lauritzen (S), borgmester Sønderborg Kommune, Jørgen Mads Clausen, Danfoss, Bent

Jensen, Linak, Erling Duus, formand Industrigruppen i Sønderborg, og Henrik Enderlein,

formand Sønderborg Vækstråd

Politiskolen skal placeres i det vestlige Danmark, og mange jyske byer vil selvsagt gerne have den

til netop deres område. Her er vi ikke anderledes - vi vil gerne have politiskolen til Sønderborg. Det

giver selvfølgelig mening for os at få den nye politiskole til Sønderborg. Den vil skabe

arbejdspladser, gode synergieffekter med det eksisterende studiemiljø i byen og vores mange

internationale virksomheder, og det vil endda skabe mere liv ved den nye havnefront, som er i

rivende udvikling allerede.

Men giver det også mening for I andre at flytte politiskolen hele vejen til Sønderborg?

Der må vi bare sige, at ja, det gør det virkelig.

Sønderborg har allerede alle faciliteterne klar til en politiskole. Den tidligere Sønderborg kaserne

er ejet af Sønderborg Kommune i dag og kan derfor tages i brug meget hurtigt. Kasernens

bygninger er indrettet til undervisningsformål og har samtidig allerede træningsbaner,

øvelsesterræn, nærkamphuse og skydebane, som er velegnede til en politiskole og klar til brug.

Det giver mening samfundsmæssigt at benytte de faciliteter, der allerede er opført og er til

rådighed

Men én ting er omgivelserne, en anden ting er uddannelsens muligheder. I en tid med

grænseoverskridende udfordringer for sikkerheden skal de nye betjente trænes i politisamarbejde

på tværs af grænserne. Det kan man i Sønderborg. Her har vi allerede et tæt samarbejde med de

nordtyske myndigheder, og politiskolen i Kiet er en oplagt samarbejdspartner.

Med placeringen tæt på grænsen kan vi samtidig sikre en hurtig mobilisering af betjentene - både

ved den dansk-tyske grænse og til andre danske lufthavne, som København, hvis vores sikkerhed

bliver udfordret eller angrebet.

Den direkte flyrute fra Sønderborg, Alsie Express, tilbyder en aftale, der sikrer transport af

betjente til f.eks. København inden for

timer. De kan transportere 50-70 betjente i timen, og

man havde en tilsvarende aftale med Forsvaret, da kasernen stadig var

drift.

En eventuel politiskole

Sønderborg vil blive en del af det eksisterende forsknings- og

universitetsmiljø

Sønderborg, som blandt andet huser den internationale forskerpark Alsion. Der

er derfor allerede studieboliger

byen, og et helt nyt arkitekttegnet kollegium på havnefronten vil

blive nabo til politiskolen. Studiemiljøet nyder allerede godt af de mange internationale

virksomheder i området, og de vil også i forhold til politiskolen kunne skabe stærke synergieffekter

med udvikling af undervisningen på politiskolen. Samtidig er der sikret et godt miljø for at tilbyde

ægtefællejob og for at rekruttere fremtidige medarbejdere til politiskolen.

= AKT 131759 == Dokument 1 == [ Vs: Skr. at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

TVF.

vh. Niki

Erhvervs- og Vækstministeriet ([email protected])

Niki Kjær Saabye ([email protected])

Vs; Skr. at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland

30-11-2015 15:56:21

Sønderborg som hjemsted for politiskole.emi; Indlæg om politiskolen 1.pdf;

Niki Kjær Saabye

Konsuient. Statsministeriet

O Direkte telefon +45 33 92 22 43

/ Mobii+45 60 68 88 60

Personlig e-post [email protected]

Til:

Fra:

Titel:

E-mailtitel:

Sendt:

Statsministeriet ([email protected])

Erik Lauritzen ([email protected])

Skr. at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole I Jylland

Sønderborg som hjemsted for politiskole

30-11-2015 09:40:39

Denne email er sendt vha SEPO tunnel kiyptering til nedenstående modtagere i dit domæne.

Med venlig hilsen

[email protected] / Sønderborg kommune - Hovedpostkasse

Modtagere af email:

= AKT 131969 == Dokument 1 == [ $v: Skr. at Sonderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland J =

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Justitsministeriet ([email protected])

Erhvervs- og Vækstministeriet ([email protected])

Nikl Kjær Saabye ([email protected])

Sv: Skr. at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland

02-12-2015 08:53:07

Jeg fik ved en fejl sendt denne til Erhvervs- og vækstministeriet, men jeg skal I stedet bede Justitsministeriet om at

håndtere denne henvendelse.

vh. Niki Saabye

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

TVF.

vh. Niki

Erhvervs- og Vækstministeriet ([email protected])

Niki Kjær Saabye ([email protected])

Vs: Skr. at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland

30-11-2015 15:56:21

Niki Kjær Saabye

Konsulent, Statsministeriet

W Direkte telefon +45 33 92 22 43

Mobil +45 60 68 88 60

Personlig e-oost [email protected]

Til:

Fra:

Titel:

E-malltitel:

Sendt:

Statsministeriet ([email protected])

Erik Lauritzen ([email protected])

Skr. at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland

Sønderborg som hjemsted for politiskole

30-11-2015 09:40:39

Denne email er sendt vha SEPO tunnel kryptering til nedenstående modtagere i dit domæne.

Med venlig hilsen

[email protected] / Sønderborg kommune ■ Hovedpostkasse

Modtagere af email:

= AKT 133821 == Dokumenl 1 == [ SV: Skr. at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jyllan... =

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Niki Kjær Saabye ([email protected])

Casper Grue Jensen ([email protected])

Justitsministeriet ([email protected])

SV: Skr. at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland/Økonomikontoret/LFA

15-12-2015 14:52:27

SV: Skr. at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland (SIM ID:

131969)/Økonomikontoret/LFA.eml:

Denne email er sendt vha SEPO tunnel kryptering til nedenstående modtagere i dit domæne.

Med venlig hilsen

[email protected] / Rigspolitiet - Anklagemyndighed ■ Certifikat

Modtagere af email:

:= AKT 133821 -= Dokument 2 == [ SV: Skr, at Sonderborg er det oplagte sted at planere en ny pnlilisknle i .lyllan

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[email protected] (Niki Kjær Saabye)

[email protected] (Casper Grue Jensen)

Jesper Roest Pedersen ([email protected])

SV: Skr. at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland (SIM ID:

131969)/Økonomikontoret/LFA

Sendt: 1S>12-2015 14:52:28

Hej Niki

Mangler der en vedhæftning? Send gerne til både Casper (cc.) og jeg.

Med venlig hilsen

Jesper Roest Pedersen

Kontorchef

jusTiTSMiNisTiRirr

Økonomikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tif. direkte: 3392 4116

Tlf: 7226 8400

Vtfww.iustitsministeriet.dk

________________________________________

Fra:

Niki Kjær Saabye [mailto:[email protected]]

Sendt:

2. december 2015 08:53

TU:

Justitsministeriet

Cc:

Erhvervs- og Vækstministeriet

Emne:

Sv; Skr. at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland (STM ID:

131969)/Økonomikontoret/LFA •

Jeg fik ved en fejl sendt denne tit Erhvervs- og vækstministeriet, men jeg skal i stedet bede Justitsministeriet om at

håndtere denne henvendelse.

vh. Niki Saabye

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Erhvervs- og Vækstministeriet [email protected]

Niki Kjær Saabye [email protected]

Vs: Skr. at Sønderborg er det oplagte sted at placere en ny politiskole i Jylland

30-11-2015 15:56:21

TVF,

vh. Niki

Niki Kjær Saabye

Konsulent, Statsministeriet

Direkte telefon +45 33 92 22 43

Mobil +45 60 68 88 60

Personlig e-post [email protected]

= AKT 133822 == Dokument 1

[ VS: Sonderborg som hjemsted for politiskole ) =

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Justitsministeriet ([email protected])

Casper Grue Jensen ([email protected])

Niki Kjær Saabye ([email protected])

VS: Sønderborg som hjemsted for politiskole

15-12-2015 14:56:49

Indlæg om politiskolen 1 .pdf;

Kære Jesper

Her er den oprindelige mail.

Vh. Niki

Niki l^ær Saabye

Konsulent, Statsministeriet

Direkte telefon

+45

33 92 22 43

Mobil

+45

60 68 88 60

Personlig e-oost nksi^stm.dk

Fra:

Erik Lauritzen [mailto:[email protected]]

Sendt:

30. november 2015 09:41

Til:

Statsministeriet

Emne:

Sønderborg som hjemsted for politiskole

Kære Lars Løkke Rasmussen

Det er en vigtig og god beslutning partierne bag politiforliget har taget ved at placere en ekstra politiskole

i det vestlige Danmark. I Sønderborg har vi fulgt sagen tæt og har tidligere tilkendegivet, at byen har de

optimale faciliteter til at huse denne politiskole. Det vil vi gerne bekræfte og jeg er glad for at kunne

sende dig denne mail, med et stærkt indlæg for hvorfor Sønderborg er det oplagte valg med opbakning fra

alle dele af byen og Als. Sønderborg er en by i rivende udvikling og det er vi Ikke mindst fordi alle parter

spiller sammen og bidrager, både vores store internationale virksomheder, kommunen, Sønderborg

Vækstråd, uddannelsesinstitutionerne og organisationerne. Jeg håber du vil læse indlægget og kontakte os

hvis du har spørgsmål. Du er også meget velkommen til at besøge os. Vi er kun 35 minutter væk fra

København - fem gange om dagen.

Venlig hilsen

Sønderborg Kommune

Erik Lauritzen

Borgmester

T 88 72 50 00 - M 27 90 02 06

[email protected] - ww\w.sonderbQrQkommune.dk

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jorgens Gård 11, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummcr 5798000000032

Dalo; 11. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Gerhard Petersen - Holstebro

Sagsnummer: 2015 - 6994

Akt nr.

Type

Indgående

Dato

Titel

Kritik af placeringen af supersygehuset i Godstrup saml

evt. placering af politiskole I Herning - vennetjeneste

Til videre foranstaltning til hhv. Erhvervs- og

Vækstminisieriet og Sundheds- og Ældreminisleriel

Vs: Til videre foranstaltning til hhv. Erhvervs- og

Vækslministeriet og Sundheds- og Ældreministerict

Akt ID

Parter

Kommenlar

12-12-2015

133442

Gerhard Petersen

(gerhardp(^oumail.dk)

Udgående

18-12-2015

134488

Udgående

14-01-2016

137542

# =

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

akt

133442 == Dokument 1 == [ Kritik af placeringen af supersvgehLiset i Gødstrup samt evt. placering af politi... -

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Statsministeriet ([email protected])

Gerhard Petersen ([email protected])

venne^enester

12-12-2015 20:03:05

Att. Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Hej

Når man taler om vennetjenester Inden for politik, så har det en klang af noget forkert. I mine øjne, så skal alle

beslutninger begrundes grundigt - og uden hensyn til hvem man "skylder en tjeneste".

Men det virker, som om regeringen Ikke deler denne opfattelse.

Om det skyldes at Herning har en venstre borgmester - eller om det skyldes at den samme borgmester altid har

bakket op om dig, det skal jeg lade være usagt, men der er noget helt galt i den skævvridning, der finder sted til

fordel for Herning i forholdet til Holstebro og også andre jyske byer.

Det meget store nordvestjyske hjørne med Holstebro som den centrale by mister sygehuset. Fremover skal man

køre til Gødstrup. Det er en klokkeklar fejlplacering, som der Ikke er givet en eneste ordentlig furklaring på.

Lars Krarup har forsøgt at sige, at det skyldes borgerne i den sydlige del af regionen, der ellers ville få for langt til

et sygehus hvis det blev placeret i Aulum eller Holstebro. Den forklaring kunne jeg afvise som en lodret løgn.

Bent Hansen forsøgte sig med at kundeunderlaget om nogle år ville være større i Gødstrup end i Aulum eller

Holstebro. Ja, det er da klart, når man nedlægger det eneste sygehus, der findes i den største del af regionen, så

skal det have den virkning. Alle eksperter har peget på, at Gødstrup er den dårligste af de 7 muligheder, der blev

undersøgt af COWI Consult, men det blev altså fejet af bordet af Venstre regereingen. Hvorfor?

En vennetjeneste: Herning ville miste millioner af skatteindtægter, hvis sygehuset blev placeret i Aulum (også i

Herning kommune), idet mange af de ansatte formodentlig ville vælge at bosætte sig i Holstebro. DERFOR!

Nu taler vi som om en kommende ny politiskole. Ubekræftede forlydender siger, at den med 99% sikkerhed

kommer til at ligge i Herning. Hvorfor?

En vennetjeneste. Holstebro har politiets hovedkontor for den vestlige del af regionen, og det ville derfor være

naturligt at politiskolen også blev placeret her, men det ville jo være synd for Lars Kraruo i Herning, ikke?

DERFOR!

Der er kun en måde ac modbevise min påstand på: Lad den politiskole ligge et andet sted end i Herning.

Venlig Hilsen

gerfianfPetersen

Leharsvej 46

7500 Holstebro

Mail:

-tif 29 63 82 14

-tefaiÆistf

Denne e-mail blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware.

www.avast.com

:= AKT 134488 == Dokument 1 == ( Til videre foranstaltning til hhv. Erhvervs- og Vækslininisteriet og Sundheds- ... -

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Erhvervs- og Vækstministeriet ([email protected]), Sundheds- og Ældreministeriet ([email protected])

Dorthe Vandal Pedersen ([email protected])

Til videre foranstaltning til hhv. Erhvervs- og Vækstministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet

18-12-2015 10:39:50

Hemned henvendelse tvf.

Afsender er underrettet om, at henvendelsen er videresendt til hhv. EVM og SÆM.

Venlig hilsen

Dorthe Pedersen

Dorttic Vandal Pedersen

Chefsekretcer, Stolsministcriei

Direkle Wiefon +45 33 92 22 79

MobiUO 80 36 69

Personlig e-post [email protected]

Statsministeriet ([email protected])

Gerhard Petersen ([email protected])

Fra:

Kritik af placeringen af supersygehuset i Gødstrup samt evt. placering af politiskole i Herning - vennetjeneste

Titel:

E-mailtitel: vennetjenester

12-12-2015 20:03:05

Sendt:

Att. Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Hej

Når man taler om vennetjenester inden for politik, så har det en klang af noget forkert. I mine øjne, så skal alle

beslutninger begrundes grundigt-og uden hensyn til hvem man "skylder en tjeneste".

Men det virker, som om regeringen ikke deler denne opfattelse.

Om det skyldes at Herning har en venstre borgmester - eller om det skyldes at den samme borgmester altid har

bakket op om dig, det skal jeg lade være usagt, men der er noget helt galt i den skævvridning, der finder sted til

fordel for Herning i forholdet til Holstebro og også andre jyske byer.

Det meget store nordvestjyske hjørne med Holstebro som den centrale by mister sygehuset. Fremover skal man

køre til Gødstrup. Det er en klokkeklar fejlplacering, som der ikke er givet en eneste ordentlig forklaring på.

Lars Krarup har forsøgt at sige, at det skyldes borgerne i den sydlige del af regionen, der ellers ville få for langt til

et sygehus hvis det blev placeret i Aulum eller Holstebro. Den forklaring kunne jeg afvise som en lodret løgn.

Bent Hansen forsøgte sig med at kundeunderlaget om nogle år ville være større i Gødstrup end i Aulum eller

Holstebro. Ja, det er da klart, når man nedlægger det eneste sygehus, der findes i den største del af regionen, så

skal det have den virkning. Alle eksperter har peget på, at Gødstrup er den dårligste af de 7 muligheder, der blev

undersøgt af COWI Consult, men det blev altså fejet af bordet af Venstre regereingen. Hvorfor?

En vennetjeneste: Herning ville miste millioner af skatteindtægter, hvis sygehuset blev placeret i Aulum (også i

Herning kommune), idet mange af de ansatte formodentlig ville vælge at bosætte sig i Holstebro. DERFORI

Nu taler vi som om en kommende ny politiskole. Ubekræftede forlydender siger, at den med 99% sikkerhed

kommer til at ligge i Herning. Hvorfor?

En vennetjeneste. Holstebro har politiets hovedkontor for den vestlige del af regionen, og det ville derfor være

naturligt at politiskolen også blev placeret her, men det ville jo være synd for Lars Kraruo i Herning, ikke?

DERFORI

Der er kun en måde at modbevise min påstand på: Lad den politiskole ligge et andet sted end i Herning.

Venlig Hilsen

gerAarifPetersen

Leharsvej 46

7500 Holstebro

MatI:

[email protected] -tif

29 63 82 14

Denne e-mail blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware.

I« A

www.avast.com

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65

eVR-NR. IO-IO-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: 11, november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019

(Politiforlig 2015)

Sagsnummer: 2016- 1141

Akt nr.

Type

Intern

Dato

Titel

Forelæggelse af cover om politiforlig

Akt ID

Parter

Kommenlar

18-1 1-2015

130134

# =

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

= AKT 130134 == Dokument 3 == [ Forelæggelse af cover om politiforlig ] -

Et styrket politi. Et tryggere

Danmark

Aftale om politiets og

anklagemyndighedens

økonomi i 2016-2019

”Et styrket politi. Ettryggere Danmark* Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi I 2016-2019

*'.

Med aftalen om et styrket politi og et tryggere Danmark sker der en markant styrkelse af politiet og

anklagemyndigheden i perioden 201S-2019. Med aftalen styrkes følgende områder

•

Terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Derfor styrkes indsatsen mod terror markant. Beredskabets kapacitet

øges, hvilket betyder en (angtidsholdbar løsning I forhold til mandskabsressourcer, så det uholdbare omfang af

merarbejde nedbringes. De polrtuddannedes kompeter>cer styrkes gennem bl.a. et nationalt koncept for

skydeuddannelsen. PET's kapacitet tS personbeskyttelse, udførelse af operationer og efterretningsarbejde

styrkes, og der etableres døgnbemandede situations- og operationscentre. Endelig bliver politiets

beskyttelsesudstyr og andet materiel opgraderet.

Indsatsen i Danmarks grænseområder mod illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet styrkes.

Der vil være mere synlig polititilstedeværelse i de grænsenære områder. Der sikres mere patruljering med

fokus på udlændingekontrol og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, og der tilføres eget

mandskab og nyt udstyr til politiets og SKATs efterforskningsaktiviteter.

I lyset af den aktuelle flygtninge- og migrantsituation afsaattes en reserve til evt. merudgifter I 2016 som følge

af ekstraordinære indsatser I grænseområderne mv.

Den flerårigt aftalte indsats I grænseområderne er baseret på en normalsituatlon. Det er imidlertid usikkert,

hvordan flygtninge- og migrationsatremmene i Europa vil udvikle sig. Aftaleparterne er derfor enige om, at der i

de kommende år kan blive behov tor at tags indsatsen i grænseområderne

til revision, såfremt det viser sig

nødvendigt i lyset af flygtninge- og migrentsituationen. 1 en sådan situation vil regeringen Indkalde tit nye

forhandlinger.

Der afsættes midler til at styrke politiets robusthed samt til højt prioriterede Indsatser som bekæmpelse af

økonomisk kriminalitet, cyberkriminalitet saml indsatser i særligt udsatte boligområdar.

Bekæmpelse af Indbrudskriminalltet skal fortsat være et højt prioriteret nationalt Indsatsområde. Derfor

•

Aftal« om politiets og anklegemyndlotiedens ekonoml 12016>2019

videreføres og styrkes politiets indsats mod Indbrud i privat beboelse.

•

De seneste flerårsaftalers markante styrkeiser af politiets indsatser mod rocker- og bandemiljøet, organiseret

og grænseoverskridende kriminalitet, social dumping og ulovlig cabotagekørsel samt tryghedsskabende

Indsatser I særllgl udsatte boligområder videreføres og videreudvikles.

De senere års modernisering af dansk politi fortsættes. Aftalen Indebærer, at der frigøres omkring 700

polHiansatte til nye, højt prioriterede opgaver frem mod 2019. Dette sker dels ved, at andre

medarbejdergrupper i højere grad varetager administrative opgaver ('opgaveglidning*). Eksempelvis kan

telefonbetjening i politiets servicecentre og alarmcentraler i højere grad varetages af administrative

medarbejdere frem for polltiansatte. Og dels ved at der gennemføres effektiviseringer, således at polltiansattes

arbejdstid udnyttes bedre.

Aftaleparterne er enige om I hele aftaleperioden at øge politiets bevillinger med i størrelsesordenen 480 mio.

kr. ekstra årligt. Aftaleparterne lægger til grund, at en del af de ekstra ressourcer anvendes til at øge optaget

på Politiskolen. Det er således

nuværende tidspunkt med aktuelle forudsætninger om penslonsa^eng,

opgavekompleks mv. forventningen, at optaget vil udgøre i størrelsesorderten 1.830 politistuderende i løbet af

aftaleperioden. Det svarer til en stigning på mere end 900 studerende - eller en fordobling - I forhold til det

faktiske optag i perioden 2011-2015. Samtidig er det et væsentligt løft i forhold til det forudsatte normaloptag

på 384 politisluderende årligt eller 1.536 politistuderende over fire år, der modsvarer den forventede afgang

som følge af pension mv. Løftet forudsætter et meroptag på i alt ca. 300 politistuderende i 2016 og 2017.

Der etableres en politiskole I det vestlige Danmark.

Politiets uddannelsesstruktur ændres med øget vægt på målrettet videreuddannelse for et løfte det samlede

kompetenceniveau, hvormed politiet rustes til at håndtere et komplekst og skiftende kriminalitstsbillede.

•

Aftale om politiets oø BnMagemyndighedens økonomi I 2016-2019

Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti. Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti er enige om en ny flerårsaflale for politiets og anklagemyndighedens økonomi i

2016-2019.

Et moderne, effektivt og omstillingsparat politi er en klar forudsætning for, at politiet fortsat

kan bekæmpe kriminalitet, der skaber utryghed og ustkkerhed i samfundet. Det gælder både i

form af den kriminalitet, der rammer borgerne i hverdagen, og den mere organiserede,

komplekse og grænseoverskridende kriminalitet. Det er samtidig en forudsætning for, at

politiet kan sætte stærkt ind over for nye kriminalitetsformer og yde ofrene for kriminalitet den

bedst muligt støtte.

Med aftalen sikres et tryggere Danmark via et slyikel værn mod terror, en øget indsata i

grænseområderne og en fremtidssikring af politiuddannelsen, der ruster politiet til at håndtere

fremtidens kriminalitetsudfordringer, herunder bl.a. nye former for it-kriminalitet.

Aftaleparterne er enige om, at det er centralt, at der løbende sker effektivisering og

modernisering af politiet. Med den

nye

flerårsaftale

for

2016-2019 får politiet et godt

solidt

grundlag for at videreføre den allerede positive udvikling.

Aftaleparterne er enige om. at de seneste års styrkeiser af politiet skal fastholdes. Det

indebærer navnlig, at politiets indsatser mod indbrudskriminalitet, rocker- og bandemiljøet,

bekæmpelsen af organiseret og grænseovemkridende kriminalitet samt de ekstraordinære

tryghedsskabende indsatser i de af politiet udpegede særligt udsatte boligområder

videreføres.

Aftaleparterne er endvidere enige om, at den nye flerårsaftaie sikrer, at dansk politi

fremover har de nødvendige ressourcer til at løse politiets opgaver effektivt og

professionelt.

Aftaleparterne er samtidig enige om at styrke SKATs kontrolindsats i Danmarks

grænseområder.

Aftaleøkonomien fremgår på denne baggrund af tabel 1.

Tabel 1

Aftaleokenomi

Mio. kr. 20ie-pt

Aftalebevilling politiet*

- Sevfi//ngsfø)f /

politiet i fortiold til

niveauet i 201S på FLI S

Aftalebevilling SKAT

Reserve til ekstraordlrtesre indsatser i

gtcensaområdeme mv.

2016

9.610

411

2017

9.749

546

2018

9.704

505

2019

9.668

469

200

Anm.: *Her1 IrvlgSr en reserve pd 50 mio. kr. érHgi 12016 og 2019 til en rty pdlbskole.

Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016*2019

Aftaleparterne har noteret sig, at regeringen i anden sammenhæng i forbindelse med

finansloven for 2016 indgår aftale om en styrket kontrolindsats til sikring af ordnede forhold

på det danske arbejdsmarked. Som led heri er der afsat 4,7 mio. kr. til politiet i 2017 til en

styrket og fokuseret myndighedsindsats, som varetages i samarbejde mellem Arbejdstilsynet,

SKAT

politiet.

Bevillingen

indgår

endelige

bevillinger

for

politiet

anklagemyndigheden på finansloven for 2016 og i ovenstående tabel.

Aftaleparterne er enige om, at politiets operative mandskabskapacitet skal styrkes gennem et

øget optag af politistuderende og ved at frigøre politiuddannede fra opgaver, som andre

medarbejdere kan varetage. Samtidig betoner aftaleparterne vigtigheden af, at politiet har

fleksibilitet til selv at fastsætte sin medarbejdersammensætning og prioritere ressourcerne

derhen, hvor effekten og behovet er størst. Politiet skat således løbende og dynamisk kunne

tilpasse indsatsen i forhold til udviklingen i krimlnalitetsbilledet og trusselssituationen.

Initiativer og indsatsområder

En markant styrkelse af indsatsen mod terror

Aftaleparterne er enige om, at der skal ske en markant styrkelse af Indsatsen mod terror.

Styrkelsen skal ske ved at gennemføre de anbefalinger, som Rigspolitiet og PET er kommet

med

i forlængelse af terrorangrebene

København d.

14.

15.

februar 2015.

Anbefalingerne bygger videre på den tidligere regerings udspil "Et stærkt værn mod terror" fra

februar 2015.

Med aftalen vil der således blive afsat midler til:

•

Styrkelse af bevogtnings- og beredskabskapaciteten i politiet.

Med flerårsaftalen tilføres

politiet væsentlige ressourcer til beredskabet med henblik på at styrke bevogtnings- og

beredskabskapaciteten. Derudover gennemføres en række uddannelsesinitiativer, der

skal styrke de politiuddannedes kompetencer, ligesom der indføres et nationalt koncept

for skydeuddannelsen.

•

Styrkelse af PET's kapacitet til personbeskyttelse.

Der har de seneste år været en

markant stigning i personbeskyttelsesopgaverne for liwagterne i PET. Derfor udvides

PEFs kapacitet, så der kan udføres personbeskyttelsesopgaver i det omfang, som

trusselsbilledet tilsiger.

Etablering af døgnbemandede situations- og operationscentre.

For at kunne iværksætte

en koordineret indsats umiddelbart efter en større uvarslet hændelse såsom for

eksempel

terrorangreb

det

afgørende,

der

kan

etableres

fælles

situationsbillede, så de nødvendige modforanstaltninger kan iværksættes. Der etableres

derfor i alt fire døgnbemandede situations- og operationscentre, hvoraf to etableres i

henholdsvis Østjyllands og Københavns politikredse samt et i PET og et i Rigspolitiet.•

•

Styrkelse af PET's operations- og efterretningskapacitet.

Antallet af personer, der

potentielt kan begå terror, er stigende. Det samme er mængden af informationer.

Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019

heainder oplysninger om mistænkelig og bekymrende adfærd, som PET modtager.

Derfor styrkes den operations- og efterretningsmæssige kapacitet i PET, herunder med

værktøjer og redskaber, der matcher den teknologiske udvikling. Samtidig styrkes PETs

kildedækning i forhold til bandemiljøer, der kan påvirkes af militant islamisme (cross-

over), ligesom PETs operative forebyggelsesindsats med rådgivning af kommuner mv.

øges.

•

Bedre og mere materiel til bevogtrying, indsats og beskyttelse.

Der etableres et nyt

nationalt

sikringskoncept,

der

baserer

sig

på

anvendelse

moderne

videoovervågningsudstyr, og andet teknisk udstyr. Det nye sikringskoncept vil således

enten kunne supplere den fysiske bevogtning eller for nogle lokaliteter helt erstatte den.

Endvidere afsættes midler til bedre beskyttelsesudstyr, der skal øge sikkerheden for den

enkelte politibe^ent, og opgradering af politiets våben og ammunition.

Derudover videreføres initiativerne fra den tidligere regerings udspil "Et stærkt værn mod

terror* fra februar 2015. Dette inkluderer bl.a. en øget it- og analysekapacitet, herunder en

moderne analyseplatform, hos Rigspolitiet og PET, udbygning af beredskabsindsatsen i

politiet og PET samt udvidelse af PETs aktionsstyrke og liwagtsstyrke.

Styrket indsats til kontrol i Danmarks grænseområder

Aftaleparterne er enige om at styrke kontrolindsatsen i Danmarks grænseområder. Der

afsættes derfor midler til øget mandskab og nyt udstyr til politiets og SKATs kontrol- og

efterforskningsaktiviteter i grænseområderne og i færge- og lufthavne for at styrke den

generelle indsats i Danmarks grænseområder mod især grænseoverskridende kriminalitet og

illegal indvandring. Den styrkede indsats kræver en tæt koordination mellem politiet og SKAT,

herunder i forhold til udnyttelse af udstyr mv. På SKATs område afsættes 21 mio. kr. i 2016,

24 mio. kr. i 2017, 24 mio. kr. i 2018 og 20 mlo. kr. i 2019.

Med aftalen styrkes politiets indsats på følgende områder

•

Yderligere patruljering med fokus på udlændingekontrol og bekæmpelse af

grænseoverskridende kriminalitet.

•

Mere synlig polititilstedeværelse i de grænsenære områder som en del af det daglige

beredskab. Det gør det muligt for politiet på baggrund af konkret mistanke at reagere på

endnu flere oplysninger om f.eks. efterlyste personer eller mistænkelige køretøjer, der

passerer grænsen.•

•

Intensivering af efterforskning og monitorering af udenlandske kriminelle grupperinger på

baggrund af konkret mistanke f.eks. i form af konkrete oplysninger om mistænkelige

køretøjer eller ved forstærket observation af personer, grupper eller netværk, som

mistænkes for at deltage I grænseoverskridende kriminalitet.

•

Øget og målrettet udlændingekontrol i føerge- og lufthavne.

Opsætning af portaler ved centrale grænseovergange til kameraer med

nummerpladegenkendelsesteknologi. Oplysningerne kan bruges til at målrette politiets

Aftale om politiets og anklagemyndighedens ekonoml 12016>2019

patruljering i grænsenære områder og styrke politiets efterforskning af

grænseoverskridende kriminalitet.

Med aftalen styrkes SKATs indsats på følgende områder;

•

Tilførsel af flere toldere som en mobil indsats i grænseområderne, på havneområder og i

tog.

•

Øget analysebaseret toldkontrol gennem en markant styrkelse af SKATs effektivitet og

kvalitet i arbejdet med risikoanalyser, efterretninger mv.

•

Øget anvendelse af hunde i toldkontrollen med henblik på at give SKAT større

fleksibilitet og sikre, at der vil kunne gennemføres flere kontroller, hvor der kan være

gavn af en hunds afsøgning.

•

Indkøb af nyt mobilt scanningsudstyr.

Nye mobile toldkontorer, der skal sikre en synlig, mobil og intelligent kontrol i de

grænsenære områder, havne mv.

Tiltagene gennemføres inden for rammerne af Schengen-samarbejdet og reglerne om det

Indre Marked.

Reserve til ekstraordinære indsatser i grænseområderne mv.

I lyset af den aktuelle flygtninge- og migrantsituation er aftaleparterne enige om at afsætte en

resen/e på 200 mio. kr. 12016 til evt. merudgifter som følge af ekstraordinære indsatser i

grænseområderne mv. Der udmøntes midler fra reserven efter behov.

Styrkelse af politiets robusthed og prioriterede indsatser

Fremtidens kriminalitetsbillede stiller nye krav til et robust og omstillingsparat politi de

kommende år. Udviklingen tyder på, at en række komplekse kriminalitetsfomier som

eksempelvis cyberkriminalitet og økonomisk kriminalitet fortsat vil være i væksL

Aftaleparterne finder det a^ørende, at politiet er godt rustet til at håndtere disse nye

kriminalitetsområder.

Der er således behov for en målrettet og øget indsats på følgende områder;

•

En styrket indsats i særligt udsatte boligområder, herunder i tilfælde af uroligheder,

som kræver politimæssig synlighed og tilstedeværelse i det pågældende område.

•

Indsats mod cyberkriminalitet og økonomisk kriminalitet, herunder til tilbagesøgning

af midler til den danske statskasse.

Politiet skal fortsætte de initiativer, der er iværksat for at styrke politiets efterforskning og

håndtering af ofre for seksuelle overgreb og anden grov kriminalitet.

Optag på politiskolen

Aftaleparterne er enige om I hele aftaleperioden at øge politiets bevillinger med i

størrelsesordenen 480 mio. kr. ekstra årligt. Aftaleparterne lægger til grund, at en del af de

Aftale om politieta og anklagemyndighedens økonomi 12016-2019

ekstra ressourcer anvendes til at øge optaget på Politiskolen. Det er således på nuværende

tidspunkt med aktuelle forudsætninger om pensionsafgang, opgavekompleks mv.

forventningen, at optaget vil udgøre i størrelsesordenen 1.830 politistuderende i løbet af

aftaleperioden. Det svarer til en en stigning på mere end 900 studerende - eller en fordobling

-i forhold til det faktiske optag i perioden 2011-2015. Samtidig er det et væsentligt løft i

forhold til det forudsatte noimaloptag på 364 politistuderende årligt eller 1.536

politistuderende over fire år, der modsvarer den forventede afgang som følge af pension mv.

Løftet forudsætter et meroptag på i alt ca. 300 politistuderende i 2016 og 2017.

Der vil i forbindelse med de halvårlige opfølgningsmøder i aftalekredsen blive gjort status for

optaget, hvor evt. afvigelser fra det forudsatte optag vil blive forklaret og drøftet.

Regeringen gennemfører midtvejs I aftaleperioden en evaluering af status for optaget på

Politiskolen, medarbejdersammensætningen i politiet og det fremtidige personalebehov I

politiet. Evalueringen forelægges og drøftes i forligskredsen. Aftaleparterne står frit i forhold til

spørgsmålet om optag på politiskolen i 2016 og 2019.

Etablering af en ny politiskole i det vestlige Danmark

Aftaleparterne er enige om at etablere et nyt uddannelsescenter i det vestlige Danmark for at

imødekomme politiets fremtidige uddannelsesbehov og samtidig bidrage til øget aktivitet i

hele Danmark og en bedre balance mellem landsdelene.

Med etableringen af en skole i det vestlige Danmark vil politiskolens uddannelsesaktiviteter

fremover foregå på to uddannelsescentre - ét i Brøndby og ét i det vestlige Danmark. Der vil

på begge uddannelsescentre blive gennemført grunduddannelse af nye politibetjente.

Der vil blive afsat en reserve, som udmøntes, når der på baggrund af en analyse er fundet en

passende løsning for etableringen af det nye uddannelsescenter.

Ny politiuddannelse

Det er afgørende, at politiet har de rette kompetencer til at håndtere fremtidens opgaver og

kriminalitetsudvikling. Aftaleparterne er derfor enige om at ændre politiets

uddannelsesstruktur for at løfte det samlede kompetenceniveau og skabe bedre mulighed for

faglig differentiering, specialisering og efter- og videreuddannelse.

En ændret uddannelsesstruktur vil samtidig gøre politiuddannelsen mere fleksibel og

tilpasningsdygtig og ruste politiet til at håndtere et foranderligt kriminalltetsblllede.

Den nye uddannelsesstruktur styrker politiets efter- og videreuddannelser, som fremover vil

være udgangspunktet for det generelle kompetenceløft i politiet. Samtidig ændres

grunduddannelsen til en 2-årig uddannelse med vægt på et fortsat højt fagligt niveau.

Grunduddannelsens faglige og pædagogiske niveau vil løbende blive evalueret og

kvalitetssikret af Rigspolitiet.

Aftaleparterne noterer sig, at det ikke er påkrævet at have en gymnasial uddannelse for at

kunne blive optaget på politiuddannelsen, så længe ansøgeren har en uddannelsesmæssig

baggrund og faglige kvalifikationer, der gør den pågældende I stand til at gennemføre

Aftale om politiets og ankleøemyndighedens ekonoml i 201&*2019

uddannelsen. Aftaleparterne lægger vægt på, at Rigspolitiets rekrutteringsindsats også har

fokus på ansøgere uden gymnasial baggrund, og i den forbindelse informeres der om

mulighederne for og kravene til at blive optaget på Politiuddannelsen.

Politiets efter- og videreuddannelser styrkes med et obligatorisk efter- og

vediigeholdelsesuddannelsesprogram, der skal sikre, at politiuddannede fasthoider deres

kompetenceniveau i forhold til operativ tjeneste og rustes til at håndtere nye opgaver og

kriminalitetsformer.

Derudover vil hovedparten af de politiuddannede skulle videreuddanne sig mød enten en

pnlitifaglig specialuddannelse (særlige beredskabs- og færdselsmæssige kompetencer,

livvagter, hundeførere mv.), en specialiseret uddannelse på diplomniveau (specialiseret

efterforskning, forebyggelse, cyber crime mv.) eller en lederuddannelse på diplom- eller

masterniveau.

Aftaleparterne lægger vægt, at den styrkede efter- og videreuddannelse prioriteres højt, og at

alle politiuddannede løbende får den nødvendige vedligeholdelsesuddannelse.

Fortsat stærke indsatser i særligt udsatte boligområder,

mod rocker- og bandemiljøet, grænseoverskridende

kriminalitet samt social dumping

Aftaleparterne er enige om at videreføre de seneste flerårsaftalers markante styrkeiser af

politiets indsatser mod rocker- og bandemiljøet, organiseret og grænseoverskridende

kriminalitet samt tryghedsskabende indsatser i særligt udsatte boligområder. Indsatserne har

bidraget væsentligt til, at politiet har opnået gode resultater på disse områder.

•

Rocker- og bandemiljøet.

Politiet har sat massivt og bredt ind over for de rocker- og

bandegrupperinger, der gennem deres kriminalitet samt indbyrdes konflikter og

opgør skaber utryghed i befolkningen. Der er gennemført en målrettet indsats i

fortiold til en konsekvent efterforskning og retsforfølgning af rocker- og

bandemedlemmer. Et af de centrale pejlemærker for indsatsen har været, at der til

enhver tid skulle være fængslet i alt 225 af de rockere og bandemedlemmer, der

overvåges af politiet. I efteråret 2015 var der fængslet omkring 300.

•

Særligt udsatte boligområder.

Den seneste flerårsaftale har muliggjort en styrket

kriminalpræventiv indsats, konsekvent patruljering med fokus på en hurtig og

effektiv indsats samt synlig tilstedeværelse i samarbejde med kommunerne og tæt

kontakt med lokale unge gennem SSP-samarbejdet mv. Det har medvirket til, at

relativt flere bliver stillet til regnskab for den kriminalitet, de begår, ligesom politiets

tryghedsindeks viser, at trygheden i de særligt udsatte boligområder er blevet øget.•

•

Social dumping.

De senere års prioriteringer har muliggjort en styrket politiindsats

mod social dumping og ulovlig cabotagekørsel, herunder bl.a. ved bistand til

Arbejdstilsynet og SKAT i forbindelse med kontrolarbejdet vedr. social dumping.

Politiets indsats mod social dumping og ulovlig cabotagekørsel videreføres i

aftaleperioden.

Aftale om polttietB eg anklagemyndighedens økonomi 12016-2019

Med Task Force Øst og Task Force Vest er der opnået resultater, som de enkelte politikredse

Ikke ville kunne opnå alene eller ved almindeligt samarbejde. Således har task force-

enhederne medført en fokuseret og

målrettet

Indsats mod

kriminelle miljøer,

hvor

kriminalitetsbekæmpelsen er særligt vanskelig og ressourcekrævende. Desuden har de

dedikerede ressourcer skabt en efterforskningsmæssig tyngde, som de enkelte politikredse

hver for sig kun vanskeligt kan tilvejebringe. Task force-enhederne har derudover gennem en

målrettet efterretningsindsats opbygget værdifuld viden om bestemte kriminelle miljøer og

afdækket mønstre og sammenhænge i kriminaliteten og mellem de kriminelle aktører.

Politiet skal fortsætte og løbende videreudvikle indsatserne, der eksempelvis er opnået

yennem de hidtidige task forces.

Det er centralt for aftaleparterne, at politiet fortsat prioriterer tilstedeværeisen og den

kriminalpræventive indsats I særligt udsatte boligområder, således at befolkningen har tillid til,

at politiet er tilgængeligt og til at komme i kontakt med, når der er behov for det.

Aftaleparterne lægger i den forbindelse vægt på. at politiet fortsat har fokus på og griber

konsekvent ind over for uroligheder og utryghedsskabende adfærd i de særligt udsatte

boligområder. Endelig skal bmgen af mobile enheder undersøges med henblik på at sikre en

mere effektiv og fleksibel Indsats.

Styrket indsats over for indbrud

Indbrud i privat beboelse har igennem flere år været et højt prioriteret nationalt

Indsatsområde for politiet. Aftaleparterne er enige om at videreføre og udbygge de seneste

flerårsaftalers markante styrketser af politiets indsatser mod indbrudskriminalitet.

Antallet af indbrud I privat beboelse er faldet med godt en tredjedel i forhold til 2009, hvor

indbnjdskriminaliteten toppede, men ligger stadig på et uacceptabelt niveau. Indbrud er et

kredsoverskridende problem, og indsatsen i Task Force Indbrud har ført til ftere domme med

markante fængselsstraffe. Politiets målrettede Indsats skal fortsætte som led I bekæmpelsen

af kompliceret og kredsoverskridende kriminalitet. Indsatsen mod indbrudskriminalitet vil

derfor blive styrket ved etablering af to stærke tværgående efterforskningsfællesskaber i

henholdsvis det østlige og vestlige Danmark med regionale operationsområder på tværs af

flere politikredse. Samtidig prioriteres inden for politiets samlede økonomi en styrket Indsats

mod indbrudskriminalitet svarende til i alt 20 mio. kr. frem mod 2019.

Fortsat modernisering af dansk politi

Aftaleparterne er enige om at fortsætte moderniseringen af dansk politi.

I de senere år er der gennemført ambitiøse effektiviseringsprogrammer, etableret såvel

administrative som politioperative opgavefællesskaber, sket en modernisering af styringen og

organiseringen samt gennemført en stor lederreform, som samlet har betydet, at politiet i dag

er mere professionelt og veldrevet.

For at understøtte, at politiet fortsat forbedrer sin opgaveløsning og bliver mere effektivt, er

der gennemført en analyse af politiets kerneopgaver med anbefalinger til en række initiativer I

forhold til særligt politiets operative opgaver. Initiativerne vil blandt andet kunne bidrage til:

Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 12016*2019

Optimering af beredskabets arbejde ved bedre planlægning og styring af

ressourcerne samt bedre udnyttelse af personalets ventetid og indetid pé stationen,

mere analysebaseret patruljering samt nye it-redskaber, som kan flytte

sagsbehandling ud på gerningsstedet.

Bedre sagsstyring og ensartet høj kvalitet I efterforskningen ved at skabe fælles

standarder, styrke visiteringen af sager

og samle

efterforskningen

i større

efterforskningsenheder.

Bedre og mere effektiv borgerbetjening ved at skabe nemmere og hurtigere adgang

til at indgive anmeldelser og finde svar på spørgsmål via Internettet.

Analysen kommer i forlængelse af den tidligere budgetanalyse fra 2010, hvor der særligt blev

givet anbefalinger til effektiviseringstiltag på administrative områder.

På baggrund heraf er der enighed om, at politiet kan realisere effektiviseringer på 11 mlo. kr. I

2016 stigende til 308 mio. kr. i 2019.

Aftaleparterne er enige om, at ikke-politimæssige opgaver i politiet i videre omfang skal

håndteres af andre medarbejdergrupper, så flere politiuddannede kan frigøres til operativt

politiarbejde.

Politiet skal derfor iværksætte initiativer med henblik på at flytte opgaver, som kan håndteres

af medarbejdere uden politifaglig baggrund, til andre medarbejdergrupper. Det kan blandt

andet være opgaver vedrørende paskontrol, 112-alarmcentraler, ATK-kontrol, bemanding af

servicecentre og arbejdet med køreprøver.

Herudover er aftaleparterne enige om, at der skal iværksættes nye analyser af dele af politiet,

der ikke har været omfattet af den gennemførte analyse. Analyserne skal realisere yderligere

effektiviseringer på 25 mio. kr. i 2017 stigende til BO mio. kr. i 2018 og frem. Analyserne skal

også undersøge, om det kan være hensigtsmæssigt at lade private aktører håndtere ikke-

politimæssige opgaver for politiet. Det skal bl.a. afdækkes via forsøg på et eller flere konkrete

opgaveområder.

Der vil samlet blive frigjort i størrelsesordenen 700 politiårsværk i løbet af aftaleperioden ved

gennemførelse af anbefalingerne i analysen af politiets kerneopgaver, de nye analyser og

flytning af ikke-politimæssige opgaver til andre medarbejdergrupper.

Som led i moderniseringen af politiet er aftaleparterne endvidere enige om, at politiet

fortsætter videreudviklingen af mål- og resultatstyringen i politiet og anklagemyndigheden.

Hvor målene tidligere i vid udstrækning var baseret på Input og aktivitetsmål, eksempelvis

tidsforbruget på forskellige opgaveområder eller antallet af sigtelser for bestemte

lovovertrædelser, er de i dag i højere grad rettet mod de mere langsigtede effekter af politiets

indsats. Aftaleparterne lægger vægt på, at denne udvikling skal fortsætte.

Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016*2019

I de kommende år skal politiet med gennemføreisen af initiativerne fra analysen af poiitiets

kerneopgaver fortsætte den gennemgribende omstillingsproces i politiet, der blev igangsat

med flerårsaftaien 2012-2015.

Aftaleparterne noterer sig, at politiet planlægger at igangsætte udskiftningen af det

nuværende sagsbehandlingssystem Polsas i løbet af flerårsaftaleperioden.

Endvidere vil aftaleparterne i 2016 drøfte mulighederne for en genindførelse af politiheste i

Københavns Politi.

Aftalepailerne er samtidig enige om, at det er centralt, at politiet inden for rammerne af

flerårsaftaien fortsat løbende skal kunne tilpasse den politifaglige indsats hurtigt og fleksibelt

til de aktuelle udfordringer i et omskifteligt kriminalitetsbillede. Aftaleparterne er enige om, at

dette sikres med indgåelse af en ny

fierårsaflale om politiets og anklagemyndighedens

økonomi i en fireårig periode. Dette skaber ro om politiets drift frem til og med 2019 og

muliggør samtidig både videreførelse af eksisterende og igangsættelse af nye initiativer i

politiet.

Politiet er ligesom øvrige statslige institutioner i aftaleperioden omfattet af generelle tekniske

korrektioner og generelle tværgående effektiviseringsinitiativer i forbindelse med

finanslovsprocesser mv.

Opfølgning i aftaleperioden

I forbold til den løbende politiske opfølgning er aftaleparterne enige om, at justitsministeren

en gang halvårligt vil orientere retsordføreme om status for politiets udvikling og drift,

herunder redegøre for det aktuelle kriminalitetsbillede og politiets opgaveløsning og

resultater. I den forbindelse vil der særskilt være fokus på:

•

Udvikling i optaget på politiskolen

Udvikling i sammensætningen af medarbejdergrupper i politiet

Politiets indsats i Danmarks grænseområder

Mål- og resultatstyringen i politiet og anklagemyndigheden

Aftaleparterne er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på poiitiets indsats

mod dyrevelfærdskrænkelser, herunder mulighederne for at styrke indsatsen via bl.a. nye

uddannelsestillag, mere kredsoverskridende efterforskning og øget samarbejde med

fødevaremyndighederne. Arbejdsgruppen skal bl.a. inddrage erfaringer fra andre lande,

herunder Norge og Nederlandene. Arbejdsgruppens kommissorium drøftes i forligskredsen.

Arbejdsgruppen skal afrapportere i 2016.

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Til finansiering af Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019 har

regeringen foreslået afvikling af statens jembanetilskud til storebæltsforbindelsen samt et

omprioriteringsbidrag på 2 pct. på ungdomsuddannelserne i 2016 eksklusive erhvervsskoler.

Aftaleparterne tager dette til efterretning.

Aftale em politiets og anklagemyndighedens økonomi 12016-2018

Aftaleparterne er opmærksomme på, at omfanget af opgaver, herunder terrorindsatsen og

indsatsen i Danmarks grænseområder, særligt i 2016 nødvendiggør fortsatte omprioriteringer

af politiets indsats. Det skyldes, at det ikke på kort sigt er muligt gennem opgaveglidning og

effektiviseringer at frigøre et tilstrækkeligt antal politiuddannede til de aktuelle opgaver,

ligesom det ikke er muligt at uddanne nye politibe^ente på kort sigt. Med aftalen, heainder

det aftalte meroptag af politistuderende, vil de ekstraordinære omprioriteringer blive

betydeligt nedbragt i 2017 og fuldt ud reduceret fra 2018.

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

PriDS Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon33 92 33 00-Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: 11. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel; Henv fra Jammerbugt Kommune om politiskole eller politiets

efteruddannelsescenter til Fjerritslev i Jammerbugt Kommune - et prospekt

Sagsnummer; 2016 - 1651

Akt nr.

Type

Indgående

Dato

Titel

Sender prospekt for ønske om politiskole eller

politiets cfteruddannelsescenler til Fjerritslev i

Jammerbugt Kommune - ct prospekt

Akt ID

Parter

Kommentar

09-03-2016

144904

Jammerbugt Kommune

Mogens Gade

Indgående

15-03-2016

Sender forslag og pressemeddelelse i forb m

Jammerbugt Kommunes onske om placering af

Politiets efleruddannelsescenter i Fjerritslev

145591

Jammerbugt Kommune

Mogens Gade

# =

Aktens antal vedhæftede dokumenter,

= AKT 144904 == Dokument 1 == [ Sender prospekt for ønske om politiskole eller politiets efteruddannelsescenie... -

Til:

Justitsministeriet ([email protected]), Erhvervs- og Vækstministeriet ([email protected]), Statsministeriet ([email protected])

Rigspolitiet ([email protected])

Mlnistereekretariatet I Erhvervs- og Vækstministeriet ([email protected]), 'Rigspolitichefen' ([email protected])

Cc:

Jammerbugt Kommune ([email protected])

Fra:

Titel: Politiskole / -efteruddannelsescenter til Fjerritslev i Jammerbugt Kommune - et prospekt

Sendt; 09-03-2016 14;22;56

Bilag: PM - Jammerbugt Kommune lægger billet ind på politiets eftenjddannelsescenter.docx; Prospekt -

Politiefteruddannelse til Fjerritslev i Jammerbugt Kommune.pdf;

Til Rigspolitiet, Justitsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og Statsministeriet

Jammertugt Kommune melder sig med vedhæftede prospekt officielt på banen som vært for den nye

vestlige Politiskole - eller politiets efteruddannelsescenter.

Til orientering er vedhæftet pressemeddelelse, som udsendes i dag.

Venlig hilsen

Mette Ankjær Jensen

Direktionskonsulent

Sekretariat, Udvikling og Kommunikation, Borgerservice

Toftevej 43,9440 Aabybro

Postadresse

Kontakt

Hovednummer:

Toftevej

Direkte nummer:

7257 7777

Mobil nummer:

9440

7257 7396

Fax:

Aabybro

7257 8888

E-Mail:

www.jammerbugt.dk

JAMMCRSUGT

KOMMUNE

= AKT 144904 == Dokument 2 == [ Sender prospekt for ønske om politiskole eller politiets efteruddannelsescente... =

JAMMERBUGT

KOMMUNE

PRESSEMEDDELELSE

For yderligere info - kontakt:

Mogens Gade, tif. 4191 2001

Ulla Flintholm, tif. 6146 1460

Toflevej 43

TIf,; 7257 7777

www.jammerbugt.dk

9. marts 2016

Jammerbugt Kommune lægger billet ind på politiets efteruddannelsescenter

Jammerbugt Kommune går efter den vestlige Politiskole, men forholder sig samtidig til

vanskelighederne ved at placere politieleverne i Nordjylland. Derfor differentierer kommunen sit

ønske sådan, at det alene kunne omfatte efteruddannelsesdelen.

Helt konkret foreslår Kommunalbestyrelsen, at centret placeres i Fjerritslev.

Og der er mange fordele ved at placere det kommende politiefteruddannelsescenter i Fjerritslev

forklarer borgmester Mogens Gade (V):

"Vores tilbud om at være vært for politiets efteruddannelsescenter er yderst konkret - faktisk vil vi

kunne byde kursisterne velkommen allerede i morgen; På Fjerritslev Gymnasium - som i forvejen

arbejder målrettet på at samle flere uddannelser under samme tag - tilbyder vi rammerne om et

topmoderne undervisnings- og læringsmiljø. Indkvartering kan ske på det 5-stjernede Fjerritslev

Vandrehjem - og vi har både inden- og udendørs skydecentre i nærheden”.

Mogens Gade fremhæver, at politiuddannelsescentret vil kunne etableres i Fjerritslev til en

økonomisk meget overkommelig pris. Dermed vil der kunne frigives flere ressourcer til uddannelse

og efteruddannelser for politiet.

Han bakkes op af Kommunalbestyrelsesmedlem Ulla Flintholm (V), som er initiativtager til en

tværpolitisk gruppe i Fjerritslev, der har arbejdet med projektet sammen med andre interessenter.

Ulla Flintholm peger blandt andet på, at Fjerritslev har en central placering med gode offentlige

transportmuligheder:

"Fjerritslev har direkte busforbindelse til København og gode busforbindelser til Thisted og Aalborg.

Aalborg Lufthavn kan nås på 30 min. i bil, motorvejen mod syd ved Aars nås på samme tid.

Fjerritslev er desuden en hyggelig handelsby med mange rekreative tilbud, bl.a. biograf,

bowlingcenter, golfbane, idrætsanlæg. Og så ligger Fjerritslev kun 5 minutter fra nogle af

Danmarks bedst MTB spor i Kollerup Plantage".

Ønsket om at tiltrække det kommende politiefteruddannelsescenter skal også ses i lyset af, at

Jammerbugt Kommune blev forbigået i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser.

"En placering af politiuddannelsescentret i Fjerritslev vil for alvor være et opgør med 'det skæve

Danmark’ og en styrkelse af landdistrikterne", siger Mogens Gade og fortsætter:

"Vi ønsker, at aftaleparterne står ved det, der står i aftaleteksten, nemlig at

"Flerårsaftaleparteme

ønsker at bidrage til øget aktivitet i hele Danmark samt at skabe en bedre balance mellem

landsdelene."

Postadresse: Jammerbugt Kommune, Toflevej 43, 9440 Aabybro

= AKT 144904 == Dokument 3 == [ Sender prospekt for ønske om politiskole eller politiets efteruddannelsescente... -

JAMMERBUGT

KOMMUNE

EFTERUDDANNELSESCENTER

FJERRITSLEV

■^1

SKYDCTtfUtCN TRANUM

SVNOØV

PLANTAGE

FJERRITSLEV GYMNASIUM

Topmoderne undervisnings-og I*-

rir^smil)ø. Oe fysiske rammer Inddiol-

der undervisrtir^okaler. idraetsfaoli*

teter og kwline. desuden rider skolen

over 35 mouitairtbikes og er pi vej med

en helt ny mtb træningsbane. Gyneia-

siets omride rummer plads til eventuel

nybygning af kollegie eller varetsesflø).

V.THORUP

FJERRrrSLEV VANDRWJEM

kidkvartering pi S stjernet vandrehjem

med 1S0 sertgepladser. vaeretser med

riWEDNINGTnENESTE

HOTEL KUM BJERG

■mi

PLANTAGE

MTB-i TRIM RUTER

eget bad/tolet og TV, Mødelokaler

med disponMt AV udstyr, cafeteria/

spisesal, reception og gode idrjetsfacili-

teter. Onskes hotelovernatnic>g rummer

^erritslev omridet 600 hotelsenge

pladser.

SKYOECENTER

NØRREMILER

►

aCVDECENTERUOKLrr

iORiCTSCENTER JAMMERBUGT/

F.ERRfTSLEV VANDREHJEM

KOLLERUP PLAFTTAGE

Mountambikesporet gennem den by

nære Kollerup plantage har et vaneret

forløb nted flere sværhedsgrader, og da

sporet hyppigt deler sig. kan sporvalget

tilpasses egne ønsker, fys* og teknA.

Ruten har forløb videre ud gerviem

SvvAløv plantage, ialt 19 km spor.

Kollerup Plantage rummer ogsi flere

løberuter

vanerende længder.

BEREDSKABSCENTER NORDJYLLAND

SKAT,THISTED

COU> HAWAII

GOlf --------------

TENNIS

KUN5TGRÆSBANE

HiUlDBOLO BEACH ARENA

HJEMMEVARNSG^kROEN

LUFTHAVN 30 MIK

MILHÆRANLAG

NORDJYLLANDS

POUn

IDRrCTCENTER JAMMERBUGT

Nyt og moderne styrketrænings- og

motionscenter, Centerhal ■ gulvareal

1000 m2. Træningshal ■ gulvareal 700

m2 Gymnastikhal - gulvareal 220 m2.

Svømmehal -123x2501. temp. 2fi gr,

udspnr^ fra 1 m Og 3 m Indendørs Sky-

decenter -12 standpladser. 15 m bane.

BOWUNGCENTER

BIOGRAF

MOTORVEJ MOD SYD 30 MIK

RUTE S68 qeRRITSLEV-KBH.

SKYOECENTER UDKUTT

Rummer 3 barteafsniL herunder 2S m

pistolbaoe med Spieth duel-anlæg, 10

starvjptadser. godkendt til dcyt^ing pi

tjenesteafstanden 12S m og nffelbane

som mi beskydes i Biathion. Her findes

opholdslokaler, køkten og toilet og

centeret har en høj grad af milj^od

kendelse.

OPLEV HAN HERREO

Da Korig Frederik VI

1824 gjorde

ophold ved Grønriestrarid udbrød harv

^ette øde sted er den skønneste plet

i mit rlgeT Og man mi |o give kongen

ret. Det store landskab med Svinklove

ne og Bulbjerg til hver sin side og den

vikRvoksende klithede ind i landet er

en fryd for bide øje og sind

Jammerbugt kommune ønsker med dette prospekt at melde sig offi

cielt på banen som vært for den nye vestlige Politiskole. Jammerbugt

kommune forholder sig til vanskelighederne ved at placere de nye poli

tielever i Nordjylland grundet afstanden til København, og derfor vil vi

differentiere vores ønske om værtsskab til, at det alene kunne omfatte

et Politiefteruddannelsescenter.

Baggrunden for Jammerbugt kommunes ønske om at blive vært for Po

litiefteruddannelsescenteret er selvfølgelig, at det tilbud vi kan give,

både er konkret og rummer de muligheder, som beskrives i aftaletek

sten - og faktisk er Jammerbugt kommunes tilbud så konkret, at vi vil

kunne byde kursisterne velkommen allerede i morgen. Ud over de kon

krete tilbud i Fjerritslev, så er vores ønske om værtsskab naturligvis også

opstået ud fra det faktum, at Jammerbugt kommune blev forbigået i

forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser, og vi ønsker

derfor, at aftaleparterne står ved det, der står i aftaleteksten, nemlig at

"Flerårsaftaleparterne ønsker at bidrage til øget aktivitet i hele Danmark

samt at skabe en bedre balance imellem landsdelene”

Ved at placere Politiefteruddannelsescenteret i Fjerritslev, vil det for

alvor være et opgør med "det skæve Danmark" og det vil være en styr

kelse af landdistrikterne. Dertil vil man kunne etablere et Politiefter

uddannelsescenter i Fjerritslev til en økonomisk meget overkommelig

pris, hvilket igen betyder, at man vil kunne frigive flere ressourcer til

uddannelse og efteruddannelse for Politiet.

I aftaleteksten er der indskrevet krav om politiegnede undervisningslo

kaler, geografisk og fysisk placering som er hensigtsmæssig i forhold til

hovedfærdselsårer og transport.

OM FJERRITSLEV:

Fjerritslev har en direkte busforbindelse til København, fjernbusruten

imellem Fjerritslev og København har eksisteret siden 1949, og der er

dermed historisk en meget tæt forbindelse imellem hovedstaden og

Fjerritslev, Fjernbusruten - rute 888 varetages i dag af Abildskou Busser.

Fjerritslev er et trafikknudepunkt og ligger placeret midt imellem Aal

borg og Thisted med gode direkte busforbindelser, der går hver halve

time. Bussen mod Aalborg kører omkring Aalborg lufthavn.

Den centrale placering betyder, at flere samarbejdspartnere som f.eks,

Nordjyllands Politi i Aalborg, og Hærens områder med bl.a. Militærpo

litiskolen og Special Operations Kommandoen ligger tæt på. Det sam

me gør øvrige samarbejdspartnere i modsat retning i Thisted som f.eks.

Beredskabsstyrelsen Nordjylland og SKAT - der jo har samarbejde med

Politiet om beredskabsfaglig undervisning, aktioner, inddrivelse og ind

satsarbejde.

Aalborg lufthavn nås på 30 min i bil, motorvej mod syd ved Aars nås på

samme tid. På 10 min nås Øvelsesområde Tranum eller Kystredningstje

nesten ved Thorupstrand. Øvrige aktiviteter som indendørs og uden

dørs skydning, svømmehal, idrætsanlæg, og mtb på nogle af Danmarks

bedste spor i den bynære Kollerup plantage nås inden for 5 min, planta

gen rummer også forskellige løberuter

FAKTA OM POLITIEFTERUDDANNELSESCENTER FJERRITSLEV:

Politiefteruddannelsescenter Fjerritslev vil tage udgangspunkt i faste

undervisningslokaler på Fjerritslev Gymnasium. Indkvartering på

Idrætscenter Jammerbugt - Fjerritslev Vandrehjem. Faste samarbejds

relationer med Skydecenter Udklit og Skydecenter Nørre Miler, med

Hjemmeværnsgården i Fjerritslev, der rummer det ene af to indendørs

skydecentre, med Idrætscenter Jammerbugt om anvendelse af svøm

mehal, idrætsanlæg og indendørs Skydecenter, med øvrige foreninger

for anvendelse af golfbane, tennisbaner, kunstgræsbane og håndbold

Beach arena.

Fjerritslev er desuden en hyggelig handelsby med flere supermarkeder,

et stort udvalg af specialvarebutikker, biograf og bowlingcenter.

BESKRIVELSE AF SAMARBEJDSPARTNERL-

Fjerritslev Gymnasium tilbyder rammerne om et topmoderne un

dervisnings- og læringsmiljø. Gymnasiet har i de seneste år arbejdet

målrettet på at udvikle campustanken, så flere uddannelser kan samles

under samme tag, og derfor byder skolen Politiefteruddannelse

velkommen. Det falder helt i campustankens ånd samt er i tråd med

skolens udbudte uniformslinjer på HF. Gymnasiet råder over 35 moun

tainbikes og er på vej med en helt ny mtb træningsbane placeret på

Gymnasiets område. Dertil har Gymnasiet et stående samarbejde om

mtb-instruktorer, og vi har landets bedste mountainbike track i bag

haven. Skolen kan naturligvis tilbyde

undervisning på alle gymnasiale

niveauer og specielt fag og kurser i fagene psykologi, dansk, samfunds

fag og sprogfag forekommer oplagte i et efteruddannelsesperspektiv.

Gymnasiet har et glimrende samarbejde med Aalborg Universitet, der

også er Jammerbugt kommunes Universitet og kan i et tæt samarbejde

formidle undervisere i kriminologi, jura og ledelse.

Idrætscenter Jammerbugt - Fjerritslev Vandrehjem:

5 stjernet vandrehjem med 180 sengepladser, værelser med eget bad/

toilet og TV, Mødelokaler med disponibelt AV udstyr, køkken/cafete

ria/spisesal, reception og gode idrætsfaciliteter. Centerhal - gulvareal

1000 m2. Træningshal - gulvareal 700 m2. Gymnastikhal - gulvareal 220

m2. Nyt og moderne styrketrænings- og motionscenter. Svømmehal -

12,5 X 25 m, temp. 28 gr. udspring fra 1 m og 3 m. Indendørs Skydecenter

-12 standpladser, 15 m bane, der kan omstilles. Afmærkede Trimruter

og mtb ruter i den bynære Kollerup plantage udgår fra Idrætscentrets

område. Ønsker man istedet hotelovernatning rummer Fjerritslev om

rådet 600 hotelsengepladser, desuden er der mulighed for nybygning

af værelsesfløj eller kollegie på Fjerritslev Gymnasiums område, hvis

der ønskes egne overnatningsfaciliteter.

Skydecenter Udklit:

3 baneafsnit, opholdslokaler, køkken og toilet

1. 25 m pistolbane med Spieth duet-anlæg, 10 standpladser, godkendt

til skydning på tjenesteafstanden 12.5 m, godkendt til skydning med

korte geværer i pistolkalibre og maskinpistoler på enkeltskud.

2. 50 m salonbane

3.100/200 m riffelbane som må beskydes i biathlon fra 50 m

Skydecenter Udklit har en høj grad af miljøgodkendelse.

HJemmevæmsgården:

Sikret ammunitionsdepot og nyrenoverede undervisningslokaler, in

dendørs skydebane 15 m - 5 standpladser, Skydecenter Nørre Miler - 4

standpladser, godkendt til pistolskydning.

Militæret;

Øvelsesområde Tranum

Flyvestation Aalborg - Special Operations Kommando

Aalborg kaserner, tjenestested Nørresundby - Militærpolitiskolen

Beredskabsstyrelsen Nordjylland:

Beredskabsstyrelsen Nordjylland står til rådighed med beredskabs

faglig rådgivning og undervisning overfor kommuner, politi og andre

aktører inden for beredskabsområdet.

SKAT-Thisted:

Aktioner, inddrivelse og indsatsarbejde, herunder samarbejde med

fødevaremyndighederne og fiskerikontrollen afd. Nykøbing Mors

FOR YDERLIGERE INFO KONTAKT:

Mogens Gade

Ulla Flintholm

JAMMERBUGT

KOMMUNE

= AKT 145591 == Dokument 1 -= [ Sender forslag og prcGocmeddelelse i forb m .lammerbugt Kommunes ønske ... -

akt

145591 -= Dokument 2 == [ Sender forslag og pressemeddelelse i forb m JammeVbugt Kommunes onske... -

JAMMERBUGT

KOMMUNE

uå

dj^

fcliL

cAc-hUt^

1-^ve

CJuM^

\/^o^ f«"^

-Icce4

6v\

bu(^it^

/uld

\/i K^be^

'C^

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: 11. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Regeringens arbejde forår 2016 - væsentlige resultater

Sagsnummer: 2016 - 2133

Akt nr.

Type

Intern

Dato

20-04-2016

Regeringens arbejde

Titel

Akt ID

Porter

Kommentar

149140

# =

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 • Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dalo: 21. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Regeringens Resultater 2015/2016

Sagsnummer: 2016 - 2322

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Intern

Udgående

01-06-2016

30-05-2016

Regeringens Resultaler 2015/2016

Regeringens Resultater - første udkast - 300516.docx

153818

154406 2

154405

Udgående

30-05-2016 Ok til trykning af Regeringens Resultater

Overaigt

cgeringentMiriwjd«

M-

indgienda.

06 oi-aoié-

■MrVht

15SW

Jlililjt^ op ^

Fode vareministeriel

Finansministeriet

Indgående 26-05-2016

Vedr. regeringens resultater

153854

# =

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

== AKT 154405 == Dokument 2 == (Ok til trykning af Regeringens Resultater] ==

JUNI 2016

REGERINGENS

RESULTATER

FOLKETINGSÅRET

2015/2016

REGERINGEN

JUNI 2016

REGERINGENS

RESULTATER

FOLKETINGSÅRET

2015/2016

REGERINGEN

Forord

Danmark er et dejligt land. Ikke et perfekt land, men et af de bedste i verden.

Det skal vi holde fast i. Men vi skal også være ærlige om, at vi ikke har løst alle proble

mer.

Der er ting, vi kan gøre bedre. Selv i et af verdens bedste lande.

Vi skal skabe flere private arbejdspladser og vækst i hele Danmark. Vi skal styrke kerne-

velfærden i en tid, hvor den offentlige økonomi er stram. Vi skal flytte tusinder fra of

fentlig forsørgelse over i arbejdsfællesskabet. Og vi skal have en ny balance i udlændin

gepolitikken i en tid, hvor Europa og Danmark er udfordret af en migrations- og flygtnin

gekrise.

Jeg glæder mig over, at regeringen gennem det første år har fået noget fra hånden. Blandt

de vigtigste resultater er:

•

2,4 mia. kr. ekstra til sundhed i 2016

En plan for vækst i hele Danmark med mere end 100 initiativer

Skattelettelser for i alt 4 mia. kr.

En jobreform med integrationsydelse og kontanthjælpsloft

En konsekvent og realistisk udlændingepolitik

En forstærket militær og civil indsats mod terrorbevægelsen ISIL.

Meget er nået gennem et bredt samarbejde både i og uden for Folketinget. Regeringen har

indgået en række aftaler, der tilsammen inkluderer alle partier i Folketinget. Og vi har

genoplivet trepartsaftaleme mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Lars Løkke Rasmussen

Indholdsfortegnelse

Vækst og flere private job i hele Danmark.........

Ansvarlig økonomisk politik.....................................

Arbejdsmarked med høj beskæftigelse................

Et godt sundhedsvæsen skal være endnu bedre

Effektiv hjælp til socialt udsatte.............................

Flere børn og unge godt fra start...........................

Ambitiøs forskning.......................................................

Et mere trygt Danmark.............................................

Ny udlændinge- og integrationspolitik.................

Effektiv infrastruktur i balance...............................

Grøn omstilling med ambitioner og realisme......

Mangfoldig kultur og et stærkt foreningsliv.......

Folkekirken og religiøse samfund...........................

En stærk og fokuseret udenrigspolitik..................

Rigsfællesskabet..........................................................

Redaktionen afsluttet den 30. maj 2016

Vækst og flere private job i hele Danmark

Ny grøn BoligJobordning

Regeringen indgik i juni 2015 en aftale med Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti om en BoligJobordning i 2015-2017. Aftalen genindførte boligjobordningen med

tilbagevirkende kraft for hele 2015. Regeringen indgik i november 2015 endvidere aftale med Dansk

Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en ny Grøn

BoligJobordning. Ordningen øger fokus på energiforbedringer og indeholder en række nye grønne tiltag,

som borgere kan få fradrag for i 2016 og 2017. Målretningen øger tilskyndelsen til at foretage energi- og

miljøforbedringer i hjemmet. Samtidig bibeholdes fradragsretten for serviceydelser i hjemmet.

Aftale om Vækst og udvikling i hele Danmark

Regeringen indgik i februar 2016 en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti om Vækst og udvikling i hele Danmark. Med aftalen udmøntes 800 mio. kr. i 2016-2019.

Aftalen ligger i forlængelse af udspillet om Vækst og Udvikling i hele Danmark, hvormed regeringen har

fremlagt mere end 120 initiativer, som vil medvirke til at forbedre vilkårene for produktion og

investeringer og for at leve og bo i hele Danmark. Udspillet, der også indeholder et udspil om

liberaliering af planloven, vil samlet kunne løfte strukturelt BNP varigt med op mod 2,5 mia. kr. og skabe

grundlag for, at virksomhederne kan øge væksten og jobskabelsen i hele Danmark.

Aftale om en fødevare- og landbrugspakke

Regeringen indgik i december 2015 en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti om en fødevare- og landbrugspakke. Aftalen indeholder 30 initiativer inden for

hovedområderne: bæredygtigt landbrug, øget råvaregrundlag, styrket konkurrenceevne, udvikling af

fremtidens fødevareproduktion og fremsynet eksportindsats. Som et centralt element i aftalen udfases den

hidtidige generelle reduktion af gødningsnormerne for landbruget, hvorefter der frem mod 2021 indføres

en regulering, som er målrettet indsatsbehovet i de enkelte vandoplande. Initiativerne i Fødevare- og

landbrugspakken bidrager samlet set med godt 1 mia. kr. i strukturelt BNP og reducerer byrderne for

erhvervet med 1,3-1,8 mia. kr. når de er fuldt implementeret.

Reduktion af skatter og afgifter

Regeringen indgik i november 2015 aftale om finansloven for 2016 med Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti. Som en del af aftalen nedsættes den højeste

registreringsafgiftssats for biler til 150 pct., og grundlaget for grundskylden fastfryses for 2016. Begge

dele gør det billigere at være dansker. Herudover anulleres reklameafgiften, og NOx-afgiften nedsættes til

5 kr. pr. kg. fra 1. juli 2016, hvilket gør det billigere at drive virksomhed i Danmark. Det er desuden

aftalt, at der skal indføres bedre vilkår ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder samt skattemæssig

succession til erhvervsdrivende fonde. Samlet set letter aftalen skatter og afgifter for borgere og

virksomheder med ca. 3,9 mia. kr. i umiddelbar virkning.

Ændrede afgiftsvilkår for elbiler mv.

Regeringen indgik i oktober 2015 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre

om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brintbiler. Aftalen betyder, at elbiler får en mere lempelig

overgang til fuld registreringsafgift frem mod 2020.

Udflytning af statslige arbejdspladser

Regeringen offentliggjorde den 1. oktober 2015 planen ”Bedre Balance - statslige arbejdspladser tættere

på borgere og virksomheder”, hvormed der udflyttes knap 4.000 arbejdspladser fra hovedstadsområdet til

de øvrige regioner.

Dansk Vækstkapital II

Regeringen har sammen med en række pensionsselskaber etableret Dansk Vækstkapital II, som kan

understøtte iværksætteres og etablerede små og mellemstore virksomheders adgang til risikovillig kapital.

Investorerne kommer med 2,6 mia. kr, i første runde.

Dansk Landbrugskapital

Regeringen har afsat 500 mio. kr. til etablering af investeringsfonden Dansk Landbrugskapital, der søges

etableret i samarbejde med de danske pensionsselskabcr. Fonden skal styrke kapitaliseringen og bidrage

til, at der skabes flere investeringer i landbruget.

Ændring af gødskningsregler for landbruget

Regeringens lovforslag om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er

vedtaget i februar 2016. Lovændringen udmønter en væsentlig del af Aftale om Fødevare- og

landbrugspakken og gør det muligt at påbegynde den gradvise udfasning af de hidtidige generelle

gødskningsrestriktioner. Ændringen af gødskningsloven er indtil videre udmøntet ved udstedelse af en

bekendtgørelse i marts 2016.

Ophævelse af krav om randzoner langs vandløb og søer

Regeringens lovforslag om ophævelse af lov om randzoner er vedtaget i januar 2016. Hermed ophæves

kravet til alle landbrugsbedrifter om at have 9 meter dyrkningsfrie zoner omkring vandløb og søer.

Randzoner kan stadig udlægges, men det bliver frivilligt for den enkelte landmand, om han vil bruge

randzoner eller andre virkemidler for at opfylde en række grønne krav fra EU.

Nye miljøgodkendelser: Anmetderordning, digitalisering og branchebekendtgørel

Regeringen har gennemført et nyt regelsæt pr. 1. januar 2016, der gør det lettere at være virksomhed i

Danmark. Ca. 5.000 virksomheder vil opleve, at det bliver lettere at udbygge og omstille produktionen,

og ca. 900 af dem bliver løftet ud af miljøgodkendelsessystemet, Idet de bliver omfattet af en ny

branchebekendtgørelse for maskinværksteder.

Aftale med KL om reducerede sagsbehandlingstider

Regeringen indgik i december 2015 en aftale med KL om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for

erhvervsrettede myndighedsopgaver i kommunerne med en tredjedel i 2016. Sagsbehandlingstiderne

omfatter bl.a. miljøgodkendelse af virksomheder og husdyrbrug.

Danmark i Vækst

Regeringen har igangsat et strategisk arbejde, Danmark i Vækst, som skal styrke vækstvilkårene med

henblik på øget produktivitet og konkurrenceevne. De tre centrale sigtelinjer for arbejdet er

Industrialisering 4.0, Generation Vækst og Ny global økonomi.

EU-implementeringsudvalget

Regeringen nedsatte i december 2015 EU-Implementeringsudvalg med henblik på at gøre op med

overimplementering og styrke den tidlige indsats ift. erhvervsrettet EU-regulering. Til at understøtte ar

bejdet har regeringen også nedsat et Implementeringsråd med deltagelse af såvel sagkyndige som

erhvervsorganisationer.

Fælles ikrafttrædelsestidspunkter

Regeringen har indført, al love og bekendtgørelser med direkte konsekvenser for erhvervslivet som

hovedregel træder i kraft på to faste dage årligt. Det vil lette virksomhedernes arbejde med at holde sig

orienteret om ny erhvervsrettet regulering.

Forsøgsordning for Kyst- og Naturturisme

Regeringen har givet tilladelse til at realisere 10 turismeprojekter spredt ud over hele landet. Projekterne

vil styrke udviklingen af turismen langs de danske kyster. Endvidere er der i udspillet om "’Vækst og

udvikling i hele Danmark” lagt op til 15 nye forsøgsprojekter.

Finansiering i landdistrikterne

På baggrund af rapport fra Udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne

fra oktober 2015 afskaffes 6-måneders-reglen, der betyder, at en ejendom skal værdiansættes til en

markedsværdi inden for en tænkt salgsperiode på 6 måneder. Endvidere revideres Finanstilsynets

indberetningsvejledning om rådighedsbeløb.

Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst

Regeringen nedsatte i februar 2016 Dialogforummet for Samfundsansvar og Vækst, der skal sætte fokus

på, hvordan samfundsansvar og vækst kan gå hånd i hånd.

Nedsættelse af færgetakster

Regeringen fremsatte i april 2016 lovforslag om nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og

fra visse øer som opfølgning på aftale indgået i februar 2016 mellem regeringen, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om Vækst og udvikling i hele Danmark. Ordningen vil

betyde lavere færgetakster for biler, passagerer mv. i forårs- og efterårsperioderne. Lovforslaget er

vedtaget i maj 2016 med henblik på, at den nye ordning kan træde i kraft efter sommerferien 2016.

Markedsføring af Danmark ved OL i Rio

Som opfølgning på den politiske aftale om vækstplan for dansk turisme (2014) vil Danmark blive

markedsført under OL ved opstilling af en dansk 300 m2 pavillon på Ipanema-stranden, hvor der

forventes op mod 250.000 besøgende.

Revision af Fingerplanen

Fingerplanen danner rammen om den fysiske planlægning og udvikling i hovedstadsområdet. Som det

fremgår af Vækst og udvikling i hele Danmark bar regeringen igangsat et forarbejde til revision af

Fingerplanen. Regeringen har indkaldt forslag fra kommuner til afgrænsede, påtrængende ændringer af

Fingerplanen. På baggrund af de indkommende forslag udarbejdes en revideret Fingerplan.

Lovforslag om formidlingsprovisioner

Regeringen fremsatte i marts 2016 lovforslag om formidlingsprovision. Lovforslaget betyder, at

investorer ikke længere skal betale formidlingsprovision, når de ikke modtager rådgivning. Dermed

undgår forbrugerne at betale for en ydelse, som de ikke f^. Lovforslaget vil betyde en årlig lettelse for

forbrugerne på ca. 1 mia. kr. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2016.

Dansk værtsskab for Grand Depart (Tour de Francc)

Der blev i november 2015 skabt enighed med en række kommuner, regioner og andre offentlige aktører

om at ansøge om at afholde starten på Tour de France I Danmark.

Styrket byudvikling i mindre byer

Regeringen fremsatte i marts 2016 lovforslag om ændring af byfomyelsesloven, så midler og

instrumenter til byudvikling i højere grad skal bruges til at styrke indsatsen i landsbyer og provinsbyer.

Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2016.

Virksomhedsforum og byrdelettelser

Virksomhedsforum leverer et vigtigt bidrag til regeringens målsætning om at lette byrderne for

erhvervslivet med 3 mia. kr. i 2020. Regeringen besluttede derfor i januar 2016 at forlænge mandatet for

Virksomhedsforum til udgangen af 2019 og intensivere arbejdet omkring byrdelettelser.

Ansvarlig økonomisk politik

Fremgangen i dansk økonomi er fortsat

Væksten i BNP i andet halvår 2015 var begrænset, men fremgangen er tydelig på arbejdsmarkedet. Alene

i 4. kvartal 2015 fik over 13.000 flere et job, og siden udgangen af 2012 er beskæftigelsen i den private

sektor steget med 82.000 personer. Det vurderes, at der er et bredt fundament for yderligere fremgang i

dansk økonomi, men at væksten bliver moderat. Der er lave renter og fremgang på boligmarkedet, og

familierne kan bruge flere penge på grund af større indkomster og højere jobsikkerhed.

Ansvarlig økonomisk politik

Regeringen har gennemført et kasseeftersyn af den offentlige økonomi, og finanspolitikken er strammet

med 5 mia. kr. i 2016. Det er afstemt med den gradvise fremgang i dansk økonomi. I de kommende år er

det centralt, at de offentlige investeringer tilpasses efter historisk høje niveauer under den økonumiske

krise. Det strukturelle underskud skal gradvist reduceres, så der opnås balance mellem indtægter og

udgifter.

Skatte- og byrdestop

Regeringen har indført et skatte- og byrdestop, som giver virksomhederne tryghed for, at de ikke bliver

pålagt nye økonomiske byrder, som belaster konkurrenceevnen.

Normalisering af omprioriteringsbidrag

Regeringen ønsker en offentlig sektor, hvor det er muligt at omprioritere mellem forskellige politiske

prioriteter og mellem sektorer. Regeringen har derfor gennemført en normalisering af det statslige

omprioriteringsbidrag i forbindelse med finansloven for 2016, så uddannelses- og kulturinstitutioner

omfattes af et omprioriteringsbidrag på 2 pct. på lige fod med øvrige statslige institutioner. Herudover har

regeringen gennemført el kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt.

Ny udbudslov

Regeringens lovforslag om en ny udbudslov blev vedtaget i november 2015. Den nye udbudslov trådte i

kraft d. 1. januar 2016. Loven gør det nemmere og billigere for del offentlige at sende opgaver i udbud og

for virksomheder at byde ind samt understøtter fleksibilitet i udbud. Udbudsloven Indeholder en række

forenklinger for alle offentlige ordregivere.

Statens indkøbsprogram

Regeringen indgik som en del af 10. fase af Statens Indkøbsprogram nye indkøbsaftaler med virkning fra

første kvartal 2016. Med de nye Indkøbsaftaler effektiviseres statens indkøb med yderligere ca. 100-135

mio. kr. årligt og samlet ca. 485 mio. kr. over de næste fire år.

Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi

Regeringen har indgået aftale med KL og Danske Regioner om at fortsætte den ambitiøse

digitaliseringsdagsorden i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. Strategien

fastsætter rammerne for, hvordan den offentlige sektor gennem øget digitalisering kan understøtte en

effektiv serviceudvikling og skabe værdi for borgere og virksomheder. Samtidig skal strategien

understøtte gode vilkår for virksomhedernes vækst og understøtte, at borgere og virksomheders tillid til

den digitale offentlige sektor fastholdes.

Styring, regelforenkling og effektivisering

For at styrke dialogen mellem staten og kommunerne har regeringen, som opfølgning på aftalen om

kommunernes økonomi for 2016, indgået aftale med KL om at etablere et samarbejde om styring,

regelforenkling og effektivisering i perioden fra 2016 til 2019. 1 forbindelse hermed drøftes løbende

forslag, som KL og kommunerne rejser i forlængelse af det fælleskommunale effektiviserings- og

styringsprogram, og derigennem skal der over tid analyseres styrings- og regelforenklingstiltag på alle de

store kommunale sektorområder.

Aftale om ændring af fuidtidspolitikeres vederlæggelse

Regeringen indgik i maj 2016 en stemmeaftale med Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Det Radikale

Venstre og Det Konservative Folkeparti om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølgning

på

Vederlagskommissionens

anbefalinger.

Ændringerne

indebærer

bl.a.,

ministres

folketingsmedlemmers minimumsperioder for eftervederlag forkortes, at der indføres nye regler for

eftervederlag ved overgang til et andel politisk fuldtidshverv, at borgmestres og regionsrådsformænds

vederlagsniveauer justeres op, al der indføres en ny reguleringsordning for alle fuldtidspolitikeres

vederlag, samt at fuldtidspolitikemes pensionsalder hæves fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen.

Nedlæggelse af den sociale sættilskudspulje og prioritering af kommuner med

svære økonomiske vilkår

Regeringen fremsatte i april 2016 lovforslag om nedlæggelse af den særlige pulje vedr. sociale problemer

koncentreret i bestemte områder af kommuner. Hensigten er i forbindelse med fmanslovforhandlingeme

for 2017 at prioritere midler til kommuner, der har svære økonomiske vilkår. Lovforslaget forventes

vedtaget i juni 2016.

"Skat ud af krisen

Regeringen indgik i september 2015 en fælles forståelse med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om at skabe bedre rammer for SKATs

opgavevaretagelse. Partiemer er enige om, at det er vigtigt, at Danmark har en effektiv og driftssikker

skatteforvaltning, hvor borgernes retssikkerhed prioriteres højt. Der drøftes udfordringer og følges op på

SKATs område ved kvartalsvise møder.

Arbejdsmarked med høj beskæftigelse

Nyt kontanthjælpsloft understøtter, at det bedre kan betale sig at arbejde

Regeringens lovforslag om et nyt kontanthjælpsloft, en 225-timers-regel for modtagere af kontanthjælp

mv. er vedtaget i marts 2016 og er første fase af regeringens Jobreform. Med lovforslaget indføres et

kontanthjælpsloft, der sætter en øvre grænse for, hvor meget kontanthjælpsmodtagere mv. kan modtage i

offentlige ydelser. Med lovforslaget opnås en mærkbar økonomisk gevinst ved at tage et arbejde i stedet

for at være på kontanthjælp. Herudover indføres en 225-timers-regel, der stiller skærpede krav til

kontanthjælpsmodtagere om al stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et tryggere dagpengesystem

Regeringen indgik i oktober 2015 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, som Radikale

Venstre efterfølgende har tilsluttet sig, om et fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem. Med aftalen

fastholdes en toårig dagpengeperiode, og incitamentet til al arbejde i løbet af dagpengeperioden styrkes

gennem mulighed for fleksibel genoptjening af op til et års ekstra dagpengeret. Aftalen om et tryggere

dagpengesystem tager afsæt i Dagpengekommissionens anbefalinger. Lovforslag forventes vedtaget i juni

2016.

Et refusionssystem med styrkede Incitamenter til at få ledige i arbejde

Regeringens lovforslag om at omlægge refusionssystemet er vedtaget i august 2015. Med lovforslaget

gennemføres en omlægning af refusionssystemet, der skal understøtte en beskæftigelsesindsats med mere

entydige incitamenter til at få ledige i arbejde. Med lovforslaget indføres et mere enkelt og

gennemskueligt

reftisionssystem,

hvor

satserne

for

den

statslige

refusion

af kommunernes

forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser og aftrappes over tid.

Forhøjelse af folkepensionsalderen til 68 år

Regeringens lovforslag om forhøjelse af folkepensionsalderen mv. er vedtaget i december 2015. Med

lovforslaget fastsættes folkepensionsalderen til 68 år for personer, der fylder 67 år i 2030 eller senere.

Samtidig fastsættes, at næste regulering af folkepensionsalderen skal ske i 2020. De gældende

bestemmelser om regulering af folkepensionsalderen blev indført som led i udmøntningen af

velfærdsaftalen fra 2006.

Ændring af reglerne om kønsopdelt lønstatistik

Regeringens lovforslag om at ændre reglerne for kønsopdelt lønstatistik i ligelønsloven blev vedtaget i

februar 2016. Med lovforslaget blev reglerne ført tilbage til niveauet i 2006 således, at det fremover er

virksomheder med mere end 35 ansatte og 10 mænd og 10 kvinder med samme arbejdsfunktion, der er

omfattet af reglerne. Samtidig fastholdt regeringen ændringen fra 2014, hvorefter virksomhederne

automatisk

vil

modtage

kønsopdelt

lønstatistik

fra

Danmarks

Statistik

eller

deres

arbejdsgiverorganisation.

Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

Regeringen fremsatte april 2016 lovforslag om ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige

konsekvenser. Med loven forlænges den eksisterende ordning, hvorefter sygemeldte kan sige nej til

lægebehandling,

uden

dette

har

konsekvenser

for

deres

ret

til

sygedagpenge

eller

ressourceforløbsydelse eller for kommunens vurdering af, om der er grundlag for at bevilge fleksjob eller

tilkende førtidspension. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2016.

Oprettelse af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og implementering af

håndhævelsesdirektivet

Regeringen fremsatte i april 2016 lovforslag om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og lovforslag

om ændring af udstationeringsloven. Lovforslagene, herunder oprettelsen af fonden, skal gennemføre

EU’s direktiv om håndhævelse af udstationeringsregleme (håndhævelsesdirektivet). Lovforslagene

understøtter ordnede forhold på det danske arbejdsmarked ved øget håndhævelse og sikring af

udstationerede lønmodtageres rettigheder. Lovforslagene forventes vedtaget i juni 2016.

Undtagelse af visse førtidspensionssager fra forelæggeise for rehabiliterings-

teamet

Regeringen fremsatte i marts 2016 lovforslag om at undtage visse førtidspensionssager fra forelæggelse

for rehabiliteringsteamet. Lovforslaget har til formål at afbureaukratisere kommunernes sagsbehandling.

Lovforslaget forventes vedtaget i maj 2016.

Målrettet arbejdsmiljøindsats

Regeringens lovforslag om risikobaseret tilsyn mv. er vedtaget i december 2015. Formålet med

lovforslaget er, at arbejdsmiljøindsatsen i højere grad målrettes de virksomheder, der har størst risiko for

arbejdsmiljøproblemer. Med lovforslaget opnås blandt andet hjemmel til, at 80 pct. af de virksomheder,

der årligt skal have risikobaseret tilsyn, udvælges på baggrund af en risikovurdering.

Et godt sundhedsvæsen skal være endnu bedre

Markant løft af sundhedsområdet med fokus på ældre

Regeringen indgik i november 2015 med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti aftale om finanslov 2016, hvor der samlet tilføres sundheds- og ældreområdet 3,4 mia. kr. i

2016 fordelt med 2,4 mia. kr. til sundhedsområdet og 1 mia. kr. til ældreområdet.

Visioner for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen

Regeringen, Danske Regioner og KL har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til en samlet plan

for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen mhp. en effektiv og sammenhængende indsats for

særligt de ældre patienter og mennesker med kronisk sygdom og mennesker med psykiske lidelser.

Udvalget afrapporterer forventeligt ultimo 2016.

Akutpakke mod overbelægning og national handlingsplan for den ældre medicin-

ske patient

Regeringen har i februar 2016 indgået aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti om en akutpakke på 415 mio. kr. i perioden 2016-2019 mod overbelægning på landets

sygehuse. Akutpakken udgør første del af en national handlingsplan for den ældre medicinske patient.

Der er med finanslovsaftalen samlet set afsat 1,2 mia. kr. hertil.

Styrket indsats for mennesker med demens

Regeringen indgik i oktober 2015 en satspuljeaftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om at

udarbejde en national handlingsplan om demens til samlet 470 mio. kr. i perioden 2016-2019.

Handlingsplanen præsenteres i efteråret 2016 og vil have fokus på værdighed, kvalitet og sammenhæng i

demensindsatsen. Målsætningen er bl.a., at Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

med demens kan leve et værdigt og trygt liv. Første skridt er en statusrapport for demensområdel i

Danmark, som regeringen præsenterede i maj 2016.

Ny lov øger sikkerheden for sygehuspatienter med demens

Regeringens lovforslag om sporing af sygehuspatienter med demens blev vedtaget i april 2016.

Lovforslaget indebærer, at den ansvarlige overlæge med samtykke fra patientens nærmeste pårørende

eller værge kan udstyre patienten med en GPS eller lignende teknologi, hvis der er en åbenbar risiko for,

at patienten vil forlade sygehuset og udsætte sig selv for fare.

Reel ret til hurtig udredning og behandling

Regeringens lovforslag om reel ret til hurtig udredning og ret til udvidet frit sygehusvalg efter 30 dages

ventetid på behandling blev vedtaget i maj 2016. Med finansloven for 2016 er der afsat 300 mio. kr. i

2016 og 450 mio. kr. årligt fra 2017 til opbygning af tilstrækkelig kapacitet i regionerne til at give

patienter en hurtigere udredning og behandling på sygehusene. Patienterne får samtidig ret til at vælge et

andet sted, hvis de offentlige sygehuse af kapacitetsmæssige årsager ikke kan tilbyde udredning inden for

30 dage. Ligeledes får patienterne ret til at vælge et privat behandlingssted, hvis ventetiden på behandling

på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage.

Værdighed i ældreplejen

Regeringens lovforslag om værdighedspolitikker for ældreplejen er vedtaget i februar 2016. Med

lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at vedtage og offentliggøre en værdighedspolitik for den

kommunale ældrepleje. Værdighedspolitikken skal beskrive de overordnede værdier og prioriteringer for

personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.

Regeringen understøtter kommunernes udbredelse og

implementeringen af værdighedspolitikkeme med 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem.

Styrket patientsikkerhed

Regeringens lovforslag om omlægning af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder på

sundhedsområdet til et proaktivt, risikobaseret tilsyn blev vedtaget i maj 2016. Lovforslaget skal bl.a.

medføre et mere effektivt tilsyn, som hurtigt kan skride ind over for læger og andre sundhedspersoner og

behandlingssteder, der ikke lever op til deres ansvar.

Nationale mål for sundhedsvæsnet og sporskiftet på kvalitetsområdet

Regeringen har indgået aftale med Danske Regioner og KL i april 2016 om fastsættelsen af otte ambitiøse

forpligtende nationale mål for sundhedsvæsenet, herunder mål for fx bedre sammenhængende

patientforløb, styrket indsats for kronikere og ældre patienter og forbedret overlevelse og

patientsikkerhed. De nationale mål er blot ét element i en større omstilling af kvalitetsarbejdet. En

omstilling som i højere grad sætter fokus på kvalitetsudvikling fremfor kvalitetskontrol og klare mål og

resultater, som skaber værdi for patienten og borgeren. I 2016 introduceres bl.a. nye lærings- og

kvalitetsteams og et nationalt ledelsesprogram.

Ny prisloftaftaler på sygehusmedicin og primærmedicin

Regeringen indgik i april 2016 en prisloftsaftale med LJF og Danske Regioner på sygehusmedicin.

Prisloftsaftalen indebærer, at de officielle listepriser på sygehusmedicin reduceres med i alt 10 procent i

aftaleperioden, der løber fra 1. april 2016 til 31. marts 2019. Fremover vil priserne på ny sygehusmedicin

blive genberegnet, når medicinen introduceres i henholdsvis tre, seks og ni udvalgte europæiske lande.

Regeringen har desuden indgået en prisloftaftale i maj 2016 med LIF og Danske Regioner om

primærsektormedicin. Aftalen indebærer, at det nuværende loft over priserne på tilskudsberettiget

medicin solgt på landets apoteker fastholdes uændret frem til 15. december 2018.

Principper for prioriteringsarbejdet med sygehusmedicin

Regeringen blev i april 2016 enig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal

Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en

række overordnede principper for prioritering inden for sygehusmedicin. De syv principper omhandler

bl.a. mere sundhed for pengene, faglighed, uafhængighed og geografisk lighed og principperne skal sætte

retning og ramme for den regionale prioritering inden for sygehusmedicin.

Bedre lægedækning

Regeringen har nedsat et lægedækningsudvalg, der skal analysere udfordringerne og opstille mulige

løsningsforslag, der kan understøtte en mere hensigtsmæssig fordeling af læger på tværs af landet.

Udvalget afrapporterer forventeligt ultimo 2016.

Ændring af den kommunale medfinansiering

Regeringen har i maj 2016 præsenteret en ændring af den kommunale medfinansiering. Ordningen skal

bl.a.

målrettes, så den

højere grad afspejler kommunernes muligheder for påvirkning af

sygehusaktiviteten gennem bl.a. forebyggelse, træning og pleje.

Faste læger på plejecentre og medicingennemgang

Regeringen indgik i oktober 2015 en satspuljeaftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Sociallistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en

landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger på plejecentre og sundhedsfaglig rådgivning til

personalet på plejecenteret, herunder rådgivning i forhold til medicinhåndtering. På den baggrund

afsættes 100 mio. kr. i perioden 2016-2019 til indfasning af fasttilknyttede læger på plejecentre.

Lov om elektroniske cigaretter

Regeringens lovforslag om elektroniske cigaretter blev vedtaget i maj 2016. Med lovforslaget indføres en

aldersgrænse på 18 år for salg af elektroniske cigaretter med og uden nikotin og regler for at elektroniske

cigaretter ikke må anvendes på steder, hvor børn og unge opholder sig, i kollektive transportmidler og i

taxaer samt et forbud mod reklame for elektroniske cigaretter. Herudover har lovforslaget til formål at

implementere EU’s tobaksvaredirektivs bestemmelser om elektroniske cigaretter i dansk ret.

Reduktion i mangel på donoræg

Regeringen indgik i maj 2016 aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet,

Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om initiativer til at reducere manglen på donoræg.

Initiativerne i aftalen er mere information til mulige donorer, tilladelse til at donere flere steder og øget

kompensation.

Effektiv hjælp til socialt udsatte

Aftale om satspuljen for 2016 på socialområdet

Regeringen indgik i oktober 2015 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af

satspuljen for 2016 for social- og indenrigsområdet på i alt 607 mio. kr. Aftalen fokuserer bl.a. på en

forebyggende indsats for udsatte børn og unge, en styrket Indsats mod hjemløshed og behandlingstilbud

til unge med et misbrug. Derudover fik bl.a. indsatsen med at få nytilkomne flygtninge integreret i det

danske samfund et løft med en samlet frivillighedspakke, der understøtter rammerne for den frivillige

sociale indsats.

Nye regler om forældremyndighed når den ene forælder har forvoldt den anden

forælders død

Regeringens lovforslag om ændring af forældreansvarsloven er vedtaget i februar 2016. Ændringen

styrker barnets perspektiv og tydeliggør, at lovens grundlæggende princip om, at alle afgørelser skal

træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, også er styrende, når der skal tages stilling til

forældremyndigheden i tilfælde, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død.

Øget fleksibilitet i retshjælpsordningen i børnebortførelsessager

Regeringens lovforslag om ændring af bømebortførelsesloven er vedtaget i april 2016. Ændringen stiller

de nødvendige redskaber til rådighed ved gennemførelse af en sag om tilbagegivelse af et bortført barn til

Danmark. Retshjælpsordningens fleksibilitet øges, så den modsvarer og kan håndtere den brede vifte af

situationer, der opstår som følge af de mange forskellige retssystemer mv., som sager om internationale

bømebortførelser kan møde. Et andet formål er at understøtte muligheden for at anvende mægling, der

kan være en effektiv og skånsom metode i disse sager.

Revideret lov om hjemmetræning

Regeringens lovforslag om revision af servicelovens bestemmelser om hjemmetræning er vedtaget i maj

2016. Lovændringen indebærer, at hjemmetræningsordningen for familier til børn og unge med handicap

kan fortsætte. Samtidigt er reglerne justeret, så de bliver mere enkle at bruge for forældre og kommuner.

Klare rammer for voksenansvar over for anbragte børn og unge

Regeringens lovforslag om voksenansvar over for anbragte børn og unge er vedtaget i maj 2016.

Lovforslaget indebærer en tydeliggørelse af de eksisterende regler på området, herunder i forhold til

hvornår der er adgang til at anvende magt over for et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet,

og hvornår der ikke er adgang hertil.

Sociale mål

Regeringen lancerede 10 nye sociale mål i maj 2016. Målene skal sætte en langsigtet retning for en mere

vidensbaseret indsats på socialområdet, således at de indsatser, der er virksomme og har en dokumenteret

effekt bliver udbredt. Hovedslgtelinjeme for målene er, at flere skal være en del af arbejdsfællesskabet,

og færre skal være socialt udsatte.

Valgret til personer under værgemåi med fratagelse af den retlige handleevne

Regeringens lovforslag om valgret til personer under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne

er vedtaget i april 2016. Med loven gives valgret ti! personer under værgemå! med fratagelse af den

retlige handleevne til kommunale og regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg.

Nye frikommuneforsøg

Regeringen indgik i september 2015 aftale med KL om at igangsætte et nyt frikommuneforsøg i perioden

2016-2019. Det nye frikommuneforsøg organiseres under en række temaer, hvor udvalgte kommuner får

vidtgående muligheder for at afprøve nye måder at varetage de kommunale opgaver på. Målet er at

tilvejebringe ny viden og praktiske erfaringer, der kan bidrage til effektiviseringer, regelforenklinger og

bedre styring.

Flere børn og unge godt fra start

Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler

Regeringen indgik i marts 2016 en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti om en styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler. Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti har tilsluttet sig aftalen. Aftalen understøtter de frie grundskolers arbejde med at forberede

eleverne til at leve i et demokratisk samfund og forbedrer det lokale tilsyn med skolerne. Samtidig blev

regeringen i maj 2016 enig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk

Folkeparti og Del Konservative Folkeparti om at skærpe tilsynet på de frie skoler med henblik på at

dæmme op for ekstremistiske religiøse forkyndere.

Initiativ om åbenhed om data

I februar 2016 lancerede regeringen et nyt initiativ til støne åbenhed om og hurtigere adgang til centrale

nøgletal for grundskolerne. Åbenhedsinitiativet blev i april 2016 udvidet med flere data om elevfravær og

kompetencedækning.

Styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Regeringen har igangsat en revision af de pædagogiske læreplaner i dagtilbud. En arbejdsgruppe skal

komme med bud på, hvordan læreplaneme kan styrkes. Envidere vil de enkelte læreplanstemaer blive

udfoldet, og der vil blive udarbejdet forslag til brede pædagogiske læringsmål.

Nedsættelse af Kvalitetsforum for Dagtilbud og Kvalitetsforum for folkeskolen

Regeringen har nedsat Kvalitetsforum for Dagtilbud (januar 2016) og Kvalitetsforum for folkeskolen

(september 2015), som bl.a. skal komme med konkrete forslag til udviklingen af børnehaver, vuggestuer

og dagpleje samt folkeskolen.

Aftale om satspuljen for 2016

Regeringen har indgået aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet,

Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af

satspuljen for 2016 på dagtilbud- og undervisningsområdet. Med aftalen indføres et retskrav på test for

ordblindhed, og der igangsættes turbo-forløb til fagligt udfordrede elever. Derudover afsættes midler til et

korps af pædagogiske praksiskonsulenter i dagtilbud og til brobygningsforløb til udsatte unge.

Ny lovgivning om skoletilbud på 27 småøer

Regeringens lovforslag om bedre rammer for skoletilbud på 27 småøer er vedtaget i januar 2016.

Lovændringen indebærer bl.a., at frie grundskoler på fastlandet som en del af en eksisterende fri

grundskole med statstilskud kan oprette et skoletilbud på en af de 27 småøer uanset elevtallet og

klassetrinsfordelingen.

Eftersyn af Inklusionsindsatsen

Regeringens ekspertgruppe til eftersyn af inklusionsindsatsen afgav i maj 2016 knap 100 anbefalinger til

styrkelse af inklusionsindsatsen i folkeskolen. Blandt anbefalingerne er, at målsætningen om, at 96

procent afalle børn skal være en del af den almindelige undervisning, skal erstattes af styrket fokus på, at

alle elever skal udvikles fagligt og trives.

Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge

Regeringen indgik i marts 2016 en aftale med

KL om

bedre rammer for at modtage og integrere

flygtninge. Aftalen indebærer blandt andet en lempelse af krav til modtagelsesklasser, herunder en

ændring af klasseloftet fra 12 til 15, hvis det er pædagogisk forsvarligt (og i særlige tilfælde 18). Som

udmøntning af aftalen fremsatte regeringen desuden i maj 2016 lovforslag om, at kommunerne i en

periode på to år og med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af det enkelte barn får øgede

muligheder for selv at fastsætte omfanget af sprogslimuleringsindsatsen til børn af flygtninge, der ikke

går i dagtilbud. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2016.

Rammeforsøg med konfirmationsforberedelse

Regeringen har godkendt, at 67 kommuner får tilladelse til at deltage i et rammeforsøg med at lægge

konfirmationsforberedelse i noget af den tid, der ellers er afsat til den understøttende undervisning.

Forsøget evalueres samlet efter skoleåret 2017/18.

Ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse

Regeringen nedsatte i januar 2016 en ekspertgruppe om bedre veje til en ungdomsuddannelse.

Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, at flere unge opnår en ungdomsuddannelse, og al flere

unge vælger den rigtige uddannelse første gang, samt vælger uddannelser, der fører dem i job eller videre

uddannelse. Ekspertgruppen skal afrapportere inden udgangen af 2016.

Udspil til en reform af de gymnasiale uddannelser

Regeringen offentliggjorde i april 2016 et udspil til en reform af de gymnasiale uddannelser. Udspillet

skal styrke de gymnasiale uddannelser, så de unge er bedre klædt på til at påbegynde og gennemføre en

videregående uddannelse.

Finansiering og justering af erhvervsuddannelsesreformen

I januar 2016 indgik regeringen aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om justering af erhvervsuddannelsesreformen. Aftalen

forbedrer mulighederne for skolepraktik på merkantile erhvervsuddannelser med eux. Endvidere er

muligheden for realkompetencevurdering for voksne fremrykket, og der er etableret mulighed for fælles

nationale

standarder

for

grundforløbsprøven.

Derudover

har

regeringen

indgået

aftale

med

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti om finansiering af erhvervsuddannelsesreformen i november 2015.

Bedre mulighed for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv

Regeringens lovforslag om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer er

vedtaget i december 2015. Loven gennemfører det reviderede EU-anerkendelsesdirekliv i dansk ret og

skaber bedre mulighed for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.

Øget fleksibilitet i fremdriftsreformen

Regeringen indgik i november 2015 en aftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om justering af fremdriftsreformen. Aftalen giver

uddannelsesinstitutionerne mere fleksibilitet til at tilrettelægge uddannelserne efter udfordringer og behov

inden for de fortsatte krav om reduktion i overskridelsen af normeret studietid.

Målretning af befordringsrabatordningen

Regeringens lovforslag om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående

uddannelser er vedtaget i maj 2016. Formålet er at målrette befordringsrabatordningen for studerende ved

videregående uddannelser ved at nedsætte rabatten på de dyreste abonnementskort.

Målretning af statens voksenuddannelsesstøtte

Regeringens lovforslag om målretning af statens voksenuddannelsesstøtte er vedtaget i maj 2016.

Formålet er at målrette anvendelsen af statens voksenuddannelsesstøtte.

Ambitiøs forskning

Aftale om fordeling af forskningsreserven

Regeringen indgik i november 2015 aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,

Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

om fordeling af i alt 671 mio. kr. fra forskningsreserven i 2016, Med aftalen blev blandt andet 161 mio,

kr. afsat til at styrke forsknings- og udviklingsindsatsen på fødevareområdet, 197 mio. kr. til udviklings-

og demonstrationsprogrammer inden for teknologi, miljø og grøn omstilling samt 120 mio. kr. til Det Frie

Forskningsråd.

Danmarks første lov om aktiviteter i det ydre rum

Regeringens lovforslag om aktiviteter i det ydre rum er vedtaget i maj 2016. Loven implementerer fire

internationale aftaler på området og fastlægger rammerne for, al danske aktiviteter i det ydre rum finder

sted på el reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag. Loven ska) samtidig gøre der muligt for

danske operatører at Indgå i samarbejde med operatører i andre lande, herunder operatører af opsendelses

faciliteter, med henblik på at danske virksomheder og universiteter I højere grad kan være med på det

internationale marked på rumområdet.

FORSK2025

Regeringen har igangsat et arbejde om et prioriteringsgrundlag for den strategiske forskning, det vil sige

forskning inden for særligt prioriterede områder, hvor en målrettet forskningsindsats understøtter dansk

erhverv

eller

løser

samfundsmæssige

udfordringer.

Virksomheder,

universiteter

øvrige

forskningsinteressenter indsender forslag til prioriteringskataloget. FORSK2025 vil dermed skabe et kon

solideret overblik over fremtidens vigtigste forskningsområder, som det ses fra erhvervslivet, organisatio

ner, ministerier, vidensinstitutioner med flere.

Nyt dansk innovationscenter i Israel

Regeringen har besluttet at etablere et nyt dansk innovationscenter i Israel. Israel er det land i OECD,

hvor der investeres allermest i forskning, innovation og iværksætteri. Innovationscenteret vil give danske

forsknings- og uddannelsesinstitutioner og danske virksomheder lettere adgang til førende vidensmiljøer

og relevante samarbejdspartnere i Israel; Innovationscentret placeres ved den danske ambassade i Te!

Aviv og forventes at åbne i efteråret 2016.

Et mere trygt Danmark

Ny flerårsaftale for politiet og ankiagemyndigheden

Regeringen indgik i november 2015 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Aftalen

sikrer 1,9 mia. kr. ekstra til politiet og anklagemyndigheden i aftaleperioden. Med aftalen afsættes der 600

mio. kr. om året til terrorbekæmpelse, flere betjente til politiarbejde, øget bemanding i grænseområderne

samt styrket politiuddannelse. Derudover etableres en politiskole i det vestlige Danmark og et øget optag

af politistuderende. Samtidig videreføres politiets særlige indsatser mod indbrudskriminalitet, rocker- og

bandemiljøet, organiseret og grænseoverskridende kriminalitet samt de tryghedsskabende indsatser i

særligt udsatte boligområder.

Øget indsats mod terror

Med aftalen om politiets økonomi styrkes terrorberedskabet ved at gennemføre de anbefalinger, som

Rigspolitiet og PET er kommet med i forlængelse af terrorangrebene i København den 14. og 15. februar

2015. Det handler om at styrke bevogtnings- og beredskabskapaciteten i politiet, styrke PET’s kapacitet

til personbeskyttelse, etablere døgnbemandede situations- og operationscentre, styrke PET’s operations-

og efterretningskapacitet og bedre og mere materiel til bevogtning, Indsats og beskyttelse. Derudover

videreføres initiativerne fra den tidligere regerings udspil ”Et stærkt værn mod terror” fra februar 2015.

Dette inkluderer bl.a. en øget it- og analysekapacitet og en moderne analyseplatform, udbygning af

beredskabsindsatsen i politiet og PET samt udvidelse af PET’s aktionsstyrke og livvagtsstyrke.

Styrket indsats mod fremmedkrigere

Regeringen nedsatte i juli 2015 en særlig indsatsgruppe bestående af politiet, anklagemyndigheden, PET

og udlændingemyndighederne med henblik på en effektiv strafforfølgning af fremmedkrigere, som udgør

en trussel mod Danmark.

Indrejse- og opholdsforbud i konfliktområder

Regeringen fremsatte i maj 2016 lovforslag om væbnede konflikter i udlandet. Formålet med lovforslaget

er først og fremmest at styrke det strafferetlige værn mod deltagelse i væbnede konflikter i udlandet for

terrorgrupper, dels gennem en strafforhøjelse og dels gennem en ny mulighed for administrativt at

forbyde indrejse og ophold i visse konfliktområder uden forudgående tilladelse. Herudover foreslås der en

ny strafbestemmelse om modtagelse af økonomisk støtte fra en terrororganisation. Lovforslaget forventes

vedtaget i juni 2016.

Ny strafbestemmelse om tilslutning til fjendtlig væbnet styrke

Regeringens lovforslag om tilslutning til Qendtlig væbnet styrke er vedtaget i december 2015. Med loven

fastslås det, at danske statsborgeres og herboende udlændinges tilslutning til en Oendtlig væbnet styrke

under en væbnet konflikt i alle tilfælde er udtryk for landsforræderi.

PNR - Nyt redskab i terrorbekæmpelsen

Regeringens lovforslag om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og toldloven, der

giver PET adgang til bestemte oplysninger fra luftfartsselskaber (Passenger Name Record, PNR) med

henblik på at gøre den forebyggende og efterforskningsmæssige indsats mod terrorisme mere effektiv, er

vedtaget i december 2015.

Skærpede straffe for voldtægt og pædofilt

Regeringen fremsatte i december 2015 lovforslag om skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje med

et barn under 15 år ved udnyttelse af en fysisk eller psykisk overlegenhed og for visser former for falsk

anklage. Med lovforslaget skærpes straffen for bl.a. voldtægt med ét år. Lovforslaget forventes vedtaget i

maj 2016.

Respekt for voldtægtsofre

Regeringen lancerede i januar 2016 udspillet "Respekt for voldtægtsofre” med henblik på at klarlægge,

hvordan politiet håndterer sager om voldtægt og med henblik på, at ofre for voldtægt anmelder overgrebet

til politiet. Udspillet indeholder en lække konkrete initiativer, som skal forbedre den samlede indsats mod

voldtægt og, at ofre for voldtægt mødes på en god og ordentlig måde.

Styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Regeringen lancerede i marts 2016 udspillet ”Stop stalking”, Initiativerne skal bl.a. styrke politiets indsats

i sager om forfølgelse og chikane, herunder stalking, og forbedre stalkingudsattes muligheder for at få

hjælp.

Ny og forenklet knivlov

Regeringens lovforslag om en ny og forenklet lovgivning om knive er vedtaget i april 2016. Med loven

samles reglerne om knive i en ny og selvstændig lov, som skaber større gennemsigtighed for borgere,

foreninger mv. Samtidig skærpes kursen for bl.a. at bære kniv i nattelivet, mens reglerne for at bruge

kniv til almindelige praktiske formål som f.eks. jagt og fiskeri lempes.

Respektpakke I: Styrket respekt for det offentlige rum, offentiige myndigheder og

personer i offentlig tjeneste

Regeringen indgik i maj 2016 en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti om at styrke respekten for del offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig

tjeneste. Aftalen omfatter bl.a. strafskærpelser, der skal give en bedre beskyttelse af personer i offentlig

tjeneste og deres nærmeste - også i fritiden, indførelse af kollektivt erstatningsansvar for anstiftere og

ledere af opløb og øget brug af udeblivelsesdomme.

Ny lov om digitalisering af retsprocessen i civile sager

Regeringens lovforslag om en digitalisering af retsprocessen i civile sager er vedtaget i december 2015.

Formålet med de nye regler er at indføre hjemmel til at stille krav om, at retten og parterne i civile

retssager gradvist i løbet af 2016 skal anvende et digitalt sagsbehandlingssystem (en sagsportal på

Internettet) ved anlæggelse og behandling af disse retssager. Samtidig gennemføres de lovændringer, som

er nødvendige for at oprette en domsdatabase med det formål at gøre domme offentligt tilgængelige og

gratis for enhver.

Fremtidsfuldmagter

Regeringens lovforslag om fremtidsfuldmagter er vedtaget i maj 2016. Med loven indføres en

fremtidsfuldmagtsordning, som giver borgerne mulighed for selv at udpege en eller flere fremtidige

repræsentanter (fremtidsfuldmægtige) til at varetage økonomiske og personlige forhold, hvis borgeren på

et senere tidspunkt ikke længere selv har evne hertil som følge af sygdom, mental svækket funktion eller

lignende.

Indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i fængslerne

Regeringen lancerede i november 2015 en evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme I

fængslerne. Evalueringen er bl.a. afsæt for to lovforslag, som har til formål at modvirke radikalisering af

indsatte under deres fængselsophold ved at forbedre myndighedssamarbejdet og give mulighed for at

sektionere indsatte i fængslerne. Lovforslagene blev vedtaget i marts 2016.

Forhøjelse af aldersgrænsen for videoafhøring af børn

Regeringens lovforslag om forhøjelse af aldersgrænsen for videoafhoring af børn i straffesager er

vedtaget i februar 2016. Videoafhoring er en særligt skånsom måde at afhøre børn på i straffesager, hvor

de er vidner eller forurettede. Fremover kan også børn i alderen 13-14 år afhøres på denne måde, når der

er tale om seksualforbrydelser, incest eller vold i familien. Dermed forbedres beskyttelsen af børn og

unge i retssystemet.

Aftale om omprioritering af handlingsplanen mod vold i familien og i nære relatio

ner

Regeringen indgik i oktober 2015 en satspuljeaftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om omprioritering og fokusering af indsatsen

inden for handlingsplanen mod vold i familien og i nære relationer. Omprioriteringen har betydet en

styrkelse af indsatsen over for stalkingudsatte, voldsudsatte mænd og unge udsat for kærestevold.

Styrket indsats mod menneskehandel

Regeringen har i november 2015 sørget for et tillæg til handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel

2015-2018 på i alt 11 mio. kr. til opsøgende arbejde over for ofre handlet til prostitutionsformer

annonceret over flygtige medier og til tvangsarbejde samt en landsdækkende opsøgende indsats over for

ofre for menneskehandel blandt klinikprostituerede.

Lov om net- og informationssikkerhed

Regeringens lovforslag om net- og informationssikkerhed er vedtaget i december 2015. Loven er et

vigtigt initiativ i "National strategi for cyber- og informationssikkerhed 2015-2016” og gør det muligt at

styrke informationssikkerheden i telesektoren og dermed beskytte danske borgeres, virksomheders og

myndigheders oplysninger,

Omstilling af Hjemmeværnet

Regeringen blev i marts 2016 enig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om omstilling og udvikling af

Hjemmeværnet.

Aftale om redningsberedskabet

Regeringen indgik i marts 2016 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Det Konservative

Folkeparti om udmøntningen af

besparelserne i det statslige redningsberedskab, herunder at alle landets nuværende beredskabscentre

opretholdes.

Retssikkerhedspakke I

Regeringens lovforslag om at ophæve SKATs muligheder for at foretage kontrol på privat grund er

vedtaget i december 2015. Lovforslaget er en del af udspillet Retssikkerhedspakke I - Ret og rimelighed.

Pakken indeholder flere elementer, som styrker skatteydernes retssikkerhed og skal bidrage til at

genoprette tilliden til SKAT.

Retssikkerhedspakke II

Regeringen indgik i maj 2016 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om Retssikkerhedspakke II - Borgeren skal stå

stærkere. Pakken indeholder flere elementer, der gør, at borgere og virksomheder står stærkere i mødet

med skattesystemet. Det gælder bl.a. genindførelse af omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber

og fonde, etablering af et skattekontor hos Folketingets Ombudsmand og et Skattelovråd, kortere

sagsbehandlingstider for klagesager (forudsat at der tilvejebringes finansiering hertil) samt øget åbenhed

om og klarere rammer for SKATs arbejde.

Ny udlændinge- og integrationspolitik

Indførelse af en integrationsydelse

Regeringen indgik i juli 2015 en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti om en integrationsydelse for personer, der kommer til Danmark efter den 1. september 2015 og

ikke har opholdt sig i landet i

mindst

syv ud af de seneste otte år. Regeringens lovforslag er vedtaget i

august 2015. Som opfølgning på Aftale om finansloven 2016 og på den politiske aftale fra juli 2015

fremsatte regeringen i januar 2016 lovforslag om at udvide personkredsen for integrationsydelsen til at

omfatte alle personer, der ikke opfylder opholdskravet. Regeringens lovforslag er vedtaget i marts 2016.

Skærpede regler for at opnå dansk statsborgerskab

Regeringen indgik i oktober 2015 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti om en skærpelse af reglerne for at opnå dansk statsborgerskab. Med aftalen

blev en ny indfødsretsprøve indført, krav til sprog og selvforsørgelse skærpet og karensperioden for

kriminalitet hævet.

Satspuljeaftale om inklusionsboliger og beskæftigelsesindsatsen over for flygtnin

Regeringen indgik i oktober 2015 en satspuljeaftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om at

afsætte 30 mio. kr. i 2017-2019 til etablering og drift af inklusionsboliger i almene

familieboligbebyggelser målrettet psykisk og socialt sårbare mennesker. Regeringen har fremsat

lovforslag om inklusionsboliger, der forventes vedtaget juni 2016. Med aftalen blev der desuden afsat i alt

10 mio. kr. til at forebygge udsættelser af lejere i almene boligområder. Endvidere blev der afsat 52,3

mio. kr. til at styrke kommunernes beskæftigelsesindsats over for flygtninge. Kommunerne skal gennem

en mere målrettet og koordineret indsats understøtte, at langt flere flygtninge kommer ud på

arbejdsmarkedet.

Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen

Regeringen indgik i november 2015 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti om bidrag til håndteringen af flygtninge- og migrantsituationen. Med

aftalen gives myndighederne en række nye redskaber, som skal styrke mulighederne for at håndtere

stigningen i antallet af flygtninge og migranter, der indrejser og opholder sig i Danmark. Regeringens

lovforslag om håndtering af flygtninge- og migrantsituationen er vedtaget i november og december 2015.

Regeringens lovforslag om de øvrige dele af asylpakken, der bl.a. udskyder retten til

familiesammenforing

januar 2016.

for

personer

med

midlertidig

beskyttelsesstatus,

skærper

reglerne

tidsubegrænset opholdstilladelse og reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse, er vedtaget i

Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension

Regeringens lovforslag om harmonisering af reglerne om opgørelse af bopælstid for ret til folkepension er

vedtaget i august 2015. Formålet med lovforslaget er, at flygtninge ikke skal optjene folkepension efter

gunstigere regler end andre, som har haft bopæl i udlandet i en længere periode.

Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration

Regeringen

indgik

marts

2016

trepartsaftale

med

arbejdsmarkedets

parter

arbejdsmarkedsintegration, der øger fokus på beskæftigelse i integrationsindsatsen for flygtninge og

familiesammenførte. Aftalen omfatter bedre brug af asyl- og overgangsfasen, der indføres en ny to-årig

integrationsgrunduddannelse, og samtidig gives der bedre rammer for virksomheder til at ansætte

flygtninge.

Udvidelse af aftale med bonus til elever på erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Regeringen, LO og DA indgik i april en tillægsaftale til trepartsaftalen. Den indebærer, at der indføres en

parallel bonusordning til private virksomheder for egu-forløb, der er målrettet udsatte unge med henblik

på, at den styrkede indsats for flygtninge og familiesammenførte ikke sker på bekostning af andre

gruppers muligheder for varig tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Topartsaftale om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge

Regeringen indgik i marts 2016 en topartsaftale med KL om bedre rammer for at modtage og integrere

flygtninge. Aftalen har fokus på at forbedre overgangen til kommunerne, når der er meddelt asyl ved at

styrke samarbejdet mellem kommuner og asylcentre. Samtidig forbedres kommunernes mulighed for at

boligplacere flygtninge, og der bliver øget fokus på en tidlig og beskæftigelsesrettet integrationsindsats.

Alle flygtninge skal mødes som jobparate, integrationsprogrammet intensiveres og fokuseres på job, og

danskundervisningen erhvervsrettes. Regeringen fremsatte i maj 2016 tre lovforslag, der udmønter

aftalen. Lovforslagene forventes vedtaget i juni 2016.

Styrket fokus på ligestilling og rettigheder over for flygtninge og andre nyankom

Regeringen har taget en række initiativer, der sætter fokus på demokratiske normer, ligestilling og

rettigheder i Danmark over for flygtninge og andre nyankomne. Der lanceres en app med lettilgængelig

information om rettigheder, og der vil blive udviklet el obligatorisk undervisningsforløb på asylcentre.

Desuden vil informationen om danske normer og værdier blive styrket i overdragelsesfasen i asylcentrene

før udflytning til kommunerne og i danskuddannelsen.

Effektiv infrastruktur i balance

Aftale om befordringspligten 2017-2019 på et liberaiiseret postmarked

Regeringen indgik i maj 2016 aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om befordringspligten 2017-2019. Med

aftalen videreføres den landsdækkende postservice (befordringspligten) for en ny 3-årig periode 2017-

2019, men i en reduceret udformning. Som hidtil vil det være Post Danmark, der varetager

befordringspligten.

Aftale om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen

Regeringen indgik i marts 2016 aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om det videre forløb for Femern

Bælt-forbindelsen. Med aftalen kan Femern A/S indgå betingede kontrakter på de fire store

anlægsentrepriser på sænketunnelen under Femern Bælt.

Aftale om de danske jernbaneanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen

Regeringen indgik i marts 2016 aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udbygning af de danske

Jembaneanlæg i tilslutning til den faste forbindelse som led i det videre forløb for Femern Bælt

forbindelsen. Jernbanestrækningen mellem Ringsted og Nykøbing Falster vil blive udbygget til

dobbeltspor, hvor togene kan køre 200 km/t, i 2021 og elektrificeret i 2024.

Forhøjet hastighedsgrænse for campingvogne mv.

Regeringens lovforslag om forhøjelse af hastighedsgrænsen for campingvogne mv. er vedtaget i april

2016. Med lovforslaget indføres en ordning, hvorefter biler tilkoblet påhængskøretøjer (bl.a.

campingvogne og trailere) kan godkendes til at køre op til 100 km/t. på motorvej (mod 80 km/t. i dag) og

op til 80 km/t. på andre veje end motorveje (mod 70 km/t. i dag).

Højere lokale hastighedsgrænser på motortrafikveje

Regeringens lovforslag om højere lokale hastighedsgrænser på motortrafikveje og justering af

bødetaksten for hastighedsoverskridelser på visse motortrafikveje er vedtaget i maj 2016. Formålet med

lovforslaget

skabe

mulighed

for

fastsætte

højere

hastighedsgrænse

herved

på

motortrafikvejsstrækninger,

hvor det

er trafiksikkerhedsmæssigt

forsvarligt,

styrke

fremkommeligheden og mobiliteten.

Aldersgrænser for kørekort

Regeringen fremsatte i marts 2016 lovforslag om en forsøgsordning, hvorefter 17-årige kan erhverve

kørekort til almindelig bil betinget af ledsaget korsel indtil det fyldte 18. år samt nedsættelse af

aldersgrænsen for kørekort til lille knallert fra 16 til 15 år m.v. Lovforslaget forventes vedtaget i maj

2016. Lovforslaget bidrager til at forbedre færdselssikkerheden for unge nyuddannede billister samt

forbedre mobiliteten for unge i områder med begrænset kollektiv trafik.

Nye vilkår for udlån af tjenestemænd i DSB

Regeringens lovforslag om ændring af vilkår for udlån af tjenestemænd m.v, i DSB er vedtaget i februar

2016. Lovændringen muliggør, at også tjenestemænd i DSB fremover kan pålægges at gøre tjeneste hos

en privat virksomhed, under overholdelse af medarbejdernes ansættelsesmæssige rettigheder. Hermed er

vejen banet for, at staten i jernbanesektoren kan drage fordel af udlicitering af togdrift m.v., med de

effektiviseringsgevinster dette indebærer for det danske samfund.

Klare rammer for privates anvendelse af droner

Regeringen fremsatte i februar 2016 lovforslag om ændring af luftfartsloven. Formålet er bl.a., at der på

droneområdet skabes klare rammer for professionelle og privates anvendelse af droner, samtidig med at

de nødvendige samfundsmæssige hensyn til personsikkerhed og privatlivets fred m.m. varetages.

Lovforslaget forventes vedtaget i maj 2016.

Ombytning af udenlandske kørekort

Der er i april 2016 udstedt bekendtgørelse om ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort.

Ændringen af reglerne betyder, at del nu efter mange års ønske er blevet muligt at ombytte kørekort fra

bl.a. USA, Australien og Canada på en administrativ nem måde uden krav om beståelse af en

kontrollerende køreprøve.

Færdiggørelse af Langeskov Station

Regeringen blev i januar 2016 enig med de øvrige parter i forligskredsen bag Aftale om en grøn

transportpolitik (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) om den fornødne merbevilling til færdiggørelsen af

Langeskov Station. Etableringen af en stitunnel under stationen er gennemført i maj 2016.

Aftale om letbaneprojektet på Ring 3

Regeringen indgik i maj 2016 aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om tilpasning af styringsmodellen for

letbaneprojektet på Ring 3 i København.

Harmonisering af takster i den koilektive trafik på Sjælland

Regeringen

igangsatte

september

2015

drøftelser

med

Movia,

DSB,

Metroselskabet

transportordførere om harmonisering af takster i den kollektive trafik på Sjælland. Der blev i december

2015 opnået enighed om en samlet model, som vil gøre priserne i den kollektive trafik langt mere enkle

og logiske for kunderne.

Grøn omstilling med ambitioner og realisme

Revision af åben-dør-ordningen

Regeringen blev i november 2015 enig med energiforligskredsen (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) om en revision af

åben-dør-ordningen, hvorved der bl.a. indføres en betinget kommunal indsigelsesret for vindmøller på

havet ud til otte km fra kysten. Revisionen kræver en ændring aflov om fremme af vedvarende energi og

forventes implementeret pr. 1. januar 2017. Samtidig indførte regeringen fremdriftskrav, som trådte i kraft

februar 2016. Formålet hermed er at forhindre årelange arealreservationer på havet.

Udmøntning af energireserven

Regeringen blev i december 2015 enig med energiforligskredsen (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) om udmøntning

af energireserven på i alt 207,6 mio. kr. til fremme af energieffektive løsninger. Udmøntningen trådte i

kraft d. 1. januar 2016 og gælder frem til og med 2018 (dog er der til geotermi afsat penge frem til og

med 2020).

Målrettede PSO>lempelser

Regeringen blev i februar 2016 enig med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti om ændring af lov om statstilskud til elintensive virksomheder. Lovændringen giver alle

elintensive virksomheder, der kan dokumentere, at de er såvel handels- som elintensive, mulighed for at

modtage tilskud til virksomhedernes PSO-betaling samt forhøjer det målrettede tilskud for alle

tilskudsberettigede virksomheder.

Energikommissionen

Regeringen nedsatte i marts 2016 Energikommissionen. Kommissionen skal forberede et oplæg til dansk

energipolitik for perioden 2020-2030, der tager udgangspunkt i omkostningseffektivitet, markedsbaserede

løsninger og en regional og europæisk kontekst. Kommissionen afslutter sit arbejde med en samlet

rapport med anbefalinger primo 2017.

Ny og forbedret regulering af den danske vandsektor

Regeringens lovforslag om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor er vedtaget i februar

2016. Lovforslaget udmønter det brede politiske forlig fra april 2015, og skal bl.a. medvirke til, at vand-

og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugere og erhverv,

giver lavest mulige stabile priser, og samtidig understøtter innovativ udvikling, demonstration og eksport

af vandteknologiløsninger.

7. udbudsrunde for olie- og gastilladelser

Regeringen meddelte i april 2016 16 nye olie- og gastilladelser i Nordsøen som et resultat af 7.

udbudsrunde.

Aftale om ny regulering på fjernvarmeområdet

Regeringen indgik i april 2016 en aftale med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om ny regulering på fjernvarmeområdet. Aftalen indebærer, at

fjernvarmeselskabeme

fremtiden

får udmeldt

omkostningsramme,

og at der udmeides

effektiviseringskrav på baggrund af regulatorisk benchmarking. Aftalen skal understøtte effektiviseringer

i sektoren på 500 mio. kr. i 2020.

Forsøgsordning med en statslig bredbåndspulje

Regeringen indgik i april 2016 aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservativt Folkeparti om udmøntning og kriterier for

forsøgsordning med en statslig bredbåndspulje. De første tilskud kan søges i 2016.

Ophævelse af 60/40-støtteordnlng til solceller

Regeringens lovforslag om ophævelse af 60/40-støtteordningen til solceller blev fremsat og vedtaget med

hastelovgivning i maj 2016. Med lovgivningen blev afværget meromkostninger til PSO på potentielt i

størrelsesordenen

mia. kr. over de kommende ti åi'.

Mission Innovation

Danmark deltager Mission Innovation, hvor 20 lande er gået sammen om at arbejde for at nedbringe

omkostningerne til energisystemer ved at intensivere forskningen i rene energiteknologier. For at indfri

det mål vil deltagerlandene fordoble deres forskningsindsats frem mod 2020. Regeringen vil arbejde for,

at der i 2020 afsættes i alt 580 mio. kr. til forskning i rene energiteknologier.

Samarbejde mellem 12 europæiske lande om et europæisk elmarked

Regeringen indgår i et samarbejde med 11 europæiske lande og Europa-Kommissionen om at udvikle nye

principper for indretningen af det europæiske el-marked. Principper, som skal gøre det muligt at integrere

øgede mængder vedvarende energi effektivt i det europæiske energisystem og derved bidrage til en

omkostningseffektiv omstilling. Kommissionen forventes ultimo 2016 at præsentere et forslag til en

europæisk el-markedsreform.

Landdistriktsprogrammet 2017-2020

Regeringen har i forbindelse med Aftale om Fødevare- og landbrugspakken indgået aftale med Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af landdistriktsprogrammet

for 2017-2020. Der er tale om en samlet ramme på ca. 5,1 mia. kr., svarende til ca. 1.280 mio. kr. årligt.

Aftaleparterne ønsker, at landdistriktsprogrammel understøtter landbrugets konkurrenceevne og den

fremtidige kvælstoflndsats m.v.

Aftale om Naturpakke

Regeringen indgik i maj 2016 en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti om en Naturpakke, Aftalen indeholder en række initiativer, der skal gavne den danske

biodiversitet i både skov og i det åbne land, borgernes tilgængelighed til naturen, og landmandens rolle

som naturforvalter. Med Naturpakken iværksættes desuden et arbejde med at understøtte regelforenkling.

Med Naturpakken er der også afsat 50 mio. kroner til at udvide den planlagte frivillige

efterafgrødeordning, der var en del af aftalen om Fødevare- og landbrugspakken fra december 2015.

Natura 2000 planerne for 2016-2021

Regeringen offentliggjorde i april 2016 252 nye naturplaner. Naturplaneme skal understøtte, at mere af

Danmarks vigtigste natur plejes, og at der skabes bedre vilkår for truede arter som sommerfugle og

orkideer på et område på størrelse med Fyn og de omkringliggende øer. I dag plejes 60.000 hektar sårbare

naturområder, men fremover skal yderligere 30.000 hektar natur holdes våd, græsses og ryddes for krat,

så visse truede arter får bedre levevilkår. Der afsættes 1,8 mia. kr. til denne indsats i perioden.

Beskyttelse af havbund

Regeringen har i maj 2016 besluttet at beskytte i alt seks områder i Kattegat, så særligt den dybe, bløde

havbund beskyttes bedre, samtidig med at der også tages hensyn til fiskeriet i området. Beslutningen er en

del af indsatsprogrammet under EU’s havstrategidirektiv, som har til formål at understøtte naturen og

miljøet i havet.

Ny lovgivning om naturbeskyttelse

Regeringens lovforslag om ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning af beskyttede arealer er

vedtaget i april 2016. Med de nye regler sker en tilbagerulning af det forbud mod gødskning og sprøjtning

på beskyttede arealer, som den tidligere regeringen indførte i februar 2015.

Ny lovgivning om miljøvurdering

Regeringens lovforslag om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter er vedtaget i

maj 2016. Med de nye regler sker der en samlet implementering i én lov af de to centrale EU-

proceduredirekliver inden for den miljøretlige regulering - miljøvurderingsdirektivet og VVM-direktivet.

Det vil give et bedre overblik over det samlede sæt af procedureregler, der gælder for miljøvurderinger,

herunder miljøvurderingernes indhold og om offentlighedens inddragelse til gavn for bygherrer og

offentligheden.

Fjernelse af hver tredje lov og bekendtgørelse på miljø- og fødevareområdet

Regeringen gennemførte i februar 2016 en oprydning i miljø- og fødevarelovgivningen, hvor hver tredje

lov og bekendtgørelse blev fjernet uden at slække på beskyttelsesniveauet. Med oprydningen er

overskueligheden øget og retssikkerheden styrket, da borgere og virksomheder nemmere kan få et

overblik over gældende ret på området (regler samlet i hovedlove og -bekendtgørelser).

Mangfoldig kultur og et stærkt foreningsliv

Danmarkskanon

Regeringen har igangsat projekt Danmarkskanonen, der skal sætte gang i den folkelige debat om den

kultur og de værdier, som i særlig grad har formet samfundet og befolkningen. Formålet med

Danmarkskanonen er at starte en dialog, og derfor skal alle have mulighed for at debattere og byde ind

med forslag. Projektet om den danske kultur vil trække tråde bagud til den ofte udenlandske oprindelse og

sætte perspektiv for fremtidens globaliserede og flerkulturelle samfund.

Ny flerårsaftale om Det Kongelige Teater

Regeringen indgik i november 2015 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om Det Kongelige

Teater for perioden 2016-2019. Aftalen fastlægger dc overordnede kulturpolitiske mål for teatrets arbejde

i perioden.

Musikhandlingsplan

Regeringen lancerede den 12. november 2015 Musikhandlingsplanen ’Talent forpligter”, som gælder for

perioden 2015-2018. Planen styrker musiklivet bredt med 146,5 mio. kr. i perioden og har især fokus på

talentudviklingen i musikken, bl.a. på musikskolerne og i forhold til unge talenter med internationalt

potentiale. Støtten til komponister og sangskrivere styrkes, og det høje bevillingsniveau til blandt andet

rytmiske spillesteder videreføres.

Frit tv-valg

Regeringen fremsatte i februar 2016 lovforslag om at sikre husstande med fælles forsyning af tv-

programmer mulighed for efter anmodning at blive fritaget for den fælles programforsyning. Lovforslaget

forventes vedtaget i maj 2016.

Kollektiv forvaltning af ophavsret

Regeringens lovforslag om kollektiv forvaltning af ophavsret blev vedtaget i marts 2016. Lovforslaget

gennemfører et EU-direktiv, som medfører, at kollektive forvaltningsorganisationer i hele EU skal

opfylde en række minimumskrav i forbindelse med kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder. Loven

indeholder for det første regler om de kollektive forvaltningsorganisationers styring, gennemsiglighed og

finansielle forvaltning af rettighedsvederlag og for det andet regler, der har til formål at tilskynde og

fremme udbredelsen af multiterritoriale licenser for musikværker med henblik på at skabe et reelt digitalt

indre marked på dette område.

Kroers anvendelse af kongekronen

Regeringen fremsatte i april 2016 et lovforslag om kroer, foreninger og virksomheders anvendelse af

kongekronen. Med lovforslaget tillades visse kroer, foreninger og virksomheders anvendelse af

kongekronen på særlige vilkår og betingelser. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2016.

Ekstraordinært tilskud tii kultur og idræt

Regeringen afsatte et ekstraordinært tilskud på 49,6 mio. kr. i 2015 til udlodningsmodtageme som

kompensation for faldet i indtægterne fra lotteri samt heste- og hundevæddemål (overskuddet fra Danske

Spil A/S og Klasselotteriet) i 2014.

Folkekirken og religiøse samfund

Initiativer rettet mod religiøse forkyndere

Regeringen har præsenteret en række forslag til initiativer rettet mod religiøse forkyndere, der søger at

undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser - bl.a. initiativer med henblik

på at forhindre indrejse af ”hadprædikanter”, kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare

handlinger som led i religiøs oplæring samt fratagelse af offentlig anerkendelse i relation til feks. støtte

efter folkeoplysningsloven. De politiske forhandlinger forventes afsluttet før sommerferien 2016.

Menighedsråd på jeres måde

I forlængelse af offentliggørelsen af rapporten "Menighedsråd på Jeres måde” er der blevet nedsat tre

arbejdsgrupper om henholdsvis "provstiudvalg på Jeres måde", forsøg og dispensationsmuligheder samt

deregulering. De første delresultater af dette arbejde furventes at kunne præsenteres på Landsforeningen

af Menighedsråds årsmøde i juni 2016.

Trossamfundsudvalget

Trossamfundsudvalget arbejder fortsat med forslag til en samlet lovgivning om andre trossamfund.

Arbejdet har fokus på rettigheder og pligter knyttet til godkendelse som trossamfund og til

vielsesbemyndigelse.

Udvalg om menighedsrådsvalg og fremtidig valgform

Regeringen har i maj 2015 nedsat et Udvalg om menighedsrådsvalg og fremtidig valgform. Udvalget skal

foretage en analyse af de data og erfaringer, der foreligger, og på den baggrund komme med forslag til,

hvordan valg til menighedsråd kan afvikles fremover. Udvalget skal I den forbindelse overveje, hvordan

menighedsrådenes demokratiske legitimitet kan styrkes ved en ændret valgform, ligesom det er en

forudsætning, at en ny valgordning lever op til kravene om åbenhed og demokrati. Udvalget skal

fremlægge sine forslag inden udgangen af marts 2017, sådan at erfaringer fra menighedsrådsvalget 2016

kan inddrages i udvalgets overvejelser.

En stærk og fokuseret udenrigspolitik

stærk interessevaretagelse i EU

Regeringen har gjort en aktiv indsats for at styrke danske interesser på en lang række områder i EU og har

blandt andet bidraget aktivt til en god aftale mellem UK og EU, der også kan komme Danmark til gavn.

Det drejer sig særligt om at opnå 1) et mere effektivt EU med sigte på øget vækst og beskæftigelse, 2) en

bedre overholdelse af nærhedsprincippet, 3) en styrkelse af de nationale parlamenters rolle, 4) større

hensyn til ikke-eurolandes interesse samt 5), at EU ikke udvikler sig til en social union. Yderligere har

regeringen aktivt varetaget danske Interesser ved EU-domstolen, hvor regeringen bl.a. har afgivet en lang

række indlæg i flere sager ved EU-domstolen med et stærkt fokus på velfærdsområdet og afgrænsningen

af adgangen til danske sociale ydelser.

Opfølgning på folkeafstemningen om retsforbeholdet

1 opfølgning på folkeafstemningen om reisforbeholdet har regeringen arbejdet aktivt i EU med henblik på

at skabe forståelse for behovet for parallelaftaler på områder af central betydning for dansk politi, først og

fremmest Europol. Regeringen opnåede i maj 2016 bred politisk tilslutning til, at man fra dansk side

anmoder om at blive tilknyttet retsakterne om Europol, Eurojusl og PNR (Passenger Name Record) på

mellemstatslig vis.

Håndtering af flygtningesituationen i EU

Regeringen har udøvet en vedvarende aktiv dansk indsats på migrationsområdet i forbindelse med EU’s

bestræbelser på at håndtere flygtningekrisen. Danmark har således sammen med en række ligesindede

lande været med til at sætte fokus på styrket kontrol af EU’s ydre grænser, en effektiv

tilbagesendelsespolitik og en målrettet anvendelse af bistandsindsatsen. Danmark har endvidere bidraget

ti! at fremme aftalen mellem EU og Tyrkiet samt til vedtagelse af et nyt instrument til humanitær bistand

internt i EU til de lande, hvor der opholder sig særligt mange flygtninge og migranter. Ved Valletta-

topmødet i november 2015 mellem EU og de afrikanske lande bidrog regeringen desuden med 45 mio. kr.

til EU-trustfonden for migration på i alt 1,9 mia. euro.

Global klimaaftale på COP21 i Paris

Regeringen har bidraget til vedtagelse af en ambitiøs global klimaaftale på COP21 i Paris, som afspejler

væsentlige danske prioriteter, herunder en langsigtet målsætning, en ambitionsmekanisme samt

mobilisering af privat finansiering til udviklingslandenes omstilling til lav-emissionsøkonomier.

Ukraine og sanktionspolitikken over for Rusland

Regeringen har vist lederskab og bl.a. opnået en bedre koordination af EU’s samlede indsats for

reformprocessen i Ukraine. Desuden har Danmark ydet en aktiv indsats i håndteringen af Ukrainekrisen i

regi af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), hvor Danmark - ud over sin

koordinatorrolle for EU-landenes engagement i OSCE - bidrager med observatører og finansielle bidrag

til OSCE-overvågningsmissionen i Ukraine. Regeringen har ydermere bidraget til at fastholde EU-presset

på Rusland, herunder gennem arbejdet for fastholdelse af EU-enighed om sanktionspolitikken.

Bidrag til NATO

Regeringen har arbejdet for at fastholde Danmarks status som kerneland i NATO bl.a. gennem markante

bidrag til NATO’s genforsikring af de baltiske lande og Polen (NATO Assurance Measures) og til

NATO’s reaktionsstyrker (NATO Response Force). Der er tillige truffet beslutning om over 5.000 danske

soldater til NATO’s genforsikringstiltag i 2016 samt om bidrag til NATO Response Force i 2016-2018,

herunder med en bataljonskampgruppe til NATO’s spydspidsstyrke i 2017. Derudover har regeringen

besluttet at øge det danske militære bidrag til NATO’s Resolute Support Mission i Afghanistan fra ca. 80

til ca. 100 personer. Danmark har desuden bidraget til NATO’s missioner i Kosovo samt ud for Afrikas

Horn.

Indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien

Danmark deltager med betydelige militære og civile bidrag til den globale koalitions indsats mod ISIL.

Regeringens beslutningsforslag (B

) om udsendelse af et radarbidrag til støtte for indsatsen mod ISIL

blev vedtaget i november 2015. Regeringens beslutningsforslag (B 108) om udsendelse af yderligere

bidrag i form af kampfly, specialoperationsstyrker og transportfly blev vedtaget i april 2016. Begge

beslutningsforslag blev vedtaget med støtte fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, ligesom Socialistisk Folkeparti støttede B

Større fokus på at imødegå ekstremisme, fremmedkrigere og ISIL's indtægtskilder

Regeringen har afsat 28,5 mio. kr. til at understøtte anti-ISlL-koalitionens arbejde med at stoppe tilgangen

af fremmedkrigere, øge modstandskraften over for ekstremistiske strømninger i lokalmiljøer i

frontlinjestateme i kampen mod ISIL, afskære ISIL’s pengestrømme samt modgå terrororganisationens

propaganda.

Øget stabiliseringsindsats

Regeringen har iværksat stabiliseringsprogrammer for Irak og Syrien med fokus på bl.a. at yde støtte til

lokalbefolkningen og styrke opbygningen af civilsamfundet. Desuden har regeringen iværksat et

betydeligt arbejde i Mellemøsten og Nordafrika samt på Afrikas Horn og i Sahel med henblik på bl.a. at

opbygge lokal og regional kapacitet til at bekæmpe organiseret kriminalitet samt forebygge voldelig

ekstremisme og konflikter. Gennem Det Arabiske Initiativ støttes desuden den jordanske anti-

radikaliseringsindsats og tunesiske institutioners kapacitet til at forebygge, mindske og løse konflikter

gennem dialog og mægling. Regeringen har sat øget fokus på Freds- og Stabiliseringsberedskabet og

udsendelse

danske

stabiliseringsrådgivere,

eksperter

til

sikkerhedssektorindsatser

samt

polititjenestemænd i regioner af særlig dansk prioritet, herunder Afghanistan, Ukraine, Mali, Niger samt

Irak og de omkringliggende lande. Derudover har regeringen besluttet at fortsætte den nuværende støtte

til finansieringen af de afghanske sikkerhedsstyrker frem til

2020

Humanitær bidragyder

Regeringen prioriterer humanitære indsatser i nærområderne højt. Med samlede bevillinger på 537 mio.

kr. i 2015 er Danmark blandt de fem største humanitære bidragydere til ofrene for krisen i Syrien, ligesom

betydelige bidrag bl.a. blev ydet i relation til kriserne i Afghanistan, Somalia, Yemen og Sydsudan.

Senest gav regeringen på Syrien-konferencen i starten af februar tilsagn om

688

mio. kr., der skal gå til

humanitær bistand, stabilisering og udvikling af Syrien og til EU’s Tyrkiet-facilitet. Danmarks tilsagn er

over dobbelt så stort som sidste år på Syrien-konferencen i Kuwait (250 mio. kr.). Regeringen vil løbende

vurdere de samlede behov og deres finansiering.

Danske militære bidrag til FN's missioner

Danmark leverer et solidt bidrag til den internationale indsats for sikkerhed og udvikling i Mali.

Regeringen har bl.a. lanceret et landepolitikpapir for Mali. Regeringens beslutningsforslag (B 26) om

yderligere militære bidrag til FN’s fredsbevarende mission i Mali (MINUSMA) i form af transportfly,

specialoperationsstyrker og flere stabsofficerer blev vedtaget i november 2015 med støtte fra

Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Danmark

bidrager desuden til FN-missioner i Sydsudan og i Mellemøsten.

Pirateribekæmpelse og maritim sikkerhed

Danmark bidrager til den internationale piratcribckæmpelsesindsats ud for Afrikas Horn med fly- og

skibsbidrag, støtte til opbygningen af det somaliske politi, rets- og fængselsvæsen samt maritime

kapaciteter og kystvagtsfunktioner i regionen. Desuden ydes dansk støtte til maritim sikkerhed i Guinea-

bugten, hvor pirateri og maritim kriminalitet i dag udfordrer både søfartens handlemuligheder såvel som

den socioøkonomiske udvikling i regionen.

Håndteringen af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan

Regeringen indgik i november 2015 en aftale med Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Radikale Venstre

Socialistisk Folkeparti og Del Konservative Folkeparti om at forlænge aftalen om håndteringen af

situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan - den såkaldte tolkeaftale (fra maj 2013) - frem

til udgangen af 2016, samt at behovet for en evt. yderligere forlængelse af aftalen efter 2016 skal vurderes

inden udgangen af 2016.

Styrkelse af Forsvarets Efterretningstjenestes indsats mod terror

Regeringens lovforslag om ændring af FE-loven er vedtaget i december 2015. Lovændringen styrker

indsatsen mod terror ved at give Forsvarets Efterretningstjeneste styrkede beføjelser i forhold til danske

ekstremister i udlandet.

Anskaffelse af nye pansrede mandskabsvogne

Regeringen blev i december 2015 enig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om anskaffelse af mere end 300

nye pansrede mandskabsvogne til forsvaret til en samlet værdi af ca. 4,5 mia. kr.

Anskaffelse af nye kampfly

Regeringen har i maj 2016 lagt op til, at de nuværende danske F-l

-kampfly skal erstattes af 27 kampfly

af typen F-35 Joint Strike Fighter. Der er tale om en neutral forlængelse af den danske kampflykapacitet,

som vil sikre, al Danmark fremadrettet kan udføre de samme opgaver nationalt og internationalt som

hidtil. Det er regeringens oplæg, at finansieringen som aftalt i forsvarsforligskredsen sker inden for

Forsvarets økonomiske ramme.

Dansk kandidatur til en plads i FN's Menneskerettighedsråd

Regeringen har lanceret det danske kandidatur for en plads i FN’s Menneskerettighedsråd i perioden

2019-2021.

Danmarks medlemskab af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank

Regeringens lovforslag om Danmarks medlemskab af Den Asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank blev

vedtaget i november 2015.

Eksport- og investeringsfremmeindsatsen

Regeringens indsats for at tiltrække udenlandske investeringer via Invest in Denmark har i 2015 bidraget

med, hvad der svarer til at skabe eller fastholde 1.700 arbejdspladser i Danmark fordelt på 70

investeringsprojekter. Årsresultatet for 2015 er det hidtil bedste - både målt på antallet af arbejdspladser

og antallet af investeringsprojekter. På eksportfremmeområdet ydede Eksportrådet rådgivning til ca. 3400

virksomheder i 2015 og opnåede en høj kundetilfredshed på 95 pct. Regeringen har yderligere lanceret en

Tysklandsstrategi i februar 2016. Hovedfokus i strategien er at styrke rammebetingelserne for Danmarks

økonomiske samarbejde med Tyskland.

EU's handelspolitik, herunder ny WTO-aftale

Regeringen har ført en aktiv linje i udformningen af EU’s handelspolitik, der bl.a. har bidraget til den

første aftale i 20 år i WTO, som skaber ny handelsliberalisering. Ved WTO-konferencen i Nairobi i

december 2015 blev der opnået enighed om en pakke, der begrænser landbrugsstøtte, gavner de fattigste

lande og åbner for forhandlinger om nye vigtige emner i WTO. Dertil kommer ikrafttrædelse af

frihandelsaftalen med Ukraine, enighed med Canada om den færdigforhandlede frihandelsaftale samt

politisk enighed om frihandelsaftale med Vietnam.

Reform af dansk udviklingsbistand

Regeringen gennemførte en gradvis tilpasning af udviklingsbistanden til 0,7 pct. af DNI ved i 2015 at

reducere udviklingsbistanden til 0,73 pct. af BNI. Der er på finansloven for 2016 afsat 0,7 pct. af BNI til

Danmarks udviklingssamarbejde, og Danmark er dermed fortsat et af få lande i verden, der lever op til

FN’s målsætning. I finanslovsaftalen blev der afsat yderligere 300 mio. kr. på den generelle reserve til en

øget indsats i nærområderne og EU-relaierede merudgifter som følge af bl.a. migrationssituationen. Det

vurderes, at en væsentlig del af disse midler vil kunne opgøres som udviklingsbistand, hvilket vil

medføre, at Danmarks udviklingsbistand i 2016 vil udgøre 0,71 pct. af BNI.

Prioritering og fokusering af udviklingssamarbejdet

Regeringen har i 2016 prioriteret og fokuseret udviklingssamarbejdet på Finansloven, således at antallet

af prioritetslande reduceres fra 21 til 14. Ud af de 14 prioritetslande tilhører 11 gruppen af verdens mindst

udviklede lande. Regeringen har udarbejdet en plan for regeringens udviklingspolitiske prioriteter samt et

sæl af nye principper for Klimapuljen med stærkt fokus på resultat- og effektmåling. Ydermere lancerede

regeringen i januar 2016 en landbrugsinvesteringsfond. Formålet med fonden er at fremme

landbrugsinvesteringer I udviklingslande med anvendelse af danske erhvervskompetencer.

FN's 2030 dagsorden og verdensmål for bæredygtig udvikling

Regeringen har bidraget aktivt til vedtagelsen

FN’s 2030 dagsorden og de 17 verdensmål for

bæredygtig udvikling, herunder i form af den danske statsministers rolle som vært for FN’s topmøde om

Bæredygtig Udvikling i september 2015. Bæredygtig udvikling og partnerskaber på tværs af samfundet er

centrale omdrejningspunkter i verdensmålene. De repræsenterer i høj grad den nordiske samfundsmodel

og danner et stærkt afsæt for dansk udenrigs-, handels- og udviklingspolitik. Konferencen Women Deli-

der markerede startskuddet for gennemførelse af verdensmål 5 om ligestilling, blev afholdt i Køben

ver,

havn i maj 2016. Konferencen bidrog positivt til Danmarks brand som foregangsland på ligestillingsom

rådet. I forbindelse med konferencen annoncerede regeringen et dansk bidrag på 65 mio. kr. i 2016 til

AmplifyChange-civilsamfundsfonden, som støtter fremme af piger og kvinders seksuelle og reproduktive

rettigheder i Syd.

Rigsfællesskabet

Flagdag

Regeringen besluttede i februar 2016 at indføre en ofilciel flagdag for Grønland den 21. juni og for

Færøerne den 29. juli, hvor der flages med henholdsvis det grønlandske og det færøske flag fra statslige

myndigheders bygninger, herunder i videst muligt omfang fra de danske ambassader og repræsentationer

i udlandet.

Udvinding og eksport af uran

Regeringen og Naalakkersuisut indgik i januar 2016 aftaler om samarbejde mellem Danmark og Grønland

om de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport

af uran og andre radioaktive stoffer i Grønland. Regeringen fremsatte i marts 2016 to lovforslag for

Grønland om henholdsvis sikkerhedskontrol med nukleart materiale og eksportkontrol med dual-use

produkter, herunder uran. Lovforslagene forventes vedtaget i juni 2016.

Forhøjelse af aldersgrænsen for videoafhøring af børn på Færøerne og i Grønland

Regeringens lovforslag om forhøjelse af aldersgrænsen for videoafhøring af børn i straffesager i den

færøske retsplejelov er vedtaget i januar 2016. Videoafhøring er en særligt skånsom måde at afhøre børn

på i straffesager, hvor de er vidner eller forurettede. Regeringen fremsatte i november 2015 lovforslag om

en tilsvarende ændring af den grønlandske retsplejelov. Lovforslaget forventes vedtaget i juni 2016.

Protokol til Fiskeripartnerskabsaftalen

Grønland, Danmark og EU-Kommissionen underskrev

i december 2015 en ny

Protokol til

Fiskeripartnerskabsaftalen for en femårig periode 2016-2020. Aftalen er gensidig fordelagtig og giver

Grønland en årlig finansiel godtgørelse på 17,8 mio. kr. euro til gengæld for EU-adgang til at fiske bl.a.

torsk, rødfisk, hellefisk og rejer i grønlandske farvande.

Arktisk Råd

På basis af tæt samarbejde i Kongeriget har regeringen ydet en aktiv indsats i Arktis Råd, hvilket bl.a. har

resulteret i medformandskaber for arbejdsgrupper om beredskab og telekommunikation, der understøtter

Kongerigets arktiske prioritetsområder om miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling. Herudover er der i

oktober 2015 indgået aftale om et arktisk kystvagtforum mellem de otte arktiske stater.

Eksport af sælprodukter

En aktiv fælles dansk-grønlandsk indsats sikrede i september 2015 fastholdelse af en inuitundtagelse og

dermed Grønlands ret til fortsat eksport af sælprodukter til EU i forbindelse med revision af EU’s

sælforordning samt tilføjelse af ny informationsforpligtelse for EU, der skal bidrage til at øge viden om

legitime bæredygtige sælprodukter fra Grønland.

Landkortlægning af Grønland

Regeringen indgik i august 2015 en samarbejdsaftale med Grønland om ny landkortlægning af Grønland.

Aftalen omhandler et pilotprojekt, der omfatter kortlægning af godt 16 pct, af den isfrie del af Grønland

og vi! kunne give erfaringer til brug for vurdering af en kortlægning af hele Grønland, der tilgodeser både

Grønlands og Kongerigets behov. Pilotprojektet finansieres af A. P. Møller Fonden.

Erklæring om arktisk højsøfiskeri

Kongeriget deltog aktivt i forhandlinger mellem de arktiske kyststater, der resulterede i vedtagelse af en

erklæring i Oslo i juli 2015 om arktisk højsøfiskeri med USA, Rusland, Canada og Norge, samt indsats

for at udvide aftalen til andre aktører, herunder EU, hvilket nu er ved at ske.

Aftale om statens tilskud til Færøernes hjemmestyre i perioden 2017-2019

Regeringen og Færøernes landsstyre indgik i april 2016 en ny aftale om statens tilskud til Færøernes

hjemmestyre for perioden 2017-2019. Med aftalen fastsættes statens tilskud til 641,8 mio. kr. i hvert af

årene svarende til et nominelt uændret beløb. Dog kan tilskuddet blive reduceret, hvis man fra færøsk side

fremsætter ønske om det.

REGERINGENS

RESULTATER

FOLKETINGSÅRET

2015/2016

2015/16:14

Henvendelse om udgivelsen

kan I øvrigt ske til

Statsministeriet

Christiansborg

Prins Jørgens Gårdii

1218

København K

Tlf. 33

E [email protected]

ISBN

978

93214

92-7

Elektronisk publikation

978

93214

99-6

Design af omslag

Kontrapunkt

Tryk

Rosendahis a/s

Web

Publikationen kan hentes på

stm.dk

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins JergcosGård 11, 1218 Kobenhavn K

Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-I0-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: 21, november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Henv fra Lars Erik Hornemann, Svenborg Kommune vedr placering af

Politiskole

Sagsnummer: 2016 - 2959

Akt

ur.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Indgående

30-05-2016

Henv vedr placering af ny Politiskole

154057

Svendborg Kommune

Lars Erik Homemann

Udgående

08-06-2016

Vedr, henvendelse fra Svendborgs borgmester vedr,

placering af ny politiskole - anmoder om at

Justitsministeriet besvare henvendelsen

Bekræfter at ville besvare henvendelse vedr.

placering af ny politiskole

155298

Justitsministeriet

Indgående 08-06-2016

155297

Justitsministeriet

U = Aktens antal vedhæftede dokumenter.

= AKT 15405/ == Dokument 1 == [ Henv vedr placering at ny Politiskole ]

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Statsministeriet ([email protected])

Svendborg Kommune ([email protected])

Politiskole - maj

30-05-2016 11:37:09

Politiskole - maj.emi;

Denne email er sendt vha SEPO tunnel kryptering til nedenstående modtagere i dit domæne.

Med venlig hilsen

svendborg(gsvendborg.dk / Svendborg kommune - Svendborg Kommune

Modtagere af email:

"[email protected]" <stm(gstm.dk>

:= AKT 154057 == Dokument

2 --

[ Henv vedr placering al ny Politlskolé I

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected] (Statsministeriet)

Jane Bigum ([email protected])

Politiskole - maj

30-05-2016 11:37:17

Kære Lars

Jeg er blevet bekendt med, at flere jyske kommuner har haft besøg af Bygningsstyrelsen og nogle endda

flere gange i forbindelse med styrelsens vurdering af en mulig placering af politiskolen. Dette undrer mig,

da jeg indtil nu har haft en forventning om en åben og gennemskuelig proces, hvor Fyn ikke på forhånd er

"dømt ude".

For os at se er der ikke fagligt belæg for - på forhånd - at udelukke en mulig placering I Svendborg. Vi

byder ind med en bygning, som er en

økonomisk forsvarlig løsning,

hvor der ikke investeres mere end

nødvendigt, da det er muligt, at skalere bygningens størrelse efter behovet. Ligeledes vil skolen kunne

lejes til en konkurrencedygtig pris og kunne stå klar hurtigt - i efteråret 2016.

Kommunerne bliver ofte opfordret til tværkommunalt samarbejde. Det gør vi gerne og derfor vil jeg

fremhæve, at det er et

samlet Fyn

(Byregion Fyn), der i enighed står sammen om en placering af

politiskolen i Svendborg.

I den sidste tid har jeg haft samtaler med ordførere fra flere af forligspartierne. Jeg ved, at de har en

forventning om, at den fynske løsning er beskrevet, besigtiget og undersøgt i den endelige

sagsfremstilling.

Hvis Bygningsstyrelsens besøg hos de jyske kommuner skal tolkes, som at Fyn er "dømt ude", så vil jeg

gerne gøre opmærksom på et stærkt utilfredsstillende forløb i forhold til åbenhed og gennemskuelighed.

Der har Ikke været nogen udmeldinger om, hvilke kriterier der skal opfyldes. Er en 2 timers afstand til

København et ønske, eller er der andre krav?

I forbindelse med foretræde for Retsudvalget i april appellerede vi til en åben og gennemskuelig proces, og

blev mødt med samme ønske fra Retsudvalgets side. Dette er desværre ikke, hvad vi oplever nu.

Jeg håber ikke, at min oplysning om, at Svendborg er "dømt ude" i forhold til politiskolen er korrekt. Hvis

du har andre Informationer, så hører jeg meget gerne fra dig.

Til orientering er en lignende mail sendt til Søren Pind.

Venlig hilsen

Lars Erik Homemann

Borgmester

Svendborg Kommune

Ramsherred 5

5700 Svendborg

TIf: +4562233100

Mobil: 30175100

Email: [email protected]

Svendborg

Kommune

iVcr'.Ve'JRG -^etS^OcHv

= AKT 155298 == Dokument 1 == [ Vedr, henvendelse fia Svendborgs borgmester vedr. placering af ny politiskol... =

Journalen ([email protected])

Stephan Andreas Damgaard ([email protected])

Fra:

Titel: VS: Henvendelse fra borgmester

Sendt: 08-06-2016 12:11:23

Til:

Hv:

Stephan Andreas Damgaard

Iml fuldmægtig, Indenrigsområdet

3^ /•W Statsministeriet

y J

Telefon 33 92 22 23

E-mail [email protected]

Fra:

Stephan Andreas Damgaard

Sendt:

8. juni 2016 12:11

TB: Jesper Roest Pedersen ([email protected]); Lene Steen <[email protected]> ([email protected]); [email protected]; [email protected]; Marie

Thorneman Miller ([email protected])

Emne:

Henvendelse fra borgmester

Hej alle -forsøgte lige at ringe.

VH Stephan

Fra:

Jane Bigum [mailto:[email protected]

På vegne af

Lars Erik Hornemann

Sendt:

30. maj 2016 11:37

Til:

Statsministeriet

Emne:

Politiskole - maj

Kære Lars

Jeg er blevet bekendt med, at flere jyske kommuner har haft besøg af Bygningsstyrelsen og nogle endda

flere gange i forbindelse med styrelsens vurdering af en mulig placering af politiskolen. Dette undrer mig,

da jeg indtil nu har haft en forventning om en åben og gennemskuelig proces, hvor Fyn ikke på forhånd er

"dømt ude".

For os at se er der ikke fagligt belæg for - på forhånd - at udelukke en mulig placering i Svendborg. Vi

byder ind med en bygning, som er en

økonomisk forsvarlig løsning,

hvor der ikke investeres mere end

nødvendigt, da det er muligt, at skalere bygningens størrelse efter behovet. Ligeledes vil skolen kunne

lejes til en konkurrencedygtig pris og kunne stå klar hurtigt - i efteråret 2016.

Kommunerne bliver ofte opfordret til tværkommunalt samarbejde. Det gør vi gerne og derfor vil jeg

fremhæve, at det er et

samlet Fyn

(Byregion Fyn), der i enighed står sammen om en placering af

politiskolen i Svendborg.

I den sidste tid har jeg haft samtaler med ordførere fra flere af forligspartierne. Jeg ved, at de har en

forventning om, at den fynske løsning er beskrevet, besigtiget og undersøgt i den endelige

sagsfremstilling.

Hvis Bygningsstyrelsens besøg hos de jyske kommuner skal tolkes, som at Fyn er "dømt ude", så vil jeg

gerne gøre opmærksom på et stærkt utilfredsstillende forløb i forhold til åbenhed og gennemskuelighed.

Der har ikke været nogen udmeldinger om, hvilke kriterier der skal opfyldes. Er en 2 timers afstand til

København et ønske, eller er der andre krav?

I forbindelse med foretræde for Retsudvalget I april appellerede vi til en åben og gennemskuelig proces, og

blev mødt med samme ønske fra Retsudvalgets side. Dette er desværre ikke, hvad vi oplever nu.

Jeg håber ikke, at min oplysning om, at Svendborg er "dømt ude" i forhold til politiskolen er korrekt. Hvis

du har andre Informationer, så hører jeg meget gerne fra dig.

Til orientering er en lignende mail sendt til Søren Pind.

Venlig hilsen

Lars.Erik Hornemann

Borgmester

Svendborg Kommune

Ramsherred 5

5700 Svendborg

TIf: +4562233100

Mobil: 30175100

Emall: [email protected]

Svendborg

Kommune

/y/’/r/.«%cv

SV,=MDE3SG -deJJOOlfKv

= AKT 155297 == Dokument 1 == [ Bekræfter at ville besvare henvendelse vedr. placering af ny politiskole ]

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Journalen ([email protected])

Stephan Andreas Damgaard ([email protected])

VS; Henvendelse fra borgmester

06-06-2016 12:22:35

Stephan Andreas Damgaard

11^1 Fuldmægtig, Indenrigsomrédet

,U'

Statsministeriet

y Telefon 33 92 22 23

E-mail [email protected]

Fra:

Marie Ttiomeman Miller [mailto:[email protected]]

Sendt:

8. juni 2016 12:21

TU:

Stephan Andreas Damgaard

Cc:

Mie Vinkel Sørensen

Emne:

SV: Henvendelse fra borgmester

Kære Stephan

Det gør vi.

Med venlig hilsen

Marie Thorneman Miller

Ministersekretær

jusTiTSwiNisTi

rii

Minister- og ledelsessekretariat

Slotsholmsgade 10

1216 København K

TIf. direkte: 72268407

TIf.: 7226 8400

www.iustitsministeriet.dk

[email protected]__________________

Fra: Stephan Andreas Damgaard [mailto:sad(a>stm.dk1

Sendt:

8. juni 2016 12:11

TU:

Jesper Roest Pedersen; Lene Steen; Andreas Højmark Andersen; Mie Vinkel Sørensen; Marie Thorneman Miller

Emne:

Henvendelse fra borgmester

Hej alle - forsøgte lige at ringe.

VH Stephan

Fra:

Jane BIgum [email protected]]

På vegne af

Lars Erik Hornemann

Sendt:

30. maj 2016 11:37

711: Statsministeriet

Emne:

Politiskole - maj

Kære Lars

Jeg er blevet bekendt med, at flere jyske kommuner har haft besøg af Bygningsstyrelsen og nogle endda

flere

gange i

forbindelse med styrelsens vurdering af en mulig placering af politiskolen. Dette undrer mig,

da jeg Indtil nu har haft en forventning om en åben og gennemskuelig proces, hvor Fyn ikke på forhånd er

"dømt ude".

For os at se er der Ikke fagligt belæg for - på forhånd - at udelukke en mulig placering i Svendborg. Vi

byder ind med en bygning, som er en

økonomisk forsvarlig løsning,

hvor der ikke investeres mere end

nødvendigt, da det er muligt, at skalere bygningens størrelse efter behovet. Ligeledes vil skolen kunne

lejes til en konkurrencedygtig pris og kunne stå klar hurtigt - I efteråret 2016.

Kommunerne bliver ofte opfordret til tværkommunalt samarbejde. Det gør vi gerne og derfor vil jeg

fremhæve, at det er et

samlet Fyn

(Byregion Fyn), der i enighed står sammen om en placering af

politiskolen i Svendborg.

I den sidste tid har jeg haft samtaler med ordførere fra flere af forligspartierne. Jeg ved, at de har en

forventning om, at den fynske løsning er beskrevet, besigtiget og undersøgt I den endelige

sagsfremstilling.

Hvis Bygningsstyrelsens besøg hos de jyske kommuner skal tolkes, som at Fyn er "dømt ude", så vil jeg

gerne gøre opmærksom på et stærkt utilfredsstillende forløb i forhold til åbenhed og gennemskuelighed.

Der har ikke været nogen udmeldinger om, hvilke kriterier der skal opfyldes.

Er en

2 timers afstand til

København et ønske, eller er der andre krav?

1 forbindelse med foretræde for Retsudvalget i april appellerede vi til en åben og gennemskuelig proces, og

blev mødt med samme ønske fra Retsudvalgets side. Dette er desværre ikke, hvad vi oplever nu.

Jeg håber ikke, at

min oplysning om,

at Svendborg er "dømt ude" i forhold til politiskolen er korrekt. Hvis

du har andre informationer, så hører jeg meget gerne fra dig.

Til orientering er en lignende mail sendt til Søren Pind.

Venlig hilsen

Lars Erik Hornemann

Borgmester

Svendborg Kommune

Ramsherred 5

5700 Svendborg

TIf: +4562233100

Mobil: 30175100

Email: [email protected]

Svendborg

Kommune

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00-Telefax 33 11 1665

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokalionsnummer 5798000000032

Dalo: 21, november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Møde i k-udvalget den 02.06.16

Sagsnummer: 2016 - 3028

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Aki ID

Parter

Komtncnlar

Udgående

02-06-2016

VedlQgl materiale til k-udvalg d.d. ad pkt. cvt.

154702

H = Aklens antal vedheejiede dokumenter.

akt

154/02 == Dokument 1 == [ Vedlagt materiale til k-udvalg d.d. ad pkt. evl, ) --

Til:

Finansministeriet (fm@fm,dk). Finansministeriet ([email protected]), Finansministeriet ([email protected]), Finansministeriet

([email protected]). Udenrigsministeriet ([email protected]), Finansministeriet ([email protected]), KU-materiale (KU-

[email protected]), Udenrigsmmisteriet

([email protected]).

Finansministeriet

Justitsministeriet ([email protected] ([email protected])

Cc:

Dorthe Vandal Pedersen ([email protected])

Fra:

Titel: Vedlagt materiale til k-udvalg d.d. ad pkt. evt.

Sendt: 02-06-2016 10:03:22

Bilag: Bilag 1 .pdf; endeligt cover.docx;

Kære alle

Så lykkedes det endelig at komme i mål med sidste materiale til KU d.d.

Der udsendes ikke yderligere materiale til mødet.

Mange hilsner

Dorthe

Dorthe Vandal Pedersen

Chefeekretær, Statsministeriet

Direkte telefon *45

33 92 22 79

Mobiinr. 45 40 80 36 69

Personlig e-post [email protected]

•JdJt

= AKT 154702 == Dokument

== [ Vedlagt materiale til k-udvaly d.d. ad pkt, evt, ] ==

J usdtHminiHtcrict

iMrmrvminiKtcrict

3. Proces for ny politiuddannelse i det vestlige Danmark

november 2015

ItigHpditict vil foiTHa:ttc afdækninjren af dc Rpccidkkc bygningnmaawige behov for

cn poiidskole i det vestlige Danmark i lywt af den forualåede omlægning af grund-

uddanneben og efter- og vidcrcuddanndRcn. Den detalferede afdækning vil danne

grundlaget fut en kravspeciftkadon dl Bygningstyrdticn. ProcesRen vedrorende

etablering af et nyt uddannelsescenter fr>r polidets uddannelser t det vestlige

Danmark tænkes tilrettelagt som ovrige statslige by{j^*

*projckter.

Dc relevante krav, som fon'cntes at ind}^ i spcddkad«»nen af de b)^ingsmessige

faciliteter for Bygningsstyrelsen, ci b.la.:

•

Bygningens storrelse

Kapacitetsbehov (antal studerende mv.)

Bygningens egnethed

Polidspccifikke lokaler og faciliteter såsom eksempelvis skydebane, krimi-

naltckniskc undcrsogclsesrum ug ovrige træningsfaciliteter.

Beliggenhed tart på hovedfærdselsåre og offentligt transport, da en stor del

af brugerne vil komme fra Sjælland. Den fysiske placering i landet kan væ

re bestemmende for, i hvilket omfang centret vil kunne benyttes og derved

fngore eksisterende omkostninger d) f.cks. konferencefaciliteter.

Kortest mulig transport dl Kobenhavn (helst ikke over 2 dmets udryk-

ningskøTscl, da cn del af dc studerende i beredskabssituadoner skal kunne

indgå i beredskabet med kort varsel).

•

Hygningsstynrlsen vil skulle afdække, om der findes eksisterende bygningfcr - ek

sempelvis nedlagte kaserner, uddannclsesinsdtudimcr eller lignende - i det onske-

de <imråde, der med ombygninger kan leve <ip dl specifikadonen, dier om der skal

upfores cn nj' bygning dl formåler.

Når Rigspr)lidet og Bygningsstyrelsen er enige om, hvilke bygninga der skal ar

bejdes videre med, skol der udarbejdes skitseprojekter, okonomiske < iverslag, samt

et enddigt beslutningsr^læg for den konkrete udformning

lokalisedng af det

nye uddannelsescenter.

l’å den baggrund vil regningen orientere foHigska'dsen for flerårsaftalen om de

videre planer.

£%ftcrf(-)lgende vil der blive udaibqdct et projekt, som danner bnggnind h»r utl-

bud.smatcHalc i forbindelse med b)'gnjngsmæssige tilpasningpr mv.

Por irtd^dsc af en konkret lejekontrakt vil denne skuDe godkendes i Mnansudval-

gpt

•fO

(/}

(/)

.(Q

f/i

T- g>

CM (D

0)CJ

C'^

>£ O)

^<1

(DLJJit:

= AKT 154702 == Dokument 3 == ( Vedlagt materiale til k-udvalg d.d, ad pkt. evt. ] =

Justitsministeriet

Placering af en ny politiskole i det vestlige Danmark

juni 2016

Baggrund

I forbindelse med indgåelsen af flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighe

dens økonomi for 2016-2019 blev det aftalt at omlægge såvel polidets grundud

dannelse som efter- og videreuddannelsen. Aftaleparterne aftalte i den forbindelse

at etablere et nyt uddamiebescenter i det vestlige Danmark for at imodekomme politietsfremtidi

ge nddannelseshebov og samtidig bidrage til oget aktivitet i hele Danmark og en bedre balance

mellem landsdelene^

Der blev ikke i forbindelse med forhandlingerne truffet en poli-

dsk beslutning om geografisk beliggenhed, I stedet blev Rigspolidet bedt om at

afdække specifikke bygningsmæssige behov for placeringen af skolen, herunder

mhp. at afgøre om der var egnede muligheder i eksisterende bygningsmasse, eller

om der skulle bygges nyt. Der viste sig hurdgt stor interesse for at huse polidsko-

len blandt en række vestdanske kommuner, som af egen drift fremsendte forslag

dl placering. I det lys — og for at sikre et samlet overblik samt afv'ærge kritik for

manglende procestransparens — anmodede Rigspolidet i samarbejde med Byg

ningsstyrelsen samtlige kommuner vest for Storebælt om at melde eksisterende

bygninger ind.

Der blev i flerårsaftalen afsat en reser\’^e på 50 mio. kr. årligt i 2018 og 2019 dl

etablering af skolen.

Jusdtsministeren har på forligskredsmødet d, 26. april 2016 og i flere efterfølgende

folkedngssvar tilkendegivet, at Rigspolidet forventer at afslutte analysearbejdet i

midten af juni 2016, og at ministeren inden sommerferien for\'^entcr at forelægge

et antal opdoner for placeringen af den nye polidskole for forligskredsen. DF har

uformelt tilkendegivet, at man fortsat forventer, at regeringen selv træffer beslut-

om placeringen.

Jusdtsministeren har tilsvarende i folkedngssvar og i overensstemmelse med udle

veringspapiret fra forhandlingerne tilkendegivet cn række nærmere kriterier for

egnethed, jf bilag

’lit styrket politi. Et tiyggcrc Danmark”, aftale om politiets og anklagemyndighedens okonomi i 2016-2019, s. 7

Side 2 af 2

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jorgeos Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65

CVR-NR, I0-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: 21. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Ole Lauritzen - Hellerup

Sagsnummer: 2016 - 5171

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

KommcDlor

Indgående

08-11-2016

Foreslår politiskole på Kogtved Søfansskolc, der til snig

170327

Ole Lauritzen

Aklens antal vedhæftede dokumenter.

:= AKT 170327 == Dokument 1 == { Foreslår politiskole på Kogtved Sofartsskole, der til salg ] =

= AKT 17032<' == Dokument 2 == ( Foreslår politiskole på Kogtved Sofartsskole, der til salg ] ==

23, ONSGAAROSVEJ

nK*2900 HELLERUP

OLE LAU aiTZES

Til statsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre

Kulturminister Bertel Haarder, og hr. Thulesen Dahl, DF.

j2fl

ii-

POLITISKOLE NU I

Politiskolen står klar, den er tom og har været benyttet af J. Lauritzen,

derefter Mærsk, og er nu ejet af Nordane, Svendborg. Den ligger ved

Svendborg i Kogtved, hvor den blev etableret af Knud Lauritzen i 1945.

Den har smukke bygninger med klasseværelser. Gymnastiksal, oohoid-

eneværelser, stor-køkken og en eminent beliggenhed ned til en

stuer.

' bådebro ved Svendborg Sund.

Fordelen er at købe nu til 52.5 mio. kr. indkvartere politielever og lærere

så skolen I år i kan gå Igang straks vente på en nybygget skole, der tager

4-10 år at bygge. Derefter kan disse smukke bygninger let sælges om

nødvendigt uden tab.

Beliggenheden er perfekt: to timer til København. Esbjerg og/eller til

Arhus. Nær til naturområder et fantastisk område i Danmark. Jeg har

erfaring med nybyggeri. Idet jeg f.eks. etablerede SJølund, tæt-lav

bebyggelse i Hellebæk, Nordsjælland, samt andre huse over hele

Sjælland. Derfor kender jeg tidshorisonten med nybyggeri; Nordanes

. adresse: Kullingsgade 31, Svendborg. Kontakt til min ven og kollega

Skibsreder Niels Højlund Hansen, der kender ejendommen - ligesom jeg.

hilsen

Ole Lauritzen

Fra Fyns Amts Avis 11.05.2015

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65

eVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Dato: 21. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Spørgetime med statsministeren den 08.11.16

Sagsnummer: 2016 - 5172

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Intern

08-1 1-2016

08-11-2016

07-11-2016

Emneliste til brug for spørgetime den 08.11.16

Beredskab; Ny politiskole

Beredskaber: Inlegroiionsydelse, kvoteflygtninge,

konventioner, helhedsplanen, religiøse forkyndere og

politiets grænsekontrol

170341

170342

170352

# =

Aklens antal vedheeftede dokumenter.

== AK I 170342 == Dokument 2 == I Beredskab: Ny politiskole ] ==

Beredskab til spørgetime den 8. november 2016

Pkt. 6.3 - Politiskole i Jylland

Sagen kort:

Placeringen af en ny politiskole i det vestlige Danmark er af DF blevet inddraget i FFL-

forhandlingeme efter forudgående, længere bilaterale drøftelser med JM’n. DF (KTD) og S

kritiserer regeringen for, at sagen ikke for længst er afsluttet. Rigspolitiets analyse om

placering af ny politiskole blev den 4. november udleveret til forligskredsen (V, S, DF, LA og

K). Rapporten blev den 5. november oversendt til REU og offentliggjort på JM’s hjemmeside.

Placeringen af den nye skole har været drøftet i FFL-forhandlinger den 7. november. JM’n

oplyste i den forbindelse, at regeringen vil følge anbefalingen om nybyggeri, og at regeringen

ønsker, at den nye skole placeres i Herning. Dette er ikke meldt offentligt ud.

JP bringer i dag en artikel

''Gamle bygninger er

hvor Rigspolitiets anbefaling kritiseres, og

bedst, men politiet vil bygge ny politiskole",

processen

forud

herfor

betegnes

som

"mærkværdig".

eksisterende

Det er i den sammenhæng anført, at det vil være billigere og bedre at bruge

bygninger end at bygge nyt. Blandt andre Vejles borgmester Arne

(V),

der

har

meldt

ind

med

eksisterende

bygning,

kalder det

Sigtenbjerggaard

"uforståeligt",

at Rigspolitiet peger på nybyggeri som den rette løsning.

-3-

Baggrund

t. Presse

•

Søren Pind (V) til Politiforbundets fagblad Dansk Politi d. 3. november

håb er jo, at den i hvert fald står klar i løbet af 2019, men det er jo komplicerede

processer, vi taler om. Det er mit håb, jeg kan ikke være firkantet på det - det kan

godt være, del først bliver i 2020. (...) Hele poliliskolespørgsmålei indgår nu i

finanslovforhandlingerne. Det er der nogle parter, der har ønsket, så det gør det nu.

Det vil sige, at den afgørelse [om placering af den nye skole] vil blive truffet i

forbindelse med indgåelse affinansloven, og det skerjo inden for kort tid. ”

•

Søren Pind (V) til Ritzau d. 7. november efter FFL-forhandlinger

”Jeg tror, enhver kan se, at det havde været nemmere, hvis man bare fra begyndelsen

havde truffet beslutning om, hvor den skole skulle have ligget. Man kan så stille

spørgsmål til, om det havde været sagligt i forhold til al afklare politiets behov og

andel. Jeg kan ikke gøre andel end al henholde mig til den rapport, som

Bygningsstyrelsen har lavet sammen med Rigspolitiet. Og hvad der så kan skrue

sammen politisk for at opfylde DF's ønske, må vi drøfte nærmere.'^

•

DF-melding, KTD til Berlingske d. 3. november

"Det har allerede taget alt for lang tid. Og en melding om, at man først er klar til at

optage nye politielever i 2019 eller 2020 - i en situation, hvor vi har presset voldsomt

på for at få uddannet flere betjente - duer simpelthen ikke. Vi skal have det

tilstrækkelige antal betjente, vi har brug for i det her land, og det kræver, at der bliver

uddannet flere. En del af det er at få oprettet en skole i Vestdanmark, og jeg fatter

simpelthen ikke, at det ikke for længst er blevet afsluttet”.

•

DF-melding, KTD til Ritzau d. 7. november forud for FFL-forhandlinger

"Det er stærkt kritisabelt, at vi ikke for længst har fået [placeringen] på plads. Nu er

der gået et år, siden vi lavede aftale og stillede i forventningen, at der ville komme en

■ politiskole i Vestdanmark. Og der er ikke truffet en aftale endnu. Det, der er vigtigtfor

os, er, at der optages elever på en ny skole i Vestdanmark i 2018. Det er det, vi går

efter.'”

•

DF-melding, Peter Kofod Poulsen til DR d. 6. november

"Det er vores helt klare indtryk, at der findes mange egnede bygninger, som

kommunerne har gjort sig store anstrengelser for at melde ind. Et af de helt vigtige

kriterier for os er, at vi kan komme hurtigt i gang. Der er det vores vurdering, at brug

af eksisterende bygninger vil være en god løsning

”

•

S>melding, Trine Bramsen til flere medier d. 6. november

"Der er et kæmpe behov for at uddanne flere betjente. Meget tyder på, at

justitsministeren er bange for at træffe beslutningen - og dermed skuffe en række

borgmestre. Det er uansvarligt. Ministeren må sikre, at beslutningen træffes nu, så

den nye skole kan igangsættes ”.•

•

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt til Politiken d. 3. november

”Det er frustrerende, at man fra politisk hold ikke meget tidligere har truffet

beslutning om, hvor denne her politiskole skal ligge. Når det så er sagt, er det vigtigt

og positivt, at man tilsyneladende er enig i, at det skal være nybygning, og at det ikke

får konsekvenser for det meroptag, der skal ske i 2018”

-4-

3. Rigspolitiets rapport om nv politiskole

Rigspolitiet har med bidrag fra Bygningsstyrelsen udarbejdet en analyse, der afdækker, om

der findes eksisterende ejendomme, der kan indrettes til en ny politiskole via om- og/eller

tilbygning, eller om nybyggeri vil være en bedre løsning for politiet. Til brug for analysen har

der været kontakt til samtlige kommuner vest for Storebælt. Der er modtaget indmeldinger fra

32 kommuner om 45 eksisterende ejendomme og 29 byggegrunde.

En gennemgang af de eksisterende ejendomme har vist, at 9 bygninger har tilstrækkelige og

umiddelbart egnede faciliteter. Disse bygninger beliggende i Frederikshavn, Haderslev,

Holstebro, Ikast-Brande, Nyborg, Skanderborg (2 stk.), Sønderborg og Vejle er efterfølgende

blevet besigtige! og vurderet ud fra 4 nærmere kriterier;

•

Funktional itet

Geografi (tilgængelighed i forhold til motorveje og offentlig transport)

Tid (hurtig opstart og endelig færdiggørelse)

Økonomi (årlige omkostninger, myndighedsforhold og mertransport relateret til

beliggenhed).

Rigspolitiet vurderer, at en bygning i Vejle og en bygning i Skanderborg (som sideordnet 1.

prioritet) og en bygning i Holstebro (som 2. prioritet) vil kunne anvendes til etableringen af en

ny politiskole. Rigspolitiet har sammenholdt disse eksisterende bygninger med to udarbejdede

prospekter for nybyggeri.

Samlet er det Rigspolitiets vurdering, at et nybyggeri er den mest attraktive mulighed for

politiet i

forhold til at etablere et moderne og fremtidssikret uddannelsescenter. Det

forudsættes dog, at et nybyggeri placeres i en kommune, som er lettilgængelig i forhold til

motorveje og offentlig transport. Oversigten viser de tre nævnte bygninger i relation til

nybyggeri.

Vejle

Etableringstid

Årlig omkostning

Merforbrug til

transport

40 måneder

67,9 mio. kr.

27 ÅV

Skanderborg

48 måneder

69,1 mio. kr.

39 ÅV

Holstebro

27 måneder*

64,3 mio. kr.

Nybyggeri

38 måneder

81,2 mio. kr.

Afhængig af

placering

* Det bemærkes, at bygningen i Holstebro tidligst kan overtages 1 juli 2017.

For alle byggetidsplaner — inkl. nybyggeri - er der indlagt 12 måneder til håndtering af

plangrundlag mv. Dette er et konservativt skøn, og efter valg af konkret placering vil

Bygningsstyrelsen og Rigspolitiet indlede dialog med den valgte kommune med henblik på at

søge at forkorte byggetiden.

4. JM*s overvejelser om placering

-5 -

-6-

Figur 1 - Kommuners tilgængelighed med offentlig transport og privat bil

3 Bnoteiln'. 4 JioBMfbuft S Aalbvf. ft IktUiid. 7

Sftn. I.

VtutunmAad. 9 iUMd. 10. Mnipi^ad. ti

11 Lone 13 Snus. 14

15 Rjodai. 14. K

^. H N«ft4)«n. 11

19 Tr,nk«v. 10 Autau. 31. SilkAo^ 21.

Has( 13 lkut*Bt«d«. 14 Rjnftto^-ajea. 15 Oaotebarf. 14 K

stmu

. 3? Odd«. 11

39 IMuMd. 30 \»k. 31 BtUiad. 31

VKdt. 33 F

. 34 Esfa« 35 Vrm 34 KftldBf. 37 FndNUU. 3t Kid«sln-. 39 T«d«. 40 iUfan*. 41 Seedsbert 4l Middslte. 43

Serdfts. 44 Knntcidi. 4! Oduk 44 Aswu. 4* Fub«T-Mid(fi'u. 4| KSrfaocf. 49 S\«dber|. SO 4». SI

S3 L*

l^Knnf. I

5. Placering af nv politiskole og regeringens udflytning af statslige arbejdspladser

Figur 2 - Udflytning af statslige arbejdspladser

;H)»rrw«{

tn ;

Freieflalwie

j^6r#n*rslwt^ ^

■iMnd

; vb«i m udhytmlon

iinihoiSiUT

O i

: ATF-AF*nin(9K-

A^bo^p

:Lemi((lS)

........

nolMibr« A .•........

ftinfl

;vnoriC2«4

ojsr^MdUD

•...... d®«*

.®«.;..................

HtnimW

:SKÉtort

{24

.....

...........

..... »*«dw»erg{å

oaiM{i{i«|

•9 • HorfM (3(4

lfC7)

■<

EsbjtrgtM)

^ FredEfidi (57)

i-.

:«*e{90) •

............

jWHillfirt

>or«{u)

.....

O ;0*«P9B) :

'Haderdcv

; * ^wmw»v,v. ••• •

imåmM

♦AVVfc: ;S#*dErbor5(361)

...... i

Kors«r

(Ul)

.......

iNMMd(3»S) •

NyÉ*ifc«F.{K) i

Der er således ikke udflyttet én større samlet enhed til hele den midt-vestjyske

region, idet der dog er udflyttet en del af Patent- og Varemærkestyrelsen til Ikast og 40 mand i

Skat til Herning. Herudover er der tilført årsværk i Udbetaling Danmark i Holstebro og

skatteinddrivelsesårsværk til Ringkøbing. Endelig er der flyttet en mindre hel institution

(Bømerådet) til Billund.

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 II 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokalionsnummer 5798000000032

Dato; 21. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Henv. fra Vejle Kommune skr. om placering af politiskole i Vejle

Sagsnummer: 2016 - 5179

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommenlar

Indgående 09-11-2016

Vejle Kommune skr, om placering af politiskole i Vejle

170391

Vejle Kommune

([email protected]),

Arne

Sigtenbjerggaard;

Niels Agesen

a = Aktens antal vedhæftede dokumenter.

= AKT 170391 == Dokument 1 == [ Vejle Kommune skr. om placering af politiskole i Vejle ] =

Til:

Statsministeriet ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget

{[email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget

([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget

([email protected]), Folketinget {[email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget

([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget {[email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget

([email protected]). Justitsministeriet ([email protected]). Erhvervs- og Vækstministeriet ([email protected]). Finansministeriet

([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget ([email protected]), Folketinget

Vejle Kommune (post@vej(e.dk)

Fra:

Titel: Retsudvalget, brev.pdf

Sendt: 09-11-2016 15:02:59

Bilag: Retsudvalget, brev.pdf.eml; Retsudvalget, brev.pdf;

Denne email er sendt vha SEPO tunnel kryptering til nedenstående modlageie i dit domæne.

Med venlig hilsen

[email protected] / Vejle Kommune

Modtagere afemail:

'’[email protected]" <[email protected]>

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

= AKT 170391 == Dokument 2 ==■[ Vejle Kommune ckr, om.placering af politiskole i Vejle ) =

[email protected], [email protected], [email protected]. [email protected], dennis.f][email protected],

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

(Statsministeriet), [email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

Mie Ravn Jensen Direktionssekretariatet - Borgmesterens Kontor Komstab Vejle Kommune ([email protected])

Fra:

Titel: Retsudvalget, brev.pdf

Sendt: 09-11-2016 15:03:05

Bilag: Retsudvalget, brev.pdf; image001.jpg;

Til:

Kære oartiformænd. aruooeformænd oa medlemmer af Retsudvalget oa Finansudvalget

Hermed brev fra borgmester Arne Sigtenbjerggaard vedrørende politiskole i Vejle.

Venlig hilsen

Borgmesterens Kontor j Direktionssekretariatet

Vejle Kommune | Skolegade 1 | 7100 Vejle

[email protected] | 76 811012

■CBIVM

= AKT 170391 == Dokument 3 == [ Vejle Kommuné Skr, orn placeiing af politiskole i Vejle ] =

Til partiformænd, gruppeformænd og medlemmer af Retsudvalget og Finansudvalget

9. november 2016

Politiskole i Veile;

UCV kan etableres I Vejle væsentligt hurtigere end angivet i analysen.

Side; 1/2

Vejle Kommune har bemærket, at der nu ser ud til at skulle træffes en politisk

beslutning om placeringen af UCV. Vi har med tilfredshed noteret os, at analysen deler

Vejle Kommunes opfattelse, at Soldalen 8 er en yderst velegnet ejendom til at rumme

UCV.

Efter at have haft mulighed for at læse analysen ser vi dog et behov for at rette op på

en unøjagtighed i analysen, da unøjagtigheden efter vores vurdering kan have

betydning for behandlingen af sagen.

Det vil være muligt at komme i gang med politiets basisuddannelse i Vejle væsentligt

hurtigere end beskrevet I analysen.

Af analysen fremgår det, at der skal udarbejdes en ny lokalplan for at kunne etablere

UCV på Soidalen 8 i Vejle. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Alle de beskrevne om- og

tilbygninger i analysens Bilag 8 kan etableres inden for det gældende plangrundlag.

Såfremt analysen rettes til, så den giver et mere retvisende billede af byggeperioden,

vil det medføre, at omtalte ejendom i Vejle vil være den eneste i analysen, der scorer

topkarakter 1 alle kategorier.

Kontaktperson:

Mie Ravn Jensen

Lokaltif.: 76 81 1012

E-post: mirjeiglvejle.dk

Her bor vi:

Skolegade 1

7100 Vejle

Kommunaldirektørens Stabe ■ Borgmesterens Kontor

Skolegade 1'7100 Vejle • Tlf: 76 8100 00

[email protected] ■ www.vejle.dk

KOMMUNE

Side: 2/2

Efter Vejle Kommunes vurdering,

bør

det desuden være muligt at reducere tidsforbruget yderligere, og

Vejle Kommune hjælper gerne hermed. Fx vil byggetilladelse kunne forventes væsentligt hurtigere end de 3

måneder, som er afsat i analysen. Hvis valget falder på Vejle, vil der straks blive nedsat en kommunal task

force, der kan bistå Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen i den videre proces.

Derfor vil det være muligt at opstarte politiets nye basisuddannelse i Vejle senest primo 2018.

Venlig hilsen

Niels Ågesen

Kommunaldirektør

Arne Sigtenb^rggaard

Borgmester

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10.39-40

EAN-lokaiionsnummcr 5798000000032

Dato; 21. november

2016

Aktoversigt

SagstUel: Henv. fra Sønderborg Kommune vedr. placeringen af en ny politiskole

Sagsnummer: 2016 - 5180

Akt nr

Type

Dato

Titel

Brev til justitsminister Søren Pind vedr, placeringen

af en ny politiskole

Akt ID

170411

Parter

Sundutbuiii Komniunc

Erik Lauritzen

Kommentar

Indgående 09-11-2016

# =

Aklens anlal vedhæftede dokumenter.

:= AKT 170411 == Dokument 1 == [ Brev til justitsminister Soren Pind vedr. placeringen af en ny politiskole ] =

Justitsministeriet ([email protected])

’[email protected]' ('[email protected]'). '[email protected]' ('[email protected]'),

'[email protected]' ('[email protected]'), Statsministeriet ([email protected]),

'[email protected]' ('[email protected]'), '[email protected]' ('[email protected]'),

'[email protected]' [email protected]'), '[email protected]' [email protected]'),

'[email protected]' [email protected]'), '[email protected]' [email protected]')

Sønderborg Kommune ([email protected])

Fra:

Titel: Brev til justitsminister Søren Pind

Sendt: 09-11-2016 17:52:50

Bilag: Brev til justitsminister Søren Pind.eml; Brev til justitsminister Søren Pind.pdf;

Til:

Cc:

Denne email er sendt vha SEPO tunnel kryptering til nedenstående modtagere i dit domæne.

Med venlig hilsen

raadhus(gsonderborg.dk / Sønderborg kommune - Hovedpostkasse

Modtagere af email:

"[email protected]" <jm(^m.dk>

=?iso-8859-1 ?Q?Lars_L=F

kke_Rasmussen?= <[email protected]>

m [email protected]'" <'[email protected]’>

[email protected]'" <'[email protected]'>

til

[email protected]'" <'[email protected]'>

[email protected]’"

<[email protected]'>

[email protected]"’<'christina.egelund@fLdk'>

[email protected]" <’[email protected]’>

zen ia .stam [email protected]

<'[email protected]'>

IM [email protected]" <'[email protected]'>

[email protected]" <'[email protected]>

= AKT 170411 == Dokument 2 -= ( Biev Ul justitsminister Soren Pind vedr. placeringen af en ny politiskole ] =

Til:

Cc:

[email protected] (Statsministeriet), '[email protected]', '[email protected]', '[email protected]',

'[email protected]', '[email protected]', '[email protected]', '[email protected]'. '[email protected]'.

'[email protected]'

Erik Lauritzen ([email protected])

Fra:

Titel: Brev til justitsminister Søren Pind

Sendt: 09-11-2016 17:53:01

Bilag: Brev til justitsminister Søren Pind.pdf;

Vedhæftet brev til justitsministeren med kopi til statsministeren og Folketingets retsordførere.

Venlig hilsen

Sønderborg Kommune

Erik Lauritzen

Borgmester

T 88 72 50 00 ■ M 27 90 02 06

- www.sQnderbQrQkommune.dk

= AKT 170411 == Dokument 3 == [ Brev lil justitsminister Soren Pind vedr. placeringen af en ny politiskole ] =

Sønderborg

Justitsminister Søren Pind

Justitsministeriet

Slotsholmen lo

1216

, København K

Kære Søren Pind,

Jeg har i søndags haft lejlighed til at læse den rapport om placeringen af en ny

politiskole vest for Storebælt, som Politiet i weekenden offentliggjorde. Og når

jeg henvender mig til dig, er det fordi, at der er en række ting i rapporten, der

undrer mig.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg skam sagtens forstår Politiets ønske om,

at man helst vil flytte ind i et nyt og moderne byggeri, som man selv kan være

med til at indrette. Jeg er også ret sikker på, at enhver institutionsleder ville

foretrække et nybyggeri, frem for at renovere det eksisterende, hvis man gav

dem det frie valg.

Men sagen er jo bare, at ifølge Politiets egen rapport, så vil byggeriet af en ny

politiskole koste skatteborgerne et godt stykke over

600

millioner kroner, og

vil strække sig over flere år. Og det vel at mærke i en tid, hvor der er pres på de

offentlige finanser, og hvor der er et akut behov for ekstra politifolk. Så derfor

tænker jeg, om det ikke vil være mere hensigtsmæssigt, at sætte tæring efter

næring, og i stedet se på de eksisterende bygninger, som en række kommuner

har budt ind med?

I Sønderborg har vi, som du ved, både budt ind med Sønderborg Kaserne -

som indtil for et par år siden husede Hærens Sergentskole - og et nybyggeri

samt et arresthus i tilknytning til skolen. Jeg mener fortsat, at kasernen har

den ideelle placering i forhold til de krav der stilles til en ny politiskole, men

samtidig har vi i Sønderborg naturligvis også noteret os, at forslaget om et

nybyggeri med ét var blevet en del af dagsordenen på Christiansborg. Det tog

vi til efterretning, og derfor har vi naturligvis også budt ind med et forslag til et

nybyggeri - det vil jeg komme ind på lidt senere.

Jeg er dog dybt forundret over, at man i politiets anbefalinger kan læse, at det

vil tage næsten tre et halvt år, at klargøre Sønderborg Kaserne til brug for

politiskolen. Det tal ligger unægtelig meget, meget langt fra den virkelighed.

Borgmesteren

Sønderborg Kommune

Rådhustorvet

6400

Sønderborg

88 72 50 00

88 72 64 02

www.sonderborgkommune.dk

09-2016

15/33614

2/3

som vi oplever i Sønderborg - og som fagfolk i Sønderborg Kommune oplever.

En fuldstændig renovering af sergentskolen vil kunne klares på mellem

halvandet og to år - og så vil man endda kunne bruge en lang række af

faciliteterne i renoveringsperioden. Og det vel at mærke til en pris, der ligger

meget langt fra de

600

millioner et nybyggeri vil koste.

Samtidig vil jeg også gerne understrege, at det simpelthen ikke er korrekt, når

der i rapporten står, at der kan blive tale om forsinkelser i Sønderborg på

grund af lokalplanen for kaserne-området. Så derfor vil jeg gerne love både

justitsministeren og Politiet, at jeg kan stå klar med nøglerne ved

hovedindgangen den

. januar

2017

, og der skal ikke ændres et konuna i

lokalplanen af den grund.

At man så i rapporten oven i købet kan læse, at driftsomkostningerne på

Sønderborg Kaserne vil ligge i størrelsesordenen

millioner kroner årligt får

mig også til at rynke på panden, og ryste på hovedet. Det beløb er nemlig cirka

det dobbelte af hvad Sønderborg Kommune selv har regnet sig frem til det ville

koste, såfremt kasernen efter endt renovering skulle bruges til fx offentlig

administration eller undervisningsformål.

Men helt besjmderligt bliver det så, når Politiet i rapporten vurderer, at

transporttiden mellem politiskolen i København (må jeg gå ud fra) og

Sønderborg årligt vil koste

årsværk i tabt tidsforbrug. Nu ved jeg ikke hvilke

transportformer, man har lagt til grund for dette tal, men det er næppe

transporten fra Københavns Lufthavn til Sønderborg Lufthavn. Flyvetiden fra

Sønderborg til København er nemlig ca.

minutter - det er cirka fire

minutter kortere, end det tager at tage S-toget fra Nørreport Station til

Hillerød, eller syv minutter længere, end det tager at komme fra Nørreport til

politiskolen i Brøndbyøster.

Jeg kan tilføje, at Alsie Express flyver fem gange dagligt mellem København og

Sønderborg, er kåret til landets bedste indenrigsforbindelse og desuden har

tilbudt at stille fly til rådighed, såfremt politiet får behov for hurtig udrykning

overalt i Danmark.

Men lad mig nu vende tilbage til politiets ønske om at bygge en ny skole i

stedet for at anvende den eksisterende boligmasse. I rapporten fremgår det, at

det vil koste cirka

552

millioner kroner at bygge en ny skole. Herudover

kommer så et beløb på cirka

millioner til øvrige faciliteter, som for

eksempel skydebane og træningsfaciliteter (begge dele findes i forbindelse

med Sønderborg Kaserne). Det giver altså et beløb på godt

625

millioner

skattekroner. Det er mange penge!

3/3

I Sønderborg undrer vi os noget over, at nybyggeri - hvis det er det regeringen

vil lægge sig fast på - skal være så dyrt. Derfor vil jeg komme med et forslag:

Ifølge vores beregninger vil man i Sønderborg kunne bygge en ny politiskole

plus et nyt og topmoderne arresthus - som politiet i Syd- og Søndeijylland

længe har efterspurgt - for loo millioner mindre, end det beløb rapporten

opgiver som prisen for et nybyggeri.

På den måde får man i brugt pengene optimalt. Man sparer

lOO

millioner

kroner og får samtidig både en ny skole med en optimal beliggenhed samt et

nyt arresthus.

Det har hele tiden været min holdning, at beslutningen om placeringen afen

ny politiskole skal træffes på et sagligt og fagligt grundlag - og det mener jeg

fortsat. Der tror jeg bestemt ikke vi er uenige!

Men hvis danskerne skal have mere politi ud på gaderne og regningen til

skatteborgerne skal gøres mindst mulig, så er brugen af den eksisterende

bygningsmasse stadig den bedste og hurtigste løsning. Og her mener jeg

fortsat, at Sønderborg med sin placering tæt på grænsen, med egen lufthavn

og egnede bygninger vil være det bedste bud.

Venlig hilsen

Erik Lauritzen

Borgmester

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 11 16 65

eVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokalionsnummer 5798000000032

Dato: 21, november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Anders Muus Jacobsen - [email protected]

Sagsnummer: 2016 - 5193

Akt nr.

Type

Indg&cndc

Dato

lO'l l'2016

Titel

Vedr. placering af politiskole

Akt ID

Parter

Anders Mims Jacobsen

Kommentar

1705^9

ti = Aktens antal vedhæftede dokumenter.

= AKT 170539 == Dokument 1 == ( Vedr. placering af politiskole ] =

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Statsministeriet ([email protected])

andem jacobsen (amuus13@hotmaj|.com)

Politiskole

10-11-2016 23:40:09

Hej Lars,

Jeg undrer mig over, at en by som Herning som får et supersygehus prioriteres over en by som Sønderborg eller

Haderslev eller søndeijylland som et hele som har fået "taget" meget i de senere år??! I

Der var måske mere brug for det i den virkelige udkant fremfor hedens hovedstad!

Mvh

Anders Muus Jacobsen

Direktør

Brdr. Jacobsen Tønder ApS

Møbelhuset 2

Tønder

Sendt fra min iPad

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jorgcns Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokalionsnummer 5798000000032

Dato: 21. november

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Laurids Bjerrum - [email protected]

Sagsnummer: 2016 - 5194

Akt nr.

Type

IndgAende

Dato

Titel

Akt ID

I7(JMU

Parter

Laurids Bjerrum

{mbjemjm@pri vat.dk)

Kommentar

11-2016

Vedr. placering af politiskolen

U = Aktens antal vedhæftede dokumenter.

= AKT 170540 == Dokument 1 == [ Vedr. placering af politiskolen ] =

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Statsministeriet ([email protected])

Bjerrum ([email protected])

politiskolen

10-11-2016 19:20:40

Hej Lars.

Vi har hernede i Sønderborg en tidligere kaserne, som var god nok til at uddanne dem, der skal forsvare

Danmark udadtil, men tilsyneladende ikke god nok til dem der skal forsvare os indadtil. Er det for billigt at

bygge om? Eller er det en af dine "vennetjenester" Peter Christensen, Anker Holst, m/fl. Det lugter langt

væk af dårlig tobak. Jeg troede, at du var for hele landet.

Mvh

Laurids Bjerrum

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokalionsnummer 5798000000032

Daio: 12. december

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Politiskole

Sagsnummer: 2016 - 5201

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Udgående

06-11-2010

Dcstilling af beredskab

170613

Justitsministeriet

Justitsministeriet

Indgående 07-11-2016 Status på beredskab

170626 4

Udgående

07-11-2016

Status på beredskab

Beredskab

170612 7

170625 4

Justitsministeriet

Indgående 07-11-2016

Udgående

07-11-2016

Høring

170611

Justitsministeriet

Indgående 07-11-2016 Svar

170624 3

Intern

07-1 1-2016

Beredskab

170610 2

170609

170608 2

170607

170606

Justitsministeriet

Udgående

Intern

Udgående

07-1 1-2016 Telefonnotat

07-11-2016

Beredskab - status

07-11-2016 Beredskab

Udgående

Intern

Udgående

07-11-2016

Beredskab

170622 2

170604

170621

170602

170620

170601

170600 2

170599

07-11-2016 Orientering

07-1 1-2016 Ad beredskab

07-1 1-2016

07-11-2016

08-1 1-2016

Referat

Ad beredskab

Beredskab

Bestilling af beredskab

17 Intern

Intern

19 Udgående

Justitsministeriet

{jm(gjm.dk)

Udgående

08-1 1-2016

Høring

170598

Justitsministeriet

Intern

08-1 1-2016

08-11-2016

10-1 1-2016

Beredskab

Bestilling af beredskab

170597 2

170596 2

170595

22 Udgående

Udgående

Justitsministeriet

Indgående

Udgående

10-1 1-2016

10-11-2016

Beredskab

Ad beredskab

170619

170594

Justitsministeriet

indgående

Intern

10-1 1-2016

Beredskab

170618

170593

Udgående

IO-n-2016

Beredskab

170592

29 Indgående

10-11-2016 Ad orientering

170617

Juslitsminisleriet

(jm@jm,dk)

30 Udgående

10-11-2016 Orientering

170661

Justitsministeriet

/i =

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

= AKT 170626 == Dokument 3 == I Status på beredskab ] -

Beredskab den 7. november 2016

Placering af en politiskole i det vestlige Danmark

Sagen kort:

Placeringen af en politiskole i det vestlige Danmark er inddraget i forhandlingerne om en

finanslov for 2017. Dansk Folkeparti (Kristian Thulesen Dahl) udtalte den 3. november 2016

kritik af, at sagen ikke for længst er afsluttet. Rigspolitiets analyse blev den 4. november 2016

udleveret til forligskredsen. Rapporten er blevet lækket til TV2 News den 5. november 2016

og senere samme dag oversendt til Folketingets Retsudvalg og offentliggjort på

Justitsministeriets hjemmeside.

-2-

Baggrund

DF-meldin

af 3. november 2016. ('Kristian Thulesen Dahl til Berlinsske)

"Det har allerede taget alt for lang tid. Og en melding om, at man først er klar til at optage

nye politielever i 2019 eller 2020 - i en situation, hvor vi har presset voldsomt på for atfå

uddannet flere betjente - duer simpelthen ikke

"Vi skal have det tilstrækkelige antal betjente, vi har brugfor i det her land, og det kræver, at

der bliver uddannet flere. En del afdet er at få oprettet en skole i Vestdanmark, ogjegfatter

simpelthen ikke, at del ikke for længst er blevet afsluttet

DF-meldins af 6. november 2016. (Peter Kofod Poulsen til DR)

"Det er vores helt klare indtryk, at der findes mange egnede bygninger, som kommunerne har

gjort sig store anstrengelserfor at melde ind. Et afde helt vigtige kriterier for os er, at vi kan

komme hurtigt i gang. Der er det vores vurdering, at brug afeksisterende bygninger vil være

en god løsning"

S-meldins af 6. november 2016 (Trine Bramsen i en skriftliv kommentar)

"Der er et kæmpe behov for at uddanne flere betjente. Meget tyder på, at justitsministeren er

bange for at træffe beslutningen - og dermed skuffe en række borgmestre. Det er uansvarligt.

Ministeren må sikre, at beslutningen træffes nu, så den nye skole kan igangsættes

Øvrie baverund

Det fremgår af regeringsgrundlaget "Sammen for fremtiden", at regeringen ønsker at etablere

en politiuddannelse i det vestlige Danmark. Dette fremgår ligeledes af flerårsaftalen for

politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019. Rigspolitiet har med bidrag fra

Bygningsstyrelsen udarbejdet en analyse, der afdækker, om der findes eksisterende

ejendomme, der kan indrettes til en ny politiskole via om- og/eller tilbygning, eller om

nybyggeri vil være en bedre løsning for politiet.

-3-

Rigspolitiets analyse

Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen har til brug for analysen kontaktet samtlige kommuner vest

for Storebælt.

Der er modtaget

indmeldinger fra 32 kommuner om

eksisterende

ejendomme og 29 byggegrunde. En gennemgang af de eksisterende ejendomme har vist, at ni

bygninger har tilstrækkelige og umiddelbart egnede faciliteter. Disse bygninger, beliggende i

Frederikshavn,

kriterier:

•

Funktionalitet

Geografi (tilgængelighed i forhold til motorveje og offentlig transport)

Tid (hurtig opstart og endelig færdiggørelse)

Økonomi (årlige omkostninger, myndighedsforhold og mertransport relateret til

beliggenhed).

Haderslev,

Holstebro,

Ikast-Brande,

Nyborg,

Skanderborg

stk.),

Sønderborg og Vejle, er efterfølgende blevet besigtiget og vurderet i forhold til fire nærmere

Rigspolitiet vurderer i analysen, at en bygning i Vejle og en bygning i Skanderborg (som

sideordnet 1. prioritet) og en bygning i Holstebro (som 2. prioritet) vil kunne anvendes til

etableringen af en ny politiskole. Rigspolitiet har sammenholdt disse eksisterende bygninger

med to udarbejdede prospekter for nybyggeri.

Samlet er det Rigspolitiets vurdering, at et nybyggeri er den mest attraktive mulighed for

politiet i forhold til at etablere et moderne og fremtidssikret uddannelsescenter, idet nybyggeri

i højere grad kan tilgodese politiets behov for sikkerhed end de eksisterende ejendomme.

Herudover kan der etableres optimale rammer for åbne læringsmiljøer, hvor de studerende

under fysisk træning og øvelser kan vænnes til at agere under påsyn af andre til trods for de

særlige og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Det forudsættes dog, at et nybyggeri

placeres i en kommune, som er lettilgængelig i forhold til motorveje og offentlig transport.

Nedenfor er en kort oversigt over de tre nævnte bygninger i relation til nybyggeri.

Vejle

Etableringstid

Årlig omkostning

Merforbrug til

transport

40 måneder

67,9 mio. kr.

27 ÅV

Skanderborg

48 måneder

69,1 mio. kr.

39 ÅV

Holstebro

27 måneder*

64,3 mio. kr.

67 ÅV

Nybyggeri

38 måneder

81,2 mio. kr.

Afhængig af

placering

* Det bemærkes, at bygningen i Holstebro tidligst kan overtages 1. juli 2017.

Bygningsstyrelsen har bistået Rigspolitiet i beregningen af den forventede etableringstid. Det

bemærkes, at der for alle byggetidsplaner - inkl. nybyggeri - er indlagt 12 måneder til

håndtering af plangrundlag mv. Dette er et konservativt skøn, og efter valg af konkret

placering vil Bygningsstyrelsen og Rigspolitiet indlede dialog med den valgte kommune med

henblik på at søge at forkorte byggetiden.

Justitsministeriets overvejelser vedr. placering

-4-

Figur 1 - Kommuners tilgængelighed med offentlig transport og privat bil

I tt<ea

»3

R«d«*ihm

Irilgiiw,

‘

mii

I i| S

Vmét.})

AnlT Jta. I

M^d«te(.

rtm.

= AKT 170626 =•- Dokument 4 == [ Status pa beredskab ) =

Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet ’fesdPacket'.

= AKT 170625 =- Dokument 4 == [ Beredskab ] =

Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'fesdPacket'.

AKT 1 /OeOS == Dokument 1 == [ Telefonnotat ] =

Jeg hartalt med JM. Rigspolitiet har ikke sagt noget om placering af nybyggeriet, andet end at et nybyggeri skal

placeres i en kommune, som er lettilgængelig Ift. motorvej^^ffentli^ransperdvs^e^rønn^mråd^å

figur 1, herunder Vejle, Skanderborg eller Holsterbro.MH^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^B

= AKT 170602 == Dokument 1 == ( Ad beredskab ] =

Derudover blev Herning nævnt af JM som regeringens ønskede placering på forhandlingsmødet

justitsministerens udtalelser til fagbladet Dansk Politi, der er refereret til i

baggrundsafsnittets på side

og som kan læses heibttD://www.b.dk/Dolitiko/thulesen-dahl-om-forsinket-

Dolitiskoie-ieg-fatter-simpelthen-ikke-at-det-ikk.

det er et faktum, at

Rigspolitiet

ikke

har

udtalt

om den

konkrete placering af nybyggeriet, men dog anbefalet, at et nybyggeri skal placeres

en kommune, som er

lettilgængelig

forhold til motorveje og offentlig transport,

Dokument 1 == { Referat ] =

Der har været finanslovsforhandlinger i FM om retsområdet med blå blok sidst på eftermiddagen.

DF: KTD+PS+RC+ Peter Kofod Poulsen

LA: A5+SEA+OBO

K: SP+BM

Regeringen: FM, JM, Jacob Jensen + embedsmænd

Christian Liebing

Departementsråd, Statsministeriet

Direkte

telefon *45

33 92 22

Mobil

*45

40 60 36 98

Personlig e-post [email protected]

AKT 170599 == Dokument 1 == [ Bestilling af beredskab ) =

JP bringer I dag en artikel

"Gamle bygninger er bedst, men politiet vil bygge ny politiskole",

hvor Rigspolitiets

anbefaling kritiseres, og processen forud herfor betegnes som

"mærkværdig".

Se her: htlPiZ/ivllands-

posten.dk/protected/premium/indland/ECE9131761/gamle-bvgninger-er-bedst-men-Dolitiet-vil-bvgge-nv-

politiskole/. Artiklen er også trykt i dagens avis på side 4.

Nicholas Rahui Webster Rømer

Fuldmægtig, Statsministeriet

Direkte telefon -»-45 33 92 22 76

Mobil

+A5

40 90 92 03

Personlig e-post [email protected]

:= AKT 170597 == Dokument 1 == ( Beredskab ]

2. JP: Ny politiskole: billigere og bedreatb^Jgeeksisterendebygningei^ndbygge nyt, men Politiet

foretrækker

Sendt fra min BlackBerry 10 smartphone.

E = AKT 170595 == Dokument 1 == [ Bestilling af beredskab ) -

Jeres mini^ersudmeldin^m^^emTv^kol^fter regeringens mening ska! placeres I Herning, møder

Ira

Beredskab til spørgetime den ^10. november 2016

Pld. 6*3—Politiskole i Jvllanddet vestlige Danmark

Sagen kort:

Placeringen af en ny politiskole i det vestlige Danmark er af DF blevet inddraget i FFL*

forhandlingerne efter forudgående, længere bilaterale drøftelser med JM’n. DF (KTD) og S

kritiserer regeringen for, at sagen ikke for længst er afsluttet. Rigspolitiets analyse om

placering af ny politiskole blev den 4. november udleveret til forligskredsen (V, S, DF, LA og

K). Rapporten blev den S. november oversendt til RED og offentliggjort på JM"s hjemmeside.

Placeringen af den nye skole har været drøftet i FFL-forhandlinger den 7, november. JM’n

oplyste i den forbindelse, at regeringen vil følge anbefalingen om nybyggeri, og at regeringen

ønsker, at den nye skole placeres i Herning. Pette er ikke meldt offentligt ud.

den

________

8. november en artikel

"Gamle bygninger er bedst, men politiet vil

bygge ny politiskole",

hvor Rigspolitiets anbefaling kritiseres, og processen forud herfor

betegnes som

"mærkværdig'.

Det er i den sammenhæng anført, at det vil være billigere og

bedre at bruge eksisterende bygninger end at bygge nyt. Blandt andre Vejles borgmester Arne

Sigtenbjerggaard (V), der har meldt ind med en eksisterende bygning, kalder det

"uforståeligt",

at Rigspolitiet peger på nybyggeri som den rette løsning.

JP bff _

JvdskeVeslkvsten kunne den 9. november erfare, at regeringen ønsker at placere den nve

politiskole i Herning. Efterfølgende har JM’n tilkendegivet, at regeringen agter at placere en

nv politiskole i Herning. Dette møder kritik fra S oe DF.

-2-

-3 -

-5-

Baggrund

1. Presse

•

Søren Pind (V) til PoUtiforbundets fagblad Dansk Politi d. 3. november

”Mit håb er jo, at den i hvert fald står klar i lobet af 2019, men del er Jo komplicerede

processer, vi taler om. Det er mil håb, jeg kan ikke være firkantet på det

det kan

godt være. def forst bliver i 2020. (...) Hele politiskolesporgsmålet indgår nu i

finanslovforhandlingerne. Det er der nogle parter, der har onsket, så del gor det nu.

Del vil sige, at den afgørelse [om placering af den nye skole] vil blive truffet i

forbindelse med indgåelse affinansloven, og det sker jo inden for kort tid. "

•

Søren Pind (V) til Ritzau d. 7. november efter FFL-forhandlinger

"Jeg tror, enh'er kan se, at det havde været netnmerc, hvis man bare fra begyndelsen

havde truffet beslutning om, hvor den skole skulle have ligget. Man kan så stille

spørgsmål til, om det havde været sagligt i forhold til at afklare politiets behov og

andet. Jeg kan ikke gore andet end at henholde mig til den rapport, som

Bygningsstyrelsen har lavet sammen med Rigspolitiet. Og hvad der så kan skrue

sammen politiskfor at opfylde DF's onske, må vi drøfte nærmere.”

•

Søren Pind (V) til Ritzau d. 8. november

"En nv politiskole i det vestlige Danmark er afgørende for at fremtidssikre*

politiet. Rigspolitiet vurderer, at en nybygget skole er den bedste løsning, oe

regeringen har en ambition om. at Politiskolen skal bidrage til at sikre en bedre

balance mellem landsdelene med vækst og udvikling i hele Danmark. Regeringen

agter på den baggrund at placere den nve politiskole i Herning.

Formateret! Skrifttype: Fed

FoiHiateiet: Indrykning: Venstre:

1,27 cm, Ingen punkttegn eller

nummerering

Formateret: Skrifttype: Fed

•

DF-melding, KTD til Berlingske d. 3. november

"Det har allerede taget alt for lang tid. Og en melding om, at man forst er klar til at

optage nye politielever i 2019 eller 2020 - i en situation, hvor vi har presset voldsomt

på for at få uddannet flere betjente - duer simpelthen ikke. Vi skal have det

tilstrækkelige antal betjente, vi har brug for i det her land. og del kræver, at der bliver

uddannet flere. En del af det er al få oprettet en skole i Vestdanmark, og jeg fatter

simpelthen ikke. al del ikke for længst er blevet afsluttet".

Formateret: Normal, Ingen

punkttegn eller nummerering

•

DF-melding, KTD til Ritzau d. 7. november forud for FFL-forhandlinger

"Det er stærkt kritisabelt, al vi ikke for længst har fået [placeringen] på plads. Nu er

der gået el år, siden vi lavede aftale og stillede i forventningen, at der ville komme en

politiskole i Vestdanmark. Og der er ikke truffet en aftale endnu. Det, der er vigtigt for

os. er. at der optages elever på en ny skole i Vestdanmark i 2018. Det er det, vi går

efter.”

•

DF-melding» Peter Kofod Poulsen til DR d. 6. november

"Det er vores helt klare indtryk, at der findes mange egnede bygninger, som

kommunerne har gjort sig store anstrengelser for at melde ind. Et af de helt vigtige

kriterier for os er, at vi kan komme hurtigt i gang. Der er del vores vurdering, al brug

afeksisterende bygninger vil være en god losning

•

S-melding, Trine Bramsen til flere medier d. 6. november

"Der er et kæmpe behov for al uddanne flere betjente. Meget tyder på, at

justitsministeren er bange for al træffe beslutningen

og dermed skuffe en række

borgmestre. Det er uansvarligt. Ministeren må sikre, al beslutningen træffes nu, så

den nye skole kan igangsættes

”,

-6-

•

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt til Politiken d. 3. november

"Det er frustrerende, at man fra politisk hold ikke meget tidligere har truffet

beslutning om, hvor denne her politiskole skal ligge. Når det så er sagt, er det vigtigt

og positivt, at man tilsyneladende er enig i. at det skal vcere nybygning, og al det ikke

får konsekvenserfor det meroptag, der skal ske i 2018"

3. Rigspolitiets rapport om nv politiskole

Rigspolitiet har med bidrag fra Bygningsstyrelsen udarbejdet en analyse, der afdækker, om

der findes eksisterende ejendomme, der kan indrettes til en ny politiskole via om- og/eller

tilbygning, eller om nybyggeri vil være en bedre løsning for politiet. Til brug for analysen har

der været kontakt til samtlige kommuner vest for Storebælt. Der er modtaget indmeldinger fra

32 kommuner om 45 eksisterende ejendomme og 29 byggegrunde.

En gennemgang af de eksisterende ejendomme har vist, at 9 bygninger har tilstrækkelige og

umiddelbart egnede faciliteter. Disse bygninger beliggende i Frederikshavn, Haderslev,

Holstebro, Ikast-Brande, Nyborg, Skanderborg (2 stk.), Sønderborg og Vejle er efterfølgende

blevet besigtiget og vurderet ud fra 4 nærmere kriterier:

•

Funktionalitet

Geografi {tilgængelighed i forhold til motorveje og offentlig transport)

Tid (hurtig opstart og endelig færdiggørelse)

Økonomi (årlige omkostninger, myndighedsforhold og mertransport relateret til

beliggenhed).

Rigspolitiet vurderer, at en bygning i Vejle og en bygning i Skanderborg (som sideordnet 1.

prioritet) og en bygning i Holstebro (som 2. prioritet) vil kunne anvendes til etableringen af en

ny politiskole. Rigspolitiet har sammenholdt disse eksisterende bygninger med to udarbejdede

prospekter for nybyggeri.

Samlet er det Rigspolitiets vurdering, at et nybyggeri er den mest attraktive mulighed for

politiet i forhold til at etablere et moderne og fremtidssikret uddannelsescenter. Det

forudsættes dog, at et nybyggeri placeres i en kommune, som

lettilgængelig i forhold til

motorveje og offentlig transport. Oversigten viser de tre nævnte bygninger i relation til

nybyggeri.

Vejle

Etableringstid

Årlig omkostning

Merforbrug til

transport________

40 måneder

67,9 mio. kr.

27 ÅV

Skanderborg

48 måneder

69,1 mio. kr,

39 ÅV

Holstebro

27 måneder*

64,3 mio. kr,

67 ÅV

NybyggeriHeming

38 måneder

81,2 mio. kr.

Afhængig af

plQoering56

ÅV

* Det bemærkes, at bygningen i Holstebro tidligst kan overlages I. juti 2017.

For alle byggetidsplaner - inkl. nybyggeri - er der indlagt 12 måneder til håndtering af

plangrundlag mv. Dette er et konservativt skøn, og efter valg af konkret placering vil

Bygningsstyrelsen og Rigspolitiet indlede dialog med den valgte kommune med henblik på at

søge at forkorte byggetiden.

4. JIVi*s overvejelser om placerine

•7-

-8-

Figur 1 - Kommuners tilgængelighed med offentlig transport og privat bil

;

tateaikm.} kataikr.« F^Tiir $

I VlifiMl» l*riå.I«.Memele* U

u iiiifi«a 14

naitiTiTiiw IS

i« am«.r Oi<«ra v

« FmhMr. N AMteL: I tteAll

Twill in

M Elte

M Kate.

SI L

tef« M Karante^

4« A»

Fatbwi-SAiifwt. 41 N>t«i( 4i S«<wilW(f M in 51

Vtel) F

Uan» I3 W

is ta*n. l« llilrtii P NMAfn. II

-9-

Placeriim af ny Dolitiskole oe regeringens udflytning af statsli

e arbejdspladser

Figur 2- Udflytning af statslige arbejdspladser

frvMWMMl

i-..-.-.-.-

....

^,........

MtaiSUT

€Mm{9W|

........

H^BhN

nn«{7|

€)•

.......................

....*'^;:-

...

^ y-\

wBa«É{mi

crtivitH)

' V

'«

...

^fr«d»rictopT)

MtaM : .

•..... riiÉir-

II■I■IÉ

.o:

pil)

i{»i) <•

iNMMd{3i^

* •JMHMAftiybV/«.....

i Twiiiftaxiw)

_____________ Der er således ikke udtlyttet én større samlet enhed til hele den midt-vestjyske

region, idet der dog er udflyttet en del af Patent- og Varemærkestyrelsen til Ikast og 40 mwd

■

mand i Skat til Herning. Herudover er der

tilført

årsværk i Udbetaling Danmark I Holstebro

og skatteinddrivelsesårsværk til Ringkøbing. Endelig er der flyttet en mindre hel institution

Billund.

- AKT 170593 -- Dokument 2 == f Beredskab 1 =

Beredskab den 10. november 2016

Politiskole i det vestlige Danmark

Sagen kort:

Justitsministeren har den 9. november offentligt meldt ud, at regeringen agter at placere en ny

politiskole i Herning. Dette møder kritik fra S og DF. S kalder det for statsministerens

vennetjeneste til Hernings borgmester Lars Krarup (V).

-3-

Baggrund

1. Presse

•

Søren Pind (V) til Ritzau d. 9. november

'"En ny politiskole i det vestlige Danmark er afgørende for at fremtidssikre politiet.

Rigspolitiet vurderer, at en nybygget skole er den bedste losning, og regeringen har en

ambition om, at Politiskolen skal bidrage til at sikre en bedre balance mellem

landsdelene med vækst og udvikling i hele Danmark. Regeringen agter på den

baggrund at placere den nye politiskole i Herning."

•

S-melding, Trine Bramsen til flere medier, d. 9. og 10. november

"Det er da en besynderlig måde at spille på. Hvis det her handler mere om, at Lars

Lokke skal betale tilbage til Hernings borgmester for det, der skete forrige år i

Odense, så er vi langt ude. Det bor ikke være en gang poker, der afgør, hvor

politiskolen skal ligge

det skal være en politisk drøftelse. Hvis det handler om Lars

Løkke og Venstres interne belønningssystem, så er det helt misforstået. Det skal være

en politisk drøftelse. Vi beder om en god forklaring på, hvorfor politiet har peget på

det. Er det politiet eller Lars Løkke, der har peget på Herning? Det er afgørende at få

belyst, om det er Løkkes indstilling, politisk belønning eller vennetjenester."

•

DF-melding, Peter Kofod Poulsen til Fyns Amtsavis, d. 9. november

"Herning er en dejlig by, men hvis regeringens position er nybyggeri, er det

regeringens position. For os er det afgørende, at regeringen overholder forliget om, at

der skal bygges en skole, der skal stå klar til at modtage elever i 2018. Hvis

regeringen vil nybygge, vil den det, men vi synes, det er billigere og hurtigere at

placere den i eksisterende bygninger."

•

DF-melding, KTD til Ritzau d. 7. november forud for FFL-forhandlinger

”Det er stærkt kritisabelt, at vi ikke for længst har fået [placeringen] på plads. Nu er

der gået et år, siden vi lavede aftale og stillede iforventningen, at der ville komme en

politiskole i Vestdanmark. Og der er ikke truffet en aftale endnu. Det, der er vigtigt for

os, er, at der optages elever på en ny skole i Vestdanmark i 2018. Det er det, vi går

efter"

•

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt til Politiken d. 3. november

"Det er frustrerende, at man fra politisk hold ikke meget tidligere har truffet

beslutning om, hvor denne her politiskole skal ligge. Når det så er sagt, er det vigtigt

og positivt, at man tilsyneladende er enig i, at det skal være nybygning, og at det ikke

får konsekvenser for det meroptag, der skal ske i 2018’’’

3. Rigspolitiets rapport om nv politiskole

Rigspolitiet har med bidrag fra Bygningsstyrelsen udarbejdet en analyse, der afdækker, om

der findes eksisterende ejendomme, der kan indrettes til en ny politiskole via om- og/eller

tilbygning, eller om nybyggeri vil være en bedre løsning for politiet. Analysen blev den 4.

november udleveret til forligskredsen (V, S, DF, LA og K), og den blev den 5. november

oversendt til REU og offentliggjort på JM’s hjemmeside.

Til brug for analysen har der været kontakt til samtlige kommuner vest for Storebælt. Der er

modtaget indmeldinger fra 32 kommuner om 45 eksisterende ejendomme og 29 byggegrunde.

-4-

En gennemgang af de eksisterende ejendomme har vist, at 9 bygninger har tilstrækkelige og

umiddelbart egnede faciliteter. Disse bygninger beliggende i Frederikshavn, Haderslev,

Holstebro, Ikast-Brande, Nyborg, Skanderborg (2 stk.), Sønderborg og Vejle er efterfølgende

blevet besigtiget og vurderet ud fra 4 nærmere kriterier:

•

Funktionalitet

Geografi (tilgængelighed i forhold til motorveje og offentlig transport)

Tid (hurtig opstart og endelig færdiggørelse)

Økonomi (årlige omkostninger, myndighedsforhold og mertransport relateret til

beliggenhed).

Rigspolitiet vurderer, at en bygning i Vejle og en bygning i Skanderborg (som sideordnet 1.

prioritet) og en bygning i Holstebro (som 2. prioritet) vil kunne anvendes til etableringen af en

ny politiskole. Rigspolitiet har sammenholdt disse eksisterende bygninger med to udarbejdede

prospekter for nybyggeri.

Samlet er det Rigspolitiets vurdering, at et nybyggeri er den mest attraktive mulighed for

politiet i

forhold til at etablere et moderne og fremtidssikret uddannelsescenter.

Det

forudsættes dog, at et nybyggeri placeres i en kommune, som er lettilgængelig i forhold til

motorveje og offentlig transport. Oversigten viser de tre nævnte bygninger i relation til

nybyggeri.

Vejle

Etableringstid

Årlig omkostning

Merforbrug til

transport

40 måneder

67,9 mio. kr.

27 ÅV

Skanderborg

48 måneder

69,1 mio. kr.

39 ÅV

Holstebro

27 måneder*

64,3 mio. kr.

67 ÅV

Herning

38 måneder

81,2 mio. kr.

56 ÅV

* Det bemærkes, at bygningen i Holstebro tidligst kan overtages I. Juli 2017.

For alle byggetidsplaner - inkl. nybyggeri - er der indlagt 12 måneder til håndtering af

plangrundlag mv. Dette er et konservativt skøn, og efter valg af konkret placering vil

Bygningsstyrelsen og Rigspolitiet indlede dialog med den valgte kommune med henblik på at

søge at forkorte byggetiden.

4. JM*s overvejelser om placering

-5-

Figur 1 - Kommuners tilgængelighed med offentlig transport og privat bil

fimdmlM'. ■* 7murtu|i

i ÅaSbxf. t

Ikaad.

Mn.

V'isAi^Btriaid. 9. XibUd. 10. MmifK^crd.

11.

Skn«. O.

Ijaoi.

IJ S

. 14 Ub«|. IS Badm. I« HolMkn. T

1« Famkm-. 30 Aaitau. 31

23.

Hawf. 3} kAtt-Bnodt. 34 Rin|fceea*-a>Ei. 35 Sfci^rttc^ 3« IkfMa.

Odte. 21 S

«. 3i IkdaMd. SO

SI BiBte. 13

V«te 33 F

. 14

tibm-

30 rolteg. S‘?

Fndnoft. 31 Ktente. >9 Tite«. 40 Aid am. 41

43 MrttefT.4S

Swdf*«. 44 EanaiBd«^ Odaa 40 A

imbl

4' Fi4b«|-Stetft«i. 4| Nitter*. 49 Svadbag. 50 4n. 51

53 L

-6-

Placering af nv nolitiskolc og regeringens udflytning af statslige arbejdspladser

Figur 2 - Udflytning af statslige arbejdspladser

|nynin|>loo

Frediriksimn

#|FlV

«^<100

I wtot <n udfcytftaw

r«ndirdw

O =

itnlhuSNAT

^ i AT^A^dbtnincOK-

AUtotetZld)

•V-

ittMrélSMt

:L*«nvi|(lS)

.........

Mblibro

vM(ac)

■

|wUHri{

);

.....♦

.................

bn^(7)

ni»liilÉu

- :

:Henåi8{40]

!MÉÉW|(2S)

**wlns{tlC)

i*.......

Muat{^

.................'8kMdHbanp2) i

................... .................................^

"Her#d

: Hatak (IM)

;BUun<l{l4

fEsh}«FttM>

VAVJ

Ribe(M)

:#:Hanm{90t

i(n)

ø[Frta^{ST)

•'

:Hader*¥

S*idtrborc(381)

iMÉMUfsrt

Sticflisi(lll)

^er«(13)

;icor$«r

••

.{tm

-9

^^ftaCKd{395) I

^iv*rdncbors

således ikke udtlyttet én større samlet enhed til hele den midt-vestjyske

region, idet der dog er udflyttet en del af Patent- og Varemærkestyrelsen til Ikast og 40 mand i

Skat til Herning. Herudover er der tilført årsværk i Udbetaling Danmark i Holstebro og

skatteinddrivelsesårsværk til Ringkøbing. Endelig er der flyttet en mindre hel institution

(Bømerådet) til Billund.

AKT 170592 == Dokumenl 2 == ( Beredskab ]

Beredskab den 10. november 2016

Politiskole i det vestlige Danmark

Sagen kort:

Justitsministeren har den 9. november offentligt meldt ud, at regeringen agter at placere en ny

politiskole i Herning. Dette møder kritik fra S og DF. S kalder det for statsministerens

vennetjeneste til Hernings borgmester Lars Krarup (V).

-4-

•

DF-melding, KTD til Ritzau d. 7. november forud for FFL-forhandlinger

"Det er stærkt kritisabelt, at vi ikke for længst har fået [placeringen] på plads. Nu er

der gået et år, siden vi lavede aftale og stillede i forventningen, at der ville komme en

politiskole i Vestdanmark. Og der er ikke truffet en aftale endnu. Det, der er vigtigt for

os, er, at der optages elever på en ny skole i Vestdanmark i 2018. Del er det, vi går

efter.^^

•

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt til Politiken d. 3. november

"Det er frustrerende, at man fra politisk hold ikke meget tidligere har truffet

beslutning om, hvor denne her politiskole skal ligge. Når det så er sagt, er det vigtigt

og positivt, at man tilsyneladende er enig i, at det skal være nybygning, og at det ikke

får konsekvenser for det meroptag, der skal ske i lOW

3. Rigspolitiets rapport om nv politiskole

Rigspolitiet har med bidrag fra Bygningsstyrelsen udarbejdet en analyse, der afdækker, om

der findes eksisterende ejendomme, der kan indrettes til en ny politiskole via om- og/eller

tilbygning, eller om nybyggeri vil være en bedre løsning for politiet. Analysen blev den 4.

november udleveret til forligskredsen (V, S, DF, LA og K), og den blev den 5. november

oversendt til REU og offentliggjort på JM’s hjemmeside.

Til brug for analysen har der været kontakt til samtlige kommuner vest for Storebælt. Der er

modtaget indmeldinger fra 32 kommuner om 45 eksisterende ejendomme og 29 byggegrunde.

En gennemgang af de eksisterende ejendomme har vist, at 9 bygninger har tilstrækkelige og

umiddelbart egnede faciliteter. Disse bygninger beliggende i Frederikshavn, Haderslev,

Holstebro, Ikast-Brande, Nyborg, Skanderborg (2 stk.), Sønderborg og Vejle er efterfølgende

blevet besigtiget og vurderet ud fra 4 nærmere kriterier:

•

Funktionalitet

Geografi (tilgængelighed i forhold til motorveje og offentlig transport)

Tid (hurtig opstart og endelig færdiggørelse)

Økonomi

(årlige omkostninger, myndighedsforhold og mertransport relateret til

beliggenhed).

Rigspolitiet vurderer, at en bygning i Vejle og en bygning i Skanderborg (som sideordnet 1.

prioritet) og en bygning i Holstebro (som 2. prioritet) vil kunne anvendes til etableringen af en

ny politiskole. Rigspolitiet har sammenholdt disse eksisterende bygninger med to udarbejdede

prospekter for nybyggeri.

Samlet er det Rigspolitiets vurdering, at et nybyggeri er den mest attraktive mulighed for

politiet i forhold til

at etablere et moderne og fremtidssikret uddannelsescenter.

Det

forudsættes dog, at el nybyggeri placeres i en kommune, som er lettilgængelig i forhold til

motorveje og offentlig transport. Oversigten viser de tre nævnte bygninger i relation til

nybyggeri.

Vejle

Etableringstid

Årlig omkostning

Merforbrug til

40 måneder

67,9 mio. kr.

27 ÅV

Skanderborg

48 måneder

69,1 mio. kr.

39 ÅV

Holstebro

27 måneder*

64,3 mio. kr.

67 ÅV

Herning

38 måneder

81,2 mio. kr.

56 ÅV

-5-

transport||^|

* Det bemærkes, at bygningen i Holstebro tidligst kan overtages 1. juli 2017.

For alle byggetidsplaner - inkl. nybyggeri - er der indlagt 12 måneder til håndtering af

plangrundlag mv. Dette er et konservativt skøn, og efter valg af konkret placering vi!

Bygningsstyrelsen og Rigspolitiet indlede dialog med den valgte kommune med henblik på at

søge at forkorte byggetiden.

4. JM*s overvejelser om placering

-6-

Figur 1 — Kommuners tilgængelighed med offentlig transport og privat bil

FMaftihm. 3 BnateUn-,

JaHrtn|t 5

• TtetMd. 7 3ta. I

KAU4.10

11.

9uM. U Lamic. 13 S

bbk

. U

IS Raida>. 10 Haimbn. r NaOOjvt. II SyOtav 10 Fimhav. 30 Autau. 31 SiftObatt. 33.

HaiaBf. 33 Ik«l^6^Bdt. 34. RB|kåba|-Sl>n. 35 Skadabav. 30 Han««. S** Odikr. a S

». 30 HtdaucadL 30 V«cik 31 BUhad. 33.

Vate 31 Fa». 34 Eilm. 35

30 Ealte|. 3? FndaKu. 31 H*dail4r.

Tasda. 40 Aabana. 41 SakabM 43 34i0MftR.43

44 Kaaatsda. 4$ frilaiii 40 A

ihbl

4* F•■b«|460l^w. 4| Kabaj. 40 S> wObai. 50 A

51 Laeitliai 53 L»w

’l-

Placering af nv politiskole og regeringens udflytning af statsliee arbejdspladser

Figur 2 - Udflytning af statslige arbejdspladser

■irtyWiH

v.-.---.•.-.-.•.•.vvy

;H)OrringtMD !

• .i

:sr«ndcnlfv(^ ^

’TtÉMd

;Fty«iÉ«>ioo

Fradtrikihrai

%: FVBinc

<100

iraMirfc ti iOMn-

: MiM of «*vttoiioO'

itr^hotSKAT

lATF-AldbEtlllgl*-

o i

AAer|{^

:l«nrag(U)

• ii-.......

;\*W|C2«2)

oMmlwdliy ;

.... •

Øoriid

................

:...........♦...

SRåiar|{Z5t

:tten*«(40) lkut(3^'

vw.

SkAndortorsM

i#'Hor«RsM

^FredertdiØT)

:.......

HØerod ’

jnotak[

VA%%WA"/

Mbe{M) :

UdduWart

'Hadtrdev

VASN

' >VAV-VUV-’-“-’-'...............

SiCetoi(lu)

:sor«(l5)

:lb>rs«r

i(ui)

kNastvtdpO^;

(15)

;soodorbor{{30l|

9 ;

. •....

■V

______________ Der er således ikke udtlyttet én større samlet enhed til hele den midt-vestjyske

region, idet der dog er udflyttet en del af Patent- og Varemærkestyrelsen til Ikast og 40 mand i

Skat til Herning. Herudover er der tilført årsværk i Udbetaling Danmark i Holstebro og

skatteinddrivelsesårsværk til Ringkøbing. Endelig er der flyttet en mindre hel institution

B i 11 u nd.

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prios Jørgens Gird 11, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 1116 65

eVR-NR. 10-10-3940

EAN-lokalionsnummer 5798000000032

Dato: 13. december

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Politiskole

Sagsnummer; 2016 - 5201

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

UdgActiJe

13-1 1-2016 Bestilling

170986

Justitsministeriet

# =

Intern

16-11-2016 Opdateret beredskab

171116

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

akt

1 /'0986 == Dokument 2 == ( Bestilling ]

Beredskab den 10. november 2016

Politiskole i det vestlige Danmark

Sagen kort:

Justitsministeren har den 9. november offentligt meldt ud, at regeringen agter at placere en ny

politiskole i Herning. Dette møder kritik fra S og DF. S kalder det for statsministerens

vennetjeneste til Hernings borgmester Lars Krarup (V).

-3-

Baggrund

1. Presse

•

Søren Pind (V) til Ritzau d. 9. november

”£«

ny politiskole i det vestlige Danmark er afgørende for at fremtidssikre politiet.

Rigspolitiet vurderer, at en nybygget skole er den bedste losning, og regeringen har en

ambition om, at Politiskolen skal bidrage til at sikre en bedre balance mellem

landsdelene med vækst og udvikling i hele Danmark. Regeringen agter på den

baggrund at placere den nye politiskole i Herning.^'

•

$-melding, Trine Bramsen til flere medier, d. 9. og 10. november

”Det er da en besynderlig måde at spille på. Hvis det her handler mere om, at Lars

Løkke skal betale tilbage til Hernings borgmester for det, der skele forrige år i

Odense, så er vi langt ude. Det bør ikke være en gang poker, der afgør, hvor

politiskolen skal ligge - det skal være en politisk drøftelse. Hvis det handler om Lars

Løkke og Venstres interne belønningssystem, så er det helt misforstået. Det skal være

en politisk drøftelse. Vi beder om en god forklaring på, hvorfor politiet har peget på

det. Er det politiet eller Lars Lokke, der har peget på Herning? Det er afgørende at få

belyst, om det er Løkkes indstilling, politisk belønning eller vennetjenester."

•

DF*melding, Peter Kofod Poulsen til Fyns Amtsavis, d. 9. november

"Herning er en dejlig by, men hvis regeringens position er nybyggeri, er det

regeringens position. For os er det afgørende, at regeringen overholder forliget om, at

der skal bygges en skole, der skal stå klar til at modtage elever i 2018. Hvis

regeringen vil nybygge, vil den det, men vi synes, det er billigere og hurtigere at

placere den i eksisterende bygninger."

•

Lars Krarup (V), borgmester i Herning kommune på News d. 10. november

"Jeg må sige, at en retsordfører fra det ellers hæderkronede parti Socialdemokratiet

vil nedværdige sig til, at kalde dette for en vennetjeneste, det viljeg gerne tage afstand

fra, og det synes jeg er enormt lavt debatniveau. Det er jo ikke en bananrepublik som

Congo det her. Det er ikke sådan, at vi ikke har været i spilfra starten til dette projekt.

Vi har sendt anbefalinger ind til både gamle og nye bygninger, og vi har hele tiden

anbefalet, at man bygger en ny bygning."

•

Hans Peter Geil (V), borgmester i Haderslev kommune på News d. 10. november

"Jeg ved ikke, om det er en vennetjeneste, det vi ved intet om. Vi er glade for, at de har

valgt, at politiskolen skal ligge i det vestlige Danmark Jeg ved, at de mangler 250

millioner til at bygge politiskolen i Herning, så jeg regner ikke med, at slaget er tabt

endnu. Vi skulle give tilbud på det, vi kalder brugte bygninger. Vi står med Haderslev

Sygehus, som er en fantastisk bygning lige præcis til dette formål. Lige pludselig vil

man bygge en ny bolig, og det er det, jeg er skuffet over. Jeg synes ikke, processen har

været særlig kon."

•

Arne Sigtenbjerggaard (V), borgmester i Vejle kommune på News d. 10.

november

"Herning er for mange måneder siden røget ud fra den liste over byer, der var

aktuelle, og den fremgår ikke engang af den analyse, vi lige har fået på bordet. Så

man spørger lidt sig selv, hvordan det skete. Man fandt lige pludselig 550 millioner til

at opføre en ny politiskole, så det er klart, at man står tilbage medforundring."

-4-

•

DF-melding, KTD til Ritzau d. 7. november forud for FFL>forhandlinger

"Det er stærkt kritisabelt, at vi ikke for længst har fået [placeringen] på plads. Nu er

der gået et år, siden vi lavede aftale og stillede i forventningen, at der ville komme en

politiskole i Vestdanmark. Og der er ikke truffet en aftale endnu. Det, der er vigtigtfor

os, er, at der optages elever på en ny skole i Vestdanmark i 2018. Det er det, vi går

efter.''

•

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt til Politiken d. 3. november

"Det er frustrerende, at man fra politisk hold ikke meget tidligere har truffet

beslutning om, hvor denne her politiskole skal ligge. Når del så er sagt, er det vigtigt

og positivt, at man tilsyneladende er enig i, at det skal være nybygning, og at det ikke

får konsekvenser for det meroptag, der skal ske i 2018"

3. Rigspolitiets rapport om nv politiskole

Rigspolitiet har med bidrag fra Bygningsstyrelsen udarbejdet en analyse, der afdækker, om

der findes eksisterende ejendomme, der kan indrettes til en ny politiskole via om- og/eller

tilbygning, eller om nybyggeri vil være en bedre løsning for politiet. Analysen blev den 4.

november udleveret til forligskredsen (V, S, DF, LA og K), og den blev den 5. november

oversendt til REU og offentliggjort på JM’s hjemmeside.

Til brug for analysen har der været kontakt til samtlige kommuner vest for Storebælt. Der er

modtaget indmeldinger fra 32 kommuner om 45 eksisterende ejendomme og 29 byggegrunde.

En gennemgang af de eksisterende ejendomme har vist, at 9 bygninger har tilstrækkelige og

umiddelbart egnede faciliteter. Disse bygninger beliggende i Frederikshavn, Haderslev,

Holstebro, Ikast-Brande, Nyborg, Skanderborg (2 stk.), Sønderborg og Vejle er efterfølgende

blevet besigtiget og vurderet ud fra 4 nærmere kriterier;

•

Funktionalitet

Geografi (tilgængelighed i forhold til motorveje og offentlig transport)

Tid (hurtig opstart og endelig færdiggørelse)

Økonomi (årlige omkostninger, myndighedsforhold og mertransport relateret til

beliggenhed).

Rigspolitiet vurderer, at en bygning i Vejle og en bygning i Skanderborg (som sideordnet I.

prioritet) og en bygning i Holstebro (som 2. prioritet) vil kunne anvendes til etableringen af en

ny politiskole. Rigspolitiet har sammenholdt disse eksisterende bygninger med to udarbejdede

prospekter for nybyggeri.

Samlet er det Rigspolitiets vurdering, at et nybyggeri er den mest attraktive mulighed for

politiet i forhold til at etablere et moderne og fremtidssikret uddannelsescenter.

Det

forudsættes dog, at et nybyggeri placeres i en kommune, som er lettilgængelig i forhold ti!

motorveje og offentlig transport. Oversigten viser de tre nævnte bygninger i relation til

nybyggeri.

Vejle

Etableringstid

Årlig omkostning

Merforbrug til

40 måneder

67,9 mio. kr.

27 ÅV

Skanderborg

48 måneder

69,1 mio. kr.

39 ÅV

Holstebro

27 måneder*

64,3 mio. kr.

67 ÅV

Herning

38 måneder

81,2 mio. kr.

56 ÅV

-5-

transport

* Det bemærkes, at bygningen i Holstebro tidligst kan overtages 1. juli 2017,

For alle byggetidsplaner - inkl. nybyggeri - er der indlagt 12 måneder til håndtering af

plangrundlag mv. Dette er et konservativt skøn, og efter valg af konkret placering vil

Bygningsstyrelsen og Rigspolitiet indlede dialog med den valgte kommune med henblik på at

søge at forkorte byggetiden.

4. JIVl*s overvejelser om placering

-6-

Figur 1 - Kommuners tilgængelighed med offentlig transport og privat bil

} FndaikikMU 3 Bnadnlcv. 4 Jusboft 5

niMid. 7

Møa.

VAfttaflov'jBd.

RjMd. 10. MjrufvQcr^ li

Skn«.

L4anic 13 StM. N V’ibm 13 Ijadn. 16 Ifainbra. P

NtrMilun.

Il Svd4»v 11 Fmhøv. 30 Autau. 31. Silkibei*, 23

2J ftio-Boad«.

IUB|kib■^Sk}«l.

Skioiabatv. ^ H

bkw

<Mm.

S«

HKlsatd. M Vi}k. 31 BtAad. 33

Vrnia il

. M Ertm.

\’øm

Fndøcu. 31

Hiteilnr.

T«te.

4Q Aibvt. 41 Sadflbwi- 43 Midditte. 43

s«ili«.44 ............ Il IT 04BM.46 AiMU.4' Fkibvf-M^iftu. 4| S>tb«cf.49 St«D6b«|. 30 4i«.31 LiBfilwd, g Lna

-1

Placering af nv nolitiskolc og regeringens udflytning af statsliec arbejdspladser

Figur 2 - Udflytning af statslige arbejdspladser

WAVASVW.'

:rtyu*<>ioo

FrwlefiahMn

: BrMndvrdn (S7} ^

rtyliÉH

<100

ti toMri-

:*ålti|udOirttd*>-

itralhatSNAT

:TMn«l

MbO^CUOl

^; ATFAf*euln| :

icMcrttao«)

'tcmvic(t^

...........

Æ-

VftOfC(242)

DiunlMd(12)

hMÉMbrv

'i»......

Itonippl

OM»r|(29)

,...Q

v-v....®* ....

;HeniÉig{4D)

OaM^

•.... Q

•AMfHS(U4

.r^

:»*rOO"

;Hobak{lN)

fSkaMtertoriMj

Olund{u4

^#iHarseM{M4

......

•

.... .........

:EAje^(n)

M»{90)

^Fr*dBridi[37)

O I

irt

pM):

• -f

;S0f*tl3)

Haderdw

:T«

{1S)

S0e*rborg [3811

kMHtMCdpOS) i

^:¥Br*iøMrs

9..

♦.....

Der er således ikke udflyttet én større samlet enhed til hele den midt-vestjyske

region, idet der dog er udflyttet en del af Patent- og Varemaerkestyrelsen til Ikast og 40 mand i

Skat til Herning. Herudover er der tilført årsværk i Udbetaling Danmark i Holstebro og

skatteinddrivelsesårsværk til Ringkøbing. Endelig er der flyttet en mindre hel institution

(Bømerådet) til Billund.

= AKT 171116 == Dokument 2 == [ Opdateret beredskab ] =

Beredskab den 16. november 2016

Politiskole i det vestlige Danmark

Sagen kort:

JM’n meldte den 9. november offentligt ud, at regeringen agter at placere en ny politiskole i

Herning. Dette har mødt kritik fra S, DF og en række borgmestre. S har kaldt det for

statsministerens vennetjeneste til Hernings borgmester Lars Krarup (V).

JP bragte den 15. november en artikel, hvor flere eksperter udtalte, at et tilbud fra Krarup i et

FB-opslag om, at politiet

"kvit og frit"

kan låne lokaler af kommunen, mens den nye skole

bygges, vil være et ulovligt kommunalt tilskud til staten. Krarup afviser kritikken i dagens JP,

som også bringer en historie om, at flere borgmestre kalder Rigspolitiets rapport for

"useriøs,

løgn og helt på månen".

-2-

-3-

Baggrund

1. Presse

•

Søren Pind (V) på Facebook den 14. november

"Jeg erkender blankt, at det havde været nemmere, hvis vi have truffet den politiske

beslutning fra starten. Processen kunne have været bedre. Og jeg kan godt forstå, at

flere borgmestre er skuffede over, at valget ikke faldt på deres kommune. Men der er

jo kun én ny politiskole, der skal placeres

og den kan kun ligge i én kommune. Her

har regeringen så valgt, at den skal ligge i Herning.

”

•

LA-melding, Christina Egelund til JP d. 14. november

"Jeg abonnerer ikke på konspirationsteorier i politik, " siger Christina Egelund, der

står fast på, at LA støtter placeringen i Herning.

•

Inger Støjberg (V) til Skive Folkeblad d. 12. november

"Det er regeringens bud, at den nye politiskole skal placeres i Herning. Jeg kan så

forstå, at der fra partierne er rejst et ønske om at drøfte sagen i regi af enten

fmanslovsforhandlingerne eller i forligskredsen. Vi snakker gerne med partierne, men

regeringens bud er uændret. "•

•

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt til Politiforbundets Facebookside d.

10. november

’W

synes jeg, at Christiansborg skal droppe de interne politiske drillerier, og få gang

i første spadestik. Der kan kun være én kommune, der bliver hjemsted for en ny

politiskole, og dermed kan vi ikke undgå, at der er mange, derføler sigforbigået. Men

Herning er fin, centralt placeret i Jylland og ikke mindst får vi muligheden for en

nybygget skole, der passer til de behov, der er, når man uddanner fremtidens

politifolk."'’

_4-

•

Thomas Danielsen (V) til Struer Dagblad d. 10. november

"Jeg kan ikke lægge skjul på, at jeg er lige så skuffet over processen med politiskolen,

som jeg var begejstret over. at Venstre foreslog en politiskole i Vestdanmark. Det har

på ingen måde været noget, som jeg mener, vi kan være bekendt. Det kan jeg kun

undskylde og beklage på vegne afregeringen.

”

•

Lars Krarup (V), boi^mester i Herning kommune på News d. 10. november

''Jeg må sige, at en retsordfører fra det ellers hæderkronede parti Socialdemokratiet

vil nedværdige sig til, at kalde dette for en vennetjeneste, det vil jeg gerne tage afstand

fra, og det synes jeg er enormt lavt debatniveau. Det er jo ikke en bananrepublik som

Congo det her. Det er ikke sådan, at vi ikke har været i spilfra starten til dette projekt.

Vi har sendt anbefalinger ind til både gamle og nye bygninger, og vi har hele tiden

anbefalet, at man bygger en ny bygning."

På Facebook den 15. november om tilbud om ”kvit og frit” lån af cii eksisterende

ejendom i Herning

”Nu aner vi jo slet ikke om en sådan midlertidigfacilitet bliver aktuel. Det kan sagtens

at udtrykket her på min private FB-side ikke var det mest velvalgte, men jeg

være,

skrev begrebet "kvit og frit" i anførselstegn og selvfølgelig som et udtryk for, at vi

som en offentlig myndighed over for en anden offentlig myndighed ville strække os

langt inden for lovens rammer, hvis det kunne være behjælpeligt. ”

•

Hans Peter Geil (V), borgmester i Haderslev kommune på News d. 10. november

"Jeg ved ikke, om det er en vennetjeneste, det vi ved intet om. Vi er gladefor, at de har

valgt, at politiskolen skal ligge i det vestlige Danmark. Jeg ved, at de mangler 350

millioner til at bygge politiskolen i Herning, så jeg regner ikke med, at slagel er tabt

endnu. Vi skulle give tilbud på det, vi kalder brugte bygninger. Vi står med Haderslev

Sygehus, som er en fantastisk bygning lige præcis til dette formål. Lige pludselig vil

man bygge en ny bolig, og det er det, jeg er skuffet over. Jeg synes ikke, processen har

været særlig køn."

Og til JP den 16. november om byggetid:

"Det må være dårlige håndværkere, som de har bedt om at give et tilbud. Jeg ved

ikke, hvem der er kommetfrem til 54 måneder, menjeg vil ikke dommes ude på noget,

der ikke er seriøst

•

"Herning er for mange måneder siden røget ud fra den liste over byer, der var

aktuelle, og den fremgår ikke engang af den analyse, vi lige har fået på bordet. Så

man spørger lidt sig selv, hvordan del skete. Man fandt lige pludselig 550 millioner til

at opføre en ny politiskole, så det er klart, at man står tilbage medforundring."

Arne Sigtenbjerggaard (V), borgmester i Vejle kommune på News d. 10.

november

Og til JP den 16. november om byggetid;

"Men det, der står i rapporten, er logn. Der skal ikke laves nogen lokalplan om. Og

selv hvis de vil bygge meget om, kan skolen nemt nå at stå klar inden den I. januar

2018. Jeg ved ikke, hvordan pokker de når frem til 40 måneder - det er helt ude i

skoven "

-5-

3. Rigspolitiets rapport om nv politiskole

Rigspolitiet har med bidrag fra Bygningsstyrelsen udarbejdet en analyse, der afdækker, om

der findes eksisterende ejendomme, der kan indrettes til en ny politiskole via om- og/eller

tilbygning, eller om nybyggeri vil være en bedre løsning for politiet. Analysen blev den 4.

november udleveret til forligskredsen (V, S, DF, LA og K), og den blev den 5. november

oversendt til REU og offentliggjort på JM’s hjemmeside.

Til brug for analysen har der været kontakt til samtlige kommuner vest for Storebælt. Der er

modtaget indmeldinger fra 32 kommuner om 45 eksisterende ejendomme og 29 byggegrunde.

En gennemgang af de eksisterende ejendomme har vist, at 9 bygninger har tilstrækkelige og

umiddelbart egnede faciliteter. Disse bygninger beliggende i Frederikshavn, Haderslev,

Holstebro, Ikast-Brande, Nyborg, Skanderborg (2 stk.), Sønderborg og Vejle er efterfølgende

blevet besigtiget og vurderet ud fra 4 nærmere kriterier:

•

Funktionalitet

Geografi (tilgængelighed i forhold til motorveje og offentlig transport)

Tid (hurtig opstart og endelig færdiggørelse)

Økonomi (årlige omkostninger, myndighedsforhold og mertransport relateret til

beliggenhed).

Rigspolitiet vurderer, at en bygning i Vejle og en bygning i Skanderborg (som sideordnet 1.

prioritet) og en bygning i Holstebro (som 2. prioritet) vil kunne anvendes til etableringen af en

ny politiskole. Rigspolitiet har sammenholdt disse eksisterende bygninger med to udarbejdede

prospekter for nybyggeri.

Samlet er det Rigspolitiets vurdering, at et nybyggeri er den mest attraktive mulighed for

politiet i forhold til at etablere et moderne og fremtidssikret uddannelsescenter.

Det

forudsættes dog, at et nybyggeri placeres i en kommune, som er lettilgængelig i forhold til

motorveje og offentlig transport. Oversigten viser de tre nævnte bygninger i relation til

nybyggeri.

Vejle______

Etableringstid

Årlig omkostning

Merforbrug til

transport________

40 måneder

67,9 mio. kr.

27 ÅV

Skanderborg

48 måneder

69,1 mio. kr.

39 ÅV

Holstebro

27 måneder*

64,3 mio. kr.

67 ÅV

Herning

38 måneder

81,2 mio. kr.

56 ÅV

* Det bemærkes, at bygningen i Holstebro tidligst kan overtages 1. Juli 2017.

For alle byggetidsplaner - inkl. nybyggeri - er der indlagt 12 måneder til håndtering af

plangrundlag mv. Dette er et konservativt skøn, og efter valg af konkret placering vil

Bygningsstyrelsen og Rigspolitiet indlede dialog med den valgte kommune med henblik på at

søge at forkorte byggetiden.

-6-

4. JM’s overvejelser om placering

Figur 1 — Kommuners tilgængelighed med offentlig transport og privat bil

3 ■nedetiw. 4

I Atlbsv- ^ Tkrad. 7 M

. I VuftoBMilad.

ItibUd. 10 MMiipi^crt. 11

Skm. U Umf. 13 Sra. 14

\V)mf.

15 Xjntei. I« RalnbM r

Hmm$.

Rj>|totet-Sk}«K. 35 Skadn^ 3« Hmm.

Oiåml^ ^

l» FRnbK-.»

Aåoku,

21 Sifcdbat^ 13

Vadi. 3] Faa. 34 Eitm. 35 V^a. 3« KaMa«. 3‘ FiadMoa. 31 H^nlat.

Ta^. 4* jUbna. 4] Medaban. 43 MMdÉ&R.43

FSardfa 44 Kan—iada

. Odaa 4d. AtMU. 4* Fatbar|-36dl^vl. 4| Kvbaff. 40 ^adbar^ 50 -Fa 51 Laptiiait 53 L»«

Placering af nv politiskole og regeringens udflytning af statslige arbejdsplads^

Ved placeringen af de udflyttede statslige arbejdspladser er særligt Himmerland, Sydfyn, det

midt-vestjyske område

arbejdspladser, jf. figur 2.

samt

Lolland-Falster

mindre

grad

blev

tilgodeset med nye

Figur 2 - Udflytning af statslige arbejdspladser

^;nyiriÉ«>

......

...........

;sr«adird«ir^ ^

•

FrtdBrikshM«

#|Flyein|<100

^kv/-v.

itrdlmSKAT

IrtMrt-

'';v*e<i«*vtwlwn-

.............L.....

PK*

n Jinri [7TTT)

;C«ntr«(SM)

liiiilctuf

vnorf (242)

natabra

.•.......... -

..........

jMnåMd{l

;

.... •......

....... i.... #...

SIMnr|{2»)

...... : jUinipP)

Hernfem(40|

(kut^j

SlcMw«ers{S

Bawd(l^

(Bl)

rEdi)efi(9B)

mfsna(90|

:Ho«iak(lM)

i.............

.'5i; ®.... i

^FrBdBwdapT)

M»t90)

W '

O ; »*««*•

yiååiHin

H..... ^

Slacd»(ill)

;xersBr

■HideolBv^

:T«idV(l5)

; • y.vwAw.w......

i»—Wli(»5)

;(in)

^iVBnincborc

i 'SBniirbors{38l)

» -

Der er således ikke udfiyttet én større samlet enhed til hele den midt-vestjyske

region, idet der dog er udflyttet en del af Patent- og Varemærkestyrelsen til Ikast og 40 mand I

Skat til Herning. Herudover er der tilført årsværk i Udbetaling Danmark i Holstebro og

skatteinddrivelsesårsværk til Ringkøbing. Endelig er der flyttet en mindre hel institution

(Bømerådet) til Billund.

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 11 16 65

eVR-NR. 10-IO-39-40

EAN-lokationsnummcr 5798000000032

Dato: 13. december

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Bente Skydsgård - [email protected]

Sagsnummer: 2016 - 5210

Akt nr.

Type

Indgående

Dalo

Titel

Akt ID

170659

Parter

Bente Skydsg&rd

{[email protected])

Kommentar

1 M 1-2016 Henv vedr ny politiskole og dens placering

M = Aklens antal vedheeftede dokumenter.

= AKT 170659 == Dokument 1 == [ Henv vedr ny politiskole og dens placering ] ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Statsministeriet ([email protected])

Bente Skydsgård ([email protected])

Poletiskole

og dens placering

11-11-2016 12:44:16

Unavngivet 1.odt:

:= AKT 170659 == Dokument 2 == ( Henv vedr ny politiskole og dens placering ]

Til Hr. Statsminister

Jeg er nok ikke så klog og har ikke en høj uddannelse, i matematik fik Jeg

heller ikke de højeste karakterer, der udover er Jeg ordblind. Men ikke

mere, end Jeg godt kan regne ud, hvem der betaler for den ny politiskole.

Riget fattes penge er åbenbart kun, når vi taler om de syge og svage, når

man ikke vil spare ca 200 millioner kroner, som så netop kunne bruges på

nogle der ikke har til dagen og vejen. For man bliver vel ikke rask af at

ryge ud af dagpengesystemet og komme på kontanthjælp, som så

yderligere bliver sat ned, når man ikke kan klare de mange resurseforløb

der skal til, for at komme i betragtning til et fleksjob eller en

førtidspension.

At det koster mere samt tager længere tid at bygge nyt i Herning, end det

ville tage at bruge en eksisterende bygning til formålet, går langt udover

min forstand.

Med venlig hilsen

Bente Skydsgaard

Bredgade 5

7160 Tørring

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

PriDS

Jørgens Gård II, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokationsnummer 5798000000032

Daio: 13. december

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Falle Laygardt - Them ([email protected])

Sagsnummer: 2016 - 5215

Akt nr.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Indgående

] M 1-2016 Skriver vcdr. politiskole i Jylland

170702 2

Falle M. Laygardt

[email protected] ([email protected])

# =

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

== AKT 170702 == Dokument 1 == [ Skriver vedr, politiskole i Jylland ] =

Til:

Cc:

Justitsministeriet ([email protected])

Ministersekretariatet i Erhvervs^ og Vækstministeriet ([email protected]), Statsministeriet ([email protected]), Kristian

Thulesen DahJ ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Kristian Pihi Lorentzen ([email protected]),

Falle M. Laygardt ([email protected])

Fra:

Titel: POLITISKOLE JYLLAND

Sendt: 11-11-2016 14:52:24

Bilag: Politiskole.docx;

Venlig hilsen

Famola Katrinedal

Falle Laygardt

Vorretvej 2

8653 Them

= AKT 170702 == Dokument 2 == [ Skriver vedr. politiskole i Jylland ] =

Justitsminister

Søren Pind

1M116

NY POLITISKOLE

Jeg tillader mig at skrive og tilkendegive min tanker om Ny Politiskole i Jylland.

Jeg vil foreslå at der bygges Ny Politiskole på Kærshovedgård Statsfængsel, det som i dag bruges

som udrejsecenter for flygtninge.

Kærshovedgård ligger syd for Ikast ikke langt fra HemingmotorveJ og meget tæt på den snart

kommende Hærvejsmotorvej.

Der hører ca. 120 ha. Landbrugsjord og skov til, der vil være plads nok til Nybyggeri, anlæg af

løbe og træningsfaciliteter (( som der ikke vil være plads til i en større by )) der vil også være plads

til træningsbane i bilkørsel. ((der er glatførebane i Silkeborg Jyllands ringen FDM og i Viborg)),

der er svømmefaciliteter i Ikast, der vil også være plads nok til anlæggelse af Skyde - kortbane ,

Hjemmeværnet har en 100 m. skydebane i Hjøllund ca. 10 km. væk.

En stor del af de gamle bygninger skal rives ned , enkelte bør blive til øvelser i forbindelse med

uddannelse af de nye Politifolk, Det er for dyrt at renovere og bruge gamle bygninger, stort

energiforbrug og utidssvarende indrettet.

Jeg er hverken Borgmester, Politikker, Embedsmand eller lign. Jeg er privatperson med et forslag

og jeg vil gerne bidrage med noget i samfundsdebatten , og modtager gerne tæsk for ikke at foreslå

noget i min egen hjemkommune

mnmMmmiMiM

Med venlig hilsen

Falle Laygardt

Vorretvej 2

8653 Them

75 75 67 05

[email protected]. [email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

PriDs Jollens Gård 11, 1218 København K

Telefon 33 92 33 00 ■ Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN-lokaiionsnummer 5798000000032

Dato: 13. december

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Henv. fra Svendborgs borgmester vedr. placering af SKATs nye styrelser

i Svendborg

Sagsnummer: 2016 - 5254

Akt or.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Intern

15-1 1-2016

Vs: Svendborgs borgmester cr ærgerlig over placering af

politiskole og forcslAr at man placerer SECATs nye

styrelser i Svendborg

171016

Aktens antal vedhæftede dokumenter.

- AKT 171016 == Dokument 2 == ( Vs: Svendborgs borgmester er ærgerlig over placering at politiskole og toresi.

Til:

Cc:

[email protected] (Statsministeriet), [email protected], [email protected], [email protected]

[email protected], [email protected], [email protected], dorthe.ul)[email protected], [email protected], [email protected],

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected],

[email protected] (Direktion), [email protected] (Byrådet)

Jane Bigum ([email protected])

Fra:

Titel: Borgmesterbrev vedr. politiskole og SKAT

Sendt: 15-11-2016 13:58:42

Bilag: Borgmesterbrev til LLR, CHF, KL, SP.PDF;

Venlig hilsen

Lars Erik Hornemann

Borgmester

Svendborg Kommune

Ramsherred 5, indgang B, 1. Lh

5700 Svendborg

TIf: -1-4562233100

Mobil; -t-4530175100

Email: [email protected]

Svendborg

Kommune

5\'c?.03C.% -tfWJOdCtfv

= AKT 171016 == Dokumenl 3 == ( Vs; Svendborgs borgmester er ærgerlig over placering af politiskole og foresi

Svendborg

Kommune

Lars Løkke Rasmussen, Statsminister

Claus Hjort Frederiksen, Finansminister

Karsten Lauritzen, Skatteminister

Søren Pind, Justitsminister

Borgmester

Ramsherred S

6700 Svendborg

www.svendbQrQ.dk

Kære Lars, Ciaus, Karsten og Søren

Nu hvor regeringen har meldt ud, at en ny filial af politiskolen skal ligge i

Herning, må jeg konstatere, af den dermed ikke kommer til at ligge i Svend

borg.

15. november 2016

Det er rigtig ærgerligt, da regeringen dermed har forpasset muligheden for

at bruge anledningen til at rette op på de "hvide pletter" på Sydfyn (se ved

lagte bilag), som regeringen også selv har anerkendt, at Sydfyn har i for

hold til statslige arbejdspladser. Samtidig er jeg skuffet over resultatet, idet

vi i mere end 1 år har arbejdet intensivt med at fortælle om de gode mulig

heder, der er for placering af en politiskole på Sydfyn - vi har brugt utrolig

mange ressourcer, ligesom mange andre kommuner, og vi har tilmed haft

en entydig opbakning fra hele Byregion Fyn.

Når det er sagt, så håber jeg inderligt, at I vil arbejde for at skabe balance

på Sydfyn fremadrettet. En oplagt mulighed vil være i forbindelse med pla

cering af SKAT's nye styrelser m.v. Af vedlagte bilag fremgår det, at Svend

borg Kommune har mistet 125 statslige arbejdspladser, og stårtii at miste

yderligere 90, hvis planen om centralisering af SKAT fastholdes. Det vil

være rigtig ærgerligt, hvis denne plan om centralisering fastholdes, og man

ikke bruger de eksisterende lokationer, idet SKAT i Svendborg er kendt for

at være en velfungerende og efféktiv afdeling, som ligger i en moderne ad

ministrationsbygning med plads til langt flere arbejdspladser. Afdelingen har

endvidere 90 kompetente medarbejdere med stærke kompetencer Inden for

blandt andet inddrivelse, person- og erhvervsområdet.

I forhold til placeringen af SKATs nye styrelser er jeg selvfølgelig meget in

teresseret i processen og tidsperspektivet og hører gerne nærmere.

Jeg vil meget gerne uddybe ovenstående, og deltager derfor gerne i et

møde, alternativt er I altid velkommen til at kontakte mig på tif. 62 23 31 OO

eller 30

'enlig hllsi

Lars Erik Hornemann

Borgmester

Emall: [email protected]

Sagsid: 15/25165

Afdeling: Direktionssekretariatet

Ref SBM

ciltoSIoiQ)

-Svendborg

Side 1 af 2

Bilag: Placering af de statslige arbejdspladser Ind. "hvide pletter".

Plac«rlngon af da lydada alataligo arbajdaptodaar

Flytning > 300

0 Flytning > 100

•

»tomag

FlytiMno

100

Nya OravarK ili inddrtvaiaa

og uobyttakontrcii noa S

kat

FiadwinhMn

ATP-AMOatoiing

OafMiiarV-cantra

Cabiafg MM)

• i»b*m

Hadonim

NykaolAQ

Note: Svendborg -126 viser de 126 arbejdspladser fra SKAT som flyttes fra Svendborg Kom

mune.

Kilde: Bedre Balance, oktober 2015. Udgivet af Regeringen.

Rød grafik er tilføjet af Svendborg Kommune.

Side 2 af 2

STATSMINISTERIET

CHRISTIANSBORG

Prins Jørgens Gård 11,1218 København K

Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65

CVR-NR. 10-10-39-40

EAN'Iokaiionsnummer 5798000000032

•r

Iw,

Dato: 13. december

2016

Aktoversigt

Sagstitel: Skr fra borgmesteren mfl i Fredericia Kommune om placering af

politiskole

Sagsnummer: 2016 - 5261

Akt or.

Type

Dato

Titel

Akt ID

Parter

Kommentar

Indgående

16-11-2016

Skr lil regeringen og Justitsminister Søren Pind om

placering af politiskole i Vesldanmark

171076

Fredericia Kommune

Jacob Bje/regaard; Susanne

Eilersen

(susanne.eilersen@f\.dk)

Fredericia Kommune

Jacob BJerregaard; Susanne

Eilersen

Pemelle Jensen

Indgående

16-11-2016 Genfrems. mail af 16.11.16 vedr. placering af

politiskole med ekstra tilhørende bilag

171215

H = Aktens antal vedhæftede dokumenter.

= AKT 171076 == Dokument 1 -= [ bkr til regeringen og justitsminister Soren Pind oiii placeting af.politiskole i Ve...

Tit

S n

ilag

Statsministeriet ([email protected])

Fredericia Kommune ([email protected])

Brev til Søren Pind og

regeringen

16-11-2016 09:37:52

Brev 3 til justitsminister Søren Pind november 2016.docx;

På vegne af borgmester Jacob Bjerregaard; viceborgmester Susanne Eilersen og udvalgsformand Pernelle Jensen

sender jeg vedhæftede brev.

Venlig hilsen

Niels Peter Bøgballe

Kommunikationsmedarbejder

Kommunikation og Web

Fredericia Kommune

Direkte nummer:

Mobil:

E-mail:

Adresse:

22799908

Gothersgade 20, 7000 Fredericia

FREDERICIAKOMMUNE

VisitFredericia ^

= AKT 171076 == Dokument 2 == [ Skr til regeringen oq justitsminister Soren Pind om placering af politiskole i Ve... -

FREDERICIAKOMMUNE

Fredericia d. 15. november 2016

Til regeringen og Justitsminister Søren Pind,

Vi retter endnu en gang henvendelse til jer vedr. den nye politiskole i Vestdanmark. Vi øn

sker, at gørejer opmærksomme på, at vi i materialet sendt til Justitsministeren og Rigspoli

tiet i juni 2016 foreslår flere mulige grunde til nybyggeri. Særligt to grunde matcher til ful

de grunden i Herning, og de står begge klar til byggeriet af en ny politiskole. Samtidig lig

ger grundene i Fredericia både tættere på København, den danske grænse til Tyskland, og

lige ud til motorvejen.

Begge forslag på henholdsvis Vesterballevej og i Prins Christians Kvarter er på ca. 40.000

m^, og begge områder er lokalplanlagt til at kunne rumme uddannelser, og derfor vil bygge

riet af politiskolen kunne påbegyndes med det samme. Samtidig er begge forslag tæt på bå

de motorvejen og offentlig transport, og med et eventuelt togstop i Erritsø, vil der være of

fentlig transport direkte til skolen.

Sammenlignes forslaget til grunde i Fredericia med grunden i Herning kan man konstatere,

at de objektive argumenter vægter i Fredericias favør. Samtidig burde Politiforbundets ud

melding om Trekantområdet som den bedst mulige placering vægtes højere. Derfor opfor

drer vi regeringen og ministeren til at genoptage drøftelserne om placeringen af en afdeling

af Politiskolen i Vestdanmark.

Endnu en gang vil vi gerne invitere jer til Fredericia for at se på grundene og hvad Frederi

cia kan tilbyde den nye politiskole.

Med venlig hilsen

Jacob Bjerregaard

Borgmester

Susanne Ei lersen

1. viceborgmester

Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti

Pemelle Jensen

Formand for Uddannelsesudvalget

Gruppeformand for Venstre

DK-7000 Fredericia

TIf. 7210

(Sfredericia.dk

www.frederlcia.dk

= AKT 171215 == Dokument 1 == [ Genfrems, mail af 16.11.16 vedr. placering af politiskole med ekstra tilhorend..

Til

TI I

S n

ilag

Statsministeriet ([email protected]), Justitsministeriet ([email protected])

Fredericia Kommune ([email protected])

Brev til Søren Pind og regeringen

16-11-2016 13:57:28

2 forslag til beliggenhed hvor byggeri kan påbegyndes med det samme.pdf; Brev 3 til justitsminister Søren Pind

november 2016.docx;

Jeg har tidligere i dag sendt det vedhæftede brev på vegne af borgmester Jacob Bjerregaard, viceborgmester

Susanne

Eilersen og udvalgsformand Pernelle Jensen. Dette brev gensender jeg nu med tilhørende bilag, som

ikke blev sendt med tidligere.

Venlig hilsen

Niels Peter Bøgballe

Kommunikationsmedarbejder

Kommunikation og Web

Fredericia Kommune

Direkte nummer:

Mobil:

E-mail:

Adresse:

22799908