REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om ministeren kan redegøre for, hvilken retshjælp rapporten Rapport om retshjælp (2016) fra Advokatsamfundet og Danske Advokater omfatter, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. februar 2017

Procesretskontoret

Emil Wetendorff Nørgaard

2017-0030-5176

2191104

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 261 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. januar 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om ministeren kan redegøre for, hvilken retshjælp rapporten Rapport om retshjælp (2016) fra Advokatsamfundet og Danske Advokater omfatter, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 261 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren give et overblik over de forskellige typer af

retshjælp, der findes, således at det fremgår, hvad der er for-

skellen på de forskellige typer, på hvilke områder og i hvilke

tilfælde de forskellige typer kan anvendes og hvem der anven-

der dem?”

Svar:

Reglerne om retshjælp findes i retsplejelovens §§ 323 og 324.

Det fremgår af retsplejelovens § 323, at justitsministeren yder tilskud til

retshjælp ved advokatvagter i form af helt grundlæggende mundtlig råd-

givning (trin 1). Justitsministeren yder endvidere tilskud til retshjælp ved

advokater i form af rådgivning ud over helt grundlæggende mundtlig råd-

givning (trin 2) og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger (trin

3).

Efter retsplejelovens § 324 kan justitsministeren af statskassen yde tilskud

til retshjælpskontorer. Justitsministeren fastsætter regler om tilskuddets

beregning og udbetaling.

Det fremgår således, at retshjælp kan ydes ved advokatvagter, retshjælps-

kontorer og af advokater (såkaldt offentlig retshjælp ved advokater), og at

retshjælp desuden er opdelt i tre trin baseret på rådgivningens konkrete

karakter.

Retsplejelovens § 323, stk. 2 og 3, fastlægger nærmere, hvem der kan få

retshjælp. Det fremgår heraf, at enhver har ret til vederlagsfri retshjælp på

trin 1 vedrørende ethvert retsspørgsmål. Den, der opfylder de økonomiske

betingelser efter retsplejelovens § 325, har ret til delvis vederlagsfri rets-

hjælp på trin 2, undtagen i visse sagstyper. Når der foreligger en tvist og

der skønnes at være udsigt til, at sagen ved yderligere bistand fra advokat

vil kunne afsluttes forligsmæssigt, har den pågældende endvidere ret til

delvis vederlagsfri retshjælp på trin 3.

Retsplejelovens § 323, stk. 4, opregner de tilfælde, hvor der ikke kan ydes

retshjælp. Der kan således ikke gives retshjælp til sigtede eller tiltalte i

straffesager, aktivt erhvervsdrivendes sager af overvejende erhvervsmæs-

sig karakter, sager om gældssanering eller sager, der angår eller er under

behandling ved en forvaltningsmyndighed eller et privat tvistløsningsor-

gan, der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren. Der kan dog gives

retshjælp på trin 2 og 3 ved klage over en forvaltningsmyndigheds afgørel-

se, jf. retsplejelovens § 323, stk. 5.

Bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2016 om offentlig retshjælp

ved advokater fastsætter yderligere regler om retshjælp ved advokater,

herunder om retshjælpens område og omfang.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at retshjælp på trin 1 omfatter helt grund-

læggende mundtlig rådgivning, som ikke blot omfatter de juridiske

spørgsmål af betydning for tvisten, men også de praktiske og økonomiske

muligheder for at gå videre, således at den retshjælpssøgende får et beslut-

ningsgrundlag for, om han eller hun vil gå videre med sagen. Enhver har

ret til vederlagsfri retshjælp på trin 1 vedrørende ethvert retsspørgsmål.

Retshjælp på trin 2 omfatter rådgivning og udfærdigelse af enkelte skriftli-

ge henvendelser af sædvanlig art, herunder ansøgning om fri proces, pro-

cesskrifter i retssager, udfærdigelse af bodelingsoverenskomster, enkle

testamenter og ægtepagter samt deltagelse i møder.

Retshjælp på trin 3 omfatter yderligere rådgivning, der ydes med henblik

på at opnå en forligsmæssig løsning af en tvist. Retshjælp på trin 3 forud-

sætter, at advokaten med rimelighed skønner, at der er udsigt til, at sagen

herved vil kunne afsluttes forligsmæssigt.

Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at vederlaget til ad-

vokater for retshjælp på trin 2 udgør 1.070 kr. (inkl. moms). Heraf betaler

staten 75 pct., mens den retshjælpssøgende betaler resten. Vederlaget til

advokater for retshjælp på trin 3 udgør 2.440 kr. (inkl. moms). Heraf beta-

ler staten og den retshjælpssøgende hver halvdelen. Staten betaler dog hele

vederlaget for retshjælp i forbindelse med en ansøgning om fri proces.

Der kan ikke ydes tilskud til retshjælp, hvis det på forhånd er klart, at sa-

gen ikke kan afsluttes inden for de beløbsmæssige rammer i bekendtgørel-

sens § 6, stk. 1, jf. ovenfor. Tilskud til retshjælp kan dog ydes, hvis advo-

katen under rådgivningen med rimelighed har skønnet, at sagen kunne af-

sluttes inden for rammerne. Tilskud fra statskassen omfatter alene veder-

lag, der ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden form for for-

sikring.

Hvis den ydede retshjælp er omfattet af en forsikring, sendes anmodningen

om udbetaling af vederlag til forsikringsselskabet, der udbetaler den del af

advokatens vederlag, som forsikringsselskabet skal betale. Er den ydede

retshjælp ikke omfattet af en forsikring, sendes anmodningen til dommeren

i den retskreds, hvor advokaten har hovedkontor. Byretten udbetaler den

del af advokatens vederlag, som staten skal betale.

Bekendtgørelsen om offentlig retshjælp ved advokater indeholder herud-

over regler om de økonomiske betingelser for at få retshjælp. Det fremgår i

den anledning, at retshjælp i 2017 kan gives til personer, hvis indtægts-

grundlag er 315.000 kr. eller mindre. Lever den retshjælpssøgende i et

samlivsforhold, gives retshjælp, hvis summen af parrets indtægtsgrundlag

er 400.000 kr. eller mindre. Hvis parret har modstående interesser i sagen,

anvendes dog den retshjælpssøgendes eget indtægtsgrundlag og indtægts-

grænsen for enlige. I sager om ægteskab eller forældremyndighed, jf. rets-

plejelovens kapitel 42, kan den retshjælpssøgendes eget indtægtsgrundlag

og indtægtsgrænsen for enlige også anvendes. Beløbene forhøjes med

55.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som

enten bor hos den retshjælpssøgende eller i overvejende grad forsørges af

denne.

Retsplejelovens nuværende regler om retshjælp blev indført ved lov nr.

554 af 24. juni 2005, som trådte i kraft i 2007. Loven bygger på Retspleje-

rådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Ad-

gang til domstolene). Formålet med lovændringen var bl.a., at modernisere

og forbedre reglerne om retshjælp.

Efter lovændringen kunne Justitsministeriet konstatere, at der var sket et

fald i udgifterne til retshjælp ved advokat. Justitsministeriet anmodede

derfor i 2010 Retsplejerådet om at vurdere, om intentionerne med ændrin-

gen af retsplejelovens regler om retshjælp var opfyldt, og hvis det vurdere-

des ikke at være tilfældet, hvordan der i givet fald inden for de eksisteren-

de økonomiske rammer kunne ske en samlet set bedre udnyttelse af res-

sourcerne til offentlig retshjælp og fri proces.

Retsplejerådet afgav på den baggrund i juni 2012 en redegørelse om rets-

hjælp ved advokat mv. Det var i den forbindelse rådets vurdering, at der

ikke var grundlag for at konkludere, at årsagen til nedgangen i udgifterne

til retshjælp ved advokat skulle være, at intentionerne med lovgivningen i

2007 ikke var opfyldt. Retsplejerådet afgav i samme forbindelse en række

forslag, som efter rådets opfattelse kunne styrke retshjælpsordningen.

Justitsministeriet har siden Retsplejerådet offentliggjorde sin redegørelse

haft drøftelser med relevante aktører på området, herunder Danske Advo-

kater og Advokatsamfundet, om anbefalingerne i redegørelsen. I somme-

ren 2016 nedsatte Danske Advokater og Advokatrådet en arbejdsgruppe,

som skulle følge op på en række af Retsplejerådets anbefalinger. Det

fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at dens arbejde har omfattet

retshjælp efter retsplejelovens § 323, hvilket vil sige offentlig retshjælp

ved advokater og advokatvagter. Arbejdsgruppen har således ikke beskæf-

tiget sig med retshjælp efter retsplejelovens § 324, der handler om rets-

hjælpskontorer. Arbejdsgruppen afgav sin rapport i januar 2017.

Justitsministeriet er i færd med at tilrettelægge en samlet opfølgning på

anbefalingerne i Retsplejerådets redegørelse og i rapporten fra arbejds-

gruppen nedsat af Danske Advokater og Advokatrådet.