Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1684674_0001.png
Styrings- og Ressourceafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. november 2016
HR-kontoret
Anders Forman
2016-0030-4945
2126124
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 26 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pind
/
Frank Mathiesen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, hvilke indkøb der under Justitsministeriets ressort, er foretaget hos firmaet CERTA, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 26 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke indkøb der under
Justitsministeriets ressort, er foretaget hos firmaet CERTA –
herunder beløb på ordrer?”
Svar:
Indledningsvis kan det oplyses, at der i Justitsministeriets departement
ikke er foretaget indkøb hos den pågældende virksomhed.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigspolitiet, Rigsadvoka-
ten, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Civilstyrelsen, Tilsynet med Efterret-
ningstjenesterne og Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Civilstyrel-
sen, Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Den Uafhængige Politikla-
gemyndighed har oplyst, at der ikke er foretaget indkøb hos den pågæl-
dende virksomhed.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at direktoratet
den 28. april 2016 indgik en aftale om rådgivning og bistand
med CERTA Intelligence & Security A/S.
Baggrunden for indgåelse af aftalen var flere arbejdsrelaterede
overfald på kriminalforsorgens medarbejdere i deres fritid.
Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderede tilbuddet sam-
men med kompetencerne hos de medarbejdere, som CERTA
ville knytte til projektet, og fandt begge dele fuldt ud dækken-
de i forhold til de konkrete og presserende behov i kriminalfor-
sorgen. Projektet blev afsluttet den 22. september 2016 efter de
aftalte leverancer. Aftalen indebar, at konsulentfirmaet dels
skulle vurdere behov for initiativer, der vil kunne nedbringe ri-
sikoen for overgreb mod fængselsbetjente i deres fritid og
dermed øge trygheden, dels komme med forslag til konkrete
initiativer til at forebygge sådanne hændelser i fritiden. Der er
brugt 495.357 kr., eksklusive moms, på projektet.
Kriminalforsorgen har herudover ladet sig bistå af CERTA ved
afholdelse af informationsmøder for medarbejdere og pårøren-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, hvilke indkøb der under Justitsministeriets ressort, er foretaget hos firmaet CERTA, til justitsministeren
de på de mest udsatte tjenestesteder. Det skete som følge af det
akutte behov for støtte, der opstod på grund af trusler eller
overfald på medarbejdere i fritiden i foråret og sommeren
2016. Der er brugt 136.834 kr., eksklusive moms, til dette
formål.
Kriminalforsorgen har desuden ladet sig bistå af CERTA til
såkaldt ”After Care” til berørte medarbejdere og deres familie.
Denne bistand blev akut nødvendig, da der opstod et behov for
støtte, efter at de pågældende medarbejdere havde været udsat
for overfald eller trusler i fritiden relateret til ansættelsesfor-
holdet i Kriminalforsorgen. Der er indtil videre brugt 394.067
kr., eksklusive moms, til dette formål. Kriminalforsorgen med-
delte i september måned CERTA, at der ikke ville blive indgå-
et yderligere aftaler, idet Kriminalforsorgen agtede at gå i ud-
bud. Der henstår imidlertid ubetalte fakturaer, idet der er ”Af-
ter Care”-forløb, som endnu ikke er afsluttet.
Disse efterfølgende ”After Care”-forløb og informationsmøder
har medført, at aftalerne med CERTA har givet udgifter i en
størrelsesorden, der gør, at ydelserne burde havde været sendt i
udbud, idet udgifterne er over udbudsgrænsen (på 1.006.628
kr.) Der er til alle aftaler pt. afholdt 1.026.258 kr. – når alt er
afsluttet, forventes udgiften at ende på knap 1,2 mio. kr. Kri-
minalforsorgen skal beklage, at der ikke er gennemført et ud-
bud.
En af årsagerne til den manglende overholdelse af udbudsreg-
lerne er, at en skudepisode i Nyborg Fængsel og en række trus-
selsepisoder mod de ansatte i fritiden gjorde, at en særlig ind-
sats akut var påkrævet for personalet og de pårørende. Det æn-
drer dog ikke ved, at ydelserne burde havde været sendt i ud-
bud.”
Jeg finder det selvsagt utilfredsstillende, at kriminalforsorgen ikke har
overholdt udbudsreglerne i forbindelse med deres køb af ydelser hos
CERTA. Jeg forventer, at samtlige institutioner på Justitsministeriets om-
råde overholder udbudsreglerne, og jeg kan oplyse, at der er iværksat tiltag
på tværs af Justitsministeriets område, der har til formål at sætte fokus på
efterlevelse af udbudsreglerne.
3