Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1717773_0001.png
Folketingets Retsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. februar 2017
Besvarelse af spørgsmål 256 alm. del stillet af udvalget 16. januar
2017 efter ønske fra medlem af udvalget Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at udlændinges misbrug af danske domæner,
som bl.a. blev behandlet i DR-udsendelsen »Kontant« den 12. januar
2017, kan imødegås ved indføre en valideringsprocedure for danske do-
mæner (.dk) købt af udenlandske statsborgere, som indbefatter krav om
aktivering af domænet via aktiveringskode sendt i et fysisk brev?
Svar:
De overordnede rammer for administrationen af .dk er fastlagt i lov om
internetdomæner og i bekendtgørelsen om internetdomænet .dk. Lovgiv-
ningen hviler i høj grad på princippet om selvregulering. Det indebærer,
at Dansk Internet Forum (DIFO), som er udpeget til at administrere inter-
netdomænet .dk, og DIFO’s medlemskreds, som bl.a. består af erhvervs-
og brugerorganisationer, fastlægger de nærmere betingelser for registre-
ring og brug af domænenavne under .dk.
DIFO gennemførte i 2016 en høring over en række problemstillinger på
domænenavnsområdet, bl.a. om validering af brugeroplysninger bag do-
mænenavne. I den forbindelse har DIFO spurgt til, hvorvidt identitetskon-
trol af udenlandske registranter af domænenavne under .dk bør skærpes,
f.eks. ved fremsendelse af kopi af pas el.lign., fysisk brev med aktive-
ringskode eller registrering gennem dansk repræsentant.
En procedure, som indebærer fremsendelse af et fysisk brev med en akti-
veringskode, indebærer i sig selv ikke en identitetskontrol af registranten.
Brodne kar, som ønsker at bedrage, vil kunne anvende en falsk identitet.
Proceduren sikrer heller ikke, at registranten har tilknytning til den på-
gældende adresse, hvor aktiveringskoden fremsendes til, idet vedkom-
mende fx kan anvende en tredjemands adresse. En procedure baseret på
et brev med aktiveringskode vil gøre det vanskeligere for dem, som øn-
sker at misbruge et dansk domæne, men vil ikke være en sikker identi-
tetskontrol af registranten.
På baggrund af den høring, som DIFO gennemførte sidste år, har DIFO
oplyst, at de forventer at indføre nye procedurer ved registrering af do-
mænenavne medio 2017. DIFO har videre oplyst, at et af de tiltag de
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om. ministeren kan bekræfte, at udlændinges misbrug af danske domæner, som bl.a. blev behandlet i DR-udsendelsen »Kontant« den 12/1-17, kan imødegås ved indføre en valideringsprocedure for danske domæner (.dk) købt af udenlandske statsborgere, til erhvervsministeren
2/2
overvejer, er at holde registreringer af domænenavne under . dk fra uden-
landske borgere og virksomheder op mod informationer fra internationale
databaser. Hvis en registrering på den baggrund giver anledning til be-
kymring, overvejes det at bede den udenlandske borger eller virksomhed
om at identificere sig med fx pas eller registreringsbevis for virksomhe-
den. For danske borgere påtænker DIFO at indføre en registreringsproce-
dure ved brug af Nem-id.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen af spørgsmål REU alm. del 194.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen