Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1721887_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. februar 2017
Strafferetskontoret
Selina Rosenmeier
2017-0030-5172
2189684
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 254 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. januar 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvor mange omrejsende kriminelle der i 2015 og 2016 er blevet sigtet efter straffeloven, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 254 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Under henvisning til analysen »Omrejsende kriminelle i
Danmark« fra august 2016 som Peter Kruize fra Københavns
Universitet har udarbejdet for Justitsministeriet, fremgår det, at
omrejsende kriminelle i år 2000 stod for 1,8 procent af straffe-
lovsovertrædelserne og at det tal i 2014 var steget til 10,4 pro-
cent, bedes ministeren oplyse, hvor mange omrejsende krimi-
nelle der i 2015 og 2016 er blevet sigtet efter straffeloven her-
under, hvor stor en andel af den procentvise andel af samtlige
sigtelser efter straffeloven denne gruppe udgør for de pågæl-
dende år?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at Peter Kruize i
den analyse, der henvises til i spørgsmålet, har taget udgangs-
punkt i begrebet nationalt tilhørsforhold, idet det er dette be-
greb, Rigspolitiet benytter ved registrering af sigtede og tiltalte
personer. Der skelnes således i analysen mellem danske stats-
borgere, asylansøgere, illegale indvandrere, fastboende udlæn-
dinge og turister.
Rigspolitiet skal desuden bemærke, at det er den sidste af disse
grupper – turister – der er analysens fokusområde. Det fremgår
således af tabel 2.1 på side 16 i analysen, at 1,7 procent af alle
sigtelser for overtrædelse af straffeloven i år 2000 blev rejst
mod turister, mens 10,3 procent af alle sigtelser for overtrædel-
se af straffeloven i år 2014 blev rejst mod turister.
Rigspolitiet skal hertil generelt bemærke, at Rigspolitiet benyt-
ter begrebet omrejsende kriminelle om kriminalitet, der for-
øves af udlændinge uden fast tilhørsforhold til Danmark. Det
vil sige, at de ikke har dansk personnummer, og at de i politiets
sagsbehandlingssystem er anført med tilhørsstatus som enten
turist eller ulovligt ophold. Turister forstås i denne sammen-
hæng som værende udenlandske statsborgere, der opholder sig
lovligt og midlertidigt i Danmark.
Rigspolitiet har på den baggrund foretaget et udtræk fra politi-
ets sagsstyringssystem (POLSAS) vedrørende antallet af sig-
telser af udenlandske statsborgere, der opholder sig lovligt og
midlertidigt i Danmark, for overtrædelse af straffeloven i 2015
og 2016. Det kan på den baggrund oplyses, at der i 2015 blev
rejst 11.591 sigtelser af udenlandske statsborgere, der opholder
sig lovligt og midlertidigt i Danmark, for overtrædelse af straf-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om, hvor mange omrejsende kriminelle der i 2015 og 2016 er blevet sigtet efter straffeloven, til justitsministeren
feloven, mens der i 2016 blev rejst 7.186 sigtelser af denne
persongruppe for overtrædelse af straffeloven.
Rigspolitiet kan desuden oplyse, at der i 2015 i alt blev rejst
117.779 sigtelser for overtrædelse af straffeloven, mens der i
2016 i alt blev rejst 120.645 sigtelser for overtrædelse af straf-
feloven.
Andelen af det samlede antal sigtelser for overtrædelse af straf-
feloven i 2015, som blev rejst mod udenlandske statsborgere,
der opholder sig lovligt og midlertidigt i Danmark, var således
ca. 9,8 procent, mens andelen af det samlede antal sigtelser for
overtrædelse af straffeloven i 2016, som blev rejst mod denne
persongruppe, var ca. 6 procent.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet er i færd
med at udarbejde en ny samlet operativ strategi for politiets
indsats mod omrejsende kriminelle grupper. Den operative
strategi skal gælde i årene frem mod 2020 og skal sætte retning
for den fælles politimæssige indsats i forhold til omrejsende
kriminelle grupper, herunder gennem kriminalitetsanalyser, der
skal fastlægge en overordnet strategisk målsætning for dette
indsatsområde.”
3