REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministeren vil redegøre for hvorvidt BH rekrutterede personer på dansk grund til at rejse til Syrien og kæmpe for Islamisk Stat, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. februar 2015

Michael de Thurah

2015-0030-2924

1444284

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 317 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2015.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mette Frederiksen

Rikke Freil Laulund

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministeren vil redegøre for hvorvidt BH rekrutterede personer på dansk grund til at rejse til Syrien og kæmpe for Islamisk Stat, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 317 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren venligst uddybe, hvad der menes med, ”at der

ikke indenfor rammerne af en folketingsbesvarelse kan gives

nærmere oplysninger om BH’s eventuelle forbindelser til

Syrien”, jf. REU alm. del - svar på spørgsmål 185?”

Svar:

Den pågældende formulering er udtryk for, at PET som altovervejende

hovedregel ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse kan

bidrage med konkrete oplysninger om efterretningstjenestens kendskab til

enkeltpersoner.

Om baggrunden herfor har PET oplyst følgende:

”Det ville kunne medføre afgørende skadevirkninger for PET’s

virksomhed med bl.a. at forebygge, efterforske og modvirke

alvorlige forbrydelser mod statens sikkerhed, hvis de

pågældende personer selv eller andre får kendskab til, om PET

har oplysninger om de pågældende, og hvilke oplysninger der i

givet fald er tale om.

Dels ville det i nogle tilfælde kunne skade konkrete

operationer, dels ville det kunne virke afslørende i forhold til

PET’s kapacitet og arbejdsmetoder.

Hertil kommer, at PET’s oplysninger i vidt omfang kommer

fra samarbejdspartnere i ind- og udland, og at det som

hovedregel er en forudsætning for modtagelsen af disse

oplysninger, at de alene anvendes til efterretningsmæssig brug

og ikke videregives til andre. PET får også oplysninger fra

kilder, hvis sikkerhed kunne bringes i fare, hvis PET’s

modtagelse af oplysningerne blev afsløret.

Hvis PET tilsidesætter hensynet til samarbejdspartnere og

kilder, vil det ikke blot konkret kunne bringe kilder eller andre

personer i fare, men tillige mere generelt kunne få den effekt,

at efterretningstjenesten ikke fremover modtager relevante

oplysninger.

PET kan i almindelighed heller ikke oplyse, at

efterretningstjenesten ikke er i besiddelse af oplysninger om en

person.

Det skyldes, at det også vil kunne skade efterretningstjenestens

virksomhed, hvis personer, om hvem efterretningstjenesten

ingen oplysninger har, får dette at vide, da der herefter vil

kunne sluttes modsætningsvist, når PET ikke vil udtale sig om,

hvorvidt efterretningstjenesten har kendskab til en konkret

person.”