Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1718581_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. februar 2015
Michael de Thurah
2015-0030-2924
1444284
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 317 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. januar 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Mette Frederiksen
/
Rikke Freil Laulund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministeren vil redegøre for hvorvidt BH rekrutterede personer på dansk grund til at rejse til Syrien og kæmpe for Islamisk Stat, til justitsministeren
1718581_0002.png
Spørgsmål nr. 317 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren venligst uddybe, hvad der menes med, ”at der
ikke indenfor rammerne af en folketingsbesvarelse kan gives
nærmere oplysninger om BH’s eventuelle forbindelser til
Syrien”, jf. REU alm. del - svar på spørgsmål 185?”
Svar:
Den pågældende formulering er udtryk for, at PET som altovervejende
hovedregel ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse kan
bidrage med konkrete oplysninger om efterretningstjenestens kendskab til
enkeltpersoner.
Om baggrunden herfor har PET oplyst følgende:
”Det ville kunne medføre afgørende skadevirkninger for PET’s
virksomhed med bl.a. at forebygge, efterforske og modvirke
alvorlige forbrydelser mod statens sikkerhed, hvis de
pågældende personer selv eller andre får kendskab til, om PET
har oplysninger om de pågældende, og hvilke oplysninger der i
givet fald er tale om.
Dels ville det i nogle tilfælde kunne skade konkrete
operationer, dels ville det kunne virke afslørende i forhold til
PET’s kapacitet og arbejdsmetoder.
Hertil kommer, at PET’s oplysninger i vidt omfang kommer
fra samarbejdspartnere i ind- og udland, og at det som
hovedregel er en forudsætning for modtagelsen af disse
oplysninger, at de alene anvendes til efterretningsmæssig brug
og ikke videregives til andre. PET får også oplysninger fra
kilder, hvis sikkerhed kunne bringes i fare, hvis PET’s
modtagelse af oplysningerne blev afsløret.
Hvis PET tilsidesætter hensynet til samarbejdspartnere og
kilder, vil det ikke blot konkret kunne bringe kilder eller andre
personer i fare, men tillige mere generelt kunne få den effekt,
at efterretningstjenesten ikke fremover modtager relevante
oplysninger.
PET kan i almindelighed heller ikke oplyse, at
efterretningstjenesten ikke er i besiddelse af oplysninger om en
person.
Det skyldes, at det også vil kunne skade efterretningstjenestens
virksomhed, hvis personer, om hvem efterretningstjenesten
ingen oplysninger har, får dette at vide, da der herefter vil
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om ministeren vil redegøre for hvorvidt BH rekrutterede personer på dansk grund til at rejse til Syrien og kæmpe for Islamisk Stat, til justitsministeren
kunne sluttes modsætningsvist, når PET ikke vil udtale sig om,
hvorvidt efterretningstjenesten har kendskab til en konkret
person.”
3