Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt
1683237_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. november 2016
Politikontoret
Tine Rahr Kristensen
2016-0030-4940
2102335
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. oktober 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).
Søren Pind
/
Anders Sparholt Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 23: MFU spm. om, hvor mange sager om indbrud politiet har registreret i Allerød Kommune i 2015 og 2016, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 23 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forlængelse af svar på REU alm. del spm. 857 (2015-16)
bedes ministeren redegøre for, hvor mange sager om indbrud
politiet har registreret i Allerød Kommune i 2015 og 2016, og
for hvor mange af disse sager der er rejst en sigtelse for ind-
brud samt i hvor mange af disse sager at den sigtede har været
asylansøger?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Nordsjællands Politi, der bl.a. har oplyst, at politikredsen i
2015 har modtaget 220 anmeldelser om indbrud begået i Alle-
rød Kommune og i 2016 (frem til den 20. oktober) har modta-
get 280 anmeldelser om indbrud begået i Allerød Kommune.
Nordsjællands Politi har endvidere oplyst, at politikredsen i
disse sager har rejst 16 sigtelser i 2015 og 27 sigtelser i 2016.
Nordsjællands Politi har endelig oplyst, at 5 af sigtelserne i
2015 blev rejst mod to asylansøgere, mens 15 af sigtelserne i
2016 blev rejst mod syv asylansøgere.”
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 28. september 2016 af
spørgsmål nr. 856 (Alm. del) fra Folketinget Retsudvalg, lægger Nordsjæl-
lands Politi særlig vægt på at forebygge og bekæmpe de kriminalitetsfor-
mer, der generer borgerne mest i hverdagen, og politikredsen er særligt ud-
fordret i forhold til indbrud i privat beboelse. Det oplyses i besvarelsen, at
denne særlige udfordring bl.a. vurderes at udspringe af, at der i politikred-
sen er en høj befolkningstæthed og et højt indkomstniveau i en række af
politikredsens kommuner. På den baggrund har indsatsen mod indbrud i
privat beboelse gennem flere år været et strategisk omdrejningspunkt for
Nordsjællands Politi.
Det fremgår endvidere af besvarelsen, at der i politikredsens indsats på
indbrudsområdet indgår såvel forebyggende som operative elementer. Po-
litikredsen har således fokus på sikringsvejledning gennem borgerdialog,
tilmelding til ”Nabohjælp”, nabovandringer, genbesøg hos borgere, der har
været udsat for indbrud, samt offensiv borgerinddragelse gennem politi-
kredsens SMS-baserede borgersamarbejde ”Tryk Politi” og gennem Face-
book. For så vidt angår politiets operative indsats på indbrudsområdet op-
2
REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 23: MFU spm. om, hvor mange sager om indbrud politiet har registreret i Allerød Kommune i 2015 og 2016, til justitsministeren
lyses det i besvarelsen, at Nordsjællands Politi lægger vægt på, at indsat-
sen gennemføres på et efterretnings- og analysebaseret grundlag med sær-
lig opmærksomhed på udpegede kriminelle strukturer og enkeltpersoner,
hvilket sker i tæt og koordineret samarbejde med Task Force Indbrud.
Det fremgår derudover af besvarelsen, at Nordsjællands Politi i alle sager
om indbrud i beboelse, dvs. villa, lejlighed, værelse og landejendom, sen-
der politipersonale til gerningsstedet med henblik på sporsikring og grun-
dig afhøring af de forurettede, sikring af eventuel videoovervågning, for-
høring i området samt andre relevante efterforskningsskridt. I andre ind-
brudssager sender politikredsen politipersonale til gerningsstedet efter en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde.
I situationer, hvor gerningsmanden er – eller kan være – på gerningsstedet,
foretages straks udrykning til stedet. I tilknytning hertil er det en integreret
del af politikredsens operative indsats, at personer, der sigtes i indbrudssa-
ger, i videst muligt omfang søges varetægtsfængslet.
Endelig fremgår det af besvarelsen, at Nordsjællands Politi – til trods for
politikredsens indsats – ikke finder, at den konkrete udvikling i 2015 og
2016 på indbrudsområdet i Allerød Kommune som helhed har været til-
fredsstillende.
Som det fremgår af besvarelsen, har kredsen i konsekvens heraf iværksat
en række initiativer. Der er således indgået en partnerskabsaftale mellem
Nordsjællands Politi og Allerød Kommune med det formål at forebygge
kriminalitet og utryghed i Blovstrød gennem en fælles tryghedsskabende
og dialogbaseret indsats baseret på et koordineret samarbejde mellem
kommunen og politikredsen. Endvidere har politikredsen i starten af 2016
afholdt et møde med formændene for 18 grundejerforeninger i området om
indbrudssikring og nabohjælp, ligesom der i foråret i 2016 under medvir-
ken af Allerød Kommune og Det Kriminalpræventive Råd blev afholdt en
række åbne borgermøder i Allerød-området om disse præventive foran-
staltninger. Det oplyses i besvarelsen, at disse initiativer bl.a. har medført,
at tilmeldingerne til nabohjælpsordningen i Allerød Kommune er steget
med henholdsvis 63,6 pct. i 2015 og 43,7 pct. i 2016, hvilket svarer til, at
23 pct. af samtlige husstande er tilmeldt.
3