REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om de personer, der begår indbrud eller berigelseskriminalitet gentagne gange, men i forskellige politikredse, har mulighed for at blive ved med at begå samme type kriminalitet uden at blive fængslet eller stillet for en dommer, til justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. januar 2017

Strafferetskontoret

Selina Rosenmeier

2017-0030-5153

2183993

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 224 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. januar 2017. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om de personer, der begår indbrud eller berigelseskriminalitet gentagne gange, men i forskellige politikredse, har mulighed for at blive ved med at begå samme type kriminalitet uden at blive fængslet eller stillet for en dommer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 224 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at det er rigtigt, at de personer, der

begår indbrud eller berigelseskriminalitet gentagne gange, men

i forskellige politikredse, har mulighed for at blive ved med at

begå samme type kriminalitet uden at blive fængslet eller stil-

let for en dommer, og uden at sagen fremmes hurtigt nok, fordi

de ikke er tidligere dømte, og vil ministeren redegøre for, om

der er forskel på, hvor hurtigt en sag om indbrud eller berigel-

seskriminalitet skal fremmes, alt efter om gerningsmanden er

tidligere dømt for samme forhold eller ikke er dømt?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Retsplejelovens § 762, stk. 1, angiver de almindelige vare-

tægtsfængslingsgrunde. Det fremgår af bestemmelsen, at der er

mulighed for at varetægtsfængsle en sigtet, når der er begrun-

det mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertræ-

delse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder

eller derover. Muligheden for varetægtsfængsling forudsætter,

at der foreligger enten flugtrisiko, gentagelsesrisiko eller risiko

for, at den sigtede vil påvirke efterforskningen.

Herudover indeholder retsplejelovens § 762, stk. 2, særlige

regler om retshåndhævelsesarrest.

Varetægtsfængsling forudsætter efter § 762, stk. 3, at den rejste

sigtelse konkret forventes at medføre en straf på fængsel i mere

end 30 dage, og at varetægtsfængsling ikke vil stå i misforhold

til den forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens betyd-

ning og den forventede retsfølge, hvis den sigtede findes skyl-

dig (proportionalitetskrav).

Fra retspraksis kan i den forbindelse f.eks. henvises til en afgø-

relse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 2944. I

denne sag fandt landsretten, at der forelå det fornødne mistan-

kekrav mod en sigtet butiks- og tasketyv, som ikke tidligere

var straffet. Landsretten fandt dog samtidig, at betingelserne i

§ 762, stk. 3, ikke var opfyldt i lyset af den straf, der måtte for-

ventes idømt, hvis den sigtede blev fundet skyldig. Der kunne

på den baggrund ikke ske varetægtsfængsling i medfør af rets-

plejelovens regler.

Særligt i relation til grundlaget for at varetægtsfængsle efter

retsplejelovens § 762, stk., 1, nr. 2, om risikoen for gentagelse

vil det blandt andet indgå i vurderingen, om den pågældende

tidligere er straffet for tilsvarende kriminalitet. I praksis an-

vendes varetægtsfængsling efter § 762, stk. 1, nr. 2, således

navnlig over for personer, som allerede tidligere er straffet en

eller flere gange. Efter omstændighederne kan der dog også

ske varetægtsfængsling efter denne bestemmelse af personer,

som ikke tidligere er straffet. Det er fastslået af Højesteret ved

flere lejligheder, eksempelvis i afgørelser gengivet i Ugeskrift

for Retsvæsen 2007, side 2350 og side 2827. Højesteret udtal-

te, at retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, om gentagelsesrisiko

efter sin ordlyd, formål og forarbejder må forstås sådan, at va-

retægtsfængsling efter denne bestemmelse ikke er udelukket,

selv om den sigtede ikke tidligere er straffet.

Fra retspraksis kan også henvises til en afgørelse gengivet i

Tidsskriftet for Kriminalret 2002, side 149. I denne sag er-

kendte en 15-årig sig skyldig i 6 tasketyverier begået over 2

dage. Den 15-årige var ikke tidligere straffet. Landsretten fandt

ligesom byretten, at der var bestemte grunde til at antage, at

den sigtede ville begå ny ligeartet kriminalitet. Landsretten

henviste til, at den sigtede, der netop var fyldt 15 år, ikke gik i

skole, at han havde begået tyverierne for at få penge, og at han

havde tre verserende sager for overtrædelse af straffeloven.

Den sigtede blev herefter i medfør af retsplejelovens § 762,

stk. 1, nr. 2, varetægtsfængslet i surrogat i lukket institution for

unge.

Afgørelsen af, om der er grundlag for varetægtsfængsling, her-

under efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, om gentagelses-

risiko, beror på en konkret vurdering af den enkelte sags om-

stændigheder, herunder den sigtedes forhold og eventuelle an-

dre verserende straffesager eller tidligere straffedomme. Det

gælder også i sager om indbrud eller andre former for berigel-

seskriminalitet.

Det er anklagemyndigheden, der i første række vurderer, om

der bør tages skridt til at fremstille den sigtede i grundlovsfor-

hør med henblik på at søge ham eller hende varetægtsfængslet,

og det bør i den forbindelse indgå i vurderingen af, om der skal

ske fremstilling af den sigtede i grundlovsforhør, om vedkom-

mende har øvrige verserende sager, herunder i andre politi-

kredse. I alle tilfælde er det retten, som tager endelig stilling

til, om der er grundlag for varetægtsfængsling i den enkelte

sag.

Særligt om tilfælde, hvor der kan være verserende sager i flere

politikredse, kan det i øvrigt mere generelt tilføjes, at jeg i

slutningen af 2016 besluttede, at de regionale statsadvokater i

løbet af 2017 skal overveje, om der er behov for yderligere ini-

tiativer med henblik på at sikre, at der i praksis sker den nød-

vendige koordination mellem de forskellige politikredse.

Politiet og anklagemyndigheden skal behandle enhver straffe-

sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. Det

fremgår af retsplejelovens § 96, stk. 2. Hvis der i en straffesag,

herunder en sag om indbrud eller anden berigelseskriminalitet

sker varetægtsfængsling, f.eks. som følge af gentagelsesfare ef-

ter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, er der i politiet og ankla-

gemyndigheden særlig opmærksomhed på, at varetægtsfængs-

lingen ikke udstrækkes længere tid end nødvendigt i den enkel-

te sag. Det vil som udgangspunkt ikke i øvrigt have selvstæn-

dig betydning for, hvor hurtigt en sag behandles, om en sigtet

er tidligere straffet for tilsvarende kriminalitet eller ej.”

I forlængelse heraf kan Justitsministeriet oplyse, at der den 1. januar 2017

blev etableret to nye særlige efterforskningsfællesskaber i det østlige og

vestlige Danmark (Særlig Efterforskning ØST og Særlig Efterforskning

VEST). De særlige efterforskningsfællesskaber vil fremadrettet være et

effektivt redskab til at håndtere den særligt komplicerede og kredsover-

skridende kriminalitet som f.eks. organiseret indbrudskriminalitet. Efter-

forskningsfællesskaberne viderefører og videreudvikler de positive erfa-

ringer, som man bl.a. har fået fra Task Force Indbrud.